Kære Arne,

Blot en lille eftertanke i forbindelse med dit indlæg her:

Hvor er det godt, at det er den Guddommelige Kærne = Ånden i mennesket, som er vigtigt og uforgængeligt.

K.h.
Zenia/Esther.

Nøgleord i "Et Kursus i Mirakler":

"Intet virkeligt kan trues
Intet uvirkeligt eksisterer
Heri ligger Guds fred.
"

Kære Arne,
Et kort svar til dit omfattende og bekymrende rigtige indlæg:

"Hvem siger, hvilken bolig vor Ånd/Sjæl vælger næste gang?"

Kan sagtens se, at mit korte spørgsmål kan opfattes som ansvar-forflygtigelse, men jeg vælger helt bevidst at se det som den bedste trøst, når vi menneskers ufattelige (mis)handlen med Moder Jord gør for ondt, og når jeg føler mig magtesløs.

k.h.
Zenia

Kære Arne,

Jamen, du gør da alt, hvad du formår, og lever da på den måde op til nævnte kloge husmands viise ord. ...

Al ære og respekt for det, tænker jeg bare.

m.v.h.
Zenia

Kære Arne,

Eftertanke:

Dit indlæg fik mig til at tænke over det faktum, at alle menneskets teknologiske fremskridt intet formår i forhold til den måde, vor Jord protesterer på - det er næsten som om, det virker lige modsat, og at jo mere vi tror på, at vi kan selv, desto mere ødelægger vi Moder Jord. ...

Får mig til at fortælle dig om en oplevelse, vi her netop har haft. ...

På vores terrasse byggede et erfarent solsortepar i løbet af få timer en flot rede i en cirkelformet thuja-plante. Hunnen gik målbevidst i gang med at ruge på de 4 æg, og hannen sad lystigt og fløjtede sin tilfredshed med livet ud over området.

En morgen - kom hunnen ikke - og vi opdagede hannen, som så ud
som om, der var noget helt galt på færde. ... Heldigvis var ungerne ikke kommet ud, så min mand fjernede reden efter et par dage ...

Derefter så vi hannen alene og nogle gange i slåskamp med en anden han. Tilsyneladende vandt "vores" fuglehan, og snart så vi en ung, ny kone i færd med at bygge en ny rede. ...

Det var interessant at se, hvordan hannen sad på rækværket og betragtede sin nye kone, som slæbte altfor store grene og græstotter ind i planten. ... Vi morede os over at se, at hun nok var nybegynder i faget, og over hans reaktion på hendes aktiviteter. ...

Ikke desto mindre: Det lykkedes. ... Og nu ruger den nye, lille fuglemor trofast på 4 æg, som vi håber på må blive til flyvefærdige livskraftige solsorte inden så længe. ...

Hvorfor jeg fortæller denne historie?

Jo, dels i håb om, at det må glæde et dyrlægehjerte ... og ikke mindst for at møde det trøstende og livsbekræftende i denne historie. ... Når noget må gå bort, giver det plads for noget nyt. :)))

m.v.h.
Zenia

Kære Zenia og Arne,

Nogle tanker over jeres udveksling:

Den Ånd, I taler om, er ikke enten i naturen eller i os. Den er vitterligt i os og overalt omkring os. Den er det mest essentielle i alt, hvad der er manifesteret. Og når vores Jord ophører med at være frodig - eller når vi ophører med at leve - så er Ånden stadig, tidløs. Den er både immanent og transcendent alt. I bund og grund er der kun den. Og derfor... vi er Ånd.

...Det er fordi, vi ikke ser dybt nok - vi mangler indsigt - at vi oplever en mangfoldighed af adskilte fænomener og ikke ser Den Ene.

Først tak, fordi du deler dine tanker. ...

Som Ekim siger det ... og som anført ovenfor:

"Intet virkeligt kan trues ..."

er det vel egentlig det samme, som du giver udtryk for her?

Og ja, vi mangler indsigt, det er jeg meget enig med dig i, og vi kan jo ikke andet end at søge at opnå forståelser og indsigter ... livet igennem. ...

m.v.h.
Zenia

Kære Zenia og Arne,

Mine tanker...:

Nej, Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er. Men det er kun ved at erkende dette, ikke med forstanden, men med hjertets indsigt, at vi kan blive fri af frygt, kødets begær og død.

Der er ingen død, men illusionen vil synes virkelig, så længe den ikke er blevet gennemskuet.

Vi "evner" ikke denne indsigt. Vi ER denne indsigt. Men vi ved blot endnu ikke, hvem vi er.

Når væren og erkendelse sammensmelter i den forenende erkendelse af Gud - Den der ER - så ophører illusionen, og vi finder os selv som ren Ånd, Væren, Lykke og Erkendelse.

Hvem betvivler sin egen eksistens? Vi kan betvivle, hvad vi er, men ikke AT vi er. Begynd her med denne væren. Når vi finder os selv, så finder vi Gud. For hvad kan være andet end det fuldkomne alene? Alt andet er en illusion. Eller skulle Gud have sagt: "Her ophører min væren... her finder du min grænse... min begrænsning...".

Men dette ses kun med hjertet.

HJERTETS FRED
kære venner

Skriver Jan Sero eller thomas, nej det må være Jan Sero.

Mine tanker om ovenstående, er at vi må være mere nøgterne, ihvertfald om vi er interesserede i at forstå det her konkret og ikke forsvinde ind i sentimentale ideale selvsuggesterede forestillinger.




Ånd er uløseligt forbundet til bevidstheden tror jeg de fleste vil mene og her er alzheimer og døden forfærdelige trusler. Selv at drikke sig fuld truer ånden. Dem der har spist agurken med den farlige bakterie mister bevidstheden, ånden. Så jo, ånden kan trues og det er godt at vide. Vi ved fx meget om demens contra åndsfriskhed højt op i alderen, eller vi er begyndt at forstå disse forhold takket være neurovidenskaben.

Det er en rigtig dårlig ide at have alle disse religiøse ideale forestillinger om ånden, meget bedre at se på det nøgtern, og det er at vores ånd om noget er truet. Mener det er hveranden dansker der rammes af psykisk sygdom på et eller andet tidspunkt, igen en trussel.

Teologi og forståelse af Guds Ånd, er skide hamrende uinteressant hvis det ikke kædes sammen med noget konkret, som psykologi, psykiatri, hjernen og videnskaben om hjernen, og fx demens forskningen. Det må aldrig blive en abstrakt religiøs tale, det er synd, rigtig meget synd og gør det hele så hamrende latterligt og ligegyldigt, ihvertfald uinteressant.

En sætning som denne her """Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er""" er absurd og meningsløs og totalt intetsigende ved vi i dag, den siger intet.

Vi må ikke miste grebet om det vi taler om og begynde at tale i vildelse som ovennævnte sætning er et skoleeksempel på.

Når der fx er så megen tale om Guds Ånd, i forbindelse med kristendommen er det jo fordi der netop findes meget andet end lige Guds Ånd, var der kun Guds Ånd, så var der ingen grund til at begynde denne kristendommens altafgørende diskurs om Ånden, Guds Ånd, Helligånden, i forbindelse med det Guds Riget der er bundet til Jesus Kristi person og skæbne.

Jeg synes det er sørgeligt at se folk tænker ukritisk ud fra et system, EKIM fx, i stedet for at tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed, vores erfaringer, der siger at om noget så er ånden truet, bevidstheden truet. Den er konstant truet, og sjovt nok er dem der er de største EKIM tilhængere netop et skide godt eksempel på at ånden eller bevidstheden deres har været ude i alvorlige kriser.

Kære folk, I skal lære at forbinde det I taler om med noget konkret, og det gælder stort set jer allesammen, I er for en stor dels vedkommende nogle amatørhønisser til at drøfte teologi og kristendom. Og I producerer den ene absurde verdensfjerne abstrakte påstand, som en enhver sprogfilosofisk analyse, ville afsløre som meningsløs og som sætninger der intet siger og derfor ikke kan bruges til en skid, som følgende her:



hvis det er det eneste der er, kan vi godt som jmp/Michael, lægge os til at død, droppe ethvert initiativ og overlade det hele til denne skide ånd, når det nu er det eneste der er.

At ånden ikke kan trues viser enhver erfaring, er løgn eller en fejlagtig påstand. Ånden, eller bevidstheden (eller fornuften simon ), kan netop trues og er konstant i fare.

Fx kunne fornuften ikke opretholdes uden at der fandtes skoling og en lang række kulturelle øvelser, der udvikler hvad vi har vedtaget at kalde fornuftig.

Men jeg er med på at dette at bevare sin åndsfriskhed og begavelse og forstandige herredømme over sig selv, så man er duelig til i verden, er vigtig ad helvede til, og bør have højeste prioritet i ethvert menneskes liv. Ellers kommer de og tørrer røven på os fra kommunen, men det kunne måske også være meget sjovt, eller er det ikke ydmygende?? tænk jer nu om.

En hjernedød patient i en respirator og så står Esther og Jan Sero og siger, "Ånden er det eneste der er og den kan ikke trues". Hvad helvede er I for en flok, har I allerede mistet den ånd, I påstår der ikke kan trues. Stop jeres idioti og vågn op til virkeligheden før I skal herfra.

mange kærlige hilsner HansKrist.


Arnes første indlæg i denne tråd er en katastrofe og jeg har set på det flere dage og aner ikke om jeg skal kommentere på det, men nu påpeger jeg lige hvor det da går helt galt for manden.

Arne skriver:




man tar sig til hovedet og alligvel falder et par brikker på plads, for nu forstår vi da hvorfor han ikke kan hitte rede i hvad der er eksistentielle grundspørgsmål.

Når vi hos Lukas finder følgende udtalelse: "Se hér!" - eller "Se dér!" - "For Guds rige er midt iblandt jer.".
er naturen og panteismen ikke et tema overhovedet, det er slet ikke det der er på tale, men der tales om en ny socialpolitiske intersubjektiv virkelighed, et nyt samfund, det er mitwelt der er på tale, det er ikke naturen eller panteismen der er et tema i disse ord fra Lukas. Men Arne vil jo have alting smidt ud i det, naturen eller kosmos, og ja eksistentielle spørgsmål tror han ovenikøbet dette det er, men nej må vi sige.

Og igen her må vi sige at Guds Rige ikke har at gøre med naturen (eller kosmos), så følgende er vrøvl:



Guds Riget fra NT har intet med naturen at gøre eller kosmos. Tænk dig om Arne så ved du det godt. Det har ikke med Umwelt (naturen) at gøre, det har at gøre med Mitwelt og vores Eigenwelt. Et nyt menneske i et nyt samfund med en ny kulturel forståelse (gud og subjektforståelse), det er den socialpolitiske intersubjektive virkelighed der er på tale.

"Tilfældigvis slår jeg op på lektion 86 i Ekim:

Citat: "Dette har behov for frelse, ikke angreb" ...

... og nu ligger det slet ikke i Kurset at argumentere for en sag - men hvis det nu gjorde - - ville jeg sige, at det var og er et helt rigtigt svar til dit indlæg HansKrist.

M.v.h.
Zenia

NB: Og ja HansKrist: Et stort Ego elsker og lever bl.a. af argumenter og forsøg på at få andre til at forstå og acceptere, hvad ens egen sandhed nu måtte være = stjernestunder for Egoet. ...

Stjernestunder, som Ånden går glip af imens. ...

det er menneskecentreret (subjektorienteret), det er Kristocentrisk, antropologisk og antropocentrisk (1)*, korrekt nok det jeg står for teologisk og det jeg står for med min nye kristne spirituelle psykologi, men det er netop ikke selvcentreret (2)* tværtimod, og har aldrig været det, men du har tilbøjeligheder til at selvcentrere dig og centrere dig som en fnug i væren (mennesket har ikke dette centrum og denne harmoniske væren, som du hele tiden leger med Arne, ifølge Jesus og Paulus, og ja urkristendommen, mennesket bliver til i en excentrisk ekstatisk begivenhed). Du er new age buddhistisk påvirket, ud over alt andet du er påvirket af, men du forstår ikke eksistentialismen overhovedet, du forstår ikke det du taler om indimellem, desværre, ellers er du okay, en fin fætter, blot roder du indimellem rundt i tingene Arne (og hver gang er jeg i syv sind om jeg skal gå ind og påpege når du sludrer og blander tingene forkert sammen og siger noget forkert (upps overblik og forståelse forpligtiger).


Det jeg skrev efterfølgende har intet, så absolut intet, med mine egne synspunkter at gøre, som følger:



Det er dig der roder rundt i tingene og forstår begreberne forkert (her det Guds Riget der tales om i NT). Din holdning er okay, men det er den måde du misbruger og misforstår begrebene der er noget galt med, når du skal formulere dig (nøjagtig som jmp/Michael troede han fandt Buddha i NT's Jesus, så tror du nu at Guds Riget fra NT har at gøre med naturen og kosmos og kan være et tema med panteistiske træk.

det er svært for mig lige i øjeblikket, om jeg skal sidde overhørig dine fejl eller påpege dem. Men jeg beundrer dit mod til at turde fejle, blot håber jeg du lytter og tar ved lære, sådan har jeg altid selv gjort, da jeg ikke mener vi mennesker må tænke som vi lyster og selv mener, som Michael fx, der blot laver sit eget system uden at tale med andre herom (de forskellige videnskaber herom, om der nu også kunne være noget om snakken, det man skriver og påstår).

mange kærlige hilsner HansKrist.


(1)*:

Nicolai Berdyaev (kristen eksistentialistisk tænker (største religionsfilosof i begyndelsen af det 20. årh (påvirket moderne fransk åndsliv og eksistentialisme i udtalt grad).


(2)*:

mennesket lever i et spændingsfelt mellem selvforholdet, forholdet til sig selv (den sunde narcissisme), og dette at blive sig selv løs og fri (det excentriske i kærligheden og ekstasen og hengivelsen (til partner, børn, arbejde, interesser og hobbies (ikke mindst musikken spiller en afgørende rolle i kristendommen fx (også derfor festen og ekstasen er med i Kristus (i Kirken) men ikke hos Buddha fx (buddhismen og østens religioner har ingen psykologi eller spritualitet om den kreative ekstase og festen, dansen og "sindssygen" (at være ude af sig selv i et kreativt virke og indsats), ingen forståelse for menneskets excentriske identitet, buddhismen er centrisk og naturligt og man må ikke lade sig bevæge, blive grebet af noget, være påvirket (dette medfører så også totalt tab af kultur og usædvanlige kreative indsatser som musik, teknisk videnskab og naturvidenskab, som kræver at mennesket tør lade sig ofre (forlade sig selv og sit centrum i en ekstatisk excentrisk transcendental "sviptur" (ikke mindst understøttet af dopaminbelønningssystemet i forhjernen)) og gribe af noget der interesserer dem, fanger dem, ja at turde elske og give slip på sig selv (kernen i Kristusmysikken, se Kristushymnen Fil 2, hvor man ikke må ta Gud eller Selvet (sig selv) alt for højtideligt, men skal gøre som Jesus, give slip på disse forhold for at være til i kærlighed, for at lade sig bevæge, for at elske)))) HansKrist (den største poet tænker i danmark over begivenheden Kristus, Kristusbegivenheden og Kristusmystikken som vi finder denne hos Paulus, uden at saglig fagligheden forsvinder af den grund (ringede lige til en teolog, hun tar telefonen, "åh Hans, jeg sidder i Frankrig og skriver på en bog, og vil gerne vente med at tale med dig til jeg kommer hjem den 6 juni, men sjovt du ringer for jeg har netop lige tænkt på dig, jeg har et spørgsmål til dig om din yndlingsfilosof Alain Badiou, som jeg håber du kan være med til at besvare" (dette sidste selvbiografiske indslag, fordi folk tror jeg er useriøs, tror jeg digter og er ude af kontekst, det er jeg ikke, jeg er meget seriøs, men det der forleder folk til at tro jeg er useriøs og vrøvler, skyldes at mine tanker er nye og aldrig før hørt på hverdags dansk, ovenikøbet udtrykt i et poetisk sprog, jeg er den store poetiske tænker over Kristusbegivenheden, spør Vang, spør hende jeg ringede til, spør folk der har den faglige kompetence til at vurdere det jeg skriver, ikke dem der tror jeg sludrer).

Hey Arne,,

Du skriver:




dette er en total misforståelse, og jeg må igen sige som så ofte før med dig, læser du overhovedet mine indlæg, og hvis du gør må jeg konstatere du ikke magter at forstå hvad der ellers er penslet ud for enhver.

Jmp/Michael og dig og Esther og Jan Sero og hvem fanden I er, I må meget meget gerne ha jeres verdensbilleder, virkelighedsbillder, det er slet ikke der jeg har problemer, det er når I går ind og siger noget direkte forkert, blander begrebene forkert sammen og misforstår begreberne. Som fx jmp/Michael der fandt Buddha i Jesus og ikke kunne se forskel, som fx EKIM forkerte udlægning af kristendommen, som dit forkerte brug af og forståelse af hvad Guds Riget fra NT dækker over. Det er der jeg og alle må sige fra, men selvfølgelig må I i jeres eget hovede og sind rode lige så meget rundt i begreber og forståelsen af de her forhold, men ikke offentligt på en debat, der vil og skal det før og siden opdages og korrigeres. Ellers kunne vi lige så godt nedlægge universiteterne, skolerne og al uddannelse og indlæring. Hvad ville du sige til hvis alle ud fra deres private ideer og tanker om tingene fik lov at praktisere som dyrlæger??????

Nej det ville ikke gå an. Vi må bruge vores forstand, vores opsamlede viden gennem hundrede af år, vores forståelse osv, dette er nødvendigt ellers bliver sproget privat og volapyk, som jmp/Michael er fortaler for, måske derfor han konstant beder os alle om at holde kæft og ikke tænke og ikke tale, fordi han ikke kan holde sit eget volapyk i hovedet ud.

Om noget jeg begrunder det jeg skriver, og jeg mere end de fleste andre. Fx dit forkerte brug af begrebet Guds Riget er påpeget ganske præcist (og yderligere begrundelse og argumentation følger fortløbende om du magter at tage tråden op, og følger op på det jeg skriver, men det gør du tydeligvis ikke har jeg erfaret nu op til flere gange). Nøjagtig det samme bøvl havde jeg med dig da vi drøftede hvad der går ind under eksistentielle væsentlige grundspørgsmål, og da du gerne ville have at vide hvad jeg stod for. Jeg vil forsøge at undgå at komme nærmere ind på hvad jeg er oppe imod når jeg debatterer med dig, men blot konstatere at du tilsyneladende overhovedet ikke forstår det man skriver til dig eller også læser du det ikke. Jeg vil tro du læser det, men er så dorsk at du ikke gider ordentlig sætte dig ind i hvad der står, det er viljen og indsatsen der mangler fordi du er frelst og så godt tilfreds med dig selv og det hele, så du slet ikke oprigtig er interesseret i debat og dialog.

Jan Sero og Esther må for min skyld ha deres EKIM som de lyster, men der hvor jeg må protesterer er når de ud fra EKIM begynde helt ukritisk at fortælle om Jesus og hvad han stod for, uden at skæve til hvad vi ved om disse historiske forhold. Jmp/Michael må gerne tro at Buddha og Jesus er et fedt det hele og at de stod for det samme, men vi er på en debat, og begynder jmp/Michael med dette vrøvl offentligt, da må jeg selvfølgelig gå ind og kommentere på det. Alt andet ville være absurd i et moderne højtudviklet videnssamfund.

Jeg spør mig selv gang på gang, hvad er det med ham Jesus, folk flokkes om ham og vil ha ham på deres side, også selv om det de siger ligger lysår væk fra Jesu egentlige budskab og mission og forståelse af vores spirituelle muligheder og hvor vores engagement i verden burde ligge.

Hvis nu jeg begyndte her på siden at lege dyrlæge og fortæller om sygdom og medicin i den sammenhæng, som du kunne se var fuldstændig ude i hampen, ville du så ikke fare i blækhuset og kommentere og advare andre imod at falde for mine misforståelser og manglende forståelse af forholdene, som ikke svarer til den viden der findes på fagområdet?

Det betyder ikke at folk ikke må tro hvad de vil, og have et hvilket som helst virkelighedsbillede de finder sødt og trøstende, fyldt med sødme (for det er jo det der er på tale oftest, og ikke et ønske om at se realistisk på tingene, nøgtern og videnskabeligt og konkret, praktisk så vi kan få noget ud af tingene, få et udbytte, forståelse, og en anvendelse og dermed implementere vores indsigter i dagligdagen til nytte og gavn for hinanden).


Folk må for min skyld gerne sige følgende ekimsk 7. stratofæriske luftige himmelsnak: Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er.,,, jeg vil endda gå med til en undersøgelse af hvordan denne selvsuggestetion virker positivt på vores sind, hjerne, og hvilke positive forhold den kan igangsætte hos folk. Det er selvfølgelig et forsøg på at styrke især hippocampus og hukommelsen vores, konsolidere en kontinuitet og sammenhæng så vi mennesker ikke går i stykke psykisk og mister orienteringen. Ingen tvivl om at disse sætninger har at gøre med hjælp til selvhjælp, og virker som trøst, virker opbyggelige og måske endda kan heale/helbrede på kort sigt nogle uheldige forhold der truer hjernen og bevidstheden hos visse personer der er religiøst søgende. Men på den lange bane må vi ej heller slippe jordforbindelsen og forståelsen for det med ånden, bevidstheden, og her må vi sige at ånden/bevidstheden er truet, konstant er truet og bestemt ikke er det eneste der er. Vi må ta de her forhold seriøse, ta psykiatrien seriøs, demensforskningen seriøs, vore egne mentale evner og kapacitet og åndsfrished og vitalitet op i årene seriøs, og ikke ende op i kun religiøse fantasier og ønsketænkning, det tjener kun på den korte bane, ikke på den lange bane, det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm.

Jeg er da godt klar over at mange af jer ser syner og er væk fra jeres kropslighed/legemlighed i verden væren, i en form for ideal drømmetilstand om både det ene og det andet, men når I kommer tilbage igen, til vores fælles virkelighed, så må I sgu også lære at være kritiske overfor, hvor brugbart det nu også er det jeres sentimentale dagdrømmeri forgøgler jer. Måske vejen fremad er at vågne op og vi begynder at hjælpe hinanden (med vitalitet og åndsfriskhed og mental sundhed), frem for at bilde hinanden religiøse røverhistorier på ærmerne.

Det eneste der er 100% sikker er vores krop, vores legeme, om det er en tempel for Guds Ånd, for Helligånden, den højeste form for bevidsthed, mennesket kan opnå, visse genier kan opnå, dette er det store spørgsmål. Og det er op til pædagogik at fremme disse forhold, psykologi og forældrenes opdragelse af deres børn, børnehaver, skoler og uddannelsessystemet ja vores indretning af samfundet og de kultiveringstilbud vi stiller til rådighed osv.

Men ta ikke fejl, til trods for hvad jeg siger, så må folk gerne, have et virkelighedsbillede der ikke holder i den videnskabelige byret, og vi har brug for metafysiske betragtninger (også gerne uden jordforbindelse, bare det øger vores følsomhed og stimulerer vores fantasifuldhed og livlighed/vitalitet og livsmod og humør, spirit), vi har brug for fantasierejser, romaner og litteratur, for poesi og musik osv. Og uanset hvor uvirkeligt dette er, så påvirker det vores konkrete fysiske følelsesfulde hjerne og endda ofte i gunstig retning hvis man kan bevare sin kritiske sans og man ikke mister orienteringen og den praktiske livsduelighed, så andre skal tørre røven på os og administrere vores liv til sidst.

Vi er beskæftigede med det åndelige, altså det bevidsthedsmæssige (forstandsforhold og hjernefunktioneren) og det må vi gøre seriøst og ikke kun religiøst.

Vi må stille os selv det kritiske spørgsmål om hvorfor fortællinger som EKIM der er fyldt med usandheder, alligevel til trods, føles så skønne at beskæftige sig med og nogle ligefrem mener at de kan profitere af en sætning som den omtalte her:

Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er.

At nogle kan finde på at sige at Ånden ikke kan trues, skyldes jo at det er netop det den kan, om noget ånden/bevidstheden forstanden er truet hele tiden og måske det mest sårbare vi har, men nok også mest værdifulde. Og vi siger det ikke fordi det er en sandhed, har Nietzsche lært os, men vi siger det fordi det er en drøm, ønskeligt og noget vi gerne vil går i opfyldelse i vores liv, at ånden/bevidstheden vores ikke bliver ramt af sindssyge eller rammes af lidelser, psykiske sygdom og smerter. Måske vi lige har drukket en kop kaffe og ikke er til at skyde igennem, fordi hormonierne i hjernen bare er toptunet i øjeblikket og vi tænker, sådan skal det altid være, bare det var sådan altid, og det bliver så til påstanden, sådan er det altid: Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er.

Lad os være lidt mere kritiske og nøgterne, og det gælder både simon der tror på fornuften lige så meget som I religiøse tror på ånden, jeg ønsker også at simon begynder at interessere sig for fornuften, frem for konstant at forudsætte den som en ubetvivlelig kendsgerning der understøtter os. Og igen hvad er fornuft, og hvis fornuft er der tale om, deres der har magten, er det deres fornuft, og hvilke interessere har nogle I at definere fornuften på en bestemt måde, tjener det deres egen ære og forfængelighed, fordi det er deres profession her i livet der skal oppromoveres (Dawkins fjolset fx burde gennemtænke disse forhold, for han har om nogen forudsætningerne for at forstå disse forhold, men jeg er bange for at han er ved at blive en smule kulret i hovedet, dement, som dem han kritiserer er lidt galt afmarcheret og ikke alt for stærke i forhjernen).


mange kærlige hilsner HansKrist.

sådan var det også tænkt, jeg ville en gang for alle fjerne enhver tvivl

eller som Vang siger, dejligt at du forbliver dig selv HansKrist og ikke er til at ta fejl af, du er den du er, du er som vi kender dig.

Iøvrigt yndede Vang at læse dine indlæg Arne, som han fandt interessante, blot gik han ikke sådan ind og kommenterede på dem, han var engageret til anden side på debatten.

Jeg er så klog at jeg igår blev forskrækket over et indlæg der kom frem i forbindelse med at jeg googlede noget, gang på gang blev jeg overvældet og måtte op og se hvem pokker denne kloge mand var der havde skrevet dette indlæg, jamen der stod HansKrist og jeg måtte nive mig selv i armen, havde jeg lille mand virkelig skrevet dette. Nøjagtig som dengang jeg bestod forprøven på medicin og karaktererne hang på 2. sal i en universitetsbygning, hvor jeg hver gang når jeg kom ned for at låse min cykel op, måtte løbe op igen, fordi jeg ikke forstod om dette dog kunne passe, mon ikke jeg havde læst forkert og skiftet linie fra venstre side papiret hvor vores navne stod i række og helt over til højre hvor karakteren var. Jeg siger ikke hvor mange gange jeg løb op og ned af trappen, hvilket vist ikke taler til fordel for min IQ at jeg rendte op og ned der.

Nogle af de indlæg jeg har skrevet er rent ud sagt så imponerende for mig at genlæse at jeg bliver helt rundt på gulvet over at det tilsyneladende er mig der har skrevet dem, og det er lige før jeg som Schopenhauer, der om sit filosofiske hovedværk, verden som vilje og forestilling, indimellem overvejede om ikke Helligånden her havde haft en finger med i spillet.
Nej det jeg vil sige med det, er at selvfølgelig spiller intuition og det ubevidste ind så der indimellem er mere om det man skriver end man lige i første omgang har tænkt og været bevidst om hvis man vælger min skrivestil. Som sportsmand var jeg også indimellem overrasket over mig selv og mine præstationer. At der bor noget inde i os der kommer bag på os og at vi kan blive ved med glædeligt at overraske os selv, fordi der åbenbart er mere mellem ørerne på os, end vi lige går rundt i hverdagen og er os bevidst, dette er psykoanalyse i en nøddeskal.


to liberate the quality of genius latent within our personalities and follow our unique creative calling, however insignificant it may appear to the eyes of the world.









det er svært at sige om jeg stinker af humor og selvironi eller jeg stinker af pral, og måske har jeg lært disse såkaldte narretaler af Paulus, som også brugte sig af denne form for retorik eller jeg som Verner altid sagde, er den direkte inkarnation af Paulus.


Nå men når alt det her er sagt, så forfalder jeg til humor, fordi du overhovedet ikke magter at forstå mig Arne, og det er ikke min skyld, det er alene noget over i dig, noget ved dig, for andre forstår mig endda rigtig godt og forstår at skatte og vurdere det jeg skriver, men det har du aldrig været i nærheden af. Du forstår simpelthen ikke hvad jeg skriver, glemmer aldrig da du pludselig interesserede dig for min position og jeg fremlagde dette uomtvisteligt klart hvordan det gik hen over hovedet på dig. Du får simpelthen ikke fat i forståelsen og meningen og sammenhængen. Men jeg har heller ikke brug for i det daglige at du forstår mig, jeg har brug for at teologer især forstår mig eller vil bestride mine påstande. Men når vi debatterer ville det da indimellem være skønt nok om du forstod det man skrev og magtede at følge forstandig op på det i næste indlæg, men det har jeg endnu ikke set bevis for.


mange kærlige hilsner HansKrist, ekvilibristen ud i det afsindige

PS:

en proportionsforvrænget urealistisk selvvurdering, selvopfattelse, er ofte nødvendige for kreative sjæle når de vil igennem med noget nyt aldrig set før, hvilket vi finder hos Bjørnen og HansKrist (der trak jeg lige Bjørnen lidt op igen, i fornemt selskab eller selvskab med HansKrist (uha nu vil han brumme arrig))


PPS:

lige til RoseMarie om du når bunden af mine indlæg, hihi "så er bunden nået".

Nå det jeg vil sige, så der ingen misforståelse skal være; så læste du forkert at jeg havde noget imod 1 Kor 13, jeg elsker dette sted, blot bruger Michael det i et ærinde den karismatiske excentriske musiske Paulus ikke har tænkt sig det. Michael tror der står man skal skrue ned for sit udtryk og intet kunne ligge Paulus mere fjernt, han opfordrer til at mennesket tar sine kreative karismatiske åndsgaver og begavelse i fuld anvendelse. Mick Jagger og AC/DC og HansKristi-lige indlæg er ikke nødvendigvis rungende malm og klingende bjælde, tværtimod.

Noget andet jeg bemærkede var at du forkert antog at jeg var blevet fornærmet over noget med musikken, husker jeg du skrev. Nej hvorfor skulle jeg det, selv om jeg ikke forstod en skid af det Michael skrev om fysisk udfoldelse og det med smagsdommeri omkring musik, det var netop ikke tænkt som noget med den gode eller rigtige smag, smagsdommeri, og at overgå hinanden (jeg ville temmelig sikkert også kunne overgå mig selv og pludselig mene noget andet musik nu var meget bedre, dette har jo med stemninger at gøre).

Hvis du spekulerer over hvorfor jeg ikke skriver i chatten mere, så skyldes det at Michael har taget pippet fra mig i den sammenhæng og jeg er begyndt at pippe andre steder. Så altså det har intet med dig at gøre, selv om jeg kommer til at svigte vores chat sjov og hygge og alle de honningsøde guldkorn vi producerede til bjørnen som han har lappet i sig med stor fornøjelse. Men vær forsikret om at jeg kommer igen på chatten, blot gider jeg ikke det samme og det samme om igen og igen om at vi skal være stille og ikke må tænke. Nu har jeg hørt på nøjagtig det samme i jeg ved ikke hvor mange år nu, og jeg har virkelig ondt af Michael og tænker tit gad vide hvordan han har det selv, med sig selv Michael, for mit eget vedkommende ville jeg blive sindssyg i hovedet af følgende mantra:

Når tanken er stille fordi den forstår sig selv, er det, som er, Gud.

Hvor mange mennesker er ikke blevet slået ihjel i åndelig og i særdeleshed kreativ, forstand på denne måde??? vi taler om millioner af mennesker der lider under dette mantra i dagens danmark. Det er det mest formørkede destruktive budskab, som stammer fra et sted hvor egoet, personligheden (genius), skal slås ihjel og ikke for alt i verden må udvikles, da man frygter denne frihed og menneskets individualitet (religionsfilosoffen Harald Høffding har fået øje på denne forskel mellem Buddha og Jesus).


Det er destruktiv i forhold til følgende, som er eneste farbare vej for menneskeheden:

to liberate the quality of genius latent within our personalities and follow our unique creative calling, however insignificant it may appear to the eyes of the world.

østen og michael har overhovedet ikke disse kvaliteter som kun findes i vest, fra fædrene til den vestlige kultur, Platon og Paulus.

Om Michaels og Esthers frygt og de østlige religioners største frygt kommer her:


Vor dybeste frygt er ikke
at vi er utilstrækkelige.
Vor dybeste frygt er
at vi er grænseløse kraftfulde.
Det er vort lys, ikke vort mørke
der skræmmer os mest.

Der er intet oplyst ved at gøre dig mindre
så andre mennesker omkring dig ikke vil føle sig usikre.
Vi er født til at manifestere det guddommelige i os.
Det er i os alle.

Vi spørger os selv:
”Er jeg virkelig strålende begavet,
vidunderlig, talentfuld og eventyrlig”?
Er det i virkeligheden ikke det du er?
Du er et guds barn!
At gøre dig mindre, tjener ikke verden!

Når vi lader vores eget lys skinne giver vi ubevidst
andre mennesker lov til det samme.
Når vi frigør os fra vores egen frygt
befrier vores tilstedeværelse automatisk andre.

Nelson Mandela

Og så nåede jeg bunden ... og glæder mig til at kunne genlæse det i aften, hvor jeg har lidt bedre tid og kan være mere koncentreret ... for langt er det ... men livsbekræftende

Og ja, det med chatten har da både undret og gjort mig ked, for jeg har savnet vores fristed til at kunne lege og tumle os frit ... Det har været et sted for dagens motion og bebægelse af lattermusklerne og smilebåndet ... og al motion og bevægelse kan man sørme gå hen og blive afhængig af ...

Men når bare jeg ved, at du er der ... så er alt jo såre godt, ikk'?

KNUS og sommervarme tanker fra RoseMarie