en ny hjemmeside har set dagens lys

http://personalisme.dk/?id=110

1. øvelse:

15 - 20 minutters introduktion kunne være, at trykke på fanebladet principper og læse principper i personalisme og efter gennemlæsningen at få undersøgt de 4 tilhørende links.

2. øvelse, kunne være:

tryk på fanebladet personer

og derefter på personalismens tænkere og igen der på Nicolai Berdyaev, eller orienter jer i personerne som I lyster.

Ellers kunne I selvfølgelig gå på opdagelse som I lyster på personalisme.dk portalen.

mvh HansKrist.

PS:

Jeg har ingen aktier i foretagendet, men selvfølgelig som den Berdyaev dreng jeg om noget er, det interesserer mig ikke så lidt.



På min facebook har jeg link'et til personalisme hjemmesiden og skrevet:

wauu for første gang i nyere tid i danmark popper "min" mand Nicolai Berdyaev op til overfladen, tryk på fanebladet Personer og dernæst på Personalismens tænkere.

1. kommentar (min):

Min mand gennem 10 år Nicolai Berdyaev (og ja mine mænd Martin Buber; Gabriel Marcel; Scheler; Maritain; Mounier). Og altså for første gang i danmark i nyere tid popper Berdyaev op til overfladen, hvis man ser bort fra at jeg har henvist til ham utrætteligt, nærmest manisk, igen og igen nu igennem 10 år og så Christian Gottlieb's teologiske doktorafhandling "Dilemmas of Reaction in Leninist Russia; The Christian Response to the Revolution in the Works of Nicolai A. Berdyaev 1927 - 1924" som ingen populær betydning har, men som er for eksperter.

2. kommentar (også min)

Det jeg ikke bryder mig om er at det er Cura Ungdom (Kristeligt Folkepartis Ungdom) der lancerer og har udviklet personalisme.dk portalen og de nu tar disse fremragende tænkere som gidsel, for sjovt nok så er de fleste af disse tænkere fra personalisme bevægelsen politisk set at finde meget til venstre for Kristeligt Folkeparti og om noget de er anti borgerlige, og hvis der er noget der skæmmer Kristeligt Folkeparti så er det deres borgerlighed og hvor højre orienterede de er blevet i politisk sammenhæng siden de mistede deres klart bedste politiker Bodil Kornbæk. Der er en verden til forskel fra Berdyaev's personalisme socialisme og til Kristendemokraternes samfundsengagement og politiske ageren. Og springer vi over til teologien så er der afgrundsdyb forskel på det Berdyaev står for og hvor kristendemokraterne stiller sig teologisk gang på gang.

3. kommentar (også min):

Men alt dette skal ikke ødelægge min glæde over at Berdyaev popper op til overfladen i danmark for første gang i nyere tid og ja Martin Buber; Gabriel Marcel; Max Scheler. Måske Kristeligt Folkepartis Ungdom, Cura, dermed har gjort sig selv en bjørnetjeneste dersom nogle af deres medlemmer eller tilhængere skulle finde på at studere, læse, Nicolai Berdyaev. Politisk set er han med sin klare socialisme (personalisme socialisme) meget forskellig fra dem, men teologisk er han er bombe under dem og han vil sprænge i stumper og stykker alt hvad de hidtil har forbundet med den kristne tro.

Så kommer disciple som I kender som debattør og blander sig, men det vil jeg skåne jer for :-) smiler smiler

på min facebook har jeg lavet et foto -album jeg kalder personalismens tænkere.

Som Introduktion til albummet har jeg skrevet:

In Slavery and Freedom, Berdyaev wrote: “The face of man is the summit of the cosmic process, the greatest of its offspring, but it cannot be the offspring of cosmic forces only, it presupposes the action of a spiritual force, which raises it above the sphere of the forces of nature. The face of man is the most amazing thing in the life of the world; another world shines through it. It is the entrance of personality into the world process, with its uniqueness, its singleness, its unrepeatability."

Neuroaffectiv mindfulness mellem mennesker: According to Picard, God enters man’s face as a friend enters the house of a friend, without a stir, hardly knocking on the door. The face, for Picard, is a tempered image; it is the mildness of God that appears in the face of man. Since God is in every face, He sees His own image whenever He looks out from one face into another. In this way, for Picard, God unites faces as He fills the spaces between them. And he fills these spaces with love. The great crisis in the modern world, then, is the expulsion of God and the resulting gap between humans. Bitter loneliness ensues as the individual becomes closed in on himself.


Meditation er en ting og kun en ting, det er ansigt; at "face" sine ansigter og sit ansigt. Det er skæringspunktet mellem evighed og timelighed og kun ansigtet kan rumme evigheden. Det er "Infra Lutheranum" nemlig: "the view that the finite... is capable of the infinite, and consequently that in Christ (det billede vi er skabte i) there is a mutual indwelling of the two natures" (Extra Calvinisticum er modsat; "the doctrine that the finite is not capable of the infinite"; som svarer til østens filosofi og new age). At meditere ifølge Hans-Kristian er altså at "ansigter" verden og sig selv, det er at "se ud", være som jeg "ser ud"; det er ansigt med krop, det er også inkarnation; hvor jeg "kropper" mig selv og mit ansigt. citat Hans-Kristian Hindkjær (blandt venner (simon især) kaldet "Novelle -Psykolog; Vrøvle Lomme -Filosof og Klovne Entertainer -Teolog"; til dem, disse mine venner, siger jeg gerne, at om 100 år er I kun kendte fordi I har kendt mig (I know exactly what I'm doing, and why).

“The human face is the proof for the existence of God.” Max Picard

St. Thérèse of Lisieux: “Ta face est ma seule patrie,” “Thy face is my only home”—the face which restores our own.

Human love is intimately and profoundly bound up with the human face. The face is the entrance of the spiritual into the cosmos, but also the point of entrance of one soul into the life of the other. The face is an entreaty to love and to honor what love produces.Love is a refutation of the violence that results in death.

The face speaks. It speaks of love and is the beginning of all subsequent discourse. The mother’s face is like the face of God for her baby. Looking into her face, the infant comes to believe that the world outside the womb is safe and trustworthy. The child picks up these messages intuitively and immediately as it studies the face of his loving mother.





mange kærlige hilsner HansKrist.


PS:

rettelse til forrige indlæg her i tråden:

jeg læste følgende: Cura Ungdom er en kristendemokratisk ungdomsorganisation der har værdifællesskab med netværket Cura. Tidligere var organisationen ungdomsparti for Kristeligt Folkeparti/Kristendemokraterne og hed Kristeligt Folkepartis Ungdom og senere Kristendemokratisk Ungdom. Organisationen skiftede til det nuværende navn i 2009 i forbindelse med løsrivelsen fra partiet Kristendemokraterne.





Nicolai Berdyaev (1874-1948) denne kristne eksistentialist, der går ind for en personalisme socialisme er så absolut en af hovedkræfterne bag personalisme bevægelsen i frankrig. Tænkere som Gabriel Marcel, Emmanuel Mounier, Etienne Gilson, Charles duBos, Jacques Maritain, Marie-Magdeleine DAVY mmfl. mødtes ofte om søndagen i Berdyaev's hjem.

Berdyaev's Sundays:

Disse søndags sammenkomster i Paris i slut 1920 -erne og 30 -erne, var så berømte, berygtede, at de blev kaldt "Berdyaev's Sundays". Folk mødtes i stuen, og her ventede man på at Berdyaev, denne Karismatiske Originale Russiske (Lenin havde landsforvist ham fra hans aktiviteter på Moskva Universitet) Religionsfilosofiske Mester-Tænker ville dukke op på trapperne fra 1. sal. Under Zar regimet var han blevet sat i stuearrest i Sibirien for sine revolutionære socialistiske (socialdemokratiske) aktiviteter og om ikke den russiske revolution var brudt ud i 1917 da havde den Russisk Ortodokse Kirke en alvorlig retsforfølgelse der ventede ham. Ikke for ingenting er han blevet kaldt Frihedens Filosof, som Paulus kaldes Frihedens Apostel.


Når jeg studerede Paul Tillich, undrede det mig hvor meget hans tanker, især de historiefilosofiske betragtninger (hvor Tillich's Kairos begreb indgår) lignede til forveksling Berdyaev's tænkning og filosofi (og ja især Historiefilosofi), men der var kun i hele Tillich's forfatteskab ganske få henvisninger til Berdyaev. Så en dag fik jeg endelig det slående bevis for hvor tæt de to åndeligt set stod hinanden, Tillich anmeldte (oversatte vist også) mange af Berdyaev's afhandlinger til det amerikanske publikum og ja Tillich havde endda skrevet en længere afhandling om Berdyaev. Men jeg står overfor et nyt problem, og det er at efterhånden som jeg staver mig igennem Karl Barth, teologiens Einstein, så kan jeg også se at Karl Barth er stærkt påvirket af Berdyaev, men her er det ikke lykkedes mig at finde en eneste henvisning til Berdyaev. Men så idag, har jeg erfaret at Berdyaev arrangerede: the first ecumenical encounters between Orthodox, Catholic and Protestant Christians at the Russian Centre on Boulevard Montparnasse og at de seminarer der blev en udløber heraf overalt i europæiske byer at her deltog: Charles du Bos and Etienne Gilson, Gabriel Marcel, to Andre Gide, Karl Barth, Andre Malraux and Emmanuel Mounier (wauu så fik jeg underretninger om at ham teologiens Einstein, Karl Barth, også har været under åndelig, filosofisk, teologisk indflydelse af Nicolai Berdyaev, hvilket også fremgår tydeligt af Church Dogmatics), nu mangler jeg bare Alain Badiou, men han lever, så ham kan jeg spørge.



Emmanuel Mounier, flittig deltager ved "Berdyaev Sundays"

Berdyaev var speciel glad for Emmanuel Mounier, nok ham han værdsatte højst. Mounier grundlagde tidsskriftet Esprit i 1932 som Berdyaev har bidraget ikke så lidt til. Tidsskriftet eksisterer den dag i dag. Dog i 1935 distancerer Berdyaev sig fra Esprit, fordi han synes Mounier flirter lidt for meget med den italienske fascistiske venstrefløj (Ugo Spirito) hvor han deltog i en ungdomskongres. Uanset hvor Peter Maurin kom frem i verden og havde sin entre, så var det første han altid sagde, der findes denne bog "Personalism" af franskmanden Emmanuel Mounier den skal I læse, den skal alle læse!!!

Berdyaev foto først og Mounier sidst, nederst.

Hej med dig Arne..

"men når jeg læser dine ord, er det for mig sådan at pointen forsvinder - eller rettere sagt, at den aldrig kommer frem, så jeg kan få øje på den. Det er dét jeg oplever igen og igen - og så går lysten til at læse dine ord jo efterhånden fløjten".

- Nu har jeg set det med! - du sir ikke, at du pludselig vil ha' en fornuftig forklaring, vel Arne? ;)

mvh
Simon

Lidt alternativ læsning til hansemand..

http://www.samharris.org/

Sam Harris "Free Will" ka' købes og nydes..;)

mvh
Simon

Kære Hanskrist (eller hvad du nu hedder?)

Jeg kom tilfældigvis forbi denne side og fik lyst til at komme en lille kommentar, da jeg er en af bagmændene bag personalisme.dk

Cura har ingen tilknytning til Kristendemokraterne og det er ved at være flere år sine Cura Ungdom havde (Der var flere gode grunde til en løsrivelse). Hvis man altid har set Kristendemokraterne som et borgerligt/konservativt/små-reaktionært parti og stadig kalder dem Kristeligt Folkeparti :-), så finder jeg dine kommentar og din overraskelse helt naturlig. (Håber du forstår min polemik)

Til marts lanceres "Tænketanken Cura", som i realiteten også har stået for lancering af personalisme.dk. Tænketanken bliver defineret udfra to grundlæggende principper nemlig personalisme og naturretten.

I øvrigt er jeg glad for, at læse dine kommentar - vi har flere initiativer på vej om personalisme.

Mvh - Filip Hove Kristensen

Hey Filip jeg kan godt se der er en udtalt anakronistisk sprogforbistring omkring min brug af Kristeligt Folkeparti og Kristendemokraterne i noget af det jeg har skrevet. Og jeg forstår godt dit glimt i øjet polemik og smiley og at du har moret dig lidt.

Vores 1. lærer, overlærer på Nøvling-Skibbild Folkeskole, nogle af hans børn bar efternavnet Hove Kristensen (eller Hove Christensen) såvidt jeg husker det. Og ja jeg tænkte på dig i den sammenhæng Filip.

Hvor er jeg glad for at Berdyaev popper op til overfladen i danmark. Håber at de teologistuderende vil få øjnene op for ham.



YES, og det er i nøje overensstemmelse med alt hvad der sker indenfor neuropsykologien, hvor danmark i Susan Hart http://www.neuroaffect.dk/ har en førende international kapacitet på området. Og jeg har tænkt mig at samle og sende til Susan Hart en blomster buket af citater fra personalisme tænkerne, Berdyaev, Buber, Mounier, Marcel mfl. der allerede filosofisk for mange år siden havde fået øje på den vores personlige relationelle suveræne virkelighed og identitet/personhedsdannelse (frem for tingsliggørelsen ((objektgørelsen) subjekt objekt spaltningen) af mennesket; mennesket i fremmedgjort tilstand for sig selv og "hin -anden" (næsten), uden ansigt og personlighed og ægte empati og nære relationer og solidaritet; hvor mennesket ikke er splittede og ikke står fremmede overfor hinanden i individualisme og enhver er sig selv nærmest aktiverede egoistiske overlevelsesreakioner der medfører en upersonliggørelse og en personlighedsforstyrrelse af mennesket), som den neuroaffektive udviklingspsykologi altså arbejder med på videnskabeligt grundlag i dag. Ja den moderne neuroaffektive udviklingspsykologi i dag, underbygger personalisme tænkernes filosofiske erkendelser og grundantagelser der for ca 100 år siden.




Ifølge Paulus og Berdyaev er vores "i Kristus virkelighed" personliggørelsens virkelighed ind i verden, og en ud af fremmedgørelsen, den fremmedgjorte tilstand (syndefaldet ifølge Tillich) hvor vi er blevet gjort fremmed overfor "hin -anden" i en systemets (religion eller stat) tingsliggørelse (objektgørelse (subjekt objekt spaltning)) af vores eksistens, af vores personhed. Det er i Kristus vi har vores personhed (Berdyaev, Jüngel) og menneskelighed (Barth), hvorfor reformer og revolutioner altid skal foregå i Kristus, ha et menneskeligt ansigt og begynde nedefra.

At iklæde sig Kristus, er at turde være person, autentisk personlig, når vi bevæger os rundt i systemverdenens (statens eller religionernes eller filosofiens) forældede logik og styringssystemer, adfærdsregulering og undertrykkelse, af vores liv. Mange tror Paulus er positivt stemt overfor religionerne, men der findes vel næppe en mere religionskritisk mand end Paulus, han skyder det religiøse verdensbillede i sænk sammen med enhver form religiøs metafysisk legitimering og magt der ikke har et personligt ansigt og foregår i Kristus. Alt skal foregå i Kristus (i menneskelighed og ude foran i ansigtets, the human face, lys), der findes ingen legitimitet, Gud eller magt eller sandhed udenfor begivenheden Kristus, det nye fællesskab blandt mennesker på jorden der opstod omkring Jesus, hvor man tog sig af hinanden og primært var forpligtigede på hinanden som man altid var optaget af at inkludere (modsat at ekskludere) andre i dette nye socialistiske fællesskab med et personligt ansigt, med personligheden intakt. Ifølge Paulus er vi alle forskellige og unikke, og har brug for hinandens forskellighed, for som sådan komplementerer vi hinanden, dette er modsat stort set alle andre religioner hvor vi er ens typer, hvorfor der også føres en rasende uforsonlig krig imod egoet og personligheden i stort set alle andre religioner end lige kristendommen, noget vi også ser i vore dages new age hvor folk drukner i essens og sentimens og mister rygrad og viljesstyrke, og mangler personalismens etiske ansvarlighed i deres karakterdannelses struktur og personlighed (bildung -dannelse) (så det er på alle måder vandmandens tidsalder). Paulus vil ikke føre mennesket tilbage til essentiel guddommelig væren og enhed, sådan er hans gudsmystik ikke, da det er Kristusmystik, hvilket betyder at mennesket styrkes og opgraderes, og får sin personhed og menneskelighed og frihed fra Gud i Kristus (der finder en antropologisk stigning, værdistigning sted). Således er det ikke et valg mellem essens og eksisens, det er en ophævelse denne konflikt og vaklen, hinsides denne problematik. Kristus er Guds JA til mennesket, hvorimod alle andre religioner er beskæftiget med en svækkelse og opløsning af mennesket i Gud og det guddommelige.

Tillichs begreb essentialisation (hentet fra Schelling (essens og eksistens)) skal netop ikke forstås i platonsk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle (Paulus (1)* og nyskabelsen; Marx og Tillich (Böhme og Berdyaev)). Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse".

Participation i Kristus, i det evige (Guds kærligheds universelle aktualisering) afhænger af en kreativ syntese af en værensforms (a being) essentielle natur og det denne værensform har gjort med sig selv i sin temporale eksistens, hvorfor selvrealisation ikke er omsonst, fordi mennesket er fri af Gud og medskabende, skabende med Gud (it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man (2)* (vi er i en periode/æon hvor alt afhænger af mennesket, os, vores svar/reaktion på Kristus, vores Kristusiklædning, vores dåb, vores selvrealisering (an unveiling of the Christology of man)). Det er netop den 8. dags skabelse eller æon vi befinder os i (hvor vi kun hører om de 7 dage i GT).


(1)*:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


(2)*:

The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit (igen ser vi parusien at være Helligåndens værk som os der iklæder os Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os til Kristus er blevet alt i alle) ; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA

In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of His other-self, that is to say, of man; for the Second Hypostasis of the Holy Trinity is Man in the absolute sense, and His revelation means the appearance of a new spiritual and eternal man.

Christianity is the religion of the divine Trinity and God-humanity. It pre-supposes faith in man as well as in God, for humanity is a part of God-humanity. An "inhuman" God could not be the God of Christianity. Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity The second Face of Divinity is manifested as the human face, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Berdyaev.

Through Christ we have our part in the Second Hypostasis, in the divine mystery which transpires within the inmost depths of the Holy Trinity.
The spiritual man enjoys freedom because he belongs to the generation of the Son. In Him is revealed the source of human freedom which comes from Christ. Nicolas Berdyaev.



Mange kærlige hilsner Hans-Kristian

Prøv ham her:

http://www.des.emory.edu/mfp/james.html#odds

mvh
Simon

Prøv den her:

http://blog.talkingphilosophy.com/?p=4209

mvh
Simon

Takker for svaret... og sorry det tog mig så langtid, at kommer forbi siden igen.

Jeg tror desværre ikke jeg er den Hove du omtaler, selvom jeg også har familie i den nabolag.

Det er interesante og mange tanker du gør dig - måske du kunne være intereseret i at skrive et gæstblog indlæg til personalisme om Berdyaev?

mvh - Filip