"Vil vores "åndelige rigdom" alene bestå af ønsket om maksimal sanselig nydelse så længe som muligt - og en hurtig smertefri død, når den tid kommer - mens Europa materielt støt og sikkert synker længere og længere ned i relativ fattigdom og stadig mindre indflydelse på resten af verden?
Ja, det tror jeg - og det er vel egentlig også fair nok!".

- Den "åndelige rigdom" er jo identisk med værdisyn fra idéer der består af ren refleksion, reelt tanker der ka' kommunikeres og værdsættes.
Fx. reflekterede Luther over katolicismens økonomiske udnyttelse af verdenssamfundet, refleksioner der endeligt førte til reformation og andre værdisyn. Kun langsomt er Europas befolkning frigjort af monarkers økonomiske udnyttelse, som igen bestod af værdisyn nogen ku' slutte op om, men reelt var Luthers rolle udspillet da reformationen tog form. Italiens økonomiske udvikling ka' man læse om hos fx. Umberto Eco.
Men ikke desto mindre, er netop den langsomt formede frihed til at indrette livet efter præcis det værdisyn mennesket selv måtte anse for ønskværdigt, en rigdom som er resultatet af historiske revolutioner. Vi er resultatet af revolutionerende værdisyn med en økonomisk ekspansion, der aldrig var blevet virkelighed underlagt religioners overtro.
Var det denne relative fattigdom du tænkte på Arne? ;)

mvh
Simon

Er smukt og idealistisk forslag, Zenia, men hvem skal betale præstens løn? Der kan næppe skaffes politisk flertal for at øge udgifterne til at fremme religiøs overtro. Det er jo ikke en samfundsnyttig funktion.

Men hvis vi samtidig fyrer alle præster, der nægter at vie homoseksuelle og fraskilte, så er vi måske nået et skridt videre i adskillelsen af kirken og staten.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Jeg ved ikke om jeg er modstander af enhver religion, men er modstander af religionernes indoktrinering og magtudøvelse ligesom dig.
Men hvis religionerne kunne blive i den private sfære så for mig ingen alarm, men de har altid fyldt for meget i landskabet, har for megen magt, se bare i etisk råd, det er næsten kun troende der sidder der, som de har bedre forstand på etik end andre ikke troende.
Og hvis folk selv betalte for deres hobby ville jeg ikke have spor mod religionen.
Men vi er tvangs indlagte fra vi knapt kunne vræle og når man kommer i den skolepligtige alder begynder en systematisk påvirkning i at tro på noget vås.

Jeg er selv gift med en bedende ateist, buddhist som er ateist iflg. min forhenværende nabo, den lokale kirkehyrde, hun beder hver aften i sengen, det tager et par minutter, jeg har endnu aldrig spurgt hvad hun beder om, men det er da meget hyggeligt, det har jeg ingen problemer med.

Hvis kirken smider alle de ting du siger den bør, så er der jo ingen kirke tilbage, hvad angår samfundsnytten, så kan jeg ikke se hvad nytte en kirke kan gøre, andet end holde mennesker på et stade hvor fornuften har ringe vilkår.
Det er jo netop det den har gjort i alt for mange år og det skal den ikke fortsætte med.

Og den folketælling der bliver foreslået vil nok give et helt andet billede af tilslutningen til folkekirken, så er det om hvor lille tilslutning der skal til for at man kan forsvare at kalde det en folkekirke, der støttes af staten.

At præsterne og menighedsrådene ikke bryder sig om at få de rigtige tal på bordet, er vist ingen hemmelighed, de kunne jo miste magten over den lavere stående befolkning, som de føler sig ophøjet over - uha da da.

Jeg kunne godt lide at se eksempler på "din" type af folkekirke Ole.

Eksempler på en reformering af Folkekirken? Gerne, treram. Man kunne f.eks. ændre den statsbetalte præsteuddannelse til at omfatte kendskab til samtlige almindelige forekommende religioner, samt en psykologisk uddannelse i, hvordan man bedst trøster deprimerede mennesker, uanset hvilken religion eller andre trosforestillinger, de har.

Hvis præsternes primære opgave var at være besøgsvenner og "sjælesørgere" for alle uanset tro, og være ceremonimestre ved højtidelige vendepunkter i menneskers liv så som bryllupper og begravelser m.m., så ville de udføre en samfundsnyttig funktion, som var værd at overveje.

Det ville ikke koste store summer at ombygge kirkerne, så de kunne bruges af flere religioner samtidig, selvfølgelig på lejebasis. De grønlandske kirker er indrettet sådan. F.eks. er kirkebøssen monteret på et lodret hængsel i væggen, så den kan drejes og forvandles til et vievandskar, og alterbordet kan rulles tilside og erstattes med en pult til oplæsning fra toraen eller fungere som prædikestol. Kristne udsmykninger kan skjules af forhæng med andre religioners motiver.

Hvis kirkerne blev omdannet til brugerbetalte ceremonihuse og menighedshusene til selskabslokaler på lejebasis (kroen ligger jo ofte bekvemt lige overfor til udenbys gæster), så kunne kirkeskatten nedsættes og omdøbes til "kulturskat". Pengene skulle gå til ombygning og vedligeholdelse af kirkebygningerne og eventuelt bygning af flere mere tidssvarende bygninger, hvor der var et behov.

Jeg har skam mange flere ideer til, hvordan de nuværende udgifter til Folkekirken kunne anvendes på mere samfundsnyttige måder, men jeg vil da gerne høre, om andre har nogle tilsvarende idéer om, hvordan vi kunne bruge indtægterne fra kirkeskatten på en bedre måde.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Jamen Ole jeg tænker bare, at de allerfleste af os jo da har en følelse eller fornemmelse eller tro på noget større ... så hvis kirken kunne og ville rumme det, kan jeg da ikke se, at det er at "fremme religiøs overtro", som du skriver, eller ville øge udsigterne, ... og jeg kan slet ikke se, at det skulle være mere meningsløst end nu, hvor mange betaler uden at få følelsen af at få noget brugbart med sig hjem efter den almindelige Gudstjeneste?

For slet ikke at tale om det meningsløse i at betale uden overhovedet at kunne tænke sig at frekventere kirken - udenfor de traditionelle begivenheder, man ligesom er tvunget til. ...

Hvis vi derimod blev imødekommet i vore behov ... også uden på forhånd at vide sig afvist af præsten, som det jo desværre er nu. ... Behov for debat og behov for nytænkning, som kunne sige nutidens mennesker noget ... ja, så kan det da sagtens være, at danskerne igen ville få lyst til at gå i kirke om søndagen med udsigt til at få noget med, som kunne bruges i det levede menneskeliv? ...

Kan altså ikke lade være med at gentage, at Treenighedskirken er et eksempel på, at mennesker møder op i stort antal, når de kan mærke, at der er sjælsføde at hente. ... Måske lidt højtravende udtrykt, men det er egentlig lige nøjagtig sådan, jeg oplever det.

Kald mig gerne naiv, men jeg møder i så fald rigtig mange af slagsen. :))

Alt vel
m.v.h.
Zenia