Hej Ole..
Der har givet, ligesom der i Newtons og Galileis tankerverden var både en Demokrit og en Epikur, været en Spinoza i Einsteins tankeverden, da han overfor den spørgende rabiner fastslog, at han kun troede på ”Spinozas gud” men ikke overhovedet på en gud der bekymrede sig om menneskers skæbner og handlinger. M.a.o. skal kontroversen ses i forbindelse med faktske samtaler og begivenheder, der med tiden i den grad blev forvansket til uigenkendelighed af kristne apologeters nævenyttige bestræbelser på at ”bevise” hvordan naturvidere og tidligere filosoffer handlede og tænkte, helt i deres trosærinder. Det er tit ret patetisk det man ser, hevet ud af den sammenhæng det engang befandt sig i, og belyser derfor også tit hensigter der ikke har det fjerneste at gøre med en interesse for hvordan nogen tidligere måtte have tænkt.
Der har været tider, hvor folk med livet som indsats udtrykte deres inderste tanker selv bag de tykkeste mure, og derfor ofte i vendinger der krævede en særlig forståelse, hvilket er selve årsagen til at også sidste skud på stammen af troende, jubler lige så meget over fortolkninger af symboler som tidligere apologeter gjorde. Symboler var et anvendeligt værktøj i frygten for overgreb fra samfundets institutioner, og den frihed vi i disse tider nyder godt af, er skabt af mennesker der modigt satte sig op imod mange egentlige tyranner. Vi ser stadig sindelaget i vor tid langt ind i politikeres ambitioner, hvor ytringsfriheden snævres ind p.a. frygt for ansvarliggørelsen af meninger i det off. rum.
Jeg mener, at det er fuldstændig vanvittigt at se nutidens troende bevæge sig lige så brille- og kundskabsløst rundt i de historiske annaler som tidligere troende, og hvis der er noget både Hans og Arnes troende stamfædre bærer skylden for, så er det da netop at skabe og replicere en uvidenhed om hvad gamle filosoffer i realiteten tænkte, når de var i enerum. Og måden hvorpå troende gennem tiden opførte sig på, i deres ihærdige bestræbelse på at kristne hele verden, ligner til forveksling måden hvorved Arne og Hans fjumrer rundt på Internet for at samle ”vidnesbyrd” om historiske personer som tilhængere af en overtro ingen af dem dog er i stand til at argumentere overbevisende for nytteværdien i. Det minder om en slags pseudodebat.
De mest ubehjælpsomme forsøg så vi tidligt i alene Hans idéer om Freuds arbejdshypoteser, som han slet og ret forvanskede til uigenkendelighed ved akkurat ukritisk at tolke dem som om de udtrykte meninger og intentioner der vedrørte hans egen overtro. Samme gjaldt jo Marx, men sjovt nok ikke Engels. Men hverken Arne eller Hans behøver skam frygte at ”deres skrifter” kommer i unåde noget andet sted end på debatter, for de har intet selvstændigt bedrevet til interessant eftertanke og som de på nogen måde vil kunne ansvarliggøres for - dog er man stadig ansvarlig for det man reproducerer! De overtager og reproducerer kun meninger fra andre troende de finder hist og pist, men uden den mindste interesse for den politisk komplicerede tid grundtankerne afstedkom fra.
Den form for agitation minder i den grad om missioneren, ikke om debat, og er i mine øjne i sig selv fattig på den ”åndsvirke” de snakke så meget om. Naturligvis er der ikke andet at gøre end stille simple spørgsmål til meningen med det der fremmes, at der aldrig kommer svar men kun bortforklaringer, er i sig selv besvarende.
Det er netop sjovt at se, hvor mange af de senere kristne traditioner egentlig har deres grund, lidt som den tidligere snak om konfirmationen, her bare lyshvervsfesten, hvor vi nu går lysere tider i møde og som jeg da gerne skåler med på. Og ja, hvem ved hvad der gemmer sig ved juletræets fod, i hvilken forbindelse jeg tror arne skal ha’ mit eksemplar af ”god is not great”, som Hitchens anmodede om blev stavet med lille ’g’ i oversættelser i respekt for forfatters intention. Uanset tro, god jul til dig o.a. her på debatten, hvordan man end holder den.
Mvh
Simon
Redigeret af Simon (23/12/2011 16:12)
Svar
Citer
