Jeg har gennem nogle år skrevet en række science fiction noveller under fællestitlen TIDENS LABYRINT. Den samlende historie er et lille selskab, der under ledelse af guiden, Vern, føres gennem labyrinten, og der oplever vidt forskellige aspekter af det omfattende tidsbegreb. En af historierne leger med tanken om, at det en dag måske bliver muligt at overføre informationer i komprimeret form til en menneskehjerne, som det sker mellem computere, så informationerne opleves som virtual reality.

En af debattørerne her har komplet misforstået dette, og har hårdnakket hævdet, at novellen handler om en misforstået opfattelse af relativitetsteorien, hvad der selvfølgelig er noget vrøvl. Den specielle relativitetsteori handler jo om den relative tidsopfattelse af begivenheder, der finder sted i forskellige inertialsystemer, men alle begivenheder i denne novelle finder sted i samme inertialsystem, nemlig i jordens biosfære. Her er novellen.


Vern standsede selskabet midt på gangen. Må jeg bede om Deres opmærksomhed et lille øjeblik. De vil nu være blandt de første i denne verden til at opleve en af de mest fantastiske opfindelser, der er gjort i nyere tid. Vi kalder den for ”Tidsbiblioteket”, og det hele rummes i den metalbue, De ser lidt fremme i gangen.

Teknikken bag den kan jeg ikke forklare Dem, og sandt at sige forstår jeg den ikke selv, men den virker på den måde, at den skaber et tidsfelt, hvori man trådløst kan overføre komprimerede budskaber til den menneskelige hjerne. Jeg forsikrer Dem for, at det er ganske ufarligt. Jeg er selv gået igennem feltet masser af gange uden at opleve ubehagelige bivirkninger, og jeg skal også nok gå forrest denne gang.

Vær så venlige at stille op på en enkelt række, og gå derefter rask gennem feltet efter mig. Det tager kun et sekund at passere, men De vil opdage, at et sekund kan rumme meget mere, end de tror.

Selskabet gjorde, som han sagde, og lettere nervøse fulgte de efter ham gennem buen, og kom ud på den anden side med et udtryk af lettelse, men også af forundring, forvirring og forståelse malet i deres ansigter.



En forelæsning over et sekund.

Auditoriet var fyldt med studerende, som var kommet i god tid, og sad og småsnakkede, eller gjorde sig klare til at tage notater, eller blot sad med lukkede øjne og slappede lidt af for at rehabilitere sig efter aftenens og nattens drikkeri, eller prøvede at overhøre den tinnitus, der ringede i deres ører efter lydtrykket fra diskotekets 300 watt højttalere, eller af ren og skær kedsomhed talte i mobiltelefon om ingenting med deres venner, som i virkeligheden ikke var venner, men blot bekendte med et fælleskab i rådvildhed, rodløshed og søgen efter identitet, eller de tænkte med bekymring på de hjemmeopgaver, de ikke havde nået at lave, eller spekulerede på, hvordan de skulle skaffe penge til huslejen i næste måned, eller smilede for sig selv og trak vejret dybt, beruset af lykke ved tanken om den pige/dreng, de elskede vanvittigt og havde tilbragt natten med og elsket fire gange, den sidste gang da de vågnede om morgenen, eller som de havde tænkt på mens de masturberede, eller de kæmpede for at holde sig vågne i den summen af hviskende stemmer, der omgav dem, fordi de havde læst det meste af natten.

De sad der, fordi deres lærere havde fortalt dem, at det var måske den eneste chance, de ville få, til at høre denne berømte filosof forelæse om tiden, og at denne forelæsning var et ”must” for enhver, der studerede fysik, eller antropologi, eller psykologi, eller jura, eller matematik, eller medicin, eller statsvidenskab, eller markedsøkonomi, eller litteratur, eller teologi, eller en hvilken som helst anden videnskab, fordi en forståelse af tidens natur, eller i hvert fald nogle af dens egenskaber, er en nødvendig forudsætning for at forstå noget som helst om livet og menneskene.

Den gamle filosof kom ind i auditoriet, lagde sine notater på katederet, og smilede venligt til de studerende, hvorefter der sænkede sig en forventningsfuld tavshed over dem alle. Så vendte han sig mod tavlen, tog et stykke kridt og skrev et t, så stort, at de tydeligt kunne se det på de bageste rækker. Det var den eneste gang, han skrev noget på tavlen, og ingen af de studerende fik brug for deres notesblokke i hvad der fulgte.

”Dette”, sagde han, ”er den matematiske notation for tid, og dette” – han lavede to taktslag i luften med kort mellemrum – ”er tidsrummet et sekund. En uendelig lille brøkdel af evigheden, men da evigheden i sig selv er ufattelig, vil vi nøjes med at undersøge og prøve at forstå dette sekund for at se, om det vil kunne hjælpe os til en forståelse af tiden.”

”Fysisk set betragter vi tiden som en dimension, en nødvendig forudsætning for enhver proces, og vi måler den i sekunder, minutter, timer, dage, år, sekler og æoner, eller i millisekunder, nanosekunder og picosekunder. Et sekund er defineret som 9.192.631.770 svingninger i cæsium-133 atomets grundtilstand, og i løbet af dette sekund bevæger lyset sig næsten fra månen til jorden, et legeme, der påbegynder et frit fald, bevæger sig knap 5 meter, og en luftmasse, der svinger 440 gange frembringer kammertonen a.”

”Men denne måling af tiden, mine damer og herrer, er for mig at se temmelig uinteressant, medmindre man lige står og skal beregne afstanden til en stjerne, undersøge de kvantemekaniske processer, kalkulere arbejdsomkostningerne ved bygningen af et hus eller en hængebro, komponere en sangbar stemme for en tenor, eller man som elitesportsudøver vil teste sine chancer for at sætte ny verdensrekord, eller man har aftalt at mødes med sin mand eller sin kone et kvarter over 3 ved indgangen til indkøbscenteret.”

”Dette sekund, som vi opfatter individuelt, kan føles både uendeligt kort og uendeligt langt på samme tid, hvis en mor for eksempel ser sit barn løbe ud på gaden foran en bil, eller hvis en bokser ser en åbning i modstanderens parader, og ved med sig selv at i næste sekund vil han afgøre kampen, eller hvis en vinduespudser på en skyskraber mister balancen, og det går op for ham, at han ikke har fastgjort sin sikkerhedsline, eller hvis en jurist har arbejdet tre timer på at udarbejde en kompliceret men vandtæt kontrakt, og trykker på knappen for at lagre den på computeren og indser, at han i stedet har slettet det hele, eller hvis en matematiker beruset af lykkefølelse og triumf over at have løst et af de uløselige problemer i matematikken pludselig ser den lille fejl, der gør alle hans ligninger ugyldige.”

”Dette individuelle sekund er i vor undersøgelse uinteressant, fordi det kun omhandler en lille del af sekundets natur. Den måde, vi hver især opfatter sekundet på, bringer os ikke et skridt nærmere en forståelse af tiden, for tiden er universel. Det sekund, jeg markerede for Dem før, var et sekund i universets historie, og hvis vi kunne forstå dette sekund, ville vi måske kunne forstå tidens kompleksitet, men alene beskrivelsen af dette sekund ville tage længere tid end universet har eksisteret, og da De formodentlig har andre aftaler senere på dagen, udelukker dette jo sig selv.”

”Lad os derfor vende blikket bort fra universets dybder, glemme hvad der skete i de hundrede milliarder galakser i løbet af dette sekund, glemme at vi befinder os i udkanten af galaksen Mælkevejen, kredsende om en mindre sol, glemme de umådelige afstande i vort solsystem, ignorere jorden og dens biosfære, der myldrer af millioner af arter af planter, fugle, fisk, krybdyr, pattedyr, bløddyr, insekter, mikroorganismer og bakterier, hvor hvert enkelt individ i hver art foretog sig noget i dette sekund. Lad os nøjes med at betragte dette sekund som værende et sekund i menneskehedens historie, og lad os bruge den beskedne tid, vi har fået tildelt her, til at beskrive en lille bitte del af, hvad dette sekund indeholdt, og de tanker og forestillinger, der var forbundet hermed.”

”Af jordens syv milliarder mennesker lå mere end to milliarder i dyb søvn i dette sekund. Hos nogle hundrede millioner af dem flakkede øjnene vildt bag de lukkede øjenlåg, mens de drømte angstfyldte drømme om deres problemer. 57.981 voksne og børn vågnede i dette sekund med et sæt, fordi vækkeuret ringede, eller det bankede på døren, eller deres mor kaldte på dem, eller deres drømme endte i et chok, eller en måge skreg udenfor deres vindue, eller der trængte en lyd eller en tanke gennem deres hjernes forsvarsværker, og fortalte dem, at det var på tide at vende tilbage til virkeligheden, eller den tilstand, som vi opfatter som virkelighed.”

”I dette sekund var 1.785.714 mennesker engagerede i et samleje, nogle af dem i frydefuld ekstase, fordi de elskede deres partner, andre med skiftende grader af ligegyldighed, fordi det var en pligt eller en rutine, andre igen med påtaget lidenskab, fordi de fik betaling for det, og andre igen i rædsel, fortvivlelse og afmagt, fordi de var i færd med at blive voldtaget af en fremmed eller af deres egen mand, fordi deres ægteskab var løbet af sporet og de ønskede at blive skilt.”

”I dette sekund havde 23.822 mænd udløsning og 9 kvinder blev gravide med et barn, de enten vil abortere naturligt eller provokeret, eller føde og opdrage i deres egen tro, og som skiftevis vil glæde dem og skuffe dem. Og som måske vil skænke dem børnebørn og oldebørn, hvoraf enkelte måske vil blive til noget stort, set med samfundets øjne.”

Mere end 80.000 børn begyndte i dette sekund at græde, enten fordi de blev ramt af slag fra en voksen, og følte smerte og chok over den voldsomme behandling, som de fandt meget uretfærdig, eller de græd, fordi de var sultne, og deres far eller mor var bevidstløse af druk eller narko, som de havde købt for de penge, der skulle bruges til mad, eller de græd fordi de var i færd med at blive seksuelt misbrugt af voksne, som enten var fremmede, der havde lokket dem med sig, eller af voksne i deres nærmeste familie, som havde truet dem til tavshed, og givet dem sår i sjælen, som aldrig vil kunne heles.”

”69.148.206 vindrikkere løftede i dette sekund deres glas og sagde skål, eller cheers, eller a votre santé, eller prost, eller salute, eller en anden traditionel hilsen, og tog derefter en slurk af vinen, som de rullede rundt i munden og sank og udtalte sig med kendermine om vinens kvalitet, som de af høflighed mod værten altid roste.”

”Samtidig med dette dumpede 28.000.046 breve ned i en postkasse, eller ind gennem en brevsprække, eller blev overrakt personligt af et postbud til modtagere, der åbnede kuverterne og tog dem ud og så, at de indeholdt en regning, eller en hilsen fra familien, eller en anonym trussel, eller en check på et mindre beløb fra et forsikrings¬selskab, eller et glødende kærlighedsbudskab, eller et reklametilbud, eller en opfordring til at støtte et godgørende formål, eller en meddelelse fra en sagfører om at sagen nu vil overgå til fogedretten, eller en tegning fra et barnebarn, eller en opsigelse af lejemålet, eller en vidneindkaldelse, som var frygtelig ubelejlig, eller et kædebrev, som vil gøre modtageren rig eller give ham store problemer, hvis han bryder kæden.”

”I selv samme øjeblik ramte en næve 11.449 steder i verden en bokser i ringen, eller en skoledreng, der ikke viste klassens stærke dreng respekt, eller en prostitueret, der havde fået en voldelig kunde, eller en politisk fange i et fængsel, eller en rival i et slagsmål om en pige, eller en homoseksuel, der havde eller ikke havde gjort tilnærmelser til nævens ejermand, eller én sagesløs mand på gaden, som en voldsmand afreagerede sine frustrationer på, eller en kvinde, der overraskede en indbrudstyv. 2 af disse mennesker døde af slaget.”

”Også i samme sekund faldt en bombe eller granat eller eksploderede en af verdens flere hundrede millioner landminer, og rev benet af en dreng, som ikke var i skole, fordi han skulle hjælpe sine forældre i marken, så familien kunne overleve, hvis ikke tørken helt ville ødelægge deres sparsomme høst. Hvis De lukker Deres øjne og bruger Deres fantasi, vil De kunne høre eksplosionen og barnets smerteskrig, mens De for Deres indre øje kan se blodet fosse ud af hans lemlæstede ben!”

”Hans forældre kommer løbende til. Moderen skriger i fortvivlelse, og knuger hans hoved ind mod sit bryst, mens den chokerede og grædende far forsøger at standse blodstrømmen. Der kommer også naboer til, som får fremskaffet en gammel bil, så drengen kan blive kørt på hospitalet, hvor det lykkes lægerne at redde hans liv, men resten af sin tid må han slæbe sig rundt på krykker eller på en lille vogn, og hans drøm om en dag at få et lille hus, og eje sin egen lille hirsemark, så han kan forsørge en familie, vil aldrig blive realiseret.”

”Dette har selvfølgelig ikke noget at gøre med beskrivelsen af vort sekund. Jeg nævner det kun, for at De kan forstå, at de begivenheder, som er indeholdt i vort sekund, alle trækker andre begivenheder med sig, hvoraf nogle rækker langt ind i fremtiden.”

”Men vort korte sekund indeholder også smil og glæder. 6.248.356 mennesker ler i dette sekund larmende af en vittighed, der blev fortalt af en arbejdskollega, eller af et familiemedlem ved middagsbordet, eller af en uskyldig og derfor sjov bemærkning fra et barn, eller af en scene i en morsom film, eller af en sarkastisk talkshow vært, der spidder en kendt politiker eller skuespiller, eller af en klovn i cirkus, eller af en historie, de læser i en bog eller i avisen eller i et ugeblad.”

”8 kvinder fyldes i dette sekund med glæde over at høre det første skrig fra deres nyfødte, mens en begynder at græde, fordi hun ikke ønskede barnet, eller fordi hun netop fik at vide, at det var dødfødt eller deformt. Imens tog de ventende fædre sammen med mere end fyrre millioner andre mænd og kvinder et sug af en cigaret, som statistisk beregnet vil forkorte deres liv med 900 sekunder, eller mere end den tid, som det tager dem at ryge cigaretten.”

489 projektiler flyver lige nu gennem luften, og rammer deres mål, som de dræber eller lemlæster, mens dobbelt så mange mennesker samtidig bliver stukket af anopheles myggen og smittet med malaria.”

”83.226.988 diskuterer politik eller religion og bliver meget ophidsede, mens 64.694.218 beder til Gud, eller Allah, eller Buddha, eller en af de mere end 5.000 guder der tilbedes verden over, og de beder om fred, om beskyttelse af deres kære, om at vinde i lotteriet, eller om at finde kærligheden, eller om sejr i den forestående sportsbegiven¬hed, eller i krigen mod fjenden, eller i den lokale skønhedskonkurrence, eller om at overleve den umiddelbare livsfare, de befinder sig i.”

”22.002.648 børn sidder i dette sekund og tegner, eller synger i kor eller alene, fordi de føler sig trygge og godt tilpas, mens 243 mennesker samtidig forbereder deres selvmord, hvor de vil tage piller, hænge sig, skyde sig, eller kaste sig ud fra en bro eller et højhus eller et tog, fordi de er ulykkelige, eller de vil sprænge sig selv i luften i en terroraktion i hadet til den fjende, som har dræbt et nært familiemedlem.”

”Mere end en milliard voksne og børn føler i dette sekund sulten gnave, som de gør næsten hvert sekund døgnet rundt, mens et endnu større antal trækker vejret tungt og besværligt på grund af overvægt. Ganske tankevækkende, ikke sandt?”

”Hvis De af alt dette skulle have fået indtrykket af, at vi er godt på vej til at beskrive hændelserne i vort sekund, må jeg bedrøve Dem med, at vi knap nok er begyndt at opregne antallet af de forskellige menneskelige begivenheder, som finder sted jorden over, og som igen kun udgør en forsvindende brøkdel af begivenhederne i den tynde biosfære, som omgiver vor lille planet.”

”Hvis De føler det svært at fatte disse tal, har De min fulde forståelse. Jeg fatter dem heller ikke selv. Men, mine damer og herrer, tallene er komplet ligegyldige. Dem kan De roligt glemme, hvis De overhovedet kan huske dem, for de skifter hvert sekund. Jeg har kun medtaget dem for at lette Deres forståelse af det umådelige indhold ethvert sekund har.”

”Et standard menneskeliv varer ca. 2,4 milliarder af disse sekunder, hvoraf vi kun er i stand til at forstå en forsvindende lille brøkdel af de begivenheder, der finder sted i et enkelt af dem, men tiden omfatter alt, hvad der hænder i hele universet, ikke bare begivenhederne i dette ene sekund, og ikke bare begivenhederne i disse 2,4 milliarder sekunder, men begivenhederne i alle sekunder i alle de milliarder af år universet har eksisteret, og hvert sekund tilføjer nye milliarder af milliarder af milliarder af begivenheder til tidens historie.”

”Så når vi skriver vores t på tavlen, er det ikke et symbol på vores forståelse af tiden, men et symbol på vores kolossale uvidenhed. Selv om menneskene har fornemmet tidens gang, filosoferet over tiden, målt tiden og undersøgt tiden på kryds og tværs gennem tusinder af år, er vi stadig ikke i stand til at besvare det simpleste af alle spørgsmål om tiden: Er tiden kontinuerlig eller bevæger den sig i spring fra tilstand til tilstand? Findes der et tidskvant, kortere end Plancktidens 10 i minus 43. sekund, en byggesten af tid, som er det grundlag, universet baserer sin udvidelse på, og som sætter livet i stand til at vokse og gro, eller flyder tiden af sted i en kontinuerlig bevægelse? Vi ved det ikke.”

Filosoffen gjorde en pause, og så på sit ur.

”Mine damer og herrer. Den tid, vi har fået tildelt sammen, er ved at være opbrugt. Er der nogen spørgsmål?”

”Sekunderne gik i dyb tavshed uden nogen reaktion fra tilhørerne. Filosoffen samlede sine notater sammen, og sagde: ”Det tænkte jeg nok, og heldigt det samme. Jeg ville sikkert heller ikke kunne besvare nogen af dem, trods de hundreder af millioner sekunder, jeg har brugt på at prøve at forstå tidens gåde. Jeg håber, De vil have mere held med Dem, hvis De skulle forfalde til at beskæftige Dem med dette problem. Tilbage er der for mig så kun at ønske Dem en fortsat god dag.”

Med et venligt smil til de studerende forlod han stille auditoriet, hvor det lille t stod alene tilbage på den store tavle.

Der lød ingen klapsalver. De studerende sad tavse tilbage og stirrede ud i luften uden at bevæge sig – et stivnet billede af en brøkdel af et sekund, der for længst var gået, og med dette billede på vor indre nethinde vil også vi nu forlade auditoriet.


Selskabet samlede sig igen om Vern, alle lettere rystet af den kolossale mængde af viden og indsigt, de havde erhvervet sig på et enkelt sekund.

Copyright Ole Bjorn 1998-2012.

Mvh

Ole Bjørn :o)