Det lyder s'gu fjollet.

Jeg siger det kun en gang fordi jeg kan.

Stilheden er Gud.

Ja, Gud er stilheden og nuet, for det er det eneste der er evigt.

Nuet er den snævre port, og kun få finder nuet.

Hvem er villig til at give fuldkommen slip på fortid og fremtid, og så blot være stille og tilstede i nuet?

Mon det er det som Jesus taler om?

"Det står folk frit for at være enige eller uenige i dette. Du er så uenig, velkommen til flertallet."

- Hvad mener du, at jeg er uenig i? Jeg giver blot et eksempel på, hvad der kan opstå i kommunikationen mellem dig og dine meddebattører.

"Ånden er noget, der vækkes i vores hjerte ved, at vi holder fast i hans ord i udholdenhed. Dette siger han selv. Læs f.eks. lignelsen om sædemanden og ocean-vis af andre Jesu ord. Han gentager det igen og igen."

- Her er jeg så delvis uenig, og det kan jeg underbygge ud fra egne erfaringer og endnu en gang gøre opmærksom på det apsekt ved Jesu ord, der ikke blot handler om at læse ordene fra skrifterne. Nogle gange siger Jesus, at vi skal holde budene (Jesus stod med fødderne i den jødiske tradition) og andre gange siger han, at vi skal tro jf. mit citat i går: "Hvad i beder om, skal i få i mit navn, når i tror". Jeg har gang på gang understreget, at det ikke kun kan være tro på hans ord men derimod en tro på ham og ikke mindst på Gud. Alle fire evangelister kredser om, hvem han er og, hvad han udrettede i sit liv samt at han døde og opstod på den tredje dag. Samtidig ønsker jeg at understrege det uprogrammatiske - og jeg vedkender at du ikke taler for noget program - for troen handler også om vores liv og mange relationer, og den rækker derved ind i vores eksistens. Derfor synes jeg, at du bliver for ensidig ved i hvert afsnit at fremhæve: Jesu ord og bud der skal overholdes .

Kan vi ikke nå frem til en dybere forståelse af dette? I mit forrige indlæg viste jeg, hvorledes tro på Jesu ord og bud hænger sammen med handling og hjerteprocesser (eksistensprocesser, relationer, ja, vores LIV). At være til stede som man selv var næsten, hvilket vi er, ja, vi er vores næstes næste med fordringen om, at vi skal tage vare på den anden uanset, hvem den anden er ("Elsk dine fjender...").

"At tro Jesus er at tro, hvad han siger."

- Læs det, jeg lige har skrevet, og læs evt igen mine indlæg fra i går.

"Dit udgangspunkt var, at Jesus ord kunne misforstås. Men den unge mand misforstod da ingenting. Han afviste slet og ret at gøre, som Jesus bød ham. Og ja, Jesus skærpede loven i kærlighedens ånd. Så nej, det stod ikke skrevet før da... pointen er jo netop, at Jesus kom og fuldkommede loven, og at det er hans ord og bud, vi skal holde fast i."

- Pointen var at den rige unge mand ikke forstod, hvad det vil sige at holde budene. Han ville være fuldkommen og ville derfor holde budene for sin egen skyld. Derfor gik han bedrøvet bort. Hvad stiller man op med kravet om at sælge alt? Er det en ny lov? Lutheranere mener, at vi ved at erkende det uoverkommelige er syndere. Katolikker opererede tidligere med den optik (ved ikke om de stadig gør det), at der var to slags kristne, de alm. og så de, der kunne blive fuldkomne f.eks. ved at gå i kloster og askese. Det vigtige er vel, at vi tror Jesus og følger ham i udholdenhed uden at stille spørgsmålet om (det at rejse etiske konflikter), hvordan vi arver evigt liv, for dermed spørger vi om, hvordan vi gør os bedre end andre, og vi spørger om, hvordan vi gør os fortjent til frelsen. Jesus byder os at tro (her ville PeterRubæk slå på gerningsretfærdigheden, og når du i dit næste svar slår på det at holde Jesu ord og bud, så prøv at uddyb det i det relief af det, jeg har skrevet).

"Det glæder mig meget, at du siger sådan!"

- Det var et eksempel fra mit personlige liv. Men det var også for at illustrere, at jeg ikke er uimodtagelig, for som kristen er Jesus da ikke uden betydning, men det handler om, hvordan vi bruger citaterne (ordene/loven) ift hinanden.

Mvh
Anne

Det med de få, det var dengang.

Nu er døren åben for alle der vil gå ind.

Ja, du har ret jmp.

Det er blot en skrøne det med de få.

Det var sikkert for at de få kunne føle sig som specielle og bedre end andre.

Egoet elsker at føle sig speciel og bedre, ja, adskillelse.