Ville du ikke være betænkelig hvis du skulle flyve og du mødte piloten døddrukken før afrejsen?
Og dog er du ikke betænkelig ved de uvidende politikere og økonomer som leder vores verden. Ingenting forstår de og derfor kan de ikke løse denne krise, som vil føre til den vestlige verdens undergang.
Som sagt er al værdi menneskeligt udført arbejde. Allerede Adam Smith, liberalismens fader, starter sin bog, Nationernes velstand med at konstatere, at det enkelte menneske producerer mere end det selv kan forbruge.
Spørgsmålet er hvordan skal dette overskud fordeles.
Den private ejendomsret til resultatet af eget udført arbejde er aldrig til diskussion. Det er ejendomsretten til produktionsmidlerne og dermed ejendomsretten til overskuddet af det enkelte menneskes arbejde, som er til diskussion.
Det arbejde vi udfører for at underholde os selv har vi selv ejendomsretten til. Men hvad med det yderligere resultat af vores arbejde som vi ikke selv kan forbruge? Hvad med det?
Hvordan skal det fordeles? Skal vi smide det væk, skal den kloge narre den mindre kloge og derved erhverve sig hovedparten. Eller skal vi bruge det til at skabe et samfund hvor vi alle kan leve sammen i stedet for hver for sig?
Liberalismen skaber en hjerneløs, personlighedsløs entitet, som den kalder markedet og underkaster sig det som om livet var et lotteri eller matadorspil hvor det enkelte menneske må underkaste sig tilfældigheder i stedet for selv at tage hånd om situationen. Er dette ikke fuldstændig tåbeligt? At give sig omstændighederne i vold.
I den socialistiske økonomi er mennesket i centrum. Centrum er den enkelte og familien som i sit ansigts sved skaffer sig sit udkomme. Manden og kvinden der arbejder for at forsørge sig selv og sin familie, skaffe mad på bordet og tøj på kroppen. At skaffe børnene en uddannelse og et arbejde, så de også kan forsørge deres familie.
I den kapitalistiske økonomi er denne sandhed, virkeligheden, vendt på hovedet.
Mennesket har ikke længere værdi men det har derimod varen.
Selve den værdiskabende faktor, det menneskeligt udførte arbejde, er reduceret til en omkostning ved fremstillingen af varen. Ikke et menneskeligt væsen men en ting.
Dette er hvad der har betydning i den kapitalistiske økonomi. varen, som kan skaffe sin ejer profit.
Ikke mennesket og dets tilværelse.
Det menneske, som i sit ansigts sved, med sit menneskeligt udførte arbejde, skaber denne vare er kun en irriterende omkostning ved samme vares tilblivelse.