Forstår du ikke dette og kalder dig alligevel vis?
Du ved ikke, at man aldrig kan stille et spørgsmål til en anden, man kan kun stille spørgsmål til sig selv.
Du har intet lært og fører dig stadig frem som om du var alvidende, førende alle i fordærv mens du opfordrer dem til at følge dig i din uvidenhed.
Kan du huske Anne med de blå øjne, hende førte du i fordærv fordi du udnyttede hendes menneskelighed og medfølelse. Hende elsker jeg og jeg tillader ikke, at du fortsætter med dit rædselsfulde lort.
Jeg tjener ingen gud, kun sandheden. En naturlig følge af denne tjeneste er den sande altruistiske kærlighed, at komme andre ved.
Jeg ved, at der er personligheder, som umiddelbart har kærligheden som egenskab men for alle os andre er kærligheden en afledning af den ubetingede sandhed. Der findes ingen kærlighed uden sandhed.
I stedet for at spørge mig bør du spørge dig selv om hvad den vise mente, som udtalte at ingen når til storhed uden at erkende sin egen usselhed.
Men selvfølgelig, der er så mange store mennesker, som du lytter til, hvorfor skulle du lytte til mig, som er ingenting.
Der er kun én ting, Thomas. At se og lytte.
Prøv engang at være stille i alle dine spørgsmål.
Se og lyt.
Kun sådan vil sandheden gå op for dig.
Du ved stadig ikke Hvem der har taget bolig i mig og du ved stadig ikke hvorfor jeg blot ved at være stille og lytte kan høre, at Han ikke har taget bolig i dig.
Jeg formoder, at der er ærligheden, sandheden og selverkendelsen til forskel.
Svar
Citer
