Med Tiger på springtur, løbetur i sindet, i stormende kuling, idestormende kuling.
Min Garmin Mind GPS fik fat i følgende som jeg har sat på min facebook (tror iøvrigt enhver af jer kan finde min facebook, da den står pivåben for enhver og I mangler bare lige navnet Hans-Kristian Hindkjær, men det navn kan I jo finde (jeg hører bjørnen grynter, nu skal du jo ikke tro der er nogen der ønsker at blive ven med dig, for derved gør man jo sig selv en bjørnetjeneste)):
Her kommer min løbetur fra Freud i sindet med Nietzsche, i idestormende james joyce kuling:
Intentionerne var gode nok, nemlig ville jeg skrive et digt (jeg siger ikke til hvem), men det endte i kaotisk james joyce -agtig freudiansk knækprosa og i en mere seriøs filosofisk mini essay, som jeg dog vil skåne jer for, da lixtallet har gjort det ulæseligt for andre end mig selv og afdøde Paul Tillich og Nicolas Berdyaev
ha ha Hansimandsi.
Henrykkelsen.
Åndeløs hjertegribende.
Kærligheden er et hjerteindgreb.
...
Hjertegribende former for henrykkelser.
Forelskelsen lurer alle vegner når man er ung.
At erfare forelskelsen, en hjertegribende ekstatisk henrykkethed, en medrivende berusende festlig jublende dansende henrykkelse, fyldt med erotik og poesi. At gøre både hverdagen og hver dag til en fest.
Førhen i tiden har forelskelsen især været knyttet til ungdommen, men vi ældre har taget både ungdommen og forelskelsen til os, og man skal gerne i dag være forelsket ikke bare i sekretæren og overlægen, men sgu også i konen eller manden (måske lidt for meget forlangt).
Ganske utroligt at moderne psykologi forsøger at forstå mennesket uden at inddrage festen (de ekstatiske forhold). For aldrig nogensinde før er der blevet festet igennem og festivallet igennem som nu. Men der er dog store problemer for det moderne festende festivallende og festilallende menneske, problemer med de ekstatiske opstemtheder der er en del af festens struktur og kultur, alt for mange er nemlig påvirkede af alkohol, rygning og stoffer og derforuden er ½ million danskere på lykkepiller. Kun jubelen, musikken, dansen og forelskelsen, eller den sexuelle erotiske tiltrækning er absolut sunde varer og vaner i forbindelse med festen.
Ophidselsen, de ekstatiske former for opstemthed, jublende godt humør.
Hjertet oppe i halsen.
Hjertepumperi i åndeløs spænding (eller den fuldkomne dybe lungefunktion der kræver at man kan holde vejret og løfte brystkassen, volumenøge brystkassen og skabe tryk (mange afspændingspædagoger og mindfulness instruktører har kun sans for maven i forbindelse med vores åndedrætsfunktion (træk vejret med maven), og glemmer egoet (øverste bryst og halsen) Lance Armstrong brystkassen og halsen (hvorfor mange der går til yoga og meditation lider af for lavt stofskifte, svimmelhed og nedtrykthed)).
Tykhalsethed.
At miste evnen til tykhalsethed, til at blive ophidset med hjertet i halsen og i åndeløs spænding, er i første omgang at miste evnen til at sende blod til hjernen. Symptomerne er lavt stofskifte, nedtrykt sindsstemning, og bleghed, eller manglende kulør og livfuldhed i ansigtsudtrykket (apatisk udtryk). Man går ud i toppen, hovedet visner og man blegner og ja gråner med årene mere og mere.
Vreden, i den sunde vrede og aggression (selvhævdelsestrang), beskytter og værne et menneske om dets evne til at bevare ophidselsen og spændingen i sit liv, i halsen (sit lidenskabelige åndelige engagement (alt med halsen har at gøre med åndelighed)), bevare hjertet i halsen; den åndeløse spændthed og tykhalsethed, hjertebankeri og pumperi oppe i halsen. Rockmusiker, i dag døds og heavy metal -musikerne, har som Kristus på de ortodokse ikoner denne voldsomme opsvulmende hals som vi andre normale kun kender fra lige før vi får vores orgasme og så fra når vi får et raserianfald -udbrud, i forbindelse med at vi er alene i huset med konen/manden, eller kæresten og vi endelig ka få lov til at skændes i fred og ro med dronningen, øve på optagelsesprøven til vores kongelige Ødipus -opera drama.
Vi har et udtryk der hedder at knække halsen eller nakken på et og andet. Hvilket betyder at ens forehavende (ambitiøse lidenskabelige/libidinøse stræben) med hjertet helt oppe i halsen er mislykket, man har givet op, eller er resigneret, eller de sammenhænge hvor alene ens ambitiøse lidenskabelige stræben kunne aktualiseres bliver taget fra en i forbindelse med en ulykkelig begivenhed, det være sig skilsmisse (den sexuelle spænding hører om noget halsen til), konkurs, fyring (arbejdsløshed og lediggang som isolation (tab af uddannelse og studiemiljø eller lærerplads)).
Ud over de symptomer og sygdomme jeg har nævnt, så findes der også symptomatisk neurotisk adfærd, når et menneske har mistet sin evne til tykhalsethed, hjertet i halsen pumpe og bankeri i forbindelse den lidenskabelige åndeløse spændthed eller opstemthed.
Adfærden kunne være: at bide tænder, sammenbidthed (som medfører nedstemthed, nedtrykthed); voldsom aggression; manisk aggiteren; rationaliseringer og intellektualisering; ryge og drikke; askesen. Men der er jo et hav af mulige former for symptomatisk neurotisk adfærd på tabet af vores TYKHALSETHED, den gode HALS og EGO -funktion.
Hansi, du er “a Nietzsche intoxicated man”, en james joyce forvirret sprogblomstrende mand, eller du vil ihvertfald gerne været det. Nu skal du til yogi mindfulness meditation og tømme sindet dit for disse dine urene forstyrrede kaotiske ta...nker. Jamen for pokker da, det er når jeg mediterer at jeg får alle disse tanker. Jo mere jeg mediterer jo flere og livligere tanker får jeg. Tankerne, ideerne og synerne og drømmene de bare myldrer numinous frem fra værens dybe afgrund, nøjagtig som de der lava-lamper der står på børnenes værelser. For mig er meditation at åbne for et tankermylder uden lige, og det er som en drøm, en film der kører. Først falder jeg i et hul (uden at falde i søvn, jeg er lysvågen), dernæst begynder tankermylderet og filmene og billederne, arketyperne vælter frem af dybet.
Vi kender “JEG” normal tilstanden, og går vi derfra mod øst (østens religiøsitet) så møder vi en harmonisk afspændt neddysset, indtil en ligefrem vegeterende underspændt hypoaktiv tilstand. Yogi samadhi “Selvet” kunne vi sige.
Men går vi fra “JEG” normal tilstanden, og imod vest (den vestlige mystik og spiritualitet) så møder vi Nietzsche og Jung, vi møder AKTIVITET: sensivitet, kreativitet, anspændthed og ja ligefrem HYPERAKTIVITET: livlig billeddannelse, vågen drømmeri og hallucination, ekstatiske brud og skizofreni, ståen udenfor sig selv, i en mystisk henrykkelse og henførelse, hvor man bliver sig selv fri og løs, uden at man dog af den grund mister sig selv og sit personlighedens centrum. I vesten gribes på ekstatisk vis mennesket.
der lige er ankommet i den røde Polo VW og Tiger der hygger med sin far, Anton, murermesteren. 
Svar
Citer