Hej Arne..


Mand!…du overfølsomme synaps, der driver rundt på den imaginære sky, side om side med loverboys egen – sig mig engang, føler du da aldrig behov for bare momenter med en smule bakkekontakt, du ved, sådan en lille tid i tilbagelænet position med god udsigt til realiteterne under dig? Du, der ellers nok flagrer rundt i følerier for dit og dat, og dette lige til blodtrykket får kasketten til at lette, har da vel ikke helt glemt lige dén fornemmelse? ;)

Nå, ja man ka’ nu engang ikke presse dig for noget du ikke har. Og ret skal da også være ret, for det er da ind imellem også nogle søde anekdoter du forskønner vores verden med. Trods det noget sentimentale verdensbillede og menneskesyn er der spændende fiktion imellem, men i stunden hvor kasketten er lettet, dvs. i forbindelse med dine spørgsmål til mine meninger, da må jeg ellers nok sige du enten er blevet blind som en muldvarp, eller er det bare hukommelsen det står lidt skidt til med? Eller du nynner måske bare stadig på det gamle refrain om ateisten som den trods alt troende? Du husker måske fra erindringstågen din gamle ”erkendelsesfilosofiske" sang om ateismen, ”den der ikke tror på guder, er stadig troende som enhver anden religiøs fætter, amen!” og tak for kaffe – nå ikke? ;)

Ak ja Arne, ’livets store mening’…hvor har du dog skabt stor mening på alene debatten her, hvor forklaringskraften altid ligger i selve føleriet for fantasierne dine, og betænker vi fidusen din, med bare at slutte navngive den uerkendelige guddommelige skaber, ja da får troen næsten en smule genoprejsning fra rutscheturen ud af det 21 århundredes fornuftige fordringer fra mennesker omkring dig, ikke sandt? Ak ja, hvor meningerne…de indfølende altså, dog regner fra skyen din, det kommer vi med dit salige smil ikke sådan uden om, vel Arne?

Mvh
Simon

Med ref. til Arnes betragtninger:

"Men nogle har det jo anderledes, og det skal de vel også have lov til?".

- Tja, ingen nærer vel ønske om at fratage andre deres fattigdomsidealer - fattigdom ønsker vi indlysende at bekæmpe politisk.
Ej heller ville nogen vel anfægte at medmennesker med så franciskanske fattigdomsidealer, i modsætning til denne "tomhed efter nydelsen" vil ha' store muligheder for at føle sig rigtig fyldt op af umættede behov, hvoraf følger helt naturlige savn i en social kontekst. Tillige kunne man altså argumentere for sammenhængen mellem fattigdom og en lidt kompliceret psyke.

Men hvorfor ikke spørgsmålet: hvad får nogen til overhovedet at tolke livet i så sort/hvide perspektiver, dette enten-eller osv. og i snart sagt enhver kontekst? Hvordan ville Arne fx. argumentere for lykken som konsekvens af fattigdom, hvoraf følger at rige mennesker naturligt må føle stor tomhed og savn efter fattigdommen, fordi de dybest er ulykkelige? ;)

Nu får vi næppe en forklaring, men det ville da ha' været morsomt.

At rigdom ikke i sig selv er en garant for et lykkeligt liv, behøver ingen agumentere for, det ved vi alle i forvejen. At man derimod som konsekvens af rigdom har tifold flere muligheder for at maksimere div. forudsætninger, dvs. de lykkelige omstændigheder, burde være indiskutabelt - rige mennesker kan endda udleve livet som var de fattige, mens fattige mennesker nok må nøjes med at forestille sig, hvad de ville gøre med rigdommen.

Her kunne der fx. så ligge et potentiale imod maksimering af et liv i forestillinger, hvor fattigdommen altså kan føre til at man så finder lykken i en parallel forestilllingsverden. Hvor megen lykke der vel ligger i selvbedrag kan diskuteres, for ville den fattige vel beholde sin forestillingsverden, fremfor en egentlig virkelig rigdom med alle dens muligheder for et liv uden fattigdom osv.?

Ja ligger det ikke lige for, helt at fortænke verden ind i en forestilling om en omfattende mening med selve livet i kraft af idéen et guddommeligt skaberværk - og var det vel så livets lod, for de rigtig mange fattige mennesker tilbage i kulturhistorien: en accept af deres sociale status som fattig og underordnet en større mening medderes liv - hvilket unægtelig har gjort det noget, ikke meget men noget lettere for paver, fyrster og konger at fastholde et vist mål af social ro?

Jeg synes sørme der her lurer en lille Dolcino inde i Arne - er der styr på dolcinoen, Arne? ;)

mbh
Simon