Ja, en ny virkelighed. Det er en god måde at sige det på, synes jeg.



Nemlig ja! Jeg tror, at der kan være forskellige grunde til, at folk vælger at løfte den beskyldende finger. I mit eget tilfælde har jeg udfordret den kristne-religiøse tankegang med ordene fra den mand, som er hovedfiguren i den kristne religion. Og har folk først låst sig fast i nogle dogmer, så kan det være utrygt at se tingene på en ny måde. - Måske især hvis dogmerne intet kræver, mens ordene fra den mand, som dogmerne 'lovsynger', rent faktisk kræver en hel del. (Et krav som jeg synes er vidunderligt, og som jeg har ønsket også at gøre andre opmærksomme på).

En anden grund til den løftede, anklagende finger kan måske være behovet for et regulært hundeslagsmål, som det nok i høj grad har været vanen her på trosfrihed. Men jeg tror, at vi har fået sendt et signal om, at det vil vi ikke være med til. Og så må vi se, om det er faldet i god jord. Jeg ved i hvert fald for mit vedkommende, at jeg ikke kommer til at indgå i sådan et slagsmål igen.

Forresten - ud over at ryste folk i de religiøse dogmer kan man ryste dem i deres overbevisninger generelt. Det tror jeg, at du har haft held med. For du har efter min mening været god til at hive nogle emner frem - og hive en undren frem - som har stillet ateisterne og selv videnskaben på prøve; du har vist de begrænsninger, som ligger i den ateistiske tankegang og i (måske især natur-)videnskabens metoder.

Men hvor er det herligt, at dette netop kan ske på trosfrihed!



Helt og aldeles enig!

Jeg ser den eksoteriske religion (modsat den esoteriske og mystiske side af religion) som et bundt primitive dogmer, der har skabt mere ufred end sindsro. Måske fordi de udelukker selve Ånden, som relionens hovedperson pegede på. Udelukker Ånden ved at stivne tænkningen og ritualisere handlingerne i en grad, hvor den åndelige refleksion ender med at vige for traditioner og pynt.

Jeg mener f.eks., at man ville dyrke Gud/Det Hellige/Det Ufattelige og Vidunderlige bedre ved at hjælpe mennesker i nød end ved at troppe op i kirken i sit stiveste puds og benovet stirre rundt på guldet og det store kors. - Nuvel, det kan være kønt for øjet, men et barn, der smiler, er endnu kønnere for hjertet.

Men jeg tror, som du siger, på flere veje at nå hertil. I dit tilfælde har din ikón sat noget i gang hos dig. Og andre vil måske inspireres af netop det "kors", som jeg lige sagde "et par ord imod". Det vigtige, tror jeg blot, er, at tingene ikke stivner i - "sådan her er traditionen altså, så nu gør vi sådan". A la søndagskirke, nogle salmer og så et amen. Der må være en vågende åbenhed indeni og noget, der fører opmærksomheden dybere ind, hvorfra vi kan hente kærligheden til livet omkring os.

Kh
Thomas

A pro pos det med inspirationer ... vil jeg gerne anbefale en bog skrevet af Hans Lyngsgaard: Marias Lære

Forfatteren beskriver levende en oplevelse, han får af at møde Jomfru Maria, som opfordrer ham til at gå den pilgrimsvej, hun selv engang gjorde fra Hildegard von Bingens kloster i Tyskland til Efesos i Tyrkiet, hvor hun endte sine dage i et lille hus, som i parantes bemærket gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, da jeg besøgte det for år tilbage. ...

Undervejs på den lange vandring beskriver Lyngsgaard samtaler med både ærkeengle, møder med naturengle samt har han gang i en stadig dialog med Jomfru Maria, som viser vejen, han må gå ... og helliggøre sammen med hende. ...

Jeg kom til at tænke på både dig Arne og på Thomas, som har beskrevet dybe oplevelser, som har ændret jeres liv, da jeg læste følgende:

Maria giver følgende ord til Lyngsgaard:

Citat fra bogen:

"Gud er aldrig kommet af ingenting. Gud bliver aldrig til ingenting. Gud bliver til hele tiden."

Maria frklarer, at vi som mennesker normalt ikke kan fatte det bagvedliggende "Gud Er" ... vi vil derimod kunne fatte, at "Gud bliver til" hele tiden. Vi er en del af skaberkraften, og den side, vi ser af Gud, er skaberen. Den side har vi i os selv, alle sammen.

Om det at blive til hele tiden, siger Maria:

"Tiden er en betingelse, som I er underlagt. Uanset, hvor meget I går ind i et af de tre energilegemer Ånd, Krop og Sjæl, vil tiden få jer tilbage.

I kan opleve glimt af guddommelig væren på alle tre planer. Nogle få, meget få, kan opleve disse glimt som længerevarende tilstande. ... Alle, der oplever disse glimt, vil ønske at opleve det igen. Nogen kan, andre ikke".

Lyngsgaard filosoferer lidt over ordene her og konkluderer, at glimtene kan være i en åndelig retning, som han selv oplever så intenst på sin lange tur.

Det kan også være i en kropslig retning, som superatleten, der oplever, at alt går op i en højere enhed i et vellykket spring. ...

Det kan også være musikeren, der henriver med underfuld musik o.s.v. o.s.v.

Vil gerne anbefale bogen, hvis I ikke allerede kender den. ...

m.v.h.
Zenia

"Forresten - ud over at ryste folk i de religiøse dogmer kan man ryste dem i deres overbevisninger generelt. Det tror jeg, at du har haft held med. For du har efter min mening været god til at hive nogle emner frem - og hive en undren frem - som har stillet ateisterne og selv videnskaben på prøve".

- Arne har fremstillet sig selv, stillet sig til skue, det har endnu ikke rystet nogen omkring ham - men du ka' da godt bilde dig dette ind. Det er desuden samme idé Arne roterer omkring hele tiden, heller ikke dette ryster noget nogen steder, man vænner sig og leder efter noget substantielt, men finder intet andet end idéen uden reference til virkeligheden udenfor hans/jeres fantasier om livet.

Selve videnskaben har Arne intet forhold til, for det er ikke det der har hans interesse, så heller ikke dér konfronterer Arne andet end mennesker med sin missioneren. Faktisk minder det mere end andet om hvad JV'ere præsterer.
Idet hele taget har kærlige følelser for et livssyns ord intet at gøre med videnskab - du blander som sædvanlig uens ting sammen.

mvh
Simon

Godmor´n Arne - og tak for din respons, som jeg er glad for.

Som jeg er skruet sammen, er der kun ét svar på dit stillede spørgsmål, som er FRYGT ...

med vilje skrevet med stort, da frygten har så mange ansigter.

Alt vel ... og på vej til Malta ... sendes

venlige tanker
Zenia