Hej Simon

Ja, det har du jo altså ganske ret i ... i hvert fald et stykke hen ad vejen ... for det er mig bekendt ikke alle "gamle" mirakler der blevet "opklaret"?

... og derfor er tro stadig tro, og mirakler stadig mirakler ... for det enkelte menneske i dette menneskes tid og sted.

"Tro er retten til ikke at forstå" ... i tiden, i stedet ... og ikke i bakspejlet. Det er også derfor, at alle skrevne/overleverede tekster aldrig kan læses og forstås uden tidens og stedets kontekst ... og det er jo egentligt gældende for alle slags tekster og overleveringer, hvad enten det er tro eller videnskab ... Tiden er fortløbende, den går, og den kommer ... men den er også i tiden, hvor vi mennesker er og lever.

Også solskinsKNUS til dig fra RoseMarie

Til enhver, det måtte interesse ... men nok mest til Ole bjørn:


Lidt i hast og fordi, jeg ikke kan lade være. :))

Tænker lidt over, hvad mirakler er??

Som jeg er skruet sammen, vil ydre mirakler som f. eks., når nogle kan gå på gløder ... altid være forårsaget af indre forhold ...som f. eks. en ændret tankegang.

Når "Et kursus i Mirakler" taler om mirakler, er der således altid tale om en indre forandring. ...I Kurset er mirakel derfor = korrektion. ...

Et meget sigende sted i Ekim står følgende kloge ord:

"Det helligste af alle steder på jorden er der, hvor et ældgammelt had er blevet til nuværende kærlighed" ... Dét er et Mirakel. ...

I aftes så jeg på t.v. 3 en udsendelse om Ånderne vender tilbage. ... Episoden handlede om en ung familie, som oplevede ting, de blev meget bange for i deres drømmehus. ...

Mediet (Marion) fra England forklarede dem, hvad der var på spil i deres hus, og hun formåede i den grad at vende deres tankegang bort fra frygt til forståelse og imødekommenhed ... og omgående forsvandt alle de ting, som indtil da via deres frygt havde næsten skræmt dem til at ville sælge deres hus. ...

Tænker på, at et menneske jo ikke kan forandre verden, men det vi kan er at forandre vor opfattelse af den. ... Og nogle gange får vi så hjælp via ikoner ... læsning af skrifter, som når vort hjerte ... og/eller i mødet med andre mennesker på en debat ...

Så jo Ole Bjørn, du har ret, når du et sted skriver, at jeg tror på mirakler, men måske er spørgsmålet mere, hvad du og jeg opfatter og forstår ved ordet Mirakel??

Igen som jeg ser det, må det være uhyre svært at bekende sig til ingen tro på et højeste Væsen at have. ???

For mig er det en selvfølge, at uden en Skaber ér jeg helt og aldeles overladt til egoet med et eller andet billede eller opfattelse af mig selv, som mit Ego vil pålægge mig. ...

Langt hellere vil jeg da forsøge at se en bror eller søster i enhver, jeg møder på min vej. ...

Men troende eller ateist ... kan man vel altid forsøge at være venlige overfor hinanden?



m.v.h.
Zenia

Kære Zenia

Tak fordi du tog dig tid ... og fordi du ikke kunne la' være

... et smukt svar i hjertesprog

Flere solskinsKNUS fra RoseMarie

og et lille Ps ... Hans Lyngsgaards "Marias lære" har også betaget mig meget. Han var engang for længe siden i radioprogrammet "Mennesker og tro" ...

http://www.dr.dk/P1/menneskerogtro/udsendelser/2007/10/01091152.htm

Kære Zenia/Ester.

Både du og serotonin/Jan har fortalt om, hvad EKIM har gjort for jer, og det synes jeg er udmærket. I har fundet en vej til at gøre jer selv til lykkeligere og mere medfølende mennesker, uden at have behov for at kritisere andres vej til en forståelse af livet. I skader ingen med den indstilling, og når I møder konflikter med andre mennesker, søger I løsningen i jeres egen holdning til omverdenen.

Sådan er det ikke med Arne og Thomas og Hanskrist og Michael. I deres øjne ligger fejlen altid hos modparten, som de anser som ringere begavede end dem selv. Det løser selvsagt ikke deres problem, for det kommer af deres ringeagt for andres veje til selverkendelse.

Min vej er en anderledes end din, for den går over en rationel erkendelse af denne verdens fakta, baseret på alt det vi kan måle og registrere objektivt, men det kræver nok en langvarig akademisk uddannelse at forstå, så det vil jeg ikke engang prøve at forklare dig. Det har dog bragt mig til et ståsted, der ikke er ret langt fra dit. Jeg vurderer ikke mennesker efter deres tro, viden eller intelligens, men udelukkende efter hvordan de behandler deres omgivelser.

Mennesker som du og Jan skaber ikke konflikter, men det gør de fire ovennævnte, hver gang de møder mennesker med et andet syn på livet. De kan ikke acceptere andre synspunkter end deres eget, og tryk avler som bekendt modtryk. Det hjælper ikke på sagen, at de hykler en kærlighed til verden, når de ikke praktiserer denne kærlighed, for det gør blot deres livsindstilling mere hul. Kærlighed er ikke noget, man skal hylde, men noget man skal vise i dagligdagen.

Mirakler var oprindeligt noget, som var uforståeligt, fordi det stred imod naturlovene. I dag er udtrykket degenereret til blot at betyde noget, som er uforståeligt ud fra observatørens erfaringer. Det har gjort mirakler "mulige", for hvad der er et mirakel for den ene, er måske forståeligt for en anden. At hævde, at verden er mirakuløs, er derfor blot at hævde, at man ikke selv forstår den. Det udelukker ikke, at andre kan forstå den, set fra en anden synsvinkel.

Men det gælder stadigt, at et universelt mirakel er en begivenhed, der strider imod naturlovene, og det har man ingen dokumenterede eksempler på, at det nogensinde er sket. Ægte mirakler er derfor umulige i dette univers, så vidt vores erfaringer rækker.

I min dagligdag praktiserer jeg det, som andre kun præker om, så jeg har det fint med alle mine omgivelser, og også med mig selv. Hvis mine tanker eller handlinger kan hjælpe folk til at finde deres egen vej gennem livet, så giver det mig glæde. Derfor bekæmper jeg også alle forsøg på at omvende folk til at basere deres liv på fiktive forestillinger om et personificeret skabende væsen i modstrid med vor viden om universet.

Hvis nogen af egen overbevisning kommer til den konklusion, er det i orden, men det er og bør forblive en privatsag. Alle religiøse organisationer er magtværktøjer, der søger at kontrollere menneskers tanker og opførsel, mest for egen vindings skyld. Jeg finder det også forkert at opdrage børn i en religiøs tro, for man fratager dem derigennem chancen for at finde deres egen vej til forståelse, og det har jo medført mange triste skæbner.

For at du bedre kan forstå min tankegang, er her noget for dig at tænke over: Hvis du tror på en Skaber som et væsen udenfor dette univers med et evigt liv, så er der jo logisk intet til hinder for, at universet kan have haft en evig eksistens bagud i tiden, eller at der eksisterer universer udenfor dette, som kan være årsag til eksistensen af dette univers. Det er sådanne teorier kosmologien bl.a. arbejder med, og dertil behøves hverken ens eget Ego eller et højere Ego for at antage muligheden for.

Mkh

Ole Bjørn :o)