Hej Arne..

”Det kan egentlig undre, synes jeg, at debattører, der her på Trosfrihed.dk ytrer sig om, hvad de tror om tilværelsen, kan blive så aggressive overfor, hvad andre tror – ja, ofte end ikke går af vejen for direkte at mistænkeliggøre hinanden personligt. På viden-området (naturvidenskaben) er der jo ret fredeligt, men på troens område – hvad man tror og ikke tror – går bølgerne ofte så højt, at de ind imellem nærmer sig det injurierende”

- Det kan da aldrig blive injurierende at ansvarliggøre dig for dine personlige anskuelser, med tilhørende spørgsmål til meningsindholdets relevans og betydning – hvilke du aldrig svarer på med andet end samme spørgsmål i repriser…

Du må lære dig af skelne mellem personlige spørgsmål og spørgsmål om din person.

Mvh
Simon

Hej Arne..

"..og så er det da egentlig latterligt at hidse sig så voldsomt op"

- Hvorfor så ikke slutte ophidselsen og forholde dig rationelt til meningerne?

"Er det egen usikkerhed, der gør os så sårbare, at vi ikke kan udholde at høre om andres livssyn?".

- Er det ikke dig der udviser følelsesudbrud i kontakt med spørgsmål til relevansen mellem livet og dine synspunkter derom?
Men hvis du såres over spørgsmål, hvorfor så udsætte meningerne på debatsider - stikker du også fingrene i lyset, blot for erfaringens skyld? Du har en underlig idé om dine meninger som egne helligdomme! ;)

mvh
Simon

Hej Arne..

”men på troens område – hvad man tror og ikke tror – går bølgerne ofte så højt, at de ind imellem nærmer sig det injurierende”.

- Hvorfor skal juridiske forhold nu blandes ind i spørgsmål rettet til meningen med dine trosbekendelser på en debatside?
Da du jo åbenbart ikke engang selv er i stand til at præcisere hvorfor du tror dit og dat, hvordan forestiller du dig så nogen juridisk sku’ præcisere forskellen mellem trosanskuelser du præsenterer og trosanskuelser debattører fastholder dig med spørgsmål omkring?

"I anledning af Simons forgæves forsøg på at sætte en ensidigt rationalistisk dagsorden (kan man vist roligt sige) i denne tråd - suppleret med diverse usande påstande om mig".

- Hvem er det der her udtrykker sin frustration over spørgsmål rettet til egne meninger og betragter dem som aggressive? - det er dig, Arne.

"Det kunne være interessant at erfare, hvad Simon egentlig selv står for".

- Du mener, med upræcise spørgsmål, som: "hvad står du for, Simon?"..;)

"Det er naturligvis enhvers gode ret at være ensidigt rationalistisk".

- Havde du forestillet dig at argumentere for dine meninger med følelser?

mvh
Simon

Hej Arne..

”Det, jeg synes er spændende, er især hvad hver enkelt debattør selv står for/tror på - ikke så meget hvorfor”.

- I såfald gør du debatten til ren replikation af tro – den slags foregik jo i rigt mål på religion.dk, hvorfor ønske sig en genetablering af en ammestue for trosbekendelser?

Tro er jo en antagelsesform med usikre begrundelser. Det interessante kommer først når vi tester troen op imod virkeligheden/realiteterne, holder troen vand eller ej osv. Tro er ikke interessant som konklusion betragtet, det er viden derimod, så troen er m.a.o. intet attraktivt alternativ til viden (om dette eller hint). Og som livssyn betragtet er troen jo et skrøbeligt fundament at antage noget om livet udfra. Så det at ”stå for en tro” bliver agitation for et statisk ståsted på for usikker grund, hvilket jo i sig selv er et valg der indebærer fravalg af viden, hvilket jeg da udmærket forstår du har dine problemer med at argumentere for – simpelthen fordi det kræver en solid forklaring at reproducere trosbekendelser uden forankring i andet end fantasier om naturen/verden/livet, Arne. Og når den trods et utal af spørgsmål udebliver, da er det vi taler om trosbekendelser på opslagstavlen som debatform. Så genetabler venligt ’hvorfor’, det er dét der skaber debatter..

”Her ude, hvor der ingen viden er, tror nogle på logik, andre på forskellige religiøse idéer og atter andre måske på noget helt tredje”.

- Nej og atter nej. Det er beskrivelserne der kan være logisk konsistente, virkeligheden og naturen er ligeglad med hvad du/vi mener om den. Dette har du fået forklaret et utal af gange, åbenbart uden held. Logik er et redskab og viden er teorier der står støt forankret i netop testning, et ret tillidsvækkende fundament for antagelse og så vidt forskellig fra dine ”attraktive” trosanskuelser, at vi her taler om væsensforskellige udgangspunkter for informationstilgang- og udbredelse.
I de fleste tilfælde behøver man slet ikke teste alle de overnaturlige idéer fra nær og fjern, fordi selve udgangspunktet for antagelserne i sin skrøbelige start i sig selv informerer om udfaldet, bare som eksempel på en intuitiv bedømmelse med andet udfald end din forkærlighed..;)
Men pointen er her, at det er selve beskrivelserne der kan være logisk konsistente og derfor er tillidsvækkende, mens trosanskuelser er noget du bør teste – hvorfor en eksklusion af spørgsmål som ’hvorfor’ kun har til formål at fastholde idéer der mangler solid empirisk grund. Det er egentlig synd Arne, for der er jo så mange gode spørgsmål der med din forskrift her aldrig ville forkastes eller verificeres, for med din metode i brug, afskærer du dig for at komme videre.

”Vi mennesker har jo altid fablet om alt det, vi ikke ved”.

- Jo ikke svært at se hvad du her kredser omkring..;)

Men også idéer om guddommelige entiteter der placeres i universet, eller som troende ekskluderer fra menneskelig erkendelse alene ved sin tro, er skam ligeledes eksempler på bestemmelser (beskrivelser) der bør testes.
Vi må have en grund til at antage noget om et eller andet, og vi kan rationelt beskrive årsager til at mennesker internaliserer trosanskuelser om guddommeligheder i kulturer og tanker de formulerer som livssyn. At forklare livets mening med henvisning til hvad man tror, er jo ikke i sig selv nogen god beskrivelse af livets mening, hvorimod det er en beskrivelse af et synspunkt på livet. M.a.o. må du også her kunne vise til en grund for antagelsen om, at selve livet skulle tilbyde dig en mening, hvor vi kun har set det omvendte tilfælde, nemlig, at du tilbyder livet en mening. Tro rækker ikke som konklusion for livs- og naturanskuelser, troen afsætter spørgsmål, hvis du bruger den som konklusion - og hvorfor omvendt fastholde dig selv i troen, når du kan teste den op imod livet dit?

Mvh
Simon