Tillykke med fødselsdagen, kære Hans!!

Må din dag blive lige så sprængladet af energi som alle dine andre dage :-)

Må du fortsat ytre dit syn på livet i en stadig søgen efter at give og modtage kærlighed :-)

Hey Thomas mange tak for din lykønskning, en glædelig overraskelse, jeg først ser lidt sent.

apropos min "omvendelse" så går det langsomt. Langsomt med hvad, jo med ikke at drysse tiden væk. Føler jeg kan bruge mine evner bedre end jeg gør, og det er for mig altafgørende at man anvender sine talenter/evner og det gerne til det yderste når man har fundet sin niche og metier, kald, vocation. Min omvendelse gik især ud på at der var nogle ting jeg mente jeg kunne gøre bedre.

Jeg er begyndt at gå til meditation igen.

Men mine to yoga hold de betyder rigtig meget for mig, her trives jeg og de trives med mig, vi har det rigtig godt med hinanden og vi skal alle fortsætte i årene fremover på det samme hold med de samme to lærere, så det forventer jeg mig meget af, også fordi der sker noget positivt imellem os indbyrdes på holdene. Jeg fungerer rigtig godt på et yoga hold og har da også fået megen ros fra begge mine lærer og fra alle dem på holdet. De roser min måde at være åben og ukompliceret på; mit humør og min spontanitet og humor, og den livsglæde/energi jeg bringer med ind på holdet, men så sandelig også min seriøse dedikerede indstilling og holdning til yoga øvelserne og det hele.

Jeg skændes ikke, strides ikke, og debatterer ikke på mine to yoga hold. Guderne skal vide jeg ikke altid er enig i det jeg hører og når vi ikke må tænke, ja så fortsætter jeg med at være inspireret og iderig, fyldt med ideer og billeder/motiver og tankerækker. At lukke mig ned eller at stilne mine tanker, idestrøm og billedestrøm, motiverne, er en umulighed. Jeg sammenligner altid mig selv sådan bevidsthedsmæssigt med de der lavalamper til børneværelserne, hvor der en kilde af lavestrømmende farverige bobler der konstant skyder op, ideer og tanker der myldrer frem.

Ligeledes på mit meditationshold, der siger jeg heller ikke at det jeg forbinder med en god meditation, er noget jeg vil betegne som iderigdom, den ene gode ide afløses af den næste endnu bedre. Igen lavalampen, ideerne og tankerne, kommer fra en indre numinous eller autogenetisk indre urkilde, og ja de er iblandet forestillinger, visioner og urbilleder og arketyper der spontant danner sig på nethinden.

For mig er spiritualitet og intelligens, lig med kreativitet. Også derfor jeg mener den kraftigste spiritualitet (og intelligens), den ser vi i vesten, og ikke i østen. Ingen tænker på at Casper Christensen og Frank Hvam er spirituelle mennesker, men for mig er disse to mere spirtuelle end fx Dalai Lama. I vest for eksempel er spiritualiteten eksploderet indenfor rock musik og hvad der så er kommet ud af dette videre med årene, nye musik genrer der er kommet til. I vest er bevidstheden beskæftiget og den er rettet imod noget (altid et objekt), den er engageret og interesseret, der er ingen apati. I vest valgte vi at tænke, at bruge hovedet, og ja det var Paulus der forlangte dette.

Hvis jeg havde valget mellem Dalai Lama og Frank Hvam (eller Erik Clausen), deres intelligens, spritualitet og kreativitet; bevidsthed. Jeg valgte Frank Hvam (eller Erik Clausen), her er der højere IQ, mere intelligens, meget mere spiritualitet og kreativitet; individualiteten er på et højere stadie her.

sidste del er mest en provokering og påpegning (dog jeg mener hvad jeg har skrevet), for at vi skal få øje på at der er masse af spiritualitet i vest og meget mere end i øst, men at det bare viser sig som kreativitet, lige fra litteratur, musik, malerkunst, til forskning og faglig dygtighed mmm.


dbh HansKrist

Creativity is not concerned with perfection but with wholeness, in the sense of "fullness of life", including life's chaos and imperfections, which are the soil of creativity: "Creativeness is bound up with imperfection and perfection may be unfavourable to it". Nicolai Berdyaev.

We often do not overcome, but rather outgrow our problems. We outgrow them to the extent that we are able to liberate the quality of genius latent within our personalities and follow our unique creative calling, however insignificant it may appear to the eyes of the world. Carl G. Jung.

"We often do not overcome, but rather outgrow our problems" lyder i A. Einsteins formulering: "No problem can be solved from the same level of consciousness that created it".

Beauty, not "the good", is the ideal of the ethics of creativeness, to which "imagination is of fundamental importance". Creativeness is the youth of the soul and its power is bound up with the soul's virginity. Nicolai Berdyaev.

Imagination is everything. It is the preview of life's coming attractions. Imagination is more important than knowledge. A. Einstein.

Buddha ønsker forsagelse/kvietisme (ved at praktisere ikke tilknytning (desværre vinder disse anti-Kristi-lige forhold indpas i kristendommen også, tænker på kirkefædrene og klostervæsnets fromhedsliv og helligheds idealer)) og en forløsning fra verden; Kristus ønsker en forløsning af verden (ikke fra verden) via dedikeret engagement og creativ imagination (han er billedets og anskuelsernes mand), ikke en tilpasning og underordning verden og dens faldne tilstand i forbenet tradition og kultur er der tale om, men en forklarelse, en kreativ "imaginativ" forklarelse og forvandling af verden, kulturen og sæderne. Og et af de stærkeste udtryk i den sammenhæng lyder: "Kristus skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt" Fil 3.

Kristus er menneskets nye kraftfulde herlighedslegeme og skønne ansigt, udtryk og personhed og forklarede skikkelse og billede/billedehed og æstetik fra Gud (det billede, eller billedelige, den imagination vi er skabte i ("Imagination is everything. It is the preview of life's coming attractions". Einstein)), som vi skal eller kan iklæde os (det står os frit for at eksperimentere og udsætte os selv for disse creative "imaginationer" der styres af energi og skønhed, overflod, det centrifugale numinouse overstrømmende og overvældende, hvor det enkelte individ forandrer verden og gør en forskel i verden, sætter sit præg på verden og ikke falder i sind, i med tapetet, helt modsat lovreligion, religiøse ordens og lovsamfund og autoritære fascistiske samfund og regimer, hvor religiøse normer og samfundsordenen, statens lov og ordenssamfund, skal præge og uniformere det enkelte individ). HansKrist.

Jesus fra Nazareth er Anskuelsens, Billedets, Fremtidssynets Mand. I sin Reflexion er han Analytiker, hævder de betydningsfulde Forskelle, sætter Grænser og peger paa Modsætninger. Han vil have os igennem, ikke udenom Livets største Kontraster, heri viser hans intellektuelle Energi sig. Buddha afviser alle Billeder og Tanker som utilstrækkelige til at udtrykke det Højeste. Harald Høffding.

I vest er spiritualiteten fuldstændig bundet op i en kreativ dennesidig livsbekræftende indsats fyldt med offer og offervillighed (ofre sig selv eller en kenotisk (oppefra og ned) udtømmelse af selvet/sig selv/Gud (bliven sig selv og Gud løs og fri) for at tjene næsten i Søn-lighed, Kristi-lighed, i menneskelighed), hvorimod i øst spiritualiteten er rettet imod Selvet og en binding hertil, Selvhøjtidelighed og åndelighed (nedefra og op/opad binding), det højere Selv og bevidsthed/sind og hinsidighed, en abstraktion/abstraheren, ihvertfald mangelfuld engagement i jordiske verdslige anliggender og mangelfuld tro på vi kan forandre noget konkret udenom meditativ kontemplation, fx via en umiddelbar kreativ indsats. HansKrist (ingen tør kritisere new age buddhismen, men det tør jeg godt, jeg tør godt illustrere at Jesus ikke er Michaels Buddha uden ord og forestillinger, tanker og tankerbilleder). Hanskrist.


mange kærlige hilsner HansKrist

Berdyaev, Jung, Einstein, Høffding og HansKrist og Paulus er præsenteret i teksten ovenfor. Wauuu, velbekomme jer, godt gået Hansimandsi, et strålende eksempel på original selvstændig tænkning der ikke stritter i luften, men som altid vil være en dialog med andre store tænkere, være en fortløbende del af den vesteuropæiske filosofiske diskurs der er så dyb og grundig.

Hej Hans,

Hvordan mediterer I på jeres meditationshold?

Venlig hilsen
T

Hey T

Jeg går til meditation hos Evolutionaries Aalborg; Gruppen er samlingssted for deltagere i Evolutionær Enlightenment-studiegruppen i Aalborg og andre interesserede. Målet med gruppen er at skabe en åben debat om Evolutionær Enlightenment.

"Evolutionær Enlightenment er en moderne spirituel undervisning, der er udviklet af Andrew Cohen, og som forener østens visdom med vestens passion for innovation og forandring". Sådan formulerer de det, men jeg opfatter dog bevægelsen som reaktionær i forhold til vesten. Fx er den kontinental europæiske filosofi og spiritualitet gennem de sidste par hundrede år ikke integreret, Marx, Freud, Jung, Berdyaev, Sartre, Zizek og Badiou, altså marxismens, psykoanalysens og eksistentialisternes forståelse af mennesket (subjektet) og dets personlighed, det spirituelle bevidsthedsmæssige er negligeret og Cohen og bevægelsens tilhængere er tydeligvis slet ikke fortrolige med, up to date i forhold til den kontinental europæiske filosofi, spiritualitet og menneske og bevidstheds -forståelse. Hvilket gør at de har et reaktionært svar på de udfordringer vi står overfor, kort sagt de tror ikke på menneskets unikke personlighed og de modarbejder den form for selvrealisering som Marx talte om, som vi finder hos Berdyaev og Jung og Sartre, hos eksistentialisterne. Bevægelsens menneskesyn er alt for præget af østens pessimisme og manglende tro på personligheden, subjektet, som skal opløses i ren awareness og consciousness uden indhold (altså det er kærlighedsløs og motivløs, der er ikke et elskeligt objekt i den ypperste eller ultimative bevidsthedstilstand). Den ultimative bevidsthedstilstand som værende uden elskeligt objekt (motiv og vilje), uden kærlighed er ganske utænkeligt i en vestlig, kristen, psykoanalytisk, marxistisk og eksistentialistisk forståelsesramme. Derfor er bevægelsen Evolutionær Enlightment som Andrew Cohen står i spidsen også ude af stand til at forene øst og vest, og det er ensidigt orienteret imod østens visdom og mangler i katastrofal grad forståelse for den vestlige, især den kontinental europæiske filosofi og spiritualitet (syn på bevidstheden), menneskesyn, som bevægelsen tilsyneladende slet ikke har forstået en dyt af. For at forstå dette mærkværdige fænomen (at moderne oplyste amerikaner slet ikke har styr på den kontinental europæiske filosofi gennem de sidste par hundrede år) kan man læse Allan Bloom "The Closing of the American Mind" (dansk titel: "Historien om Vestens Intellektuelle Forfald").



Nå men jeg er udenforstående og ikke medlem og er ikke specielt fascineret af Andrew Cohen (Evolutionær Enlightenment bevægelsen (i danmark er musikeren Peter Bastian glødende tilhænger)), eller deler de andres ukritiske beundring for Andrew Cohen og bevægelsen som du nok kan læse ud fra ovenstående afsnit. Men jeg er interesseret i meditation og også gerne sammen med andre. At der har været store konflikter og gnidninger mellem mig og de ivrigste disciple og epigoner af Cohen siger sig selv. Så selv om gruppens formål er at skabe en åben debat om Evolutionær Enlightment, så skal jeg ikke komme alt for godt igang med min kritik, hvorfor jeg holder lav profil. Og når jeg fortæller hvad jeg erfarer under en meditation, bliver jeg blot opfattet som en der ikke er kommet særligt langt, fordi jeg er så forstyrret af bevidsthedens indhold og forskellige former.

Nå men i øjeblikket mødes vi kun 1 gang hver anden uge, ca 2 timer. Den første time mediterer vi ca 20 - 25 minutter, hvorefter vi har forskellige spørgsmål oppe at vende der er relevante i forhold til vores meditative praksis. Og en sjælden gang er der dømt silence, mellem første og anden meditation, hvor anden meditation er den lange på ca 50 minutter.

Rent praktisk i forbindelse med vores meditationer har vi kun 4 instrukser, som lyder:

1):

vær stille


2):

vær afslappet


3):

vær opmærksom


4)

lad alting være som det er


Punkt 4 skyldes E. Tolle "Nu'ets kraft" indflydelse og indflydelsen fra mindfulness.


I stedet for alle disse 4 instrukser som forspil og indledning til meditationen, for at få meditationen til at gå igang, kan man også nøjes med blot en enkelt af dem.

Det gælder om at meditere uden at være én der mediterer, anstrenger sig for at meditere (meditating without the meditator).




Jeg har ingen problemer med disse instrukser og i at følge dem, blot sker der det at når jeg følger disse instrukser, så sker der vilde ting hos mig:

a):

meget sanselige forhold melder sig (især min lugtesans aktiveres og ledsages af livlige visuelle erindringer (meget erotisk til tider må jeg nok sige, kvinder spiller en ikke ringe rolle i disse film på min indre skærm))

b):

min kropslighed og følsomhed øges, eller de kropslige fornemmelser, min kinæstetisk sans øges, om jeg ikke var jeg kommer tilbage til min krop, kropslighed og sanseligheden, den sanselighed der binder sig til kroppen og alle dens organer. Jeg er virkelig et dyr, og ja lugtehjernen spiller som sagt under punkt a en stor rolle.

c):

jeg husker pludselig ting som jeg havde fortrængt eller glemt (til stor glæde for mig og mit liv)

d):

jeg får masse af tanker (et meget rigt tankeliv) og nye gode ideer og indsigter i de ting jeg beskæftiger mig med i det daglige, lige fra mine studier og skriverier til mine hobbyes som til min husholdning (den måde jeg holder mig selv på (tøj og hygiejne), mit hjem og min have på og køber ind og laver mad på). Lidt som Edison der sagde: "Når du er stille indeni, kan der gå et lys op for dig" og jeg får et hav af gode ideer og sjovt nok bliver disse mine ideer gennemført, ført ud i livet, i lang højere grad end jeg tidligere har erfaret det og jeg tror det skyldes at under meditation kommer ideerne med en velsignelse fra underbevidstheden, de 90 % af isbjerget under havets overflade (bevidsthedens tærskel), hvor tyngdepunktet og omdrejningspunktet til handling ligger et sted. Fordi så mange af vore ønsker og ideer ikke bliver til noget skyldes at de er født oppe i de 10 % af isbjerget der ligger over havets overflade, bevidsthedens tærskel, i bevidsthedens lys, der kun rummer den lille ca 10% toppen af isbjerget, og her findes ikke isbjergets tyngdepunkt og omdrejningspunkt, derfor kan det ikke motivere og bevæge isbjerget uden enorme anstrengelser. Denne fysiske øvelse kan man selv afprøve, at dreje og bevæge et tungt legeme rundt langt væk var dets tyngdepunktscentrum og omdrejningspunkt, er svært. Derfor skal man når man vil stoppe med at ryge, alliere sig med underbevidstheden, de 90 % vi ikke lige har bevidst villende adgang til.

Paulus er inde på samme forhold til underbevidstheden (der rummer hvad hjertet ønsker og vil og som er i overensstemmelse med Guds vilje (helheden og det fuldkomne)) når han skriver:

Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Rom 8, 26 - 27. Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? (vers 31).

Hvis vi er i overensstemmelse med hjertets intelligens, underbevidsthedens 90 %, så kan vi magte alt, fordi vi har fundet isbjergets tyngdepunkt og omdrejningspunkt, hvorfor vi kan bevæge os, handle, men dette er svært at dreje isbjerget fra et punkt i de 10 % oppe i toppen, hvor tyngdepunktet og omdrejningspunktet ikke findes. Derfor er alle nytårsforsætter så svære at gennemføre hvis underbevidstheden ikke har været taget med på råd og indvilliger i en velsignelse af vore forsætter og ønsker.


e):

jeg falder pludselig i huller (falder altså ikke i søvn) hvor jeg drømmer i "vågen" eller meditativ tilstand (mens jeg mediterer der på stolen), lucid dreams, eller astrale rejser erfarer jeg. Disse spontane huller er fantastiske og er nok de skønneste mest overraskende positive erfaringer tænkes kan. Her ryger fantastiske rene kollektive arketypiske urbilleder ofte igennem til mig. Første meget stærke arketype der gik igennem var en grædende kvinde, som totalt har forandret min forståelse af kvinders følsomhed (sorg og omsorg for alt levende, kvinder der væder alt liv med tårer (W. Blake har illustreret dette smukt i digt og kobberstik)) og min forståelse og empati for min mor. Efter dette arketypiske urbillede af en grædende kvinde, blev jeg kvit min angst for at vise min mor følelser, empati og ømhed, og hensyn. Pludselig kom denne grædende kvinde til mig, meget stærkt og tydeligt, og spontant, autogenetisk, og havde intet at gøre med en personlig erindring, fra personlig erfaret liv, det var en ren kollektiv arketypisk urbillede, som vores kollektiv psyke må rumme, som den rummer slanger (qua deres dødelige gift og farlighed for os som pattedyr igennem millioner af år).

f):

en anden bemærkelsesværdig tilstand har været når jeg erfarer at min hjerne sover, får søvn, går i dvale (simrer og svinger på en markant og bemærkelsesværdig uvant måde), eller lukker ned, bliver fri af alt, uden at jeg sover med, mister min opmærksomhed og bevidsthed derved. Denne meditative tilstand er kendt som være dyb ja endda dybere end vores dybeste søvn og den restituerer os biologisk set mere end en hel nats søvn er der tanker fremme om. Hvilket jeg som sportsmand også har bemærket, fordi min restitutionstid er blevet markant forkortet.




ooooooooooooooooooo


En sjov lille ting at bemærke er at når jeg mediterer dagligt, da husker jeg hver morgen nattens drømme. 2009 begyndte jeg at meditere og fra dag 1 og resten af året kunne jeg hver eneste morgen huske nattens drømme. Dette var jo en fantastisk berigelse af mit liv at få dette indblik i mine drømmes fantastiske verden, der er så rig på muligheder og potentialer der ligger latent gemt i mig. Så rig på tilskyndelser og varsler. Når man husker nattens drømme er det tegn på at man er blevet gode venner med underbevidstheden, med sig selv på ondt og godt.



At mine meditationer er så markant forskellige fra de andres i gruppen skyldes nok at jeg har lav latent hæmning overfor bevidsthedsindtryk og erfaringer, gennembrud og indbrud fra det kollektive ubevidste og underbevidstheden eller det ubevidste. I den forstand ligner jeg Jung og folk der slås med skizofreni, blot er jeg (som Jung) ikke psykotiske eller skizofrene, da jeg/vi magter at bearbejde og fortolke de overvældende indtryk der indbryder min bevidsthed, bryder igennem til mig. Altså jeg modtager mange meddelelser fra Guderne ville Platonikerne sige og Jung ville tale om det kollektive ubevidste.

Om lav og høj latent hæmning, kan man læse i illustreret videnskab fra 2004 mener jeg det er, hvilket nr husker jeg ikke.



Det er meget vigtig at påpege at jeg ingen forventninger har til en meditation, jeg er ravruskende ligeglad med hvad guru'er har sagt, hvad østens visdom har sagt i den sammenhæng, jeg forsker og er undersøgende og er yderst objektiv, så objektiv et menneske kan være. Denne min åbenhed, nysgerrighed og nøgterne objektive udforskende forhåndsindstilling, har gjort at jeg må sige det er Jung der har ret og ikke østens visdom og buddhismens ideer om meditation. At meditere følger nøjagtig Jungs individuations proces, så meget at jeg har taget Jung op igen påny i mit liv. Min beundring for ham er i dag meget størrer end nogensinde efter at mine meditationer nøjagtig har vist sig stort set til punkt og prikke at følge alt det Jungs individuationsproces har redegjort for.



Mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

det ville glæde mig eller betyde ikke så lidt om jeg kan få at vide om T står for Thomas, mine gode ven Thomas, som jeg er blevet forsonet med, til trods års kritik og ringeagt fra min side af, alene af den grund at jeg ikke var enig med ham i hans opfattelse af hvem Jesus var og hvad han stod for og stadig står for, for dem som tror på at her både åbenbarede Gud sig og trådte Gud ind i verden og antog os alle ved, i og med ham og forløste os mennesker fra magterne, de onde magter og flyttede os over i kærlighedens og frihedens solidariske rige (det urkristne socialistiske fællesskab, broder søster fællesskab), over i et ligeværdigt kreativt Søn-Fader Gudsforhold og virkelighed hvor vi har ekstraordinære ekstatiske åndelige gaver qua Helligånden, Guds ånd, at vi har tankerne og ideerne direkte fra Gud selv. Kristendommen er kort sagt at ingen kan formidle eller bryde dette umiddelbare kreative forhold mellem os mennesker og Gud, som Guds Kærlighed Kristus er, hvor vi har de der ekstraordinære ekstatiske etiske og åndelige gaver, at løbe i, leve vores liv i. Rom 8, og 1 Kor 2 og 2 Kor 3.

Tak for tilliden, forsoningen og venskabet. Det er mig

Jeg mediterer selv dagligt ca. 30 minutter morgen og aften. Det betyder meget for meget

(Selv min debatteren påvirkes).

Det er vigtigt med en regelmæssig meditationspraksis, min kære Hans. Du må lige gå i rette med din gruppe!

Kh
T

Hey Thomas (med h ikke?)

din intellektuelle og moralske integritet blev hen af vejen så tydeligt for mig, at jeg måtte opgive mine idiosynkratiske udfald imod din person, så du vandt over mig, eller det du repræsenterede og stod for fik bugt med mig og mine primitive tilbøjeligheder til personlige overfald og hetz imod din person. Men til trods for mine angreb har jeg nu altid haft fidus til dig et sted under det hele. Nå men nu er tingene mere konstruktive.

Det inspirerer mig og ansporer mig til at gøre det samme, at du mediterer dagligt, ca 30 minutter morgen og aften.

Jeg gør det lidt lystbetonet for tiden, men som sagt det første år jeg mediterede fast, fra efteråret 2009 og frem, var gevinsten der prompte, nemlig at jeg hver eneste morgen kunne huske nattens drømme (og det slog ikke fejl), og ja denne kontakt er bestemt en berigelse og en gulerod for at gå igang dagligt igen.

Ligeledes går jeg på 2 forskellige yoga hold og her er der masse af mindfulness indbygget sammen med Qi Gong.

Mht min meditationsgruppe skal jeg lære at kunne indgå fredeligt og harmonisk i vores samvær, og jeg prøver. Men min erfaring taler deres tydelige sprog, jeg kommer stort set altid på kant med dem der underviser indenfor new age og det regi (Jes Bertelsen; Helen Gamborg; Vita Storborg; Ole Vadum Dahl etc), kun Osho folket fungerer jeg perfekt sammen med og så forelæsninger og kurser på Universitetet. Osho bevægelsen er tilpas anarkistisk og kreativ, her er masse af dopamin fest og ekstase og livsglæde og man skal ingen religiøse kameler sluge selv om man arbejder seriøst med stoffet, så det er ret udogmatisk og frit og en yderst intelligent tilgang disse mennesker har til det hele.

mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

uden at virke anmasende, vil jeg gerne slå et slag for bogen:

Richard David Precht "HVEM ER JEG og hvis ja, hvor mange".

Fremragende introduktion til filosofi, ikke så mærkeligt den har været nr 1 på bestsellerlisten i 111 uger i tyskland.

og jeg vil gerne slå et slag for Susan Hart og hendes bøger:

http://www.neuroaffect.dk/

dog skal man ikke kaste sig over noget uden at man er motiveret og sulten og behovet er opstået hos en selv, men gode anbefalinger skal man heller ikke kimse af.

Med 'h', jo :-)

Vi har da haft vores gensidige udvekslinger Men jeg ser da også klart nu, at du har dit eget perspektiv på kristendommen, der adskiller sig en hel del fra religiøses på f.eks. Jesus-net. Disse prædiker jo primært ritualerne, historierne og dogmerne. Men du er jo psykologisk og samfundsteoretisk orienteret med et filosofisk aspekt til at give det hele lidt kulør. Og neurologien er et kardianlpunkt!

(Ret mig hvis jeg tager fejl).

Jeg ser en stor forskel på jer nu.

Nuvel, jeg har stadig mit eget syn, som så igen adskiller sig. Og det læner sig meget op af en "hjertelig" accept og indre glæde over de bud, der tilskrives Jesus (hans fuldkommengørelse af den 'gamle lov' som det f.eks. ses i bjergprædikenen). Men jeg vil ikke påstå, at jeg er et godt menneske af den grund.

Jo mere jeg dykker ind i mig selv, jo mere råd ser jeg

...og her er meditation en vej... Sikke en opdagelsesrejse!!

(Jeg udfører 'åndedrætsmeditation' - et blidt, men bestemt opmærksomhedsfokus på åndedrættet, mens tanker og følelser får lov at komme og gå af sig selv - dette fører efterhånden til en dyb, indre fred).

Hey Thomas

du skriver:



Og jeg kommer til at tænke på hvor præcist dine ord passer ind i følgende:

Creativity is not concerned with perfection but with wholeness, in the sense of "fullness of life", including life's chaos and imperfections, which are the soil of creativity: "Creativeness is bound up with imperfection and perfection may be unfavourable to it". Nicolai Berdyaev.

Vi kunne med udgangspunkt i Berdyaev og Jung måske skrive:

Meditation is not concerned with perfection but with wholeness, in the sense of "fullness of life", including life's chaos and imperfections, which are the soil of creativity: "Creativeness is bound up with imperfection and perfection may be unfavourable to it"


Jung er enig med Berdyaev, og han har påpeget at idealjeget kan skabe et forfærdeligt skyggejeg i ens liv (nogle gange kommer det til udtryk indenfor hjemmets 4 vægge), og det vil komme til udtryk i vores natlige drømme, hvor censurkræfterne er slækkede. Så igen for Jung som for Berdyaev, er et fuldkomment liv, ikke det perfekte liv, men livet på ondt og godt, altså hvor man får kigget på alt det man indeholder på ondt og godt, der kurerer neurosen, stagnationen (hæmmede udfoldelse og vækst), voksen døden (Bjørn). Kun dersom man kender det onde (eller mere primitive) eller mindre hensigtsmæssige i sin natur eller psyke, har man et valg og er fri i forhold dertil, og ja man kan både integrere og sublimere på samme tid, fx aggressivitet (at have en fjende) og primitiv forfølgelse, kan blive til konkurrencesport eller kulturelle indsatser. Men Jung opdagede også lidt det modsatte forhold, at mennesker ikke bare fornægtede det onde i deres liv, men også deres samvittighed. Mange mennesker levede samvittighedsløse, som om de ingen samvittighed havde (højere moralsk jeg, samvittighedens indre fine fornemmelse og stemme) og dette var lige så invaliderende for et menneske som at fornægte det onde tilhørende vores lavere natur. Også fornægtelsen af vores samvittighed, mente Jung at kunne afkodes i vores drømme.


Du skriver:




I min gruppe betyder åndedrættet intet (synd for dem i gruppen), det er meget mentalt orienteret, orienteret imod opmærksomhed og ren bevidsthed som værende her vores autentiske højere selv (1)* findes (at sidde stille betyder også at sidde stiv og urørlig (den skizofrene freesing holdning (ingen af de garvede i gruppen har set så meget som et billede eller motiv på den indre skærm, så meget har de kontrol over emotionerne))). Dette har jeg i det skjulte afvist fra dag 1, så jeg har om noget min centrering i åndedrættet med som lige så vigtigt som dette at sidde behageligt, ergonomisk korrekt på stolen, og afslappet. Men tanker (ideer og motiver og forestillinger og imaginationer) og emotioner og følelser er for mig essentielle i en meditation, da jeg ikke overhovedet tror på, har fidus til, en ren bevidsthed (et roligt ocean) eller endsige en ren opmærksomhed (jeg mediterer uden for-mening eller tro på noget, så vidt dette kan praktiseres, altså så forudsætningsløs man nu kan være). Jeg er i den grad præget af Kant (epistemologiske overvejelser) Nietzsche, Freud og Jung, og ja den kontinental europæiske forståelse af bevidstheden, at jeg praktiserer min egen form for meditation. Jeg kan ikke som psykoanalytisk orienteret (inklusivt Jung og neuroaffektiv udviklingspsykologi og moderne videnskab om hjernen) lade mig indbilde ideerne om ren bevidsthed og opmærksomhed. Nå det kunne jeg skrive en længere afhandling om. Mit hovede er fyldt med guder, og guder og lyner, som Heraklit siger: alt er fyldt med guder (frø, kim, potentialer, gæring og spirring og vækst, bevægelser (emotioner der skubber og motiver der drager) og man kan ikke træde ned i den samme flod to gange); eller med Paulus: i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod, inkarnationstankens immanens forståelse. Dette er Kristusmystik som vi kender det fra Jesus og Paulus, og som vi finder det hos Marx (fremmedgørelse og ideologikritikken) og hos Freud, i bevægelsen fra id'et og overjegets (idealjegets) dominans, til jeget, eller til et jeg, hvor vi kan tale om at mennesket er blevet herre i eget hus.

(1)*:

bare ordet autentisk selv, får mig til at flække af grin indvendigt, både Sartre og moderne neurovidenskab har i den grad rykket tæppet væk under ideen om et autentisk højere selv, og om nogen så har Paulus, der ligner Sartre så meget at en synopsis de to imellem vil være på sin plads.




Når nogle i min gruppe konstant dyrker Andrew Cohen som oplyst, griner jeg indvendigt, det har Paulus lært mig, og Luther, at ingen mennesker kan være mere oplyst end andre, der er ikke forskel på Maren i kæret og præsten i den sammenhæng. Der hvor der kan være forskel er i vilkår, sociale og økonomiske og genetiske, i livsduelighed, kreativitet og vore evner og anlæg og udviklingen, eller realiseringen, af disse (det er den måde vi vurderer den sag i vesten, ingen tror på guder, læs guru'er i vesten (ihvertfald ikke min far og mor)). Og mange af østens guru'er er totalt hjælpeløse når vi ser på disse kreative forhold og duelighedsforhold, kompetenceforhold, udviklingen og realiseringen af vores evner og potentialer. De formår intet, de kan intet (magter ikke et liv på jorden), men de påstår der er noget højere overjordisk eller ren bevidsthedsmæssigt i og for sig selv, og deri, i denne påstand (big other self illusionspåstand), ligger hele deres autoritet at vi bakker dem naivt og ukritisk tilbedende, beundrende, op. Den dag vi mennesker siger med Jesus og Paulus, nu gider vi ikke mere ligge øre til disse tåbeligheder, nu vil vi kun beskæftige os med hvad vi immanent (inkarnationstanken og ideen om at Guds Riget er brudt igennem) her og nu sammen kan skabe, da er det slut med østens guru bevægelser, og så vil moderne psykoanalyse og marxisme som i dag ifølge de mest moderne filosoffer, har uendeligt meget at forstå og lade sig inspirere af hos den paulinske urkristendom, tager over. Men mennesket har en tendens til guder, til guruer og overtro og ikke alle har forstået kristendommens inkarnationstankegang og da slet ej heller alle de kristne, sjovt nok, de taler og tænker også om kristendommen som hvor det virkelige og reale er noget man tror på og ikke noget der er brudt igennem 100%, er os skænket og i hænde i en revolutionær socialpolitisk begivenhed vi kan tilslutte os, omkring nogle mennesker, omkring Jesus der er Kristus, altså ikke nogen Kristusbegivenhed, inkarnation og immanens -begivenhed er hændt, er brudt igennem som en realitet, hvor et nyt subjekt eller menneske ser dagens lys, hvor al libido, al gud, er i at tjene de nødstedte, fattige og forpinte, samfundets mindst priviligerede, at afhjælpe deres nød og forbedre deres vilkår. Med sin Kristusmystik placerer Paulus al Gud her, Gud kan ikke være i andet, hvilket er et voldsomt opgør imod græsk filosofi og højrøvet arrogance og aristokratisk kulturelt åndssnopperi, men ikke imod græsk tænkning så vidt denne er forstandig og pragmatisk til gavn for de mindst priviligerede. Men desværre er det ikke som en vis Rubæk siger, Paulus der vinder over Kirken (så vi kan tale om Paulinsk Kirkekristendom), Pauls indflydelse dør nemlig med hans egen død, og det er igen hellenistisk logos indflydelse på kristendommen der skaber den der tåbelige middelalder kristen metafysik og dogmernes ufejlbarlighed og som værende det vi tror på.

Alle kan jo sætte sig ned på en stol eller i lotus stilling og indbilde godtroende, naive vesterlændinger at de er oplyste. Alt for ukritisk har vi taget østens og nu new age ideerne om et højere selv, ren bevidsthed, til os (ren åndelighed (det åndelige som værende noget i og for sig selv, uafhængig af vores krop (inkl. hjernen og hvor trimmet den er), vores umwelt og mitwelt (inklusivt den kultureller mitwelt, ud over den sociale)). Derfor er Marx, Freud, Jung, eksitentialisterne og moderne neurovidenskab og psykologi (identitetspsykologi, hvor de store kultur og samfundsteoretiker og sprogteorierne er inddraget i forståelsen af vores identitet, selvet/jeget) så vigtige at få med.

At være fritænker eller kritisk tænkende er ikke som Dawkins at afvise teologien og Paulus (urkristendommen), deri er jeg enig med Badiou og Zizek, disse to kontiental europæiske store filosoffer og metafysiker af rang der har forstået meget dybere end Dawkins de diskurser vi har kørende omkring mennesket her i vesten. Dawkins er et symptomatisk komplementær fænomen til usa bibelbælte fundamentalisme og idioti (noget der slet ikke findes på et dansk universitet) og deri sidder han hjælpeløst fast og kommer til at ligne dem han bekæmper mere og mere i sin vanvittige argumentation, aggiteren, hvor han selv udviser smagsløse fundamentalistiske inhumane træk, men værst af alt ikke kan overskue sit emne, den sag, han har kastet sig ud i. Dawkins er ikke en fri tænkende mand (Herre i eget Hus), han er besat ville Jung sige. Denne fanatisme og disse besættelser burde Dawkins selvkritisk kunne forholde sig til (når vi tænker på hvad det er indenfor biologien han har beskæftiget sig med), men det magter han ikke, som om han er blevet ædt op af, overvældet af, de selv samme ubevidste mekanismer han selv har været med til at gennemskue, blotlægge og beskrive for os.


Nej undskyld Thomas, nu er jeg polemisk igen og undskyld længden og undskyld min kvalsen/prædiken, jeg gør det aldrig mere. Det vigtigste er at vi to mediterer og hvad vi to får ud af det, hvad dette afstedkommer i vores liv, hvilke positive kreative dynamiske vækstprocesser det kan sætte igang for os. Så vi kan tale med alle de andre om mindfulness og alle dets velsignelser, som jeg er enig i, der er.

Mange kærlige hilsner Hans-Kristian

et skørt HansiKristi -ligt alt for langt kvalsende/prædikende indlæg, jeg

for at holde fokus, skide godt og spændende vi to mediterer og forsker i det, er nysgerrige og openminded

er jeg virkelig ikke blevet klogere, men med lav latent hæmning (som ses hos skizofrene (som jeg dog ikke er)), vil jeg med mine livlige associationer ofte komme ud på nogle gevaldige udflugter og have svært ved ikke at filosofere i ordets ordinære dagligdags betydning (men netop ikke fagfilosofisk) hvis jeg ikke holder et vågent kritisk øje med mig selv og holder HansiKristi Skriver Tigeren i kort snor, lænke. Det myldrer med guder/tanker i mit hoved, alt er levende, siger Heraklit HansKrist. Og nu vi taler om meditation og meditationspraksis vil jeg sige det opsigtsvækkende, jeg elsker mine tanker og ideer og motiver, som en gartner elsker og pusler om sine planter, busker og blomster, og som en dyrepasser elsker og pusler om sine dyrs velbefindende. Ja så positivt et forhold har jeg til tankerne. Jeg er enig med Pascal der siger at vi ikke kan forestille os et menneske uden en tanke og i samme øjeblik, ville det humane være forsvundet. Den dag jeg er uden en tanke, skyldes det at jeg befinder mig ½ meter under jorden eller er hjernedød, sålænge jeg er åndsfrisk og intelligent fungerende vil der være et væld af tanker og ideer, nøjagtig som der vil være puls, hjertebanken og blod der flyder. Dog er jeg enig i at der er forskellige måder at tænke på og bruge hovedet på, men der er altid motiver, ideer og tanker i omløb og på spil, og en ren bevidsthed findes ikke og er bestemt ej ønskeligt efter min mening. Deri adskiller jeg mig radikalt fra Kræn-p, jmp/Michael og dem på mit meditationshold og østens gængse opfattelse af tankerne og jeget som noget negativt eller ihvertfald noget vi skal hinsides, for mig er de selve kilden og kernen, eller det væsentligste vi nogensinde vil komme i nærheden af.

I forhold til "dine tænkere" (er Bonhoeffer en af dem?) faldt jeg over følgende citat:

"It is not necessary that we should have any unexpected, extraordinary experiences in meditation. This can happen, but if it does not, it is not a sign that the meditation period has been useless."
- Dietrich Bonhoeffer