Kære Zenia og Arne,

Mine tanker...:

Nej, Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er. Men det er kun ved at erkende dette, ikke med forstanden, men med hjertets indsigt, at vi kan blive fri af frygt, kødets begær og død.

Der er ingen død, men illusionen vil synes virkelig, så længe den ikke er blevet gennemskuet.

Vi "evner" ikke denne indsigt. Vi ER denne indsigt. Men vi ved blot endnu ikke, hvem vi er.

Når væren og erkendelse sammensmelter i den forenende erkendelse af Gud - Den der ER - så ophører illusionen, og vi finder os selv som ren Ånd, Væren, Lykke og Erkendelse.

Hvem betvivler sin egen eksistens? Vi kan betvivle, hvad vi er, men ikke AT vi er. Begynd her med denne væren. Når vi finder os selv, så finder vi Gud. For hvad kan være andet end det fuldkomne alene? Alt andet er en illusion. Eller skulle Gud have sagt: "Her ophører min væren... her finder du min grænse... min begrænsning...".

Men dette ses kun med hjertet.

HJERTETS FRED
kære venner

Skriver Jan Sero eller thomas, nej det må være Jan Sero.

Mine tanker om ovenstående, er at vi må være mere nøgterne, ihvertfald om vi er interesserede i at forstå det her konkret og ikke forsvinde ind i sentimentale ideale selvsuggesterede forestillinger.




Ånd er uløseligt forbundet til bevidstheden tror jeg de fleste vil mene og her er alzheimer og døden forfærdelige trusler. Selv at drikke sig fuld truer ånden. Dem der har spist agurken med den farlige bakterie mister bevidstheden, ånden. Så jo, ånden kan trues og det er godt at vide. Vi ved fx meget om demens contra åndsfriskhed højt op i alderen, eller vi er begyndt at forstå disse forhold takket være neurovidenskaben.

Det er en rigtig dårlig ide at have alle disse religiøse ideale forestillinger om ånden, meget bedre at se på det nøgtern, og det er at vores ånd om noget er truet. Mener det er hveranden dansker der rammes af psykisk sygdom på et eller andet tidspunkt, igen en trussel.

Teologi og forståelse af Guds Ånd, er skide hamrende uinteressant hvis det ikke kædes sammen med noget konkret, som psykologi, psykiatri, hjernen og videnskaben om hjernen, og fx demens forskningen. Det må aldrig blive en abstrakt religiøs tale, det er synd, rigtig meget synd og gør det hele så hamrende latterligt og ligegyldigt, ihvertfald uinteressant.

En sætning som denne her """Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er""" er absurd og meningsløs og totalt intetsigende ved vi i dag, den siger intet.

Vi må ikke miste grebet om det vi taler om og begynde at tale i vildelse som ovennævnte sætning er et skoleeksempel på.

Når der fx er så megen tale om Guds Ånd, i forbindelse med kristendommen er det jo fordi der netop findes meget andet end lige Guds Ånd, var der kun Guds Ånd, så var der ingen grund til at begynde denne kristendommens altafgørende diskurs om Ånden, Guds Ånd, Helligånden, i forbindelse med det Guds Riget der er bundet til Jesus Kristi person og skæbne.

Jeg synes det er sørgeligt at se folk tænker ukritisk ud fra et system, EKIM fx, i stedet for at tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed, vores erfaringer, der siger at om noget så er ånden truet, bevidstheden truet. Den er konstant truet, og sjovt nok er dem der er de største EKIM tilhængere netop et skide godt eksempel på at ånden eller bevidstheden deres har været ude i alvorlige kriser.

Kære folk, I skal lære at forbinde det I taler om med noget konkret, og det gælder stort set jer allesammen, I er for en stor dels vedkommende nogle amatørhønisser til at drøfte teologi og kristendom. Og I producerer den ene absurde verdensfjerne abstrakte påstand, som en enhver sprogfilosofisk analyse, ville afsløre som meningsløs og som sætninger der intet siger og derfor ikke kan bruges til en skid, som følgende her:



hvis det er det eneste der er, kan vi godt som jmp/Michael, lægge os til at død, droppe ethvert initiativ og overlade det hele til denne skide ånd, når det nu er det eneste der er.

At ånden ikke kan trues viser enhver erfaring, er løgn eller en fejlagtig påstand. Ånden, eller bevidstheden (eller fornuften simon ), kan netop trues og er konstant i fare.

Fx kunne fornuften ikke opretholdes uden at der fandtes skoling og en lang række kulturelle øvelser, der udvikler hvad vi har vedtaget at kalde fornuftig.

Men jeg er med på at dette at bevare sin åndsfriskhed og begavelse og forstandige herredømme over sig selv, så man er duelig til i verden, er vigtig ad helvede til, og bør have højeste prioritet i ethvert menneskes liv. Ellers kommer de og tørrer røven på os fra kommunen, men det kunne måske også være meget sjovt, eller er det ikke ydmygende?? tænk jer nu om.

En hjernedød patient i en respirator og så står Esther og Jan Sero og siger, "Ånden er det eneste der er og den kan ikke trues". Hvad helvede er I for en flok, har I allerede mistet den ånd, I påstår der ikke kan trues. Stop jeres idioti og vågn op til virkeligheden før I skal herfra.

mange kærlige hilsner HansKrist.


Arnes første indlæg i denne tråd er en katastrofe og jeg har set på det flere dage og aner ikke om jeg skal kommentere på det, men nu påpeger jeg lige hvor det da går helt galt for manden.

Arne skriver:




man tar sig til hovedet og alligvel falder et par brikker på plads, for nu forstår vi da hvorfor han ikke kan hitte rede i hvad der er eksistentielle grundspørgsmål.

Når vi hos Lukas finder følgende udtalelse: "Se hér!" - eller "Se dér!" - "For Guds rige er midt iblandt jer.".
er naturen og panteismen ikke et tema overhovedet, det er slet ikke det der er på tale, men der tales om en ny socialpolitiske intersubjektiv virkelighed, et nyt samfund, det er mitwelt der er på tale, det er ikke naturen eller panteismen der er et tema i disse ord fra Lukas. Men Arne vil jo have alting smidt ud i det, naturen eller kosmos, og ja eksistentielle spørgsmål tror han ovenikøbet dette det er, men nej må vi sige.

Og igen her må vi sige at Guds Rige ikke har at gøre med naturen (eller kosmos), så følgende er vrøvl:



Guds Riget fra NT har intet med naturen at gøre eller kosmos. Tænk dig om Arne så ved du det godt. Det har ikke med Umwelt (naturen) at gøre, det har at gøre med Mitwelt og vores Eigenwelt. Et nyt menneske i et nyt samfund med en ny kulturel forståelse (gud og subjektforståelse), det er den socialpolitiske intersubjektive virkelighed der er på tale.

"Tilfældigvis slår jeg op på lektion 86 i Ekim:

Citat: "Dette har behov for frelse, ikke angreb" ...

... og nu ligger det slet ikke i Kurset at argumentere for en sag - men hvis det nu gjorde - - ville jeg sige, at det var og er et helt rigtigt svar til dit indlæg HansKrist.

M.v.h.
Zenia

NB: Og ja HansKrist: Et stort Ego elsker og lever bl.a. af argumenter og forsøg på at få andre til at forstå og acceptere, hvad ens egen sandhed nu måtte være = stjernestunder for Egoet. ...

Stjernestunder, som Ånden går glip af imens. ...

det er menneskecentreret (subjektorienteret), det er Kristocentrisk, antropologisk og antropocentrisk (1)*, korrekt nok det jeg står for teologisk og det jeg står for med min nye kristne spirituelle psykologi, men det er netop ikke selvcentreret (2)* tværtimod, og har aldrig været det, men du har tilbøjeligheder til at selvcentrere dig og centrere dig som en fnug i væren (mennesket har ikke dette centrum og denne harmoniske væren, som du hele tiden leger med Arne, ifølge Jesus og Paulus, og ja urkristendommen, mennesket bliver til i en excentrisk ekstatisk begivenhed). Du er new age buddhistisk påvirket, ud over alt andet du er påvirket af, men du forstår ikke eksistentialismen overhovedet, du forstår ikke det du taler om indimellem, desværre, ellers er du okay, en fin fætter, blot roder du indimellem rundt i tingene Arne (og hver gang er jeg i syv sind om jeg skal gå ind og påpege når du sludrer og blander tingene forkert sammen og siger noget forkert (upps overblik og forståelse forpligtiger).


Det jeg skrev efterfølgende har intet, så absolut intet, med mine egne synspunkter at gøre, som følger:



Det er dig der roder rundt i tingene og forstår begreberne forkert (her det Guds Riget der tales om i NT). Din holdning er okay, men det er den måde du misbruger og misforstår begrebene der er noget galt med, når du skal formulere dig (nøjagtig som jmp/Michael troede han fandt Buddha i NT's Jesus, så tror du nu at Guds Riget fra NT har at gøre med naturen og kosmos og kan være et tema med panteistiske træk.

det er svært for mig lige i øjeblikket, om jeg skal sidde overhørig dine fejl eller påpege dem. Men jeg beundrer dit mod til at turde fejle, blot håber jeg du lytter og tar ved lære, sådan har jeg altid selv gjort, da jeg ikke mener vi mennesker må tænke som vi lyster og selv mener, som Michael fx, der blot laver sit eget system uden at tale med andre herom (de forskellige videnskaber herom, om der nu også kunne være noget om snakken, det man skriver og påstår).

mange kærlige hilsner HansKrist.


(1)*:

Nicolai Berdyaev (kristen eksistentialistisk tænker (største religionsfilosof i begyndelsen af det 20. årh (påvirket moderne fransk åndsliv og eksistentialisme i udtalt grad).


(2)*:

mennesket lever i et spændingsfelt mellem selvforholdet, forholdet til sig selv (den sunde narcissisme), og dette at blive sig selv løs og fri (det excentriske i kærligheden og ekstasen og hengivelsen (til partner, børn, arbejde, interesser og hobbies (ikke mindst musikken spiller en afgørende rolle i kristendommen fx (også derfor festen og ekstasen er med i Kristus (i Kirken) men ikke hos Buddha fx (buddhismen og østens religioner har ingen psykologi eller spritualitet om den kreative ekstase og festen, dansen og "sindssygen" (at være ude af sig selv i et kreativt virke og indsats), ingen forståelse for menneskets excentriske identitet, buddhismen er centrisk og naturligt og man må ikke lade sig bevæge, blive grebet af noget, være påvirket (dette medfører så også totalt tab af kultur og usædvanlige kreative indsatser som musik, teknisk videnskab og naturvidenskab, som kræver at mennesket tør lade sig ofre (forlade sig selv og sit centrum i en ekstatisk excentrisk transcendental "sviptur" (ikke mindst understøttet af dopaminbelønningssystemet i forhjernen)) og gribe af noget der interesserer dem, fanger dem, ja at turde elske og give slip på sig selv (kernen i Kristusmysikken, se Kristushymnen Fil 2, hvor man ikke må ta Gud eller Selvet (sig selv) alt for højtideligt, men skal gøre som Jesus, give slip på disse forhold for at være til i kærlighed, for at lade sig bevæge, for at elske)))) HansKrist (den største poet tænker i danmark over begivenheden Kristus, Kristusbegivenheden og Kristusmystikken som vi finder denne hos Paulus, uden at saglig fagligheden forsvinder af den grund (ringede lige til en teolog, hun tar telefonen, "åh Hans, jeg sidder i Frankrig og skriver på en bog, og vil gerne vente med at tale med dig til jeg kommer hjem den 6 juni, men sjovt du ringer for jeg har netop lige tænkt på dig, jeg har et spørgsmål til dig om din yndlingsfilosof Alain Badiou, som jeg håber du kan være med til at besvare" (dette sidste selvbiografiske indslag, fordi folk tror jeg er useriøs, tror jeg digter og er ude af kontekst, det er jeg ikke, jeg er meget seriøs, men det der forleder folk til at tro jeg er useriøs og vrøvler, skyldes at mine tanker er nye og aldrig før hørt på hverdags dansk, ovenikøbet udtrykt i et poetisk sprog, jeg er den store poetiske tænker over Kristusbegivenheden, spør Vang, spør hende jeg ringede til, spør folk der har den faglige kompetence til at vurdere det jeg skriver, ikke dem der tror jeg sludrer).