Hej Arne..

Det er ærlig talt lidt svært at se det interessante i at du kan føle for meninger Arne, samme gælder det faktum at du typisk har det svært med fornuftige spørgsmål til den slags..;)

mvh
Simon

Godmor´n her:
Først til Simon:

Det rører mig, at du har skrevet et så langt indlæg ... så TAK for din tid.
Det vil nok til gengæld ikke undre dig spor, at der ikke er noget i det skrevne, som jeg finder brugbart på min TROSVEJ. ...

Det er som om vi altid går forkert af hinanden - som om vi sender og modtager på hver sin frekvens - og sådan er det måske også?

Husker fra min ungdom, hvordan jeg sad og skruede på radioen (specielt for at finde Radio Luxembourg) ... og der var bare skratlyde i ét væk ... indtil lige pludselig det lykkedes: Man hørte klart og tydeligt de eftersøgte melodier. ...

Det håber jeg på vil ske en dag.... Next life? Maybe?

Til RoseMarie: Tak for din åbenhed, og det er måske "mit eget", når jeg oplever, at du ... din åbenhed og villighed til trods ... alligevel ligesom lægger afstand til andre, som er et andet sted på deres Vej?

Igen tror jeg på, at vi alle hver og én er lige nøjagtig dér, hvor vi (eller højere magter) ønsker, at vi skal være. ...


Så fred være med det og os alle ...

Lidt pudsigt, at du nævner kokkefaget her i overført betydning - for min mand, som blev uddannet som en sådan og jeg har altid gennem årene haft en løbende debat om, hvorvidt "man altid skal følge en opskrift". ...

Tiden har gjort, at vi begge har fundet ud af, at det netop er vejen frem, når man tør "gå på vandet" ... for så kommer hjælpen, og man føler selv, at man rykker ... forstået i overført betydning, rent menneskeligt. (Og så kan man jo kun håbe, at omgivelserne også mærker dette)

m.v.h. ... og alt vel
Zenia, som er på vej til Prag.

Hej Zenia

Ja, du fornemmer ganske rigtigt, at jeg også har mit eget forbehold ... trods min åbenhed og villighed til at ville forstå og især at respektere andre menneskers stå- eller gåsted i forhold til tro og religion ... ja, livsanskuelse i det hele taget.

Hvis du har lyttet til den radioudsendelse, jeg linkede til i mit forrige indlæg, så kan du måske også godt fornemme, hvor mine forbehold ligger gemt Der er især to ting, som jeg ikke kan få til at harmonere med hjertetro og religiøs ageren. Og det ene er, når tro og religion bliver til et middel og en vare, som kan købes for penge eller opøves ved trosopskrifter. Det andet er, når troen rækker indad i stedet for udad ... altså når den ydre "opskrift" er at gå fra udadvendtheden til indadvendtheden. For mig rækker troen netop den anden vej ... den kommer fra det indre, fra hjertet og rækker ud mod det andet menneske med smil, åbenhed og glæde.

Og så har jeg nok bare set alt, alt for mange ulykkelige mennesker, der hverken ved ud eller ind i mængden af "kogebøger" og "kost" ... og i trosspørgsmål mener jeg ikke, at man kan finde Gud ... Det er netop derfor, jeg ser troen som en GAVE og ikke en vare eller en kogebogsopskrift, man køber eller kurser sig til.

Mange hilsner og ønsker om en go' tur til Prag fra RoseMarie

Hej RM..

"jeg tror ikke, at man kan forklare og argumentere sig ud af trosspørgsmål".

- Hvorfor ikke, du tror vel ikke helt uden grund?

"Dét man har erfaret og som ligger dybt i éns hjerte".

- Religioner har i århundreder lidenskabeliggjort trosanskuelser med poetiske analogier om kærligheden til meningerne, og dette til trods for at mennesker jo udmærket ved de også kan nære stærke følelser overfor det rene sludder. I den forbindelse har apologeter jo i århundreder søgt at ekskludere troen på gud fra evidenskrav og kritiske spørgsmål vi iøvrigt stiller til meninger om livet.

En lille pointe kunne være, at der jo jævnligt i livet opstår gode grunde til at vi reviderer synspunkter. Vi flytter m.a.o. standpunkt fordi vi fornuftigvis indser det rimelige deri i konfrontation med spørgsmål. Vi kvalificerer altså jævnlig grundlæggende synspunkter udfra kritiske overvejelser, hvorfor forholder du dig anderledes overfor synspunkter religioner markedsfører i kulturer?

"For mig er troen en GAVE ... virkelig en GAVE. Og en gave kan man lukke op og ta' imod ... eller man kan vælge at lægge den væk eller slet ikke at pakke den op".

- Du har sikkert ofte tillid til trosanskuelser fordi de forekommer dig sandsynlige, dette skyldes jo at visse begrundelser indikerer noget muligt, m.a.o. vejer du visse begrundelser op imod hinanden. Du har endda tillid til din mand eller livsledsager, ja til dine venner, hvilket jo heller ikke er ubegrundet tro. Men drejer det sig om religion, synes du altså ikke det er vigtigt at det du tror er en sandsynlig faktor, og dette alene fordi, at troen på gud er væsentlig anderledes end det at tro på julemanden?

Som du ser, synes Arne jo også (som utrolig mange religiøse mennesker rundt om i verden), at spørgsmål til menneskers positive stilling til religioner helt bør udelukkes, og dette alene fordi han synes at det han kalder "det åndelige" helt bør fredes fra kriticisme.

Men hvis alene menneskets følelser overfor gudeidéer bør være argumentet for at ekskludere trosindholdet fra kritiske og konfronterende spørgsmål, ville i så også udvise samme respekt (positive anerkendelse) overfor alle mulige andre trosanskuelser udfra samme begrundelse?

"Dét er, hvad jeg kalder forankring, ægthed og hjertetro. Det menneske, der vil fortælle andre om tro og trosspørgsmål, må selv være tilstede i sin egen hjertetro for at kunne virke troværdig".

- Vi kan da finde masser af despoter rundt om i verden som i den grad nærer oprigtige stærke følelser overfor deres synspunkter, og nogen mener dem troværdige med henvisning til hjertesagen. Det rækker også her som kvalifikation?

mvh
Simon

Hej Zenia..

"Det rører mig, at du har skrevet et så langt indlæg ... så TAK for din tid. Det vil nok til gengæld ikke undre dig spor, at der ikke er noget i det skrevne, som jeg finder brugbart på min TROSVEJ".

- Jeg troede ellers du var åben og annekterede mine meninger ukritisk, nu du ser hvor stort et hjerte jeg lægger i sagen? ;)

mvh
Simon