annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4300050
Et andet syn 1160407
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 918087
Jesu ord 810212
Spirituel omsorg 768421
Galleri
Tiger den HansiKristi-lige af slagsen
Hvem er online?
0 registrerede 246 gæster og 191 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 4 1 2 3 4 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#10729 - 27/02/2011 17:38 søndagstanker om illusioner
esther
Uregistreret

Leo Tolstoy har stillet spørgsmålet:
".... Er hele vort liv, fra fødsel til død, med alle dets drømme ikke også selv en drøm, som vi tager for det virkelige liv, hvis realitet vi ikke betvivler, blot fordi vi ikke kender til det andet mere virkelige liv?"

Tænker her, at det går fint i tråd med EKIM´S lære, som jo siger, at der kun er to måder for et menneske at tænke på: 1. med Ego´et eller 2. med Helligånden.

Tænker også, at når GUD er kærlighed og intet andet, kan Han jo ikke have skabt denne verden. Det er således selvklart Ego´ets værk. ... Som sådan er der ingen tvivl tilbage om, hvilken verden, som er den virkelige ... i hvert fald, når man er overbevist om en Skabers eksistens. smiler

Tænker tanker omkring det at føle skyld: Når GUD er kærlighed, har Han aldrig fordømt og som sådan har mennesket ingen grund til at flygte ind i Ego´ets verden, baseret på skyld med alt, hvad dertil hører af adskillelse mellem mennesker her på kloden.

Vigtigt har det været (for mig i hvert fald) at nå dertil, at jeg aldrig har haft brug for Guds tilgivelse, men til gengæld meget mere for Helligånden/Jesu´ hjælp til tilgivelse for min egen måde at tænke og reagere på. ...

God søndag
venlige tanker
Esther.
NB: Ville så gerne læse Arnes skriverier, men teksten er helt blå??? Hvad mon jeg kan gøre ved dette???
Top Svar Citer
#10730 - 27/02/2011 20:53 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5066
Sted: Sydsjælland
Hej Esther.

Jo Leo Tolstoy er bestemt inspirerende, betaget som han var bl.a. af Bjergprædikenens saligprisninger (men også af buddhismen), synes jeg.

Klogt af dit Et Kursus I Mirakler, at de lægger vægt på dét, vil jeg mene.

Jeg skriver her sort på hvidt i stedet for blåt på hvidt, som jeg foretrækker.

Hvis du har problemer her, må det være noget med din egen pc - som Admin måske kan hjælpe dig med.

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (27/02/2011 20:53)
Top Svar Citer
#10731 - 27/02/2011 22:46 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Jeg kan heller ikke læse din blå skrift så tydeligt pga. den grå baggrund. Så jeg highlighter den ved at markere den.
Top Svar Citer
#10732 - 28/02/2011 09:06 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5066
Sted: Sydsjælland
Hej Anonym.

Tak for oplysningen.

Baggrunden på min skærm er hvid, så der er ikke forskel på læseligheden, enten jeg skriver med den kedelige sorte farve eller den lidt rarere (synes jeg) blå farve.

Det samme gælder mine to undervisngscomputere.

De er alle tre Windows XP.

For neden på siden står de til: blue_and_orange.

Hvad siger Admin?

Når vi tilbydes forskellige skriftfarver, skulle de jo helst kunne læses smiler

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#10735 - 01/03/2011 16:31 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Arne Thomsen]
Admin Offline

godt igang
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 375
Sted: Solskinsøen
Kære alle

Nederst på siden, i boksen hvor der står 'DarkRounded' er der mulighed for at vælge et andet layout. Klik blot på pilen i boksen, så fremkommer der en pop-up boks med flere lay-out-valgmuligheder. Lay-outet kan ændres, også selvom man optræder som anonym bruger.

I de forskellige lay-outs er der som standard valgt nogle skriftfarver som burde være læselige, men det er også muligt at vælge en anden skiftfarve når man skriver indlæg. Dette kan dog give anledning til læseproblemer hvis man vælger en mørk skriftfarve på mørk baggrund.

Som registreret bruger man man under 'indstillinger' vælge hvilket lay-out man ønsker at anvende som standard.
_________________________
Venlig hilsen
Admin
Top Svar Citer
#10736 - 01/03/2011 22:03 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

Faren ved ekim består i dens lære om denne store "illusion". Vi må ikke lukke øjnene og sukke: "Det er bare en illusion".

Folk må IKKE lukke øjnene for denne verdens mennesker, der lider på grund af særdeles virkelige hændelser. Vi har i den grad brug for at række hånden ud og hjælpe - ikke lukke øjnene og kalde, hvad vi ikke kan lide, for en "illusion".

En anden fare ved ekim består i dens opfordring til navlebeskuen. Det gælder ikke om at "tilgive sig selv"... det handler faktisk om at tilgive andre, når vi bliver gjort fortræd. Det handler om at elske! For kærlighed er det største af alt. Derfor: Det er saligt hellere at give end at modtage.

Da kom Peter til ham og spurgte: "Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?" Jesus svarede ham: "Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange."
(Matthæus 18, 21-22)

Top Svar Citer
#10737 - 02/03/2011 11:17 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1690
Sted: Nørresundby
enig thomas,, det sker indimellem at jeg er enig med dig

mange kærlige hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#10738 - 02/03/2011 16:39 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Det er nu ikke så farligt, kære venner smiler

Når Jesus siger, elske din næste som dig selv, så er det fordi at Jesus så sig selv i sin næste. Eller hvis vi bruger begrebet Kristus, så så Jesus alle hans brødre og søstre som værende Kristus. I Kristus er der ingen adskillelse. Han sagde også, at når vi dømmer, så dømmes vi selv. Det er fordi at der ikke er nogen adskillelse imellem det vi tænker og det vi opfatter som værende andre mennesker og verden.

Det som Jesus mener med illusion er, at når vi ser vores brødre og søstre som syndere, så ser vi noget som ikke er sandt. Vi ser en illusion som bekræfter vores sind i hvad vi tror på om os selv. Når vi tror på vi selv har syndet, så er skyldenfølelsen så enorm, at den fortrænges og derefter projiceres. Når vi ser skyld i verden, andre mennesker, så er det vores egen ubevidste skyldfølelse. De synder som bliver gjort imod os, eller når vi bliver gjort fortræd, er en måde at opretholde en følelse af at være et offer. Og på et dybere plan er det et forsøg på at virkeliggøre ideen om adskillelse(synden).

Jesus sagde også, at hvis vi først tager bjælken ud af vores eget øje, så kan vi hjælpe vores bror med at tage splinten ud af hans. Det kan selvfølgelig godt kaldes navlebeskuen, men jeg tror næppe at Jesus oplevede det således. Jeg tror han oplevede at han tog ansvar for alt hvad han oplevede i hans sind. Det kræver stor styrke og villighed at tage det fulde ansvar for alt hvad man tænker og føler(oplever og opfatter).

Det Jesus forsøgte på at vise os mennesker for 2000 år siden var, at der kun er eet sind. Det vi tænker om verden er det vi tænker om os selv. Det vi tænker om andre mennesker, er det vi tænker om os selv. Når vi elsker vores næste, så elsker vi os selv. Når vi tilgiver vores næste, så tilgiver vi os selv. Det vi giver er det vi modtager. At give er det samme som at modtage.

Han sagde at vi må ransage vores hjerte(sind), og give slip på alt hvad der ikke er kærligt og fredeligt. Han sagde også at vi ser verden igennem et formørket filter. Bjælken er det mørke vi ser verden igennem, og når vi har fjernet bjælken fra vores sind, så kan vi se igen.

Det er ikke et spørgsmål om at lukke øjnene for det vi ikke kan lide at se, men et spørgsmål om at se med kærlige og milde øjne.

Det som har hjulpet mig med hensyn til begrebet illusion er, at når jeg oplever jeg er bange kan årsagen til at jeg er bange umuligt være sand, da jeg er overbevist om at Gud aldrig ville gøre mig bange. Så det jeg er bange for er noget jeg ubevidst tror på, og verden viser mig så hvad det er jeg tror på. Ser jeg et menneske lide, så retter jeg opmærksomheden indad og ser hvad det er jeg tænker og føler. Er jeg bange viser dette menneske bare min egen lidelse. Giver jeg slip på min egen lidelse, så kan jeg hjælpe min broder. Det er det Jesus mente med den metafor med bjælken. Jeg tager først bjælken ud af mit eget sind, og så kan jeg hjælpe min broder med at få splinten ud af hans. Det kræver en meget stor selv-bevidsthed, men vi har jo masser af tid til at øve os, ik smiler

Slår en dig på den ene kind, så vend den anden til. Det betyder at nedlægge alle sine forsvar. Ikke adfærdsmæssigt, men tankemæssigt. Vi kan slå kroppen ihjel, men Ånden kan vi ikke slå ihjel. Så vender vi den anden kind til uden at være i kontakt med Ånden, så hjælper det ikke noget.

Mange har forsøgt at praktisere det Jesus talte om, og mange er blevet enormt frustreret fordi det ikke har virket for dem. Det er fordi mange mennesker tror at det har noget at gøre med deres adfærd og handlinger. Men hvis det ikke forstås at adfærd og handlinger kommer sig af det vi tænker og føler, så tillægger vi os en adfærd som er i konflikt med det vi tænker og føler. Slår en dig på den ene kind og du bliver rasende i dit indre men dog vender den anden kind til fordi det er noget du har læst, så går der ikke ret lang tid før du flår hovedet af en eller anden. Slår en dig på den ene kind og du bliver rasende og du erkender at årsagen til dit raseri er det du tænker, og giver du slip på tankerne og føler fred og kærlighed, så vender du den anden kind til og der er ingen konflikt imellem det du føler og så din adfærd.

At blive vred og såret hvis nogen gør en ondt er en helt naturlig reaktion. Vreden er retfærdig hvis nogen angriber dig og gør dig fortræd. Men angreb kan kun finde sted hvis adskillelse er virkeligt og sandt. Jesus siger så at adskillelse ikke er virkeligt eller sandt, fordi virkeligheden Skabes af Gud, og som du siger er Gud kærlighed. Guds Vilje er Eenhed som er synonym med kærlighed. Ud fra dette er vreden ikke retfærdig, fordi årsagen til vreden ikke er sand.

Den gængse måde at fortolke begrebet tilgivelse er, at vi tilgiver det som bliver gjort imod os. Men hvis det vi oplever er et resultat af det vi tænker, så er det vi oplever som et angreb på os i virkeligheden vores eget sind som er årsag til det vi oplever. Og hvis Guds Vilje er Eenhed(kærlighed), så er angreb umuligt, og det vi tilgiver er vores eget sinds illusioner. Derfor kan tilgivelse altid retfærdiggøres og vrede eller andreb kan ikke retfærdiggøres.

Hvis vi tilgiver på den måde som mennesket fortolker tilgivelse, så fortrænger vi blot vreden. Nu skal jeg være et godt menneske, jeg tilgiver dig for det som du har gjort imod mig. Det ubevidste sind holder fast i at der er blevet begået en uretfærdighed imod èn, men på overfladen prøver vi på at kontrollere vores adfærd fordi vi nu skal være gode mennesker. Det ubevidste sind føler sig som et offer, og det avler en enorm vrede. Kilden til vreden er vores eget sind, men hvis dette ikke erkendes, så bliver vores sind ved med at projicere. Det er skruen uden ende. Vreden hænger sammen med skyldfølelse, og skyldfølelsen kommer af at vi tror vi har syndet.

Når vi angriber vores brødre og søstre, så er det en måde at straffe os selv på fordi vi tror vi har syndet. Det er ikke sådan vi oplever det, men det er pga vores forsvarsmekanismer.

Tilgiv din broder for alle de synder som du har forsøgt at pådutte ham. Tilgive din broder for alt hvad du tror på om dig selv. Tilgiv verden for alt det som du tror på om dig selv. Se det grædende barn i øjnene, og se din egen skyldfrihed. Tårene forvandles fra sorgens tårer til glædens tårer. Se på verdens lidelse med bevidstheden om at du rummer Guds kærlighed i dit hjerte, og du frelser hele verden.

Sig ikke bare at du elsker, men mærk det i dit hjerte. Sig ikke bare at du tilgiver, men mærk det i dit hjerte. Ham som gør dig fortræd er dit eget råb på kærlighed. Hold ikke kærligheden tilbage, for så fornægter du dig selv kærligheden. Ræk hånden ud og hjælp. Ræk hånden ud og mærk, at den hjælp du tilbyder, er den hjælp du selv får.

De virkelige hændelser er de hændelser som udtrykker kærlighed. Du viser de virkelige hændelser når du udtrykker Guds kærlighed igennem dit sind. Lidelse er at forsøge på at adskille dit sind fra Guds. Det er dit ansvar at vælge Gud, og verdens lidelser afspejler fornægtelsen af Gud. Der er intet kompromis at indgå her, for Gud er kompromisløs. Kærligheden/sandheden går ikke på kompromis. Lidelse er at gå på kompromis med sandheden.

Alt fortjener at føle sig elsket. Ham som tror han har syndet og er tynget af skyld og hader sig selv, han vil også handle udfra det han tror på. Døm ikke hans handlinger, men se det barn i hans indre som græder og blot gerne vil finde hjem. Når der er mørkt kan vi ikke se noget, og vi bliver bange og fortvivlet. Når vi trøster det grædende barn, så lyser hele sindet op, og barnet begynder at smile og føler sig igen tryg og elsket. Vi har alle det grædende barn indeni os. Og når vi ikke længere dømmer, så trøster vi barnet og fortæller det, at det i sandheden er elsket og ikke har noget at være bange for.

Giv det til andre som du selv ønsker at modtage engel

Kærligst Jan.
Top Svar Citer
#10739 - 02/03/2011 22:01 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Hanskrist]
Anonym
Uregistreret

Hehe, herligt at det kan lade sig gøre blinker
Det er mig en glæde.
Top Svar Citer
#10740 - 03/03/2011 10:07 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

Kære alle her,
Efter at have læst jeres indlæg i tråden her tænker jeg:

Der er ingen uenigheder - kun forskellige synsvinkler.

Først Thomas: Selvfølgelig skal vi være orienteret mod vor Næste og må ikke blive navlebeskuere. ... Dét er bestemt heller ikke i EKIM´S lære. Sker det alligevel, tja så er der sket en fejlfortolkning, som jeg ser det. ...

Dernæst HansKrist: Der er sket utallige fortolkninger af Jesu lære for 2000 år siden, og alle har de hævdet at være "den rene vare". ...

Fortolkninger fører (som jeg ser det) kun til yderligere Ego´ beskæftigelse - til (for)dømmen og til adskillelse mellem mennesker. ... Det var jo netop derfor EKIM kom, og faktisk udbredes det hurtigere,end kristendommen gjorde. ... EKIM er hjertesprog. ...

Indrømmes må det, at tankegangen i Kurset ér noget abstrakt og anderledes, end vi er vante til, men hvis vi blot fortsætter - som hidtil - bliver verden og dens mennesker ikke anderledes, hvilket vi alle vel inderst inde har en drøm om, at den ville kunne være. ...

Til sidst knus til Jan, som jeg altså bare holder så meget af, fordi jeg i dig så tydeligt ser, at Kurset kan forståes, som det er tiltænkt, og at det VIRKER. ...

EKIM kom jo netop for at forene og ikke adsplitte mennesker, og det tænker jeg bare, at der er så meget brug for. ...

Citat fra Ekim: "Helligånden udvider sig ved at genkende sig selv i alle sind og opfatter dem således som ét. ... Guds fred ligger i det budskab, ... og det må skinne udad ... :)"

K.h. ... og alt vel
Esther


Esther.
Top Svar Citer
#10741 - 03/03/2011 17:51 Re: søndagstanker om illusioner [Re: serotonin]
Anonym
Uregistreret

"Eller hvis vi bruger begrebet Kristus, så så Jesus alle hans brødre og søstre som værende Kristus."

- Men ikke alle er hans brødre eller søstre - kun de der gør hans faders vilje! Ved flere lejligheder skilte han således kødet fra ånden.

Jesu mor og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, og der gik bud ind til ham: "Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig." Men han svarede dem: "Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det."
(Lukas 8, 19-21)

Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: "Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!" Men han svarede: "Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!"
(Lukas 11, 27-28)


"Mange har forsøgt at praktisere det Jesus talte om, og mange er blevet enormt frustreret fordi det ikke har virket for dem."

- 'Virket' for dem?! Det er ikke en pille! Det er OMVENDELSE. Og ja, ingen har sagt, at det er let:

"Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! – så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret!"
(Lukas 13, 24-28)



"Slår en dig på den ene kind og du bliver rasende i dit indre men dog vender den anden kind til fordi det er noget du har læst, så går der ikke ret lang tid før du flår hovedet af en eller anden."

- Jesus bruger et smukt og enkelt billede med 'kinden'. I et tilfælde siger han den 'højre' kind. Men det betyder jo ikke, at det kun gælder den højre kind - eller for den sags skyld udelukkende kinderne! Men gør nogen dig fortræd, så gengæld det ikke. Gør godt mod dem der hader dig. Disse ord er ikke handleforskrifter løsrevet hjertet, ligeså lidt som hjertet er løsrevet den åndelige forståelse.

...hvis du derfor forstår kærlighedens ord, og forstår at Gud er kærlighed - den kærlighed som Jesus vidner om - så bliver de åndelige frø sået i et godt og udholdende hjerte.

Og til dette er der brug for Jesu ord, Guds ord!, ikke psykoanalytisk lommepsykologi.
Top Svar Citer
#10742 - 03/03/2011 20:35 Re: søndagstanker om illusioner [Re: serotonin]
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1690
Sted: Nørresundby
Noget til Jan, Esther, Michael, Thomas, Arne, Bjørn og RoseMarie at tænke over.

Her er en fremragende religionsfilosofisk analyse af Nicolas Berdyaev som rammer EKIM og new age, læs denne fremragende tekst (måske Michael eller Bjørn vil få den oversat via google):


There are two prototypes of non-Christian and pre-Christian mysticism which have persisted throughout Christian history and are still to be found surviving in our day. One of these is the Hindu mysticism of identity, of absolute abstraction from the plural world, of absorption in the Brahman. This is an attempt at a mysticism of pure spirituality. It is an acosmic mysticism. Brahman and Atman, Deity and soul, are identical. The realization of the Atman is likewise a realization of the Brahman. Sankara, whom P. Otto compares with Eckhart, is a typical representative of this school. God is represented as a super-existential non-being. It would be simpler to call this type of mysticism pantheism. It is a logical apophatic mysticism, one of renunciation and abstraction from any concrete being, from any cosmic and human plurality. It might also be said that the world of becoming, the composite and transitory world, is not authentic being, [/color]whereas the escape from it in search of the One is a passage towards authentic being; and that this world is being, but an escape from it is a passage to super-being. [color:#009900]The evil and suffering of the plural sensible world are discarded through an act of abnegation and concentration on the abstract non-concrete One. This is an austere and unloving mysticism. The absence of love is explained by the fact that this mysticism is unconscious of the personality; it is concerned with abdiction rather than preserving the personality. As we have already shown, love is the relation of one personality to another. Tat twam asi is a term which denotes not love or the union of oneself with another, but the discovery in another person of identical characteristics, thus suppressing personal being. Love, on the other hand, postulates differentiation, the existence of another personality rather than the identity of personalities. The differences between Greek and Hindu philosophies apart, the mysticism of Plotinus answers to this type. It is also a mysticism of the One which is attainable through an abnegation and abstraction of the plural world. In Plotinus there is no mystery of the personality, and therefor no mystery of love. In Platonic and Neo-Platonic philosophy Eros aspires to good, supreme happiness, beauty rather than to concrete being or personality. As in Hindu mysticism, The One is super-being and is realized apophatically. Our soul is essentially Divine through spirit, through nous. The act of mystical contemplation is identical with the object contemplated, intellection is identical with the intelligible. This is a form of mystical monism, affirming the existence only of the One. Thus the spiritual path leads from complex plurality to simple unity. Being is identical with mind, with nous. In Hindu and Platonic mysticism everything is diamentrically opposed to the dialogical and dramatic relationship between man and God, between one personality and another, as revealed in the Bible. Spirituality is interpreted as being opposed to the personality, and therefore as independent of love, human freedom, and a relation between the plural and the One. The mystical way is that of gnosis rather than of Eros. Eros, too, is explained as a want, as a need of fulfilment rather than as a gift of abundance. These mystical elements have survived in the Christian world; they may be traced in Christian Neo-Platonism, in Eckhart's mysticism, in Quietism. Nicholas Berdyaev "Spirit and Reality".

Citatet er fra Berdyaev's bog "Spirit and Reality".


mange kærlige vilde Osho hilsner til jer alle

HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#10743 - 03/03/2011 21:53 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Esther og Thomas.

Først lige et stort knus til jer begge smiler

Thomas, jeg tror at Jesus mener at vi alle er lige når vi ser igennem et sind som ikke dømmer. I ånden er vi alle brødre og søstre.

Mit hjerte er splittet. Jeg oplever det som om jeg står imellem mørket og lyset og føler mig tiltrukket af begge. Jeg forsøger at give slip på mørket(følelser af had, vrede, skyld, frygt)(tanker som fordømmer og angriber), men ofte er det som om at det blot gør at der kommer endnu mere frygt frem i min bevidsthed. Ønsker jeg at omvende mit sind, så det kun tænker kærlige og fredelige tanker? Ja, en del af mit sind ønsker det, men en anden del af mit sind ønsker det ikke. Ønsker jeg at gøre min Faders Vilje? Ja, en del af mit sind ønsker det, men jeg tøver og bliver fortvivlet når jeg ikke ønsker det helhjertet.

Hvem er min broder og søster? Hvordan kan jeg se hvem som er min broder og søster når jeg ikke ønsker at se det helhjertet? Hvem er det som øver uret? Hvem er det som ikke er værdig til at blive budt velkommen og inviteret indenfor med glæde og kærlighed? Jeg gør ikke altid min Faders Vilje, men betyder det at jeg så ikke er værdig til at blive trøstet, så jeg kan finde ro og se hvad det i sandheden er jeg ønsker? Jeg øver uret, fordømmer og hader, men vil Jesus så ikke se at jeg blot er bange og ber` ham om hjælp så jeg endelig kan finde fred? Jeg hører Guds ord, men mit sind kan ikke altid acceptere det, og jeg bliver bange og flygter ind i mørket. Betyder det at jeg ikke er Jesu bror? Kan Jesus ikke se at jeg blot er bange og at mit sind forvrænger sandheden(Guds ord)?

Er det ikke det sind som øver uret som i sandheden har brug for hjælp? Er det ikke det sind som identificere sig med kødet som i sandheden har brug for hjælp? Er det ikke det sind som går imod sin faders vilje som har brug for hjælp?

Jeg kan godt sige at Gud er kærlighed, men en del af mit sind er bange for kærligheden. Det gør ondt og jeg føler skyld over at fornægte kærligheden. Jeg føler jeg har syndet imod Gud. Ser Gud mig så virkelig som en synder? Er jeg ikke Guds barn fordi jeg har ladet mig vildlede? Kan mit sind virkeligt løsrive sig fra Gud? Hvis mit sind kan adskille sig fra Gud, har jeg så magt over Gud? Hvis der virkeligt kan ske noget som går imod Guds Vilje, hvem har så magten? Er viljen fri hvis den ikke er af Gud?

Hvad er i sandheden Guds ord? Er det ånden som formidler budskabet, eller er det en masse begreber? Jeg mærker ånden bag det som jeg læser i EKIM. Det er en masse begreber, men jeg føler at de kommer fra et sted som er fuldstændig fredeligt og kærligt. Jeg oplever at Jesus fortæller mig om hvordan jeg kan lære at give slip på alle de forsvar som mit sind har bygget op. For at jeg kan give slip på alle disse forsvar, så må jeg først forstå hvad årsagen er til at jeg forsøger på at mure mit sind inde. Hvorfor det er at jeg gemmer mig i mørket. Hvad det er jeg er bange for? Hvad det er jeg flygter fra? Jeg kan ikke give slip på noget jeg ikke kan erkende. Jeg kan ikke skelne mellem sandheden og illusioner hvis ikke jeg forstår mit sind.

Jeg oplever at Jesus igennem EKIM viser mig hvad det er som er i mit sind. Det er meget metafysisk, men det taler et sprog som jeg kan forstå. Jeg oplever at Jesus vejleder mig udfra hvad det er mit sind tror på. Det kan godt kaldes psykoanalytisk lommepsykologi, men det er nu ikke sådan jeg oplever det. Jeg oplever det nærmere som psykoanalytisk meta-psykologi, hvor mit sind stille og roligt igennem forståelsen af sig selv bliver genforenet med Gud. Det er ikke altid jeg hører efter, og ofte er modstanden meget stor. Det gør ikke så meget, bare jeg finder hjem smiler

Tak Thomas, fordi du deler dine tanker med mig.

Og søde Esther, jeg holder også rigtig meget af dig. Det går lidt op og ned i min proces(sådan fortolker mit ego det ihvertfald :)). Det er ikke altid helt nemt, men den lille villighed er ved at vokse sig større og større, og det føles rigtig rigtig godt smiler

Håber dig og dine kære har det smukt og godt.

Kærligst Jan.
Top Svar Citer
#10745 - 04/03/2011 11:17 Re: søndagstanker om illusioner [Re: serotonin]
Anonym
Uregistreret

Hej Jan,

Et knus til dig også - det skal du have!

"Hvem er det som øver uret? Hvem er det som ikke er værdig til at blive budt velkommen og inviteret indenfor med glæde og kærlighed? Jeg gør ikke altid min Faders Vilje, men betyder det at jeg så ikke er værdig til at blive trøstet, så jeg kan finde ro og se hvad det i sandheden er jeg ønsker? Jeg øver uret, fordømmer og hader, men vil Jesus så ikke se at jeg blot er bange og ber` ham om hjælp så jeg endelig kan finde fred?"

- Jesus siger, at der findes tilgivelse for alt ...undtagen bespottelse mod Helligånden. Dog må vi gøre os fortjent til tilgivelsen ved at efterleve hans bud. Et af de klareste eksempler er ordet om, at hvis vi tilgiver, så vil vi selv blive tilgivet. Men tilgiver vi ikke, så vil vi heller ikke selv blive tilgivet.

- Min kamp er ikke kampen mod syndere, men mod synden. Kampen er ikke mod syndere, men mod de mennesker, der siger, at det er pisse ligegyldigt, om vi synder. For de cementerer ondskaben i mennesket. Tænk engang, at nogle siger, at Jesus slet ingen bud gav... eller at det ikke er væsentligt at efterleve dem... eller at budene nærmest holder sig selv, hvis blot vi "tror". Troen, ja!! Men troen på Jesus er at tro ham på hans ord - også de ord der stiller krav til vores udholdenhed og vores handling og vores efterlevelse! De religiøses "tro vs. gerninger" er et retorisk nummer for at si kravet fra frelsen.

- Tænk engang, at nogle mener, at det ville være en ond Gud, hvis Gud stillede krav til dem om at være god mod deres medmennesker. Det er jo perverst! Det perverterede består i, at "det gode" kun erkendes, hvis det gøres mod dem selv. Kravet om at være god mod andre ses slet ikke som godhed af nogle mennesker, men som en ulidelig byrde! Hvor perverst!! De klynker: "Åh, en ond lov - den siger, jeg ikke må gøre gøre ondt" eller: "Åh, loven gør mig fortræd ved at sige, at jeg ikke må gøre fortræd, men skal vende om og blive uselvisk af hjerte". Hvor perverst at opfatte ondskab i de bud og i den lov, der netop stiller krav om det gode. Men så snæversynede er der desværre nogle, der er. Hvis de skal øve det gode, så finder de det ondt, og hvis deres ondskab får frie tøjler, så finder de det godt. - De vender alt på hovedet. Hverken hjerte eller logik kan fungerer ordentligt for de mennesker, der afskyr Guds lov - kravet om godhed, kærlighed, uselviskhed.

- Forestil dig at du herskede over et land, hvor du elskede alt liv dér. Ja, du elskede livet, og du så det i dit folk. Ville du ikke, at alle skulle være gode ved hinanden - både for at gøre hinanden godt, og også for at de måtte lære selve godheden at kende i deres hjerte? Ville det ikke være nogle gode bud og en god lov, de bud og den lov der hjalp folket til den ypperste godhed mod hinanden? Se så det perverse i at mange mennesker i folket - de rige, de mætte, de magtfulde - kom og sagde til dig, at det var en ond lov, fordi den stillede krav til dem om at dele med de nødlidende! Sandelig, disse oprørere mod loven ville jo slet ikke kende dit hjerte, din godhed mod dit folk. Således kender mange mennesker heller ikke Gud!

- Min kamp er ikke mod syndere... men mod digtere fra vissenskoven, der skriver et plat digt om, at fordi de uden skyld er født ind i verden (de skulle bare vide!), så kan moral og uselviskhed rage dem en skid.
Top Svar Citer
#10749 - 05/03/2011 11:49 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Kære Thomas.

Jeg synes det er rigtig smukt, at du bestræber dig på, at efterleve Jesu bud.

Som du også selv siger, så er kærligheden størst af alt, og hvis vi bestræber os på at holde det bud som lyder, elsk din næste som dig selv, så vil vi også inspirere andre mennesker til at følge kærlighedens vej.

Fortæl andre om den kærlighed du oplever i dit hjerte, og lad så dine brødre og søstre selv vælge om de vil følge dig. Men hvis du forsøger at bekæmpe noget eller nogen, så skaber du en splittelse i dit eget sind og giver magten til det vi kalder det onde. Synden er for mig et udtryk for mangel på kærlighed og ikke noget som der skal bekæmpes. Så snart dit sind er fyldt med kærlighed er der ingen synd. Når du er fyldt op af kærlighed kan du vise verden, at du i dit sind har sagt nej til konflikt og kun ønsker at være imødekommende, forstående og fredelig.

For mig er Guds kærlighed ubetinget. Og tilgivelse er ikke noget jeg søger hos Gud, for jeg er overbevist om at Gud aldrig har fordømt mig. Men jeg har fordømt mig selv, og derfor virker tilgivelse for mig på den måde, at når jeg tilgiver er det altid mig selv jeg tilgiver. Når jeg tilgiver får jeg fred, og når der er noget jeg forsøger at bekæmpe, så er mit sind aggressivt, stresset og jeg ender med at blive deprimeret og frustreret.

Du skriver:

"- Forestil dig at du herskede over et land, hvor du elskede alt liv dér. Ja, du elskede livet, og du så det i dit folk. Ville du ikke, at alle skulle være gode ved hinanden - både for at gøre hinanden godt, og også for at de måtte lære selve godheden at kende i deres hjerte? Ville det ikke være nogle gode bud og en god lov, de bud og den lov der hjalp folket til den ypperste godhed mod hinanden? Se så det perverse i at mange mennesker i folket - de rige, de mætte, de magtfulde - kom og sagde til dig, at det var en ond lov, fordi den stillede krav til dem om at dele med de nødlidende! Sandelig, disse oprørere mod loven ville jo slet ikke kende dit hjerte, din godhed mod dit folk. Således kender mange mennesker heller ikke Gud!"

Jeg er far til to sønner. Jeg elsker dem, og så snart min kærlighed til dem bliver betinget, så elsker jeg dem ikke. Jeg ønsker de skal være gode ved andre og dem selv. Jeg ønsker de skal elske sig selv og andre som jeg elsker dem. Hvis jeg oprigtigt elsker dem, så er det ikke noget de skal gøre sig fortjent til. Den eneste måde de kan lære kærligheden at kende, er ved at jeg viser dem at kærlighed er noget som er naturligt og ikke noget de skal gøre sig fortjent til. Når de blot er sig selv som de i sandheden er skabt, så er de i deres naturlige tilstand. Men så snart de får en ide om at der er noget de skal leve op til, så fjerner de sig fra deres naturlige tilstand. Så kan jeg vise dem at denne ide ikke er sand og at de godt kan slappe af og finde ind til deres naturlige tilstand igen. Min ro og kærlighed viser dem vejen tilbage til deres naturlige tilstand. Begynder jeg at stille krav til dem og fortæller dem hvordan de skal opfører sig, så ser de mig som en autoritet som dømmer dem og ikke ser dem som de i sandheden er.

Når jeg selv går kærlighedens vej, så kan jeg vise dem vejen. Men fare jeg vild, så fare de også vild. Ligesom Jesus sagde, så går det ikke at en blind forsøger at vise vejen. Når jeg kan se, så kan jeg også vise dem vejen. Når jeg er fyldt op af kærlighed vil de også følge mig. Når jeg er fyldt op af kærlighed er det ligegyldigt hvad de tror på, for jeg ved at de altid er i mit hjerte. Jeg har tillid til at de også vil følge det som føles rigtigt i deres hjerte hvis jeg blot tillader dem at mærke efter. Dømmer jeg dem bliver de bange og kan ikke mærke hvad det er som deres hjerte fortæller dem. Forsøger jeg at pådutte dem noget de ikke selv bevidst har valgt, så kan de ikke mærke hvad det i sandheden er de ønsker. Jeg kan følge loven, og kommer de og fortæller mig at det er en ond lov, så fred være med det. Jeg ved at loven er kærlig og fredelig, og kan de ikke se det, så er de bare ikke parate til at se det. Men jeg ved i mit hjerte at de nok på et tidspunkt vil kunne se at loven er kærlig og fredelig. Er de mætte og rige og deler ikke ud af deres rigdom, så ved jeg at det de oplever ikke er kærlighed, og jeg vil give dem den kærlighed som deres sjæl længes efter at opleve. Det kan godt ske de ikke ønsker at tage imod kærligheden, og det er også okay, for jeg ved at de blot er bange, og den tålmodighed Gud viser mig, den viser jeg til dem.

Hvis ikke jeg kan kende deres hjerte og se godheden i dem, så kan de heller ikke kende mit hjerte og se godheden i mig. Hvis de gør oprør imod loven og jeg gør oprør imod dem, så er vi alle blinde. Så snart jeg mister synet af deres hjerte og godhed, så har jeg selv mistet synet af mit eget hjerte og godhed. Så snart jeg dømmer mister jeg synet, og i mørket er der ondskab og oprør. Tilgiver jeg forsvinder mørket, og lyset bydes velkommen med glæde og kærlighed.

Vores hjerte eller sind er som et spejl, Thomas. Det er altid dit eget sind du ser. Tilgivelse gør at dit sind bliver renset for alt det som vi mennesker tror vi skal bekæmpe. Når vi forsøger at bekæmpe noget, så er det som at stå foran et spejl og bekæmpe spejlet. Når du kan se det således, så er det nemt at se hvor åndsvagt det er at forsøge at bekæmpe noget. Spejlet viser dig det du tænker og føler. Den adskillelse vi oplever mellem os selv og spejlet, det er det som er synden. Kæmp ikke imod synden, men se at den ikke er virkelig. Se at det du ser i spejlet er et billede af det du tror på om dig selv, og kæmp ikke imod det. Giv slip på billedet og se det som er hinsides billedet.

Det eneste krav der er for at blive frelst er, at vi kan se at alt hvad vi tror på ikke er sandt. Når vi tømmer vores sind for alt hvad vi tror på, så møder vi Gud.

Håber du får en smuk weekend, kære Thomas.

Kærligst Jan.
Top Svar Citer
#10750 - 05/03/2011 17:11 Re: søndagstanker om illusioner [Re: serotonin]
Anonym
Uregistreret

"Men hvis du forsøger at bekæmpe noget eller nogen, så skaber du en splittelse i dit eget sind og giver magten til det vi kalder det onde."

- Uenig. Jesus bragte sværd og ild og splittelse. For verden vil ikke tage imod det Guddommelige, som han giver. Den forvrænger gennem religion, det han såede. Selvfølgelig skal sløret hives bort.

"Når du er fyldt op af kærlighed kan du vise verden, at du i dit sind har sagt nej til konflikt og kun ønsker at være imødekommende, forstående og fredelig."

- Ingen grund til at være konfliktsky. Men vi må tage de kampe, der virkelig betyder noget. Kampen mod det onde og kampen for det gode er værd at kæmpe.

"Begynder jeg at stille krav til dem og fortæller dem hvordan de skal opfører sig, så ser de mig som en autoritet som dømmer dem og ikke ser dem som de i sandheden er."

- Jesus vidnede om den ypperste kærlighed i sine bud og bad enhver om at efterleve dem til sjælens fryd. Dette er værd at give videre.

"Er de mætte og rige og deler ikke ud af deres rigdom, så ved jeg at det de oplever ikke er kærlighed, og jeg vil give dem den kærlighed som deres sjæl længes efter at opleve. Det kan godt ske de ikke ønsker at tage imod kærligheden, og det er også okay, for jeg ved at de blot er bange, og den tålmodighed Gud viser mig, den viser jeg til dem."

- Og Gud er virkelig tålmodig! Han lader det jo regne over både retfærdige og uretfærdige. Men i sidste ende må mennesket lære kærligheden at kende inde i hjertet og ikke i regndråberne. Derfor må vi vende om indeni også!

"Hvis ikke jeg kan kende deres hjerte og se godheden i dem, så kan de heller ikke kende mit hjerte og se godheden i mig. Hvis de gør oprør imod loven og jeg gør oprør imod dem, så er vi alle blinde. Så snart jeg mister synet af deres hjerte og godhed, så har jeg selv mistet synet af mit eget hjerte og godhed. Så snart jeg dømmer mister jeg synet, og i mørket er der ondskab og oprør. Tilgiver jeg forsvinder mørket, og lyset bydes velkommen med glæde og kærlighed."

- Og det er netop ved ikke at fordømme, men tilgive, at du lærer kærligheden at kende i dit hjerte. Herved lærer du også Gud at kende. Denne indre og ydre livsførsel, som du her beskriver (ikke at fordømme, men at tilgive) er netop de bud, som du kan give videre til andre mennesker, for at de må lære det samme. Som du selv siger, så vil mørket forsvinde i tilgivelse. Tilgivelse er netop et af Jesu bud.

- Derfor siger jeg til dig Jan: Når jeg taler om Jesu bud som værende af yderste vigtighed, så må du ikke lave det om til, at man skal være dømmende mod dem, der ikke følger Jesus bud. Så har du jo intet forstået! At følge Jesu bud er jo NETOP at være tilgivende og ikke-dømmende. Men det er også at give budene videre, så andre kan lære det samme.

"Kæmp ikke imod synden, men se at den ikke er virkelig."

- Det er desværre her, hvor ekim får den ellers Guddommelige kæde til at hoppe af. Der er ingen grund til at se synden som uvirkelig. Der er grund til at overvinde den - i kærligheden.
Top Svar Citer
#10751 - 05/03/2011 18:47 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Anonym]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Rigtig godt, Thomas.

Tak fordi du deler dine tanker med mig.

Lad os så gå ud og sprede noget kærlighed og glæde smiler

Top Svar Citer
#10752 - 05/03/2011 18:52 Re: søndagstanker om illusioner [Re: serotonin]
Anonym
Uregistreret

Jeg siger også tak, min gode serotonin!

Faktisk er det ikke så længe siden, jeg kom med et konkret forslag til dit "Lad os så gå ud og sprede noget kærlighed og glæde"... men ingen tog imod! Alle blev tavse som graven!!

- Det er nok lettere at tale om kærligheden end at give den.

(Men jeg er stadig frisk - sig endelig til til mit til).
Top Svar Citer
#10753 - 05/03/2011 20:32 Re: søndagstanker om illusioner [Re: Hanskrist]
Anonym
Uregistreret

Hanskrist siger "Osho", mens han fortsat taler med grim mund på chatten. Hvad siger du til, at vi sammen vasker din lille, grimme mund og lærer dig lidt pli, lille pip-Hans?!

Nå, her er din Osho-video. Læg mærke til hans s-lyde... Det lyder ligesom dig, når du visler ud gennem slange-kæften af din.


Top Svar Citer
Array
Side 1 af 4 1 2 3 4 >


Seneste indlæg
Mellemrummet
af Simon
14/11/2019 07:30
Lyser på vej
af Simon
14/11/2019 07:21
Gerth Drost
af Gerth
14/11/2019 02:37
Velsignelse
af Gerth
14/11/2019 02:27
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
13/11/2019 13:31
Nyheder fra DR
Tvangsoverspisning bliver en diagnose i ..
14/11/2019 12:16
Sanjay Shah beskyldes for at lænse stat..
14/11/2019 12:16
Lufthavn bekræfter sag om løsrevne lys..
14/11/2019 11:44
Bagmandspolitiet sigter Danske Bank i sa..
14/11/2019 11:38
Hvor våd bliver din bytur? Aarhus Kommu..
14/11/2019 10:56
Nyheder fra Religion.dk
Tiden er inde til at hjælpe forfulgte k..
14/11/2019 09:56
Uenighed om religionens rolle i Nordens ..
14/11/2019 06:18
Hvis Josefine kunne sige ”Jeg har brug..
12/11/2019 22:00
Japans kejser mødes i disse dage med so..
12/11/2019 06:31
Dalai Lama: Tiden med lærdes genfødsle..
12/11/2019 06:30