annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 8728962
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 1743762
Et andet syn 1596064
Jesu ord 1196940
Den Evige Filosofi 1006795
Galleri
September Rødhus strand
Hvem er online?
3 registrerede Arne Thomsen, ABC ,(1 usynlig), 215 gæster og 37 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#11896 - 28/12/2011 10:27 Pinlige Arne fortsætter sit gravskænderi.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
I en nyåbnet debat om universets årsag fortsætter Pinlige Arne at misbruge den afdøde fysiker og ateist Einsteins udtalelser til at udlægge ham som "troende mystiker", på trods af at Einstein konsekvent gennem hele sit voksne liv kraftigt benægtede at have nogen som helst form for tro. Helt i tråd med sin vanlige debatpraksis prøver Pinlige Arne igen at inddrage sagesløse folk udenfor debatten som støtte for sine synspunkter, og mistolker bevidst deres svar til forsvar for sine egne misforståelser.

Pinlige Arne afslutter derefter sit indlæg med at kæde debattens spørgsmål sammen med spørgsmålet om hans eget synspunkt, hvilket giver ham en god grund til at hævde, at enhver, der modsiger hans synspunkt, går efter "manden" og ikke efter "bolden". Det mest grinagtige ved denne retoriske teknik er nok, at Pinlige Arne er indehaver af den absolutte rekord i at gå efter manden, da han tidligere uden tilladelse har offentliggjort navn, adresse og telefonnummer på nogle, som han formodede var hans modstandere på debatten.

Efter Pinlige Arnes opfattelse var dette ikke forkert, da han benyttede sig af offentligt tilgængelige oplysninger. Samme fremgangsmåde har på andre debatter ført til telefonchikane af sagesløse mennesker, men den mulighed har Pinlige Arne ikke tænkt over i sine forsøg på at gøre debatten til personfejder. Her har han nu nået nye højder ved at beskylde en sagligt argumenterende debattør for at være "smædeskriver".

Nu har vi heldigvis været forskånede for ret meget smædeskriveri her på trosfrihed. Bortset fra Thomas, Arnes gensidige klakør, som er den ubetingede rekordholder, har der vist kun været Ipso Facto, der gjorde ham rangen stridig, men noget kunne tyde på, at dette er den næste rekord, som Pinlige Arne går efter. Der er dog langt endnu, så tiden må vise, om han har en chance. Helt kan man ikke frakende ham muligheden, for har har i hvert fald de grundlæggende talenter, nemlig en manglende evne til saglig og anstændig debat og en tendens til groft at belyve sine debatmodstandere, mistolke deres udsagn og i udstrakt grad at benytte sig af citatfusk.

I debatten "Universets årsag" kaster Arne to spørgsmål i luften. Det første, som ligger i overskriften, har ofte været oppe at vende, og Arne er blevet henvist til de teorier, som kosmologer arbejder med, som f.eks. bobleuniverser, sammenstød af braner m.fl.

I det andet sætter Arne sig selv til debat med spørgsmålet: "Er jeg så ateist?" Det kan besvares med et klart nej.

Arne tilbeder efter egne angivelser et stykke bemalet træ, som han flere gange har foretaget pilgrimsrejser til. Det har givet ham svar på det store spørgsmål, som Einstein og hans kosmologiske efterfølgere endnu ikke har kunnet løse, men det kunne det bemalede træ fortælle Arne. "Universet er fyldt med kærlighed!" Om det så skal opfattes som Arnes metafor for mørk energi eller et eksiteret vacuum må stå hen i det uvisse. Det væsentlige er, at Pinlige Arne åbenbart anser sig for klogere end alverdens ateistiske kosmologer, som benytter sig af andre undersøgelsesinstrumenter end bemalede træstykker.

Godt nytår til alle anstændige debattører, som søger at holde debatten på et sagligt og underholdende niveau. ler

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#11898 - 28/12/2011 12:34 Re: Pinlige Arne fortsætter sit gravskænderi. [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 6325
Sted: Sydsjælland

Manden, som har registreret sig som "ole bjørn", som kalder sig "Ole Bjørn" og som i virkeligheden hedder "Ole Bjørn Jacobsen" har nu fået den geniale idé at omdøbe mig, der er registreret som "Arne Thomsen", som kalder sig "Arne" og som i virkeligheden hedder "Arne Thomsen" (og har et ekstra fornavn), sådan at jeg nu hellere skal hedde "Pinlige Arne" smiler

Egentlig forstår jeg godt denne Oles pine, der jo giver sig udslag i et heftigt person-angreb på mig, men som ikke på nogen måde bidrager med nyt om noget emne.
Oles motiver, vil jeg ikke gå nærmere ind på, og da angrebet består af rene ubegrundede eller uholdbare postulater, finder jeg det ikke umagen værd at reagere.

Et enkelt punkt vil jeg dog kommentere:
Ole Bjørn meddelte på et tidspunkt, at hans identitet var kendt.
Jeg har efterfølgende med overvejende sandsynlighed fundet trosfrihed.dk's Ole Bjørn Jacobsen i en telefonbog - og har meddelt dette her på trosfrihed.dk.

Det var min opfattelse, at offentligt tilgængelige oplysninger om en person, som jeg anså for at være identisk med en debattør her, uden videre kunne viderebringes.
Det er der så nogle, der mener er forkert, hvorfor jeg straks har beklaget min oplysning.

Nu hævder Ole Bjørn så, at denne oplysning kan have medført "telefonchikane af sagesløse mennesker".
Dette ville naturligvis være højst beklageligt, men heldigvis blev oplysningen meget hurtigt fjernet fra trosfrihed.dk.

For imidlertid at få fuld klarhed over, om der i en meget kort periode har været risiko for "telefonchikane af sagesløse mennesker" må det nu være på sin plads, vil jeg mene, at Ole Bjørn her på trosfrihed.dk bekræfter, at han ikke er identisk med den her af mig bragte identitet.

Kan Ole Bjørn bekræfte dette (at han ikke er identisk), er der jo ikke meget at stille op, men hvis Ole Bjørn faktisk er identisk, må han jo kunne udtale sig om, hvorvidt han er blevet udsat for telefonchikane.

Jeg forudser, at Ole ikke vil svare, og vil derfor indtil videre mene, at Ole er den Ole Bjørn Jacobsen, jeg fandt i telefonbogen her på internettet, samt at Ole ikke er blevet telefon-chikaneret af denne grund smiler

Arne.
Top Svar Citer
#11901 - 28/12/2011 14:16 Re: Pinlige Arne fortsætter sit gravskænderi. [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
"Kan Ole Bjørn bekræfte dette (at han ikke er identisk), er der jo ikke meget at stille op, men hvis Ole Bjørn faktisk er identisk, må han jo kunne udtale sig om, hvorvidt han er blevet udsat for telefonchikane.
Jeg forudser, at Ole ikke vil svare, og vil derfor indtil videre mene, at Ole er den Ole Bjørn Jacobsen, jeg fandt i telefonbogen her på internettet, samt at Ole ikke er blevet telefon-chikaneret af denne grund".

- Og dette er så eksemplet der skal vise, hvorledes Arne er debattøren der "går efter bolden og ikke manden"...?

mvh
Simon
Top Svar Citer
#11904 - 28/12/2011 18:36 Pinlige Arne fortsætter sine personangreb. [Re: Simon]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Igen demonstrerer Pinlige Arne, at han ikke er i stand til at læse indenad.

Jeg skrev:
"Samme fremgangsmåde har på andre debatter ført til telefonchikane af sagesløse mennesker, men den mulighed har Pinlige Arne ikke tænkt over i sine forsøg på at gøre debatten til personfejder."

Jeg har på andre debatter oplevet, at der er blevet offentliggjort telefonnumre på mennesker, der fejlagtigt er blevet antaget for at have skrevet f.eks. fremmedfjendtlige indlæg, og efterfølgende har klaget over, at de blev udsat for hadefulde opringninger og trusler. Jeg har selv oplevet, at blive chikaneret med anonyme opringninger på grund af et fremmedvenligt indlæg, hvilket førte til at jeg ændrede min privattelefon til hemmeligt nummer.

Pinlige Arne kan åbenbart ikke forstå, at en offentliggørelse af telefonnumre frister hadefulde sjæle til telefonchikane. En anstændig debattør forholder sig kun til de argumenter, der fremkommer i debatten. Man går ikke ud og laver detektivarbejde for at genere sine modstandere med personlige oplysninger, og da slet ikke beskylde en uskyldig skolelærer på Fyn for at være mig, fordi han tilfældigvis hedder Ole Bjørn Jacobsen. Det er der i øvrigt flere, der hedder, både i Danmark og Sverige.

Men når man som Pinlige Arne selv er fyldt med had til alle, der kritiserer hans uvederhæftige debatform, kan det åbenbart være svært at forstå begrebet debatkultur. Det "kærlighedsfyldte univers" omfatter tilsyneladende ikke hans sydsjællandske domicil. Kraften i bemalede træstykker kan derfor næppe være særlig stor, men det ved alle ateister jo.

En af de ting, som Pinlige Arne har svært ved at forstå er, at Simon og jeg og andre ikke angriber en pensioneret dyrlæge med begrænset viden og horisont. Vi angriber nogle uvederhæftige postulater af stærkt personlig karakter, fremsat af debattøren Arne. Når man, som han, sætter sig selv og sin overbevisning til debat, må man tage den saglige kritik det afstedkommer med oprejst pande som alle andre.

Her har vi frihed til at tro og tænke som vi vil, og at ytre os næsten som vi vil, og kan man ikke tåle andres syn på en eller hvis debatten bliver for usaglig, har man frihed til at lade være med at deltage. Det har jeg ofte gjort af sidstnævnte grund, for missionærer og kværulanter er helt igennem uinteressante for mig.

Pinlige Arne vil utvivlsomt fortsætte med at komme med sine pinlige gentagelser af falske postulater om andre debattører. Man kan ikke lære gamle hunde nye kunster - selv ikke når det er noget så elementært som debatkultur.

Det må vi andre så leve med. gaber

Mvh

Ole Bjørn :o)




Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Så er der linet op...
af ABC
23/01/2022 16:04
Åndelig Føde
af Arne Thomsen
23/01/2022 14:54
Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
af Hanskrist
23/01/2022 13:34
tegn og begivenheder / beviser på islam
af somo
22/01/2022 16:07
Hvad siger Bibelen om jomfru Maria?
af Jørgen Primdahl
12/01/2022 12:26
Nyheder fra DR
Morten Messerschmidt er valgt som ny for..
23/01/2022 15:27
Afrikansk fodboldlandshold rammes af cor..
23/01/2022 15:22
Taliban skal de næste tre dage mødes m..
23/01/2022 14:33
Der er registreret 42.018 smittetilfæld..
23/01/2022 14:00
Svensk præst prøveløslades 18 år eft..
23/01/2022 13:41
Nyheder fra Religion.dk
Hvad er gode og onde gerninger ifølge b..
07/12/2021 14:10
Hvorfor lader Gud mennesker blive alvorl..
07/12/2021 09:31
Hvorfor fejrer vi halloween?
19/10/2021 09:00
Er gudforældre en protestantisk eller k..
31/08/2021 12:17
Må præsten selv vælge bibeloversætte..
27/08/2021 07:54