annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3575965
Et andet syn 1130774
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 860104
Jesu ord 783047
Spirituel omsorg 752705
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
0 registrerede 36 gæster og 13 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#12899 - 03/05/2012 11:24 Navlebeskuelsens utilstrækkelighed.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Umiddelbart kan man let associere overskriften med, at dette handler om østens religioners tendens til selvfordybelse, men jeg ser den mere som et prædikat for den almenmenneskelige tendens til at opfatte virkeligheden ud fra det miljø man lever i og den kulturelle tradition, man tilhører. Troen på, at ens egen opfattelse repræsenterer en objektiv sandhed, gennemsyrer alverdens kulturer og religioner, og kan næppe udryddes i en overskuelig fremtid.

Kun videnskaben og et fåtal af filosoffer søger at sætte sig ud over denne tendens og søge efter mere almene principper, der kan forklare verden og den menneskelige selvopfattelse. Men objektive konstateringer medfører uundgåeligt fordømmelse fra alle trosretninger, religiøse som politiske, der kun kan anskue verden ud fra deres egne fordomme.

Rent logisk kan man konkludere, at ingen af disse trosretninger (eller kulturtraditioner) kan repræsentere en objektiv sandhed. Vil man nærme sig den, må man ud af sit eget miljø og studere andre opfattelser, og helst nogle der er væsensforskellige fra ens eget. Først når man opdager, at ens egen kultur og levevis ikke er karakteristisk for mennesket, og at der findes alternativer til det, der indebærer et mindst lige så tilfredsstillende liv, kan man frigøre sig fra sin tro på egen ufejlbarlighed.

H.C. Andersen havde et motto; At rejse er at leve. Jeg har for egen regning tilføjet; At leve er at lære, at lære er at opleve. Denne opfattelse ses også i slutningen af et af mine digte, der ender således:

Jeg har opdaget, at når jeg er på rejse, flytter horisonten sig.
Jeg har opdaget, at kun når jeg rejser, vokser min verden i virkelighed.


Jeg har studeret hundredvis af kulturer gennem bøger, og det har selvfølgelig givet mig en solid teoretisk viden. Men det er kun de 40-50 lande og endnu flere miljøer, jeg personligt har besøgt og lært den lokale befolkning at kende, som for alvor har udvidet min horisont.

Når man deltager som gæst i menneskers hverdagsliv, spiser deres mad, lytter til deres sange og musik, oplever deres skikke, ser deres mimik og kropssprog, lærer deres danse og klæder sig som dem, så begynder man at fatte, hvor utilstrækkeligt ens eget udgangspunkt er, og hvor rig den menneskelige kultur er.

Jeg er langt fra færdig med at rejse. Der er mindst lige så mange kulturer og miljøer tilbage jeg gerne vil opleve personligt, som dem jeg allerede har lært at kende, der står på min ønskeliste. Men en erfaring har jeg for længst gjort. Hvis menneskene kunne bringes til at forstå, at ingen form for tro eller levevis er bedre end resten af verdens, så ville vi have fjernet årsagen til næsten alle stridigheder, og nærme os det verdenssamfund, som lige nu ser ud som en illusion og et håbløst ideal.

Når man ser den fanatiske iver, hvormed de "navlebeskuende" deltagere på denne debat forsvarer "rigtigheden" i deres synspunkter, får man et indtryk af opgavens størrelse.

Pessimist? Ikke spor. Selv har jeg jo et rigt og tilfredsstillende liv, fyldt med oplevelser og kreative gøremål, og jeg har for længst affundet mig med, at jeg ikke kommer til at opleve, at drømmen om global fred realiseres.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#12905 - 04/05/2012 19:02 Re: Navlebeskuelsens utilstrækkelighed. [Re: ole bjørn]
Anonym
Uregistreret

Kære Ole Bjørn:

Interessant indlæg. smiler

Når du imidlertid skriver:

Jeg har opdaget, at når jeg er på rejse, flytter horisonten sig.
Jeg har opdaget, at kun når jeg rejser, vokser min verden i virkelighed.

tænker jeg på indledningen til Et Kursus i Mirakler, som siger:

Intet virkeligt kan trues
Intet uvirkeligt eksisterer
Heri ligger Guds Fred

Citat slut.

En anden tankegang, hvor man ikke behøver tage ud i verden, men "blot" kan sidde i al enkelhed - i fællesskab i stedet for adskillelse - og "tage ind", at Gud ér Kærlighed ... og det samme er alle Hans skabninger. ... M.a.o. den eneste sande virkelighed. ...

En virkelighed, som ligge ud over, hvad der kan læres, fordi den er hinsides tid og proces. Den har ingen modsætning; ingen begyndelse og ingen slutning. ... Den er blot.

I respekt for andres ståsted
m.v.h.
Zenia

...
Top Svar Citer
#12929 - 10/05/2012 06:27 Re: Navlebeskuelsens utilstrækkelighed. [Re: Anonym]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4226
Hej Zenia..

Tror du - hvis du ikke allerede har været der - ville nyde Carsten jensens "Jeg har set et stjerneskud/verden begynde"..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Mellemrummet
af Simon
26/04/2019 05:34
Rizq af Allah og Zakat
af Simon
25/04/2019 17:43
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
23/04/2019 16:06
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
23/04/2019 16:01
Hvad lytter du til lige nu ...
af Tikka
23/04/2019 02:28
Nyheder fra DR
Norwegian nyder godt af SAS-strejke: Enk..
26/04/2019 13:02
Rektor i Nyborg fik pris for indsats - s..
26/04/2019 12:43
Svært at fastholde jordemødre på pres..
26/04/2019 12:25
Frankrig-ekspert: Le Pens parti er ved a..
26/04/2019 12:21
SAS-passagerer er fortrøstningsfulde: '..
26/04/2019 11:47
Nyheder fra Religion.dk
Bent Melchior: Det er en positiv konstat..
25/04/2019 09:38
Hvad hedder Gud?
25/04/2019 08:15
Hvad er forskellen på Jehovas Vidner og..
24/04/2019 06:00
Pernille Østrem: Vil man spise interrel..
17/04/2019 08:55
Natten har altid været farlig
16/04/2019 13:09