Prøv ikke at snakke åndelig kærlighed med en kvinde. Kvinder er helt i deres behovs vold. De ubevidste instinkter martrer dem mens de ubevidst søger deres mage.
Har han den rette alder, brede skuldre, kan han forsørge familien?
Næh, du. Kvinden aner intet om kærlighed bundet som hun er af sine dyriske behov.
Vi mænd derimod. Vi kan søge det åndelige og samtidig beundre kvinden som vi beundrer et smukt digt.
Vi kan også søge Gud. Jeg synes nu ikke at Han har så meget at være stolt af men jeg gav Ham engang et blad på grund af en kvinde, som jeg ikke længere kan genkende. Hvad siger Gud om tro og kærlighed:
“Ethvert menneskes Tro stemmer med dets Natur, Arjuna; Mennesket her består af Tro, og hvad Tro det har, saaledes er det.” (Bhagavad Gita, 17,3)
“Til Guderne kommer de, som tjener Guderne; til Forfædrene de, som tjener forfædrene; til de onde Aander de, som ofrer til de onde Aander; men de, der ofrer til mig, kommer til mig.
Naar en selvbehersket Mand med Kærlighed giver mig et Blad, en Blomst, en Frugt eller Vand, saa nyder jeg det, hvis det gives i Kærlighed.
Hvad Du handler, hvad Du spiser, hvad Du ofrer, hvad Du giver, hvad Bod Du øver, Arjuna, det skal Du gøre som noget, Du overdrager mig.
Paa den Maade vil du blive frelst fra dine Gerningers Baand, Frugten af gode og onde Handlinger, og frelst vil Du komme til mig, hvad enten Du forsager eller udøver Gerninger.
Jeg er den samme over for alle Væsener; jeg hader ingen og har ingen kær; men de som elsker mig i Hengivenhed, de er i mig, og jeg også i dem."
Svar
Citer