"vores allesammens identitet er en social konstruktion"

- Hvis konstruktivismen i dens forgreninger har din interesse, især med vægt på den sociale del, så vil jeg foreslå dig Kenneth Gergen.

Konstruktivisme, social-konstruktivisme, konstruktionisme. Gergen ligger sidst på dette spektrum og lægger kraftigt vægt på, hvordan vi konstruerer vores sociale virkelighed.

ja "social konstruktion, ind i samtalen"; "en invitation til social konstruktion" og "relationel tilblivelse" af K. Gergen, disse 3 bøger ligger lige her ved min side (men de skulle jo også gerne læses og studeres lidt, har læst en af hans bøger for et par år tilbage og det faldt mig let af forstå).

Tankerne findes også hos de moderne psykoanalytiker, fra Freud over Winnicott, Bowlby, Stern, Schore, Fonagy og vores egen pioner Susan Hart (neuroaffektiv udviklingspsykologien). Her er de endda underbygget ud fra den nyeste hjerneforskning, altså hvor det forklares ud fra et neurobiologisk grundlag.





Tankerne findes hos Edgar Morin om noget og hos Uexkull (eigenwelt; mitwelt; umwelt) og Jesper Hoffmeyer, biosemiotikken. Edgar Morin er nok den der har forstået det bedst af alle, men hans bog Metoden er mange år forud for sin tid.


Og endelig kan man nærme sig den samme forståelse fra Berdyaev, personliggørelsen eller personlighedsudviklingen (ud fra især den ortodoxe forståelse af treenigheden) og Jung, individuation; og ja Lacan og Zizek (lad os komme op til overfladen, det grimme og det skønne, med fokus på begæret og objektet, den anden, lad os dog se vores begær i øjnene og at vi vil hinanden (vi kan ikke gemme os og vi skal ej heller gemme os for hinanden)).


Gergen fortrin i forhold til disse retninger jeg nævner er at han har en fantastisk forståelse for sprogets rolle i forbindelse med vores identitet, bevidsthed og virkelighedsforståelse, virkelighedsopfattelse, hvordan dette har betydning for biologi eller biologisk skæbne (sundhed og sygdom) er noget den nyeste hjerneforskning om vel ca 10 år vil kunne begynde at forstå, hvor alle Michael/jmp og Bjørnens romantiske forestillinger, og østens religiøse ideer om tankerne som noget mindreværdigt som vi kan komme hinsides vil blive totalt afvist (biosemiotikken har allerede afvist dette (og Pascal Blaise siger, så kan vi forestille os et menneske uden hovede, men ikke et menneske uden en tanke.), nemlig er tegn, sprog, tanker og biologi uløseligt sammenknudret og sammenfiltret, men vi må vente nogle år endnu før hjerneforskningen tar fat på dette det sværeste spørgsmål eller problemstilling af alt. Sproget (lige fra den biosemiotiske tegnunivers vi er indlejret i til den 3. verdens kulturlighed (det betydningsunivers) og den sproglighed vi opdrages i og vokser op i) er den kuvøse som menneskets personlighed og biologiske skæbne og bevidsthed bliver til i, fordi det er den kuvøse der driver vores store og hyperkomplekse hjerne frem på scenen. Ordets eller sprogets fantastiske rolle begynder bibelen og afslutter bibelen, 1 Mosebog og Johannes evangeliet.


HansiKristimandsiTigeren der har en skrue løs

noget skulle jeg jo skrive

Nu har en der mener han er noget højere end alle vi andre dødelige-paven den gamle idiot, foreslået at man skal stoppe krigen i Libyen, han skulle hellere gøre et hæderligt forsøg på at stoppe hans og kirkens håndlangeres pædofile tosser, men det er nok for meget forlangt, så ville den katolske kirke stå uden præster og andet rak. Lige nu betaler kirken millioner til tusindvis af misbrugte unge og hvor kommer pengene fra ??.

At tro på at han kan stoppe Gaddafi må vist siges at være en smutter.

Hej i foråret Treram..

"At tro på at han kan stoppe Gaddafi må vist siges at være en smutter".

- Se nu bare den kristne Hans, han tror sig også blind, og må vist udover bare at mangle to ører ligeledes siges at være en stor misfornøjet kanin, begrænset til bare en smutter...;-)

Men ganske mange mennesker bruger faktisk andres elendighed til at fremhæve sig selv, ved du, og sådan har det jo altid været i vatikanstaten, så at dette er også er tilfældet for overordentlig mange politikere i vestlige demokratiske lande, burde ikke komme som en stor overraskelse for os. At ønske at hjælpe ubevæbnede civile ved at danne mur mellem dem og en diktators overgreb, er noget ganske andet end at overtage deres arbejdsdrømme om et demokrati ved militær indgriben.
Demokratiet ser virkeligheden gennem langvarige folkelige bevidsthedsprocesser fra vidt forskellige kulturbrønde, og er et arbejde selve samfundets borgere selv må igennem. Så det kan man ikke bombe sig til. Men "gamle" demokratier kan derimod være nye demokratier behjælpelig med erfaringer fra deres proces via politiske diskussioner.

Hvad paven angår, er han jo en institution og et overhoved i en stat som befolkninger tydeligvis værdsætter i kraft af de traditioner de knytter til deres selvforståelse. Her må vi som ateister/ikke-troende bare erkende, at mange mennesker åbenbart har brug for en sutteklud (fjollede historier, der intet har med livet at gøre), mens vi alle også her i fællesskab må arbejde på, at den blodige historie den kristne tradition bygger på ikke gentager sig, hvor der også her er tale om en slags folkelig bevisthedsproces. Vatikanets politik hvad præsters seksuelle overgreb angår, såvel som politiken der blev ført overfor jøder (og i særdeleshed før/under anden verdenskrig) samt andre troende/ikke-troende fra historiske arkiver, vil jo fortsat kun langsomt se dagens lys, hvorfor også det er en langvarig proces.

Måske det vi nu ser, rundt om i flere mellemøstlige lande, er begyndelsen til et folkeligt krav der minder meget om hvad der fødtes op gennem vestens oplysningstid. Men det er en politisk proces der bare ansvarliggør den enkelte borger gennem stemmeafgivelse for den politik landets repræsentative organer måtte beslutte. Kun langsomt vil også dér gudetroen blive et individuelt og ikke et politisk anliggende. Netop her, kan vi alle vise vejen ud af det mytomane, ved at fremhæve fornuftige argumenter som det centrale fællesanliggende for et tåleligt socialt klima og folkeligt rum. Men måske vi skulle se lidt på hvad vi så mange gange tidligere fremhævede i forbindelse med Libyen, at det drejer sin om at beskytte civilbefolkningen i Libyen mod overgreb fra statslederen, ikke om at føre krig for demokratiet, for den "krig" må folket indbyrdes føre.

mvh
Simon

Hej Simon.

Long time no see or hear, men så dukkede du pludseligt op igen, måske du bare har betragtet trosfrihed fra sidelinien.

På chatten går det lysteligt til må man sige, her boltrer man sig i vellystelige snakkerier uden megen skelen til livet der leves udenfor deres rækkevidde.

Jo hellige Hans berømmer sig selv og skeler uden bludsel til den fagre mø RoseMarie, af og til falder han så i trance og leverer noget miskmask i forummet, som knap mange forstår en pind af, jeg har ihverfald opgivet, men dertil skal så siges at jeg ikke har studeret de filisoffer m.fl. han henviser til.

Demokratiet har trange kår i de muslimske lande, men nu ser det ud til at befolkningerne der ikke længere vil finde sig i undertrykkelsen og smider diktatorerne på porten, bare det så ikke ender med at de fanatiske muslimer får overtaget og går det Muslimske broderskabs vegne, for så er vi vel lige vidt her i vesten, omend ikke værre.
Gadaffi er et monster der bør fjernes, forhåbentlig får oprørerne sat ham af for good.

Så skal vi bare have afsat paven og hans slæng af "menneskekærlige" biskopper, cardinaler, præster og andet rak indenfor den katolske kirke, før dette sker, kan ingen unge vide sig sikker på deres modbydelige overgreb.
Det kan så undre een hvorfra de får alle de efterhånden flere milliarder af dollars, de har betalt til deres ofre.