Da vi startede denne debatportal, havde vi to mål. Dels at skabe en debatside, hvor censur ikke forhindrede nogen i at udtrykke deres mening, og dels at søge at tiltrække nogle alsidige seriøse debattører med faglig indsigt i forskellige emner, så de kunne dele deres viden med os.
Det første er lykkedes fuldt ud, det sidste blev en total fiasko. Debatten er blevet et forum for personlige og ubegrundede postulater om verdens beskaffenhed fra mennesker, der tror om sig selv, at de er så begavede, at de kan forkaste alverdens forskeres viden og resultater, fordi de selv egenhændigt har fundet frem til "Sandheden" om verden og livet, og alle, der ikke er enige med dem, er småt begavede og lider af alvorlige mangler i deres åndsliv.
Det kan man selvfølgelig trække på smilebåndet af, og det gør fornuftige mennesker da også, men det er alligevel trist, at ethvert tilløb til en fornuftig argumentation bliver druknet i en strøm af selvglade påstande om egen overlegenhed, uden at påstandene på nogen måde forsøges dokumenteret gennem saglig argumentation, men at reaktionerne til gengæld ofte har karakter af rene smædeskrifter mod andre debattører og fyldte med sproglige platheder.
Eksemplerne er legio, og de pågældende er lette at identificere gennem deres uvillighed til at besvare simple saglige spørgsmål, eller deres hang til at komme med strømme af links til ligegyldigt og velkendt læsestof, som de selv anser sig som eksperter i, uden at de dog underbygger dette gennem deres argumentation.
Der findes selvfølgelig både psykologiske, retoriske og epistemologiske forklaringer på deres optræden, så man kan ikke frakende debatten en vis værdi som studieobjekt, men man får ikke udvidet sin horisont eller skærpet sin tænkeevne af at følge disse selvglade udgydelser og trosbekendelser.
Set i bagklogskabens lys, kan enhver hykle begejstring for videnskabens utrolige frembringelser, men når man forkaster selve den tankevirksomhed, der ligger til grund for videnskabelig erkendelse, så er og forbliver det hykleri. Store kunstnere er også store forskere, og det er hos de store forskere man finder det rigeste åndsliv, netop fordi de ikke lader sig begrænse af de dogmer, som de selvglade "sandhedsapostle" hylder.
For intellektuelle og begavede mennesker er der derfor ikke meget at hente på trosfrihed.dk med det nuværende indhold. Det kunne se ud som om, at en ubegrænset ytringsfrihed fremmer de mest primitive aggressioner hos mennesker, der har erstattet en søgen efter en større forståelse med en dogmetro, der ikke skiller sig ud fra et middelalderligt tankesæt.
Trosfrihed.dk var et godt forsøg, som desværre delvist mislykkedes. Frihed for tro er verden endnu ikke moden til.
Mvh
Ole Bjørn. :o)