Hej Arne..
Har vi her endnu et udbrud af fantasier der matcher Hans’, er i to i tæt konkurrence om hvem der først forsvinder i mavefølelser for egne fantasier? ;)
Du skulle hellere forklare os alle sammen pointen med dine idéer, hvad det egentlig er du sætter til debat samt hvad du har i ærmet af interessante sager; er vi ude i noget lign.:
1) Prognosen din om naturvidenskabens overlevelsesvilkår fordi den ikke forklarer objekter/fænomener der kun optræder i din fantasi eller (endnu) ikke lader sig observere?
2) En ”åndsvidenskabs” fortræffelighed som attraktivt alternativ til ovenstående og med særlig henvisning til østens mystikere som ”problemknusere”?
3) Prognosen for irrationelle verdensbilleders overlevelse i de kommende generationer?
Ser du, om tre-fire generationer vil indb. med dansk kulturbaggrund måske ligefrem være helt i mindretal, og forringes overlevelsesbetingelserne yderligere for mennesker i sydøstlige dele af verden, ja da kan det blive lidt af et boom i Europa med masser af mennesker med religiøse grundsyn samt omfattende politiske følger. Alene for vores efterkommeres skyld var det måske slet ikke så tosset at stimulere rationelle livssynsparametre på helt videnskabelig basis som problemknuser, fremfor denne legen ”politisk-religiøs korrekt” og alene fordi du har følelser og fantasi nok til at forestille sig buddhismens udvikling på Merkur m.m. Du forsvinder jo i en tæt tåge af mavefølelser der ingen relevans har!
Så som du ser, ka der ligge særdeles rationelle årsager til grund for at spørge ind til meningen og intentionen med dit cirkulerende ævl om rationalitetens og videnskabens begrænsninger alene bygget på dine fantasier.
Spørgsmålet du må stille dig selv er hvad der skulle ligge til hinder for tiltagende viden i også fremtidens civilisation? Og måden at afgøre spøgsmålet på ligger ikke i dine fantasier Arne, men i et historisk tilbageblik omkring hvad der tidligere forhindrede mennesket i at udvikle sig. Akkurat dér må du nok stikke næsen i faglitt. og dvs. stjæle lidt af dit opmærksomhedsrum for østlig religion. Klarer du mon det? ;)
At begrænse videns udvikling med den fremdrift der er i kurs, er næsten som at holde vand i hænderne og mennesker vil derfor også fremover udfordre sig selv og hinanden, men næppe på ”spørgejørgen-niveauet”. Der må være en grund til at skabe viden, og den videnskabelige proces består ikke af fantasier skabt fra overtroiske ”vismænd”, dvs. spørgsmål der ingen forankring har i virkeligheden. Videnskab tager jo netop udgangspunkt i at forklare det der kan observeres. Det er derfor dine spørgsmål på så mange områder er dybt meningsløse og uden relevans for videnskab såvel som for mennesker omkring dig, mens dine spørgsmål fint matcher mystikkens underholdningslitteratur.
Så alt tyder i modsætning til dine fantasier på at fundamentet af viden fortsat vil stige støt som hidtil, det er jo en selektiv proces, og danne grund for yderligere relevante problemstillinger og løsninger, al den tid der er forankring i noget sandsynligt og observerbart. At man kan observere fantasier fra mennesker og i særdeleshed i religioner samt at mange mennesker tror en masse om ”livets mening” derudfra, er for såvidt ikke særlig interessant. Det interessante opstår først hvis et objekt udsprunget fra fantasi får en objektiv reference og kan undersøges for betydning. Så alt i alt kan du sige, at det man ikke ved nu om dette eller hint, det vil muligvis mennesker ud i fremtiden skabe stor viden om dersom der er noget at observere.
Spørgsmålet: ”Er der mon plads til filosoferen over meningen med et menneskeliv hos dig? Eller er alt virkelig så firkantet, som du giver udtryk for?”...kræver i sig selv en forklaring for dets relevans.
Faktisk ved vi en masse om mennesker og livet som det fremtræder og opfører sig. Det interessante spørgsmål i denne forbindelse er jo derfor, hvad der menes med ”meningen med (menneske)liv”, for intet tyder på at der er nogen mening med livet. Så hvis du nu tænker lidt efter og genkalder dig svaret på nøjagtig samme spørgsmål du selv stillede mig, da vil du også erindre dig svaret: meninger om livet er noget mennesker skaber i livet. Andet er der ikke dokumentation for at antage.
Selv erkendelsesfilosofiske antagelser beskæftiger sig med observationer omk. hvorledes kendte livsformer udtrykker synteser i og om livet, samt naturligvis om hvorledes tidligere filosoffer forestillede sig erkendelsen opstår og formes. Livet i en fil. kontekst er ikke det samme som uden kritiske spørgsmål at drage konklusioner om meningen med livet, men altså derimod blot overvejelser over hvorledes og omkring hvilket disse synteser kommer til udtryk.
mvh
Simon
Redigeret af Simon (15/07/2011 11:26)
Svar
Citer
.
) og i øvrigt lufter noget der ligner fremmedfjendske og racistiske undertoner - ak ja, det kan vist næppe længere overraske 
