Det er nu ikke så farligt, kære venner
Når Jesus siger, elske din næste som dig selv, så er det fordi at Jesus så sig selv i sin næste. Eller hvis vi bruger begrebet Kristus, så så Jesus alle hans brødre og søstre som værende Kristus. I Kristus er der ingen adskillelse. Han sagde også, at når vi dømmer, så dømmes vi selv. Det er fordi at der ikke er nogen adskillelse imellem det vi tænker og det vi opfatter som værende andre mennesker og verden.
Det som Jesus mener med illusion er, at når vi ser vores brødre og søstre som syndere, så ser vi noget som ikke er sandt. Vi ser en illusion som bekræfter vores sind i hvad vi tror på om os selv. Når vi tror på vi selv har syndet, så er skyldenfølelsen så enorm, at den fortrænges og derefter projiceres. Når vi ser skyld i verden, andre mennesker, så er det vores egen ubevidste skyldfølelse. De synder som bliver gjort imod os, eller når vi bliver gjort fortræd, er en måde at opretholde en følelse af at være et offer. Og på et dybere plan er det et forsøg på at virkeliggøre ideen om adskillelse(synden).
Jesus sagde også, at hvis vi først tager bjælken ud af vores eget øje, så kan vi hjælpe vores bror med at tage splinten ud af hans. Det kan selvfølgelig godt kaldes navlebeskuen, men jeg tror næppe at Jesus oplevede det således. Jeg tror han oplevede at han tog ansvar for alt hvad han oplevede i hans sind. Det kræver stor styrke og villighed at tage det fulde ansvar for alt hvad man tænker og føler(oplever og opfatter).
Det Jesus forsøgte på at vise os mennesker for 2000 år siden var, at der kun er eet sind. Det vi tænker om verden er det vi tænker om os selv. Det vi tænker om andre mennesker, er det vi tænker om os selv. Når vi elsker vores næste, så elsker vi os selv. Når vi tilgiver vores næste, så tilgiver vi os selv. Det vi giver er det vi modtager. At give er det samme som at modtage.
Han sagde at vi må ransage vores hjerte(sind), og give slip på alt hvad der ikke er kærligt og fredeligt. Han sagde også at vi ser verden igennem et formørket filter. Bjælken er det mørke vi ser verden igennem, og når vi har fjernet bjælken fra vores sind, så kan vi se igen.
Det er ikke et spørgsmål om at lukke øjnene for det vi ikke kan lide at se, men et spørgsmål om at se med kærlige og milde øjne.
Det som har hjulpet mig med hensyn til begrebet illusion er, at når jeg oplever jeg er bange kan årsagen til at jeg er bange umuligt være sand, da jeg er overbevist om at Gud aldrig ville gøre mig bange. Så det jeg er bange for er noget jeg ubevidst tror på, og verden viser mig så hvad det er jeg tror på. Ser jeg et menneske lide, så retter jeg opmærksomheden indad og ser hvad det er jeg tænker og føler. Er jeg bange viser dette menneske bare min egen lidelse. Giver jeg slip på min egen lidelse, så kan jeg hjælpe min broder. Det er det Jesus mente med den metafor med bjælken. Jeg tager først bjælken ud af mit eget sind, og så kan jeg hjælpe min broder med at få splinten ud af hans. Det kræver en meget stor selv-bevidsthed, men vi har jo masser af tid til at øve os, ik
Slår en dig på den ene kind, så vend den anden til. Det betyder at nedlægge alle sine forsvar. Ikke adfærdsmæssigt, men tankemæssigt. Vi kan slå kroppen ihjel, men Ånden kan vi ikke slå ihjel. Så vender vi den anden kind til uden at være i kontakt med Ånden, så hjælper det ikke noget.
Mange har forsøgt at praktisere det Jesus talte om, og mange er blevet enormt frustreret fordi det ikke har virket for dem. Det er fordi mange mennesker tror at det har noget at gøre med deres adfærd og handlinger. Men hvis det ikke forstås at adfærd og handlinger kommer sig af det vi tænker og føler, så tillægger vi os en adfærd som er i konflikt med det vi tænker og føler. Slår en dig på den ene kind og du bliver rasende i dit indre men dog vender den anden kind til fordi det er noget du har læst, så går der ikke ret lang tid før du flår hovedet af en eller anden. Slår en dig på den ene kind og du bliver rasende og du erkender at årsagen til dit raseri er det du tænker, og giver du slip på tankerne og føler fred og kærlighed, så vender du den anden kind til og der er ingen konflikt imellem det du føler og så din adfærd.
At blive vred og såret hvis nogen gør en ondt er en helt naturlig reaktion. Vreden er retfærdig hvis nogen angriber dig og gør dig fortræd. Men angreb kan kun finde sted hvis adskillelse er virkeligt og sandt. Jesus siger så at adskillelse ikke er virkeligt eller sandt, fordi virkeligheden Skabes af Gud, og som du siger er Gud kærlighed. Guds Vilje er Eenhed som er synonym med kærlighed. Ud fra dette er vreden ikke retfærdig, fordi årsagen til vreden ikke er sand.
Den gængse måde at fortolke begrebet tilgivelse er, at vi tilgiver det som bliver gjort imod os. Men hvis det vi oplever er et resultat af det vi tænker, så er det vi oplever som et angreb på os i virkeligheden vores eget sind som er årsag til det vi oplever. Og hvis Guds Vilje er Eenhed(kærlighed), så er angreb umuligt, og det vi tilgiver er vores eget sinds illusioner. Derfor kan tilgivelse altid retfærdiggøres og vrede eller andreb kan ikke retfærdiggøres.
Hvis vi tilgiver på den måde som mennesket fortolker tilgivelse, så fortrænger vi blot vreden. Nu skal jeg være et godt menneske, jeg tilgiver dig for det som du har gjort imod mig. Det ubevidste sind holder fast i at der er blevet begået en uretfærdighed imod èn, men på overfladen prøver vi på at kontrollere vores adfærd fordi vi nu skal være gode mennesker. Det ubevidste sind føler sig som et offer, og det avler en enorm vrede. Kilden til vreden er vores eget sind, men hvis dette ikke erkendes, så bliver vores sind ved med at projicere. Det er skruen uden ende. Vreden hænger sammen med skyldfølelse, og skyldfølelsen kommer af at vi tror vi har syndet.
Når vi angriber vores brødre og søstre, så er det en måde at straffe os selv på fordi vi tror vi har syndet. Det er ikke sådan vi oplever det, men det er pga vores forsvarsmekanismer.
Tilgiv din broder for alle de synder som du har forsøgt at pådutte ham. Tilgive din broder for alt hvad du tror på om dig selv. Tilgiv verden for alt det som du tror på om dig selv. Se det grædende barn i øjnene, og se din egen skyldfrihed. Tårene forvandles fra sorgens tårer til glædens tårer. Se på verdens lidelse med bevidstheden om at du rummer Guds kærlighed i dit hjerte, og du frelser hele verden.
Sig ikke bare at du elsker, men mærk det i dit hjerte. Sig ikke bare at du tilgiver, men mærk det i dit hjerte. Ham som gør dig fortræd er dit eget råb på kærlighed. Hold ikke kærligheden tilbage, for så fornægter du dig selv kærligheden. Ræk hånden ud og hjælp. Ræk hånden ud og mærk, at den hjælp du tilbyder, er den hjælp du selv får.
De virkelige hændelser er de hændelser som udtrykker kærlighed. Du viser de virkelige hændelser når du udtrykker Guds kærlighed igennem dit sind. Lidelse er at forsøge på at adskille dit sind fra Guds. Det er dit ansvar at vælge Gud, og verdens lidelser afspejler fornægtelsen af Gud. Der er intet kompromis at indgå her, for Gud er kompromisløs. Kærligheden/sandheden går ikke på kompromis. Lidelse er at gå på kompromis med sandheden.
Alt fortjener at føle sig elsket. Ham som tror han har syndet og er tynget af skyld og hader sig selv, han vil også handle udfra det han tror på. Døm ikke hans handlinger, men se det barn i hans indre som græder og blot gerne vil finde hjem. Når der er mørkt kan vi ikke se noget, og vi bliver bange og fortvivlet. Når vi trøster det grædende barn, så lyser hele sindet op, og barnet begynder at smile og føler sig igen tryg og elsket. Vi har alle det grædende barn indeni os. Og når vi ikke længere dømmer, så trøster vi barnet og fortæller det, at det i sandheden er elsket og ikke har noget at være bange for.
Giv det til andre som du selv ønsker at modtage
Kærligst Jan.
Svar
Citer
