Her har vi så endnu en reprise af tidligere gentagelser indenfor samme ramme...

Sekretæren: ”Som forening har vi ingen mening om universets årsag. Personligt mener jeg ikke at naturvidenskaben er nået så langt at vi kan diskutere dette”.

Arnes konklusion: ”Sekretæren afviser altså ikke spørgsmålet, men siger - som jo også Einstein-citatet gør - at mysteriet: universets årsag overstiger vore evner. Det minder lidt, synes jeg, om den apofatiske idé indenfor det religiøse..osv.osv.”.

Er årsagen til selve Arnes sværmerier om religiøse livssyn m.a.o. bygget på ren uvidenhed, og hvad menes livssynet at forklare om universet? ;)

mvh
Simon

Hej du..

"nu er det jo ikke nemt for en rationalist(?), som Simon, at være omgivet af Ateistisk Selskab og af Einstein-citater".

- Det skaber ingen forklaringsproblemer..;)

Havde du nu været a-teist, agnostiker eller bare været indifferent overfor den slags fantasi-livssyn, da var du næppe gang på gang faldet i svime over religioners skabelsesberetninger hist og pist - ej heller havde du søgt at tolke den slags ind i videnskaber..;)

Hvad du serverer, er jo bare er paralleller til de kristnes ikke særlig opsigtsvækkende historier om Moses brændende tornebusk osv.osv. Havde du været agnostiker eller ateist, var du som sekulær humanetiker trådt ind i snakke om livet med fascination over din fx egen arvemasse som noget der udgør kernen i din egen eksistens, samt dens biologiske relevans som fællesskabet med hele populationen på denne lille klode i universet. Du havde udvist langt større fascination over fotos fra Hubble end over religioners forsimplinger af tankeuniverset i skabelsesberetninger, der jo kun beskriver en indbygget orden i deres egne forestillinger, men som er naive og dårlige beskrivelser af universet omkring os, og derfor ikke er beskrivende for en mening med hverken livet eller universet rundt os!

Spørgsmålet er og bliver, hvorfor du hænger fast i den slags og i repriser gentager dig selv her på debatten?

Som så ofte før, når du konfronteres med spørgsmålet om hvad dine indlæg om ”meningen med livet og universet” osv.osv. skal forklare og beskrive, ja hvorfor du ikke stiller bedre og derfor mere præcise spørgsmål, da kommer du i forlegenhed hver eneste gang og er ude af stand til at besvare så simpelt et spørgsmål med en fornuftig forklaring.

”Begivenhedshorisonten” dér, strækker sig næppe til noget videre og andet end (hvad jeg flere gange før har hævdet, nemlig) den kendsgerning, at hvad der i virkeligheden motiverer dig, ikke er så frygtensvært anderledes end hvad der motiverer alle andre religiøse troende, nemlig fantasifulde syn på livet der tilbyder den troende en trøst, når han/hun stilles overfor den kendsgerning vi alle møder, at vi alle skal dø.

Men du havde måske forestillet dig, at du ved at isolere søgefeltet til kun fantasier og forestillinger, dermed beskriver noget for din omverden interessant om selve livet?

Det er jo netop hvad du igen og igen kredser rundt om, i hvert eneste indlæg, ik' Arne? ;)

Du er ikke ateist eller agnostiker, du har meget mere fælles med andre religiøse troende. Hvad jeg synes er værre er, at du gemmer dig bag andres meninger, og så på en debat!

mvh
Simon

Hej Arne

Hvad jeg siger er, at du sidder fast i religioners gamle idéer om en større mening med livet, og at du rabler løs om videnskaber hvis mening ingen betydning har i relation til dine ønsker om en mening med dit liv, for det er slet ikke deres arbejdsområde. Derfor fejlvurderer og bebrejder du egentlig faktiske videnskaber, at de ikke forklarer irrelevante spørgsmål der i grunden kun relaterer sig til dit eget liv, hvorfor gælder, at meningen med dit liv, den må du og ingen anden skabe en betydning med.

Videnskaber beskriver hvad der kan observeres og accepterer hvad der kan verificeres, men arbejder ikke med at sætte mening på livet, det er menneskets egen opgave. Grundlæggende er forskellen mellem dine ”meningssysler” og videnskabelige afhandlinger, at videnskaber peger på fakta og tilbyder en forklaring på sammenhængen mellem disse, det gør du ikke, du tilbyder bare bebrejdelser af videnskaber der ikke kan forklare dig meningen med dit liv. Endvidere bebrejder du debattører som forklarer dig, at du er på galt spor og ikke finder meningen med dit liv ved at flytte fokus fra livet dit til gamle religiøse verdensbilleder.
Så den eneste årsag der findes til opbygningen af dit tankeunivers, er en søgen efter trøst i mødet med en erkendelsen af livets forgængelighed. Og det er da en smerte alle forstår, men forklarer fuldt ud hvorfor du sidder fast i nogle moralske vurderinger der kun relaterer sig til oplevelser og følelser du har overfor en masse religiøse verdensbilleder. Fakta er uanset, at videnskaber som kosmologi eller højenergifysik intet har at gøre med din moralske habitus, og at dit moralske kompas for øvrigt er i stykker, i det du jo drives af ren kreationisme, ikke en søgen efter viden!

Hvad man grundet ukendskab endnu ikke ved indenfor forskellige videnskaber, vil man med tiden troligt skabe større kendskab og dermed bedre viden om. Det vigtige er at give sig tiden der behøves, helt i erkendelse af at en videre kundskabscirkel naturligvis også skaber en uvidenhedshorisont, nye spørgsmål dukker op osv. Men samtidig er der stor selektivitet i den videnskabelige arbejdsproces, og det er helt fantastisk hvad metoden allerede har bibragt menneskeheden med akkumuleret viden indenfor masser af områder.

Tilbage står altså stadig spørgsmål som, hvad det egentlig er for en metode du bruger og hvad det egentlig er du undersøger? Jeg kan ikke genkende noget videnskabeligt i din hobby dér…der er kun genkendelig religion at finde! ;)

mvh
Simon

P.s.: interesserer man sig for hvordan universet opfører sig og ser ud, da flytter man blikket til hvad kosmologien og astrofysikken frembringer til observationer, man sidder ikke og fabler disse faggrupper ind i religiøse spørgsmål!

Morn’ Arne..

Der er skam intet uklart i mit indlæg, men det er der vanen tro i dit her, Arne.

Du skriver: ”Nu er begrebet Gud jo højst uklart og mangetydigt, men hvis vi fokuserede på begrebet Gud som Skaberen ("den første årsag") og i stedet stillede spørgsmålet: Tror du universet har en årsag? - så tror jeg ikke, nogen ved, hvordan der ville blive svaret”.

Senere kontakter du så Ateistisk Selskab, og spørger sørme en sekretær ”Hvordan ser Ateistisk Selskab på begrebet: Universets årsag?”.

At noget (BB) forårsager udvikling af det kendte univers, er imidlertid kosmologi og har jo intet at gøre med religioners skabte guder, så hvorfor overhovedet blande guder ind i snakken om universets tilblivelse? ;)

Og da Ateistisk Selskab forholder sig til gudespørgsmål samt et mangfold af menneskelige konsekvenser skabt af religioner - og derfor er et humanetisk arbejdsområde, da har de intet at gøre med kosmologi. M.a.o. er det meningsløst at stille Ateistisk Selskab et spørgsmål der forøvrigt kunne stilles bedre og meget mere præcist. Spørgsmål om hvad der forårsagede alene det kendte univers tilblivelse, dvs. det man kender til idag, bør du stille til kosmologien - men du går måske også til bageren for at købe blomster?

M.a.o. må man spørge dig, hvorfor du ikke stiller kosmologer dette spørgsmål, hvorfor blande ateister ind i et videnskabeligt spørgsmål der bedre kan forklares af astronomer, astrofysikere eller kosmologer? Er det da ikke kosmologien du her udviser interesse? ;)

Og hvad skal nogen bruge dine forestillinger om hvad nogen ville svare på et spørgsmål som, ”Tror du universet har en årsag?” til?

Igen ser vi her din levende interesse for hvad du og andre tror og mener, men ingen stor interesse for hvad nogen kan vide. Her ville en stor gruppe mennesker bare svare dig, at de intet tror om noget hvorom de intet ved/kan vide, og muligvis, at de forholder sig til information skabt af videnskaber indenfor pågældende arbejdsområde, fx kosmologien.

Men problemet med dine indlægs evindelige kredsen om nøjagtig det samme som indlæg forud (det guddommelige) er jo akkurat, at de præsenterer dårligt stillede spørgsmål hvori du tit planter konklusioner, som var du en anden lægmandspræst. Alt i dine indlæg svæver rundt om gudespørgsmål som den centrale kilde til dine skriblerier. Tidligere stillede du jo Vincent et par spørgsmål i nøjagtig samme trummerum, og kunne heller ikke dengang lide svaret du fik – en afvisning af nogle dårligt formulerede spørgsmål, hvor han ledte dig ind på mere centrale og interessante af slagsen.

Men sagen er jo, nøjagtig som beskrevet i mine svar til dig, at det slet ikke er viden(skab) der interesserer dig. Hvad der interesserer dig er forklaret et utal af gange, nemlig at få plumpet noget guddommeligt ind i universets tomrum for netop derigennem at forklare en mening med dig selv. Men du behøver slet ikke fantasere dig helt ud i universet Arne, du er omgivet af masser af mennesker på denne ubetydelige lille klode, der helt som du fantaserer sig til en mening med deres eget liv ved simpelthen at forklare det kendte med det ukendte. Metoden er bare umanerlig dårlig, og du er ikke i stand til selv at se det – derfor reagerer du også som trykkede man på en knap..;)

mvh
Simon

P.s.: og vil du vide noget om hvad Einstein mente, da må du læse ham, ikke bare nøjes med at læse citater hevet ud af deres sammenhæng.
Du er ingen god debattør Arne. Du agiterer for meninger du slet ikke evner at forklare relevansen af. Det er skam ikke debat, det er bare meningsløst. Beklager, du får karakteren 5..;)

Hej Simon
Jeg kan heller ikke forstå Arnes kamp for en noneksistent gud, det er lidt mystisk når han debaterer med mig så er vi på bølgelængde og guder er næsten noneksistent, men når han debaterer med Thomas, Zenia så er de næsten også på bølgelængde, som jeg tit har sagt til ham, så ved han ikke rigtigt hvilket ben han skal dyrke, det er sådan set et noget valent synspunkt at have, men meget sikkert noget mange andre også har.

Jeg er tilhænger af at have et fast standpunkt, så der ingen diskusion kan være om hvor jeg står, hvilket måske også nogle gange gør at Arne "overfalder" mig, hvis jeg er lidt foran videnskabens beviser, men det er hvad der kan ske i " kampens " hede, forhåbentlig kommer videnskaben senere til samme konklusioner som jeg allerede har draget.