Kære Arne,

Jamen, du gør da alt, hvad du formår, og lever da på den måde op til nævnte kloge husmands viise ord. ...

Al ære og respekt for det, tænker jeg bare.

m.v.h.
Zenia

Kære Arne,

Eftertanke:

Dit indlæg fik mig til at tænke over det faktum, at alle menneskets teknologiske fremskridt intet formår i forhold til den måde, vor Jord protesterer på - det er næsten som om, det virker lige modsat, og at jo mere vi tror på, at vi kan selv, desto mere ødelægger vi Moder Jord. ...

Får mig til at fortælle dig om en oplevelse, vi her netop har haft. ...

På vores terrasse byggede et erfarent solsortepar i løbet af få timer en flot rede i en cirkelformet thuja-plante. Hunnen gik målbevidst i gang med at ruge på de 4 æg, og hannen sad lystigt og fløjtede sin tilfredshed med livet ud over området.

En morgen - kom hunnen ikke - og vi opdagede hannen, som så ud
som om, der var noget helt galt på færde. ... Heldigvis var ungerne ikke kommet ud, så min mand fjernede reden efter et par dage ...

Derefter så vi hannen alene og nogle gange i slåskamp med en anden han. Tilsyneladende vandt "vores" fuglehan, og snart så vi en ung, ny kone i færd med at bygge en ny rede. ...

Det var interessant at se, hvordan hannen sad på rækværket og betragtede sin nye kone, som slæbte altfor store grene og græstotter ind i planten. ... Vi morede os over at se, at hun nok var nybegynder i faget, og over hans reaktion på hendes aktiviteter. ...

Ikke desto mindre: Det lykkedes. ... Og nu ruger den nye, lille fuglemor trofast på 4 æg, som vi håber på må blive til flyvefærdige livskraftige solsorte inden så længe. ...

Hvorfor jeg fortæller denne historie?

Jo, dels i håb om, at det må glæde et dyrlægehjerte ... og ikke mindst for at møde det trøstende og livsbekræftende i denne historie. ... Når noget må gå bort, giver det plads for noget nyt. :)))

m.v.h.
Zenia

Kære Zenia og Arne,

Nogle tanker over jeres udveksling:

Den Ånd, I taler om, er ikke enten i naturen eller i os. Den er vitterligt i os og overalt omkring os. Den er det mest essentielle i alt, hvad der er manifesteret. Og når vores Jord ophører med at være frodig - eller når vi ophører med at leve - så er Ånden stadig, tidløs. Den er både immanent og transcendent alt. I bund og grund er der kun den. Og derfor... vi er Ånd.

...Det er fordi, vi ikke ser dybt nok - vi mangler indsigt - at vi oplever en mangfoldighed af adskilte fænomener og ikke ser Den Ene.

Først tak, fordi du deler dine tanker. ...

Som Ekim siger det ... og som anført ovenfor:

"Intet virkeligt kan trues ..."

er det vel egentlig det samme, som du giver udtryk for her?

Og ja, vi mangler indsigt, det er jeg meget enig med dig i, og vi kan jo ikke andet end at søge at opnå forståelser og indsigter ... livet igennem. ...

m.v.h.
Zenia