kan Kristus være neutral, nej Kristus kan aldrig være neutral eller et neutrum, noget etwas "det" noget; Kristus er altid sexet eller kønnet som Gud er kønnet, dimensionen mand og kvinde er altid med deri, som vi hører derom i 1 Mosebog og i Efeserbrevet 3, det drejer sig altid om 2 der bliver et kød, kristen spiritualitet er altid psyken der som den passive feminine del der modtager ånden eller Kristus som den aktive maskuline del der slår ned i psyken og befrugter denne med nyt liv. Der er ingen sexuelle neutrale måder at bevæge sig igennem det her liv på og forsøger man derpå da er det døden (dødheden) man leger med før tid.

Mange mennesker feminiserer deres liv, altså psykologisere deres liv (endog Kristus), subjektiviserer deres liv og det ender i monisme, som det sker i EKIM og hos tilhængerne her Esther og Jan Serotonin. Disse folk mangler ånden eller Kristus som det maskuline princip der befrugter deres psyke/bevidsthed. Derfor udvikler de deres betragtninger over livet alene ud fra hvad der psykisk og subjektivt kan siges at være sandt. Disse mennesker vil benægte frygt og objektivitet, da de kun kender det feminine moderliv og omsorgsliv uden kraftige gerninger og uden nyskabelse. Disse mennesker lever i deres sind (psyke), de lever i sig selv på monistisk subjektivistisk vis, og de kender ikke de kræfter der sprænger sindet, selvet eller befrugter psyken, og skaber nyt, som Kristus. Disse mennesker er uberørte, og lever i feminitet uden at kende noget som helst til de objektive maskuline forhold ved tilværelsen, som Kristus. De vil benægte frygt og objektivitet og begivenheder og nyskabelsen. I deres verden kan intet nyt ske, og når intet nyt kan ske, er der heller intet at frygte og elske og vi ender i den tåbelige ide at alt er kærlighed, en sødsuppe uden mening og potens (uden nyskabelse, uden brud, altså begivenhedsløst, uden begivenheder/hændelser), uden objektivitet, uden objektive givne forhold at frygte og elske.

Mange mennesker får en alvorlig depression eller udvikler sig i grænsepsykotisk retning på grund af EKIM. Kun frygt kan fordrive en depression, på ganske kort tid kan frygt fordrive depression og angst.

Kun en tåbe frygter ikke havet, hvilket betyder i vores sammenhæng, kun en tåbe frygter ikke urmoderen (EKIM), moderbindingen, at blive opslugt af den feminine psyke, det ubevidste mørke, monismen og kønsløsheden, den manglende polaritet og objektivitet. Den katolske kirke er gået til i en kønsløs homo ide om Gud, Kristus og Selvet.

Mange moderne kønsløse mennesker tror de kan spise sig til sundhed, men det kan man ikke, da sundhed er uløseligt knyttet sammen med ens sexuelle polære spænding og energiniveau. Derfor er tantra interessant, fordi man her ikke løber fra sexualiteten men tar den seriøs, anerkender sexualiteten som en urenergi eller den vertikale dybdedimension af vores spiritualitet, underbevidsthedens, ikke overbevidstheden som stadig styres af Kristus, eller som har Kristus som Herren både for manden og kvinden.

Tantra er ikke modstander af monogami eller trofasthed, tværtimod. Tantra er endda ekstremt monogam. Tantra er nok den moderne bevægelse der nemmest kan stoppe tendensen til mange skiftende partner, fordi i tantra er sexualiteten underkastet den personlige spirituelle udviklingsdimension. Og der er intet personligt dybt og forpligtigende over skiftende partner hvorfor tantra går imod skiftende partner.

Utrolig mange ægteskaber er et økonomisk praktisk arrangement alene og sexuelt på tantrisk vis har de intet tilfælles, ja ofte foragter kvinden endda sin mand som værende sexuelt mere eller mindre ulækker og uinteressant (den vej vender det mest, dog er der også mænd der er ligeglad med deres kvinder såvidt sex gælder, men mere sjælden). Enhver har hørt kvinden tale nedladende om sin mand, blot som praktisk gris påskønnes han. Kvinden sætter sig så på sexualiteten og skruer op og ned for det varme vand alt efter hvor perfekt hun synes manden formår at danse rundt for hende som praktisk gris. Kvinden er fars lille pige der er en prinsesse der forkælet skal have alt hvad hun peger på. Stakkels de mange mænd der desværre er gift på denne gammeldags måde. At nogle af disse mænd har nosser nok til at finde ligeværdig sex hos en anden kvinde er forståeligt. Det bedste ville dog være at fortælle konen at om forholdet skal fortsætte så skal det sexuelle ikke være underkastet kvindens luner som hendes pavlovske måde via belønning at opdrage manden som en praktisk gris. Utroligt mange kvinder i vore dage oplever sig selv som fars lille prinsesse pige der skal ha alt hun peger på.

Hansi hvor har du det dog fra??? Det er noget jeg har læst mig til tihi fnis. Nej det er noget enhver kan iagttage. Materialisme styres af kvinderne og de er skyld i den manglende åndelige interesse og udvikling hos manden, da manden ifølge kvinden skal ligge vandret som skaffedyr og praktisk gris, så kan manden lige allernådigst få en lille hyppetur en gang om ugen, hvis den lille forkælede prinsesse farpige møjtøz er tilfreds med ham hun har giftes sig med. Dette er en useriøs holdning til sexualitet, derfor må vi håbe at tantra der er den seriøse holdning til sexualitet den vil vinde frem.


mange kærlige og provokationslystne hilsner HansKrist fra sine Tigertantriske es tanker og reflektioner

vi må forsøge at være præcise om de her forhold, sexualiteten kan og må ikke forblive i det ubevidste, tiden er kommet til at vi tar tyren ved hornene

Hej du smukke Tigertantriske Hanskrist.

Først en lille bøvs. Sådan....

Jeg stiller da gerne min krop til rådighed hvis du enten vil dyrke noget "almindelig" sex, eller også det som kaldes tantra, Hanskrist.

Det lyder lidt som om du frygter det du kalder det feminine(hvad du så end forbinder med dette begreb). I denne forbindelse kunne man vel så sige, at kun en tåbe frygter det feminine.

Der findes jo en masse ideer omkring hvad det maskuline står for og hvad det feminine står for(eller inderholder).

Du skriver:

"Mange moderne kønsløse mennesker tror de kan spise sig til sundhed, men det kan man ikke, da sundhed er uløseligt knyttet sammen med ens sexuelle polære spænding og energiniveau"

Mange mennesker tror de kan dyrke alle mulige former for krops-"øvelser" og så opleve sig sunde og lykkelige. Måske det er et skridt på vejen med denne ide, men det har sikkert også noget at gøre med hvad man definerer som målet.

Du skriver:

"Mange mennesker får en alvorlig depression eller udvikler sig i grænsepsykotisk retning på grund af EKIM. Kun frygt kan fordrive en depression, på ganske kort tid kan frygt fordrive depression og angst"

Måske du har ret, og måske du ikke har. Måske jeg næste gang hvor jeg møder et menneske med denne diagnose "depression" skal binde et reb om benet på denne person, og hænge ham/hende ud over kanten på et højhus og se om han/hun bliver helbredt? Hvis det virker skal jeg nok lige give besked, for så tror jeg du har fat i noget af det rigtige, Hanskrist.

Og jeg tror også jeg vil prøve det samme med ham/hende som kommer og fortæller mig om deres højdeskræk.

Du har ihvertfald en interessant måde at anskue tingene på, Hanskrist. Hvis det virker for dig, så er det jo bare smukt. Det virker bare ikke for mig, men dog er det interessant at høre om hvordan du anskuer alt det vi mennesker går og tumler med.

Mon det var den feminine side som svarede dig her?

Her kommer så lige noget mere maskulint:

Igår spiste jeg en pose svesker, et blomkål og drak 2 liter cola, for derefter at afprøve om jeg kunne slå en prut som kunne bruges som narkose. Jeg glemte dog at tage mine underbukser af, hvilket gjorde at der gik ild i dem og jeg måtte ringe efter brændvæsenet. Da ilden var slukket så jeg til min store fornøjelse, at mit fjernsyn og dvd-afspiller havde overlevet begivenheden. Jeg skyndte mig ned i kiosken for at leje en rigtig god pornofilm så jeg lige kunne falde lidt til ro. Derefter så lidt amerikansk fodbold, drak en kasse øl og gik ud på altanen og lavede en smuk helikopter til stor fornøjelse for mine naboer. Amen

Mange kærlige og provokationslystne hilsner fra Jan den feminine mand som er fanget i en krop som ikke kan bestemme sig om der skal hænge noget ud forneden eller foroven.

Hey Jan,, ja sex er frygtelig spændende, men jeg vidste ikke at du stod så usikker og fremmed overfor det spørgsmål, så det kunne bringe dig totalt ud af fatning og medføre en så alvorlig momentan regression til barnealderen før du blev renlig. Den dag sex ikke længere er frygtelig spændende for os mænd, da begynder vi at miste potensen og vores virilitet (hverken viagra eller psykofarmak gider jeg æde, jeg vil ha et naturligt frygtelig spændende liv og lære min firbenede natur, Tigeren, at kende).

du valgte så et useriøst svar, sådan må du jo ha opfattet mit indlæg som useriøst, hvorfor det også lidt fortjener et useriøst svar, men mit indlæg var faktisk ment ganske seriøst.

Jeg frygter ikke det feminine, overhovedet ikke, men jeg frygter det feminine uden det maskuline, altså eksempelvis det psykiske og subjektivistiske monistiske relativistiske uden ånd og spiritualitet, altså uden det maskuline. Også kaldet demens, mennesker der til sidst ender med at gå til grunde i sig selv og opgiver ånden, fx interaktion med ånden (forstandens aktive brug) og omgivelserne, kærlighed, dette at elske fx og leve i samhørighed og medmenneskelighed.

Tantra har intet med kropsøvelser at gøre og da slet intet med porno at gøre, længere væk fra kropsøvelser og porno kan man nok ikke komme end i forbindelse med tantra.

I tantra forholder du dig seriøs til din sexualitet og din sexuelle energi og kraft. Man tør erkende, opfatte og opleve sig selv som et sexuelt væsen. At fortrænge sexualiteten medfører netop at sexualiteten gør sin indflydelse gældende i forvrænget form, som porno eller som kropsøvelser. Er man bevidst om sin sexualitet og har denne biologiske urenergi vel integreret opfør man sig ikke tåbeligt hverken overfor sig selv eller andre såvidt det sexuelle.



Jeg skrev:

"Mange mennesker får en alvorlig depression eller udvikler sig i grænsepsykotisk retning på grund af EKIM. Kun frygt kan fordrive en depression, på ganske kort tid kan frygt fordrive depression og angst"

Du kommenterer dette som følger:



Kun forstyrrede mennesker udsætter sig selv for meningsløs og irrelevant frygt og fare. Tanken er at frygt er en naturlig del af menneskets biologiske fysiologi, sådan er vi skabt, derfor en lang række forhold i vores biologiske udrystning, binyrer, amygdala, hippocampus, hypothalamus og det autonome nervesystems sympaticus reaktion som vi nok bedst kender som hjertebanken og høj puls (hvor intet er sundere for mennesket end hjertebanken og høj puls mindst en gang hver dag) etc..

Intet er iøvrigt sundere for hjernen end disse forhold hidrørende vores biologiske frygt beredskab, at disse forhold er integreret som en naturlig del af ens hverdag, som motivationsfaktor, som vågenhed og lysten til en stor fysisk arbejdsindsats.

Alle mennesker et kommet til et bestemt sted i deres liv omkring frygt og vågenhed, kamp og flugt reaktion. Det er der man skal finde de deprimerede, finde dem der hvor de gik i stå med hensyn til disse livsbekræftende drivkræfter i deres liv. Hvor var det den deprimerede opgav kampen så at sige, at være med, stadig at synes det er sjovt at være topmotiveret og havende lyst til at yde en større indsats? Hvor var det den deprimerede der er underspændt opgav det der var så frygtelig spændende i sit liv, opgav at være spændt og have sunde forventninger til at store ting kunne lykkes for vedkommende. Det er i den sammenhæng min sætning skal forstås.

Bare et par timer i et motionscenter øger serotonin indholdet betragteligt og dermed også den deprimeredes humør. Ikke dermed sagt at mange af disse ikke også trænger til terapi, eller kunne have stor gavn af terapi, for den depression kan jo skyldes en alvorlig psykisk konflikt som er mange år gammel, hvilket selvfølgelig kræver hjælp at finde frem til hvor personens udvikling løb af sporet, hvor var det man blev passiv og føjelig (ekimsk feminin passiv og føjelig) overfor omverdenens krav og mistede lysten til at dygtiggøre sig og udvikle sig i den sammenhæng. Ja hvor var det man mistede sin vitalitet, emotionelle motivation (blandt andet det frygtelige spændende i ens liv), spontanitet og fornemmelsen af at have sig selv med i samspillet med omverdenen, altså at være med i kampen (være en del af samfundslivet) og ikke sidde udenfor.

Ud fra en naturvidenskabelig biologisk, psykiatrisk og psykologisk og neurovidenskabelig perspektiv er EKIM så fyldt med meget graverende fejl, forførende fejl. EKIM er ligesom at pisse i bukserne for at holde sig varm, i begyndelsen opnår man en gevinst, da det er fyldt med belønning at give op, at opgive, denne totale opgivelse og benægtelse af sig selv (egoet) og sine ambitioner og motiver ud fra det frygtelige spændende projekt det altid er at være med i kampen for at dygtiggøre sig og kunne begå sig og få et lykkeligt liv med andre. EKIM lokker folk ind i sig selv og siger at omgivelserne, objektive forhold, og det frygtelige spændende i forbindelse med at man mestrer og forstår sig på omgivelserne, slet ikke eksisterer.

EKIM største bedrag er deres påstand om at alt er kærlighed, hvis dette var tilfældet, ville hjernen og bevidstheden slet ikke være udviklet, for om alt er fredeligt og er kærlighed, vi ville slet ikke have haft brug for vore sanser og et centralnervesystem. Menneskets fortid er som et jaget pattedyr der har måttet overleve ved at kæmpe og flygte og ved at samarbejde via sproglighed eller kommunikation, af den vej dukker vores store store hjerne op på scenen. At tro dette er et overstået stadie viser blot at man ikke forstår sublimering og kulturlivet og det komplekse samfundsliv og hvordan et menneske udvikler karakter og personlighed og erhverver sig uddannelse og stor dygtighed i forbindelse med at være en del heraf.

Er man bare lidt religionsfilosofisk skolet, kan man se alle de alvorlige fejl EKIM er behæftet med men også hvor forførende/tillokkende eller godt det altsammen lyder og hvorfor folk drages og bedrages.

Er man bare lidt inde i kristendommen ser man også at EKIM Jesus intet har at gøre med den historiske Jesus Kristus og hans mission og værk, men ikke mindst person, den han var.

EKIM Jesus fortæller, siger mere om hende kvinden der skrev end det siger noget om den historiske Jesus Kristus.


mange kærlige hilsner HansKrist.

Hej igen Hanskrist.

Ja, mit svar ret useriøst, men jeg synes selv det var meget sjovt, og det var også velment.

Jeg giver dig ret i alt det du skriver angående menneskets biologi og det vi kender til mennesket via naturvidenskaben, Hanskrist. Men nu er vi mennesker som jeg ser det mere end blot noget biologisk. Og for mig er det ikke nok at sige at, ja, sådan er vi skabt osv...

Hjernen som jeg forstår den nyere forskning, er som en computer. Den er programmeret til at tolke symboler sådan disse giver mening. En computer har ingen følelser eller tanker men "lever" i overenstemmelse med det som den er programmeret til. Den kan ikke bevæge sig udover det som den er "skabt" til. I en computer er der også forskellige områder som håndterer forskellige former for information. Vi kan sige at en computer er helt ren fra ny. Så er der det vi kalder for virus. Dette fænomen er skadeligt for en computers "sundhed". Så er der et program som bekæmper det vi kalder for en virus. Men en computer har ingen frygt, den er ikke bange for om den nu dør og ender på lossepladsen.

Som jeg ser det, så er det sindet(det metafysiske) som er årsag, og det vi kalder det fysiske er virkningen. En computer er virkningen, og det som har "skabt" computeren er årsag.

Hvis du har set filmen Matrix, så giver denne film et meget godt billede af hvad EKIM egentligt siger, Hanskrist.

Sindet er programmøren og det vi kalder mennesket udlever sindets ideer, ønsker og følelser. Sindet er for stort-set alle mennesker ubevidst. Mange forklare det med metaforen om isbjerget, hvor det kun er toppen vi ser.

Frygt er for mig en ide om at være adskilt fra Gud og være selv-skabende. Dette selv(egoet) erstatter så Guds kærlighed med forskellige former for nydelse som fremtræder i en eller anden form. Guds kærlighed er abstrakt og kan ikke begrænses til en eller anden form. Det er derfor at Jesus siger, at alt i sandheden er kærlighed. Den verden vi oplever hvor objekter kommer og går, ændre form, har forskellig mening, værdi, betydning osv, er en verden som afspejler det vores sind tror på, ønsker og begærer. Det vi mennesker oftes oplever er, at vi er adskilt fra det vi ønsker. Når vi for en kort stund har opnået en eller anden form for tilfredsstillelse, så oplever vi hurtigt igen en følelse af mangel. Det vi kalder spænding, det er en måde at opleve frygt på en kontrolleret måde. Intet galt i det, men den tilfredsstillelse vi opnår igennem dette er kun meget midlertidigt. Det samme gælder alle andre former for tilfredsstillelse som vi bruger kroppen til. På et dybere plan er det en flugt fra vores sind som indeholder frygten for Guds straf som egoet har opfundet. Egoet siger at vi har syndet og Gud er vred og vi skal bare se at komme væk i en fart. Vi flygter så ind i en verden hvor frygten er fortrængt og den verden vi ser er en projektion. I denne verden er alt omvendt. Objektet er årsag og subjektet er virkning. Vi er underlagt ydre omstændigheder og er magtesløse overfor de kræfter som hersker i denne verden(det vi kalder naturen). Det ene øjeblik sidder vi sikkert i vores sofa og ser fjernsyn, men vi ved aldrig hvornår der pludselig sker noget uventet som ender det vi kalder vores liv. Lidt ligesom med en computer. En virus kan trænge ind og ødelægge den. Den kan forebygge, forsvarsprogrammer, men den er aldrig helt sikker.

Vi mennesker forsøger at sikre os imod vores undergang konstant. Vi bygger og bygger og finder på nye og bedre måder for at beskytte kroppen. Vi tror at hvis bare vi beskytter kroppen og holder den "sund", så har vi da en god chance. Men vi tror at årsagen til det vi oplever er noget som er udefrakommende. Kroppen er hverken sund eller rask, ligesom en computer hverken er sund eller rask. En computer har ingen følelse af hvad det vil sige at være sund, rask eller syg. En computer er et objekt ligesom kroppen. Det er sindet som oplever hvad det vil sige at være sund, lykkelig, syg, bange, glad osv..

Det er et godt eksempel du giver med det at pisse i bukserne. For sådan er vores verden skruet sammen. Vi oplever en mangel, og dernæst forsøger vi så at opfylde det behov vi oplever vi har. Men vi forsøger altid at opfylde vores behov igennem en eller anden form, og formens verden er forgængelig, og derfor er vores oplevelse af at være fyldt op også midlertidig. Og igen, det er fordi formens verden(den fysiske verden) er en afspejling af ideen om at være adskilt fra Gud. Det eneste som kan fylde os er Guds kærlighed og den er ikke forgængelig, Hanskrist.

Hvis vi siger at det mennesker altid søger er, at føle sig elsket, accepteret og forbundet med det de oplever giver mening, så er vi er helt enige omkring det at følge ens motiver og ambitioner. Min ambition er at mærke Guds kærlighed, og det som motivere mig er at give den videre til mine sønner, mine medmennesker, mine omgivelser, verden og universet.

Jeg har prøvet på at forstå mig på mine omgivelser, men har fundet ud af, at mine omgivelser er projektioner fra mit eget sind, og hvis ikke jeg forstår dette, så kommer jeg aldrig til at forstå mine omgivelser. Det er lidt det samme som når du kigger dig i et spejl. Hvis ikke du forstår, at det du ser i spejlet er en projektion, så bliver du ved med at forsøge at ændre på spejlet når der er noget du er utilfreds med. Det hjælper ikke noget at forstå dit spejlbillede så længe du ikke forstår, at det du ser kommer fra dit eget sind. Hvis det du ser i spejlet ikke lige er som du gerne vil have det, så går du heller ikke hen til spejlet og forsøger at ændre på spejlet. Men det er det vi mennesker gør når vi forsøger at ændre på verden og andre mennesker. Når der er noget vi er utilfredse med, så giver vi ofte andre skylden og verden. Eller også er det vi siger at, ja, sådan er det jo bare, sådan er vi skabt og vi må se at få det bedste ud af det. Så "skaber" vi noget spænding i vores liv og kører lidt derudaf indtil vi finder ud af at vi indeni stadig ikke har det særlig godt.

Det mange mennesker nu fylder sig med er det vi kalder spiritualitet. Tænk positiv og sig at alt er kærlighed. Det er det du mener med det du skriver om EKIM, ik? Gå på de rigtige kurser, tænk spirituelt, spis spirituelt, gå spirituelt, gå i spirituelt tøj, følg et spirituelt menneske osv osv. De fleste mennesker tror at spiritualitet har noget at gøre med formen, deres adfærd, ord, begreber osv osv. De tror Gud går op i hvilket tøj de går i, hvad de siger, hvad de gør, hvem de er sammen med, hvad de spiser osv osv.

Gud er en tilstand hvor alt er ligeværdigt. Det er en tilstand som ikke kan opnås men erkendes som det du er og altid har været. Mange kæmper for at blive oplyst, eller opnå den ide de har om det mennesket kalder for nirvana eller Himlen, og bliver mere og mere frustreret fordi de forsøger at opnå noget som de allerede er. Det er egoet der altid forsøger at opnå noget, stræber efter at bliver bedre, kæmper for at nå målet osv osv.

Når vi oplever håbløshed og opgivenhed, så er det fordi vi forsøger at opnå noget som er umuligt. Det er umuligt at ændre på det du er. Her kan det bruges at sige, at sådan er vi skabt. Vores sind er skabt af Gud, og Sindet er eet. Forsøger Sindet at ændre på sig selv ved at lave et ego, så bevæger det sig ind i en drøm om håbløshed, afmagt, frustration, konflikt og kaos.

Alle mennesker har altid et motiv. Det vi gør er altid for at opnå noget. Enten gør vi det for at få noget, eller også for at komme af med noget. Vi vil gerne have andre menneskers anerkendelse, men vi vil ikke have deres had og vrede. Vi vil gerne give andre skylden, men vi vil ikke have deres skyld på os. Andre mennesker synder, men det gør jeg ikke. Hvis jeg synder gør jeg det ikke i så stort et omfang som andre mennesker. Jeg bestræber mig på ikke at synde, og jeg bestræber mig på at være et godt menneske. Jeg bestræber mig på at blive et bedre og bedre menneske. Hvis jeg bliver god nok, så kan det være at Gud tilgiver mig for alle mine synder. Jeg håber på at Gud tilgiver mig. Jeg er ikke helt sikker at jeg bliver tilgivet, men det er da et forsøg værd. Hvis bare jeg meditere nok, så skal jeg nok komme i Himlen eller finde frem til Nirvana. Det billede jeg har af mig selv, det vil jeg gerne gøre endnu bedre. Før i tiden var jeg ikke spirituel, men nu er jeg spirituel. Jeg læser masser af spirituelle bøger og lytter til spirituelle mennesker, og nu har jeg et billede af mig selv som er meget meget spirituelt. Men det kan blive endnu mere spirituelt. Jeg rejser til Tibet og og sidder i et kloster med Dalai Lama og mærker den guddommelige energi som er i dette kloster. Nu går jeg meget op i energier. Der er maskuline og feminine energier. Der er høj-energier og lav-energier. Nogen energier skal jeg undgå fordi det ikke er godt for min spirituelle udvikling. Jeg tager på en pilgrimsrejse og besøger hellige steder rundt omkring i verden. Mit billede er snart fuldendt. Men jeg forstår ikke at det blot er et billede. Så længe jeg ikke forstår at det blot er et billede eller et konstrueret selv, så længe render jeg rundt som en hund der jagter sin egen hale.

Jesus er ligeglad med om du kender til menneskets historie om ham. Det eneste han interessere sig for er, at han elsker dig og altid vil vejlede dig når du er bange og fortvivlet og beder ham om hjælp. Han er der altid i dit sind og opmuntre dig når du bliver træt og udmattet. Han opmuntre dig så du kan finde hvile og opleve at du ikke behøves at kæmpe mere. Han visker stille og roligt, at det er okay at gi slip og blot vende hjem til Gud hvor du er tryg og elsket. Han opmuntre dig så du kan tage alle dine brødre og søstre med dig, elske dem som dig selv og se at dem du troede var dine fjender i sandheden var dine venner. Han taler et sprog som dit hjerte kan forstå men som forstanden ikke kan forstå. Han taler til det i dig som kender sandheden. Han motiverer dig så du ikke længere flygter fra dig selv. Han hjælper dig med at konfrontere dine illusioner og se dem som det de er. Han stoler på at du følger ham, og han kender kun een vej, og den er fyldt med glæde, fred og kærlighed. Han har gået vejen forud for dig og fjernet alle forhindringer. Din tillid til ham vil vise dig, at de forhindringer du før måtte kæmpe for at overkomme - og gjorde dig træt og udmattet - blot var dine egne illusioner. Nu ser du klart og behøves ikke længere at kæmpe, men kan slappe af og nyde livet. Nu er der ingen bekymringer mere, intet du skal opnå, og du kan bruge alt din energi på at sprede kærlighed og glæde. Der er ingen anstrengelse i at sprede kærlighed og glæde. Det er som når du kigger på den klare himmel og ser stjernerne skinne så smukt. De anstrenger sig ikke, de skinner blot fordi det er det de gør.

Det er ikke så kompliceret, Hanskrist. Vi behøves ikke vide en masse om teologi og historie osv. Det eneste vi behøver gøre er, at følge vores hjerte. Det kan føles lidt anstrengende i starten, men når først der er kontakt, så går det meget meget nemt. Det er lidt som når du stiller ind på en radio. Når først du er inde på den rette frekvens, så er alt klart og tydeligt.

Håber mit svar var seriøst nok.

Kærligst Jan.

Ps. Og det er fint med sex og tantra, Hanskrist. Jeg er helt enig med dig i at det seksuelle er vigtigt at komme i kontakt med, fordi det ofte er forbundet med følelser som vi mennesker ikke så gerne vil konfronteres med. Det at dyrke sex eller tantra kan være en rigtig god måde at åbne op på. Mærke at det man måske har været bange for måske slet ikke er så farligt som man troede, ik. Eller blive bevidst om hvad det egentligt var man var bange for og så slippe det som måske har været en stor begrænsning.

Nu vil jeg i seng og drømme sødt. Tak for snakken Hanskrist, og drøm smukt.

Kære Arne.

Udtrykket nyde kan nok tolkes forskelligt, og det jeg mener med dette udtryk er, at det er en nydelse at føle sig elsket og elske. For mig er det ikke en passiv tilstand, men en tilstand hvor den rette adfærd/handling altid kommer til udtryk.

Lidt ligesom indenfor Buddhismen. Fra den rette tanke kommer der altid den rette handling. Det starter med tanken som kommer til udtryk i en eller anden form/handling. Hvis tanken ikke er kærlig, så er handlingen heller ikke kærlig. Men det er kun een selv som kan erkende om tanken er kærlig, og så blot lade handlingen udforme sig som den nu gør.

Jeg kan have en handling eller adfærd som nogen ville dømme eller tolke som værende ukærlig, men i mit sind er jeg helt fredelig og kærlig. Et godt eks er Jesus. Jesus var fuldt ud kærlig og fredelig, og dog så mange mennesker ham som en trussel. De dømte ham udfra deres egen frygtbaserede opfattelse.

Det er interessant at se hvor meget betydning og værdi vi ligger i vores handlinger og adfærd. Som jeg forstår det, så er det vigtigste i virkeligheden vores tanker og følelser. Fra denne verdens perspektiv ville det ikke se ud af meget hvis et menneske blot brugte sin tid på at sidde i stilhed og lytte til Gud. Vi kræver handling, og det gør vi fordi vi elsker at måle og veje alt. Hvad har du udrettet i dit liv? Hvor meget godt har du gjort for andre mennesker? Hvor mange kroppe har du redet? Hvor mange kroppe har du helbredt osv osv...

Jeg tror på at du gør ALT hvad du kan, Arne. Du er for mig et meget kærligt og venligt menneske. Og hvis bare du følger dit hjerte, så er der intet spildt.

Dine kærlige tanker er som ringe i vandet. Du VÆLGER at tænke kærligt og fredeligt, og ringene spreder sig helt automatisk. Din tanke er helt nok, for den er i kontakt med alt i universet.

Så når Tanken er fuldkommen, så er mennesket et symbol på denne tanke. Jesus var et symbol på Guds Kærlighed, men mennesket/kroppen er forgængelig. Så ideen om det fuldkomne menneske kan være et godt skridt på vejen ind til den fuldkomne Tanke.

Tak for dit svar, kære Arne.

Kærligst Jan.

Hey Jan,,, det bliver ikke et fyldestgørende svar, kun lige vil jeg påpege et forhold eller to.

Din brug af egoet er useriøst og har intet med psykiatriens, den vestlige videnskabelige psykologis brug af dette teoretiske term eller begreb. Så jeg køber ikke din og de nyreligiøses (teosoffernes) tale om egoet, den holder ikke.

Det syndige menneske er blevet erstattet af egoet hos jer, og som de indremissionske kunne tale i timervis om det syndige menneske, så kan I nyreligiøse tale i timervis, årevis, ja I kan skrive en million millard sider fortænkt sludder og filosofi blot man giver jer stikordet ego, og det vælter ud af jer med forbandelser om menneskets duelighed og dygtighedsstruktur egoet, kernen i vores bevidste personlighedsstruktur der har lært at forstå sig på sine omgivelser og de krav der forventes eller stilles herfra og på sig selv, sine drifter og behov.

Hvorfor er egoet (modet til at tænke selv og kritisk (Descartes og Kant's dannelsesideal)), mennesket og personligheden, så ringe (syndigt må det være) i jeres øjne?? I praler da ellers af at opfattelsen af at mennesket er syndigt skulle være forsvundet hos jer, men jeg skal da lige love for at der drives hetz imod egoet, mennesket og personligheden. Dette er stik modsat alt vi finder i forbindelse med Jesus i Nye Testamente. Jeg elsker folks ego og unikke individualitet og personlighed, denne forskellighed, diversitet og mangfoldighed og spraglethed der aldrig skal udslettes af noget alment eller abstrakt eller overvældes eller overløbes af noget guddommeligt. Kristendommens særkende er Guds ja til dette menneske, derfor er kristendommen så forskelligt fra østens religiøse retninger som vi kender i dag i teosofisk form som new age, hvor EKIM er en af de utallige afskygninger deraf.

I nyreligiøse har valgt jeres sludder om egoet ud fra østens religiøse ideale verdensbillede, om altet, Gud og kærlighed (som noget abstrakt hvilket det ikke er hos Jesus eller i kristendommen) og selvet's forhold til kosmos, atman til brahman. Heroverfor har jeg droppet et religiøst metafysisk verdensbillede og istedet for interesseret mig for de videnskabelige verdensbilleder indenfor psykiatri og psykologi og psykoanalysen, Freud og Jung og Erikson mfl. og Winniecott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy alt det der peger frem mod neuroaffektive udviklingspsykologi, hvor vi har Susan Hart i danmark som fremragende formidler.

Hvis man skal udtale sig om egoet som I nyreligiøse teosoffer i dag gør det, kræver det at man sluger jeres religiøse metafysiske verdensbillede og det kan jeg ikke med, derfor står jeg af når du udtaler og skriver om egoet, dogmatiserer om egoet og går amok i dine egobeskrivelser og jeg tænker i stedet for på hvilken forbandelse finder vi ikke her af mennesket, nøjagtig som de hellige der forbander det syndige menneske, der er ingen forskel. I siger nøjagtig det samme.

Din og jer nyreligiøse amatørpsykologers tale om egoet som en umoden infantil grænsepsykotisk projektionsmekanisme godtar jeg ikke, egoet er netop defineret som den personlighedens struktur der gør en ende på disse forhold. Som født på landet og haft en stor del af min opvækst i tilknytning til landbrug og så senere omkring konfirmationsalderen hvor min far bliver murermester at komme med ind over byggeriet, har jeg aldrig haft projektionstilbøjeligheder at slås med. Folk i disse stænder projicerer ikke, for det gør man ikke når man bruger hænderne fra morgen til aften, enten direkte eller med værktøj i hånden. Arbejder og hændernes brug medfører den nødvendige proportionalitet i bevidstheden der gør at vi ikke hverken idealiserer om virkeligheden eller laver et hav af projektioner om vores omgivelser. Psykisk syge og projektioner skyldes at kroppen (især hænderne) ikke er inddraget i personens liv, hvorved al energi stiger til hovedet på folk, og de bliver sindslige, rene bevidstheder eller ånder, uden krop og hænder og ben og fødder, uden sund, kernesund stabiliserende interaktion med omgivelserne, den konkrete fysiske virkelighed, der giver jordforbindelse og de rette proportioner i bevidsthedslivet. Den psykologi (dialektisk materialisme) vi skylder Marxismen mangler i ekim og i new age.





Din tale om sindet som et metafysisk slaraffenland godtar jeg ej heller (sindet er kropsligt (er et legeme) fysiologi og hjernekemi spiller afgørende ind og sindet har derfor sine begrænsninger og stærke grænser, er altså konkret, og har skift/forandringer og ophør, brud (virkeligheden bryder ind og byder sig til som begivenheder hvor vi kastes ud af vores sind (det ekimske barnlige modersind, som vi ikke pga seperationsangst kan klynge os til hele livet)), og nye begyndelser og skabelser, eller udkast kommer til, altså sindet er ikke en uendelig sikker substans vi kan rejse rundt i, holde badeferie i og boltre os i som vi lyster, isåfald er vi grænsepsykotiske (kort og godt sindet er ikke en evig sikker substans vi skal gemme os selv i, dette er demens og depression,, og det er her jeg siger at frygt er det bedste middel til at ophæve denne barnlige indstilling til tilværelsen også derfor Heidegger behandler frygt i sin eksistentialontologi)

og ligeledes din tale om kærligheden der er abstrakt godtar jeg selvfølgelig ikke da kristendommen er verdenskendt for at afvise dette forhold og påstå at kærligheden er konkret (derfor er kristendommens kærlighedens religion per se fordi den ikke abstrahere og gør kærligheden upersonlig). Og det siger sig selv jeg ikke gør dette, da jeg på en ene side er naturvidenskabelig orienteret såvidt psykiatri og psykologien og på den anden side er jeg kristen eksistentialistisk tænker der er gået stik imod østens religiøse verdensbillede, hvor vi i vest har Kristus som det nye jeg-legeme (ukrænkelige suveræne konkrete personlighed og unikke enestående menneske) eller moderne menneske i verden, hvor man altså tænker konkret om mennesket og ikke abstrakt, hvor mennesket bekræftes og bestyrkes. Så jeg har som Jesus intet had til mennesket eller egoet, for nøjagtig i Jesus giver Gud sit ja til mennesket og stiller sig på vores side imod jeres religiøse abstrakte ideer om kærligheden og mennesket.

Det er meget vigtig at forstå at kontinental europæisk filosofi og teologi (kristen eksistentialisme) er radikalt anderledes og forskelligt fra østens religiøse livsopfattelse som vi møder dette her i vesten via new age og EKIM fx. Og her står vi to på hver vores side.


Men til trods herfor er jeg bidt af yoga og meditation, mindfullness og dybdeafspændingsøvelser der fremmer flow og interaktionen mellem højre og venstre hjernehalvdel. Jeg går ikke af vejen for noget, selv ikke tantra om jeg bare havde en Hun-Tiger i reden. Og jeg læser også gerne i EKIM bogen når jeg står overfor den. Men jeg er ikke ukritisk bruger af disse strømninger, jeg er og bliver en moderne vesterlænding med min fulde forstands brug der eksperimenterer, analyserer og kritisk bruger disse metoder og terapier og reviderer dem konstant og kontekster og implementerer dem i naturvidenskabelig konstruktiv retning og ikke religiøs retning. Jeg og vi vesterlændinger mener der skal kunne føres bevis via eksperimenter der gentages og godtgør, tydeligt viser, at der er noget om snakken, tydeligt viser om disse metoder har en positiv konkret virkning vi mennesker kan have gavn af.



Du skriver Jan:



Jeg bliver knust når jeg læser magen til vrøvl. Af flere grunde,, for det første fordi "EKIM Jesus taler/siger" om noget er menneskets historie om ham, endda pure opdigt. Urevangeliet ligeså, et falsum, som EKIM Jesus der taler også er pure tankeopspind fra en person der er vokset op i Christian Science, hvorfor jeg også første gang jeg læste EKIM udbrød, jamen det er jo ren plagiat af Christian Science, som jeg kender særdeles godt.

Du kan da ikke udtale dig om Jesus hvis du ikke kender historien om Jesus, Jesus er jo ikke sådan et fantasifoster som du gør ham til, hvor du både kan sige alt om ham og lade ham sige alt. Inkarnationsbegivenheden som den opstandelsesbegivenhed Jesus Kristus den er, har intet at gøre med at nu har man Jesus her og der og alle vegne som en hyggelig nisse engel eller fantasifoster man i enhver situation kan trøste sig med. Hvorfor ikke interessere dig for hvad opstandelsesbegivenheden Kristus ind i verden betyder og hvordan dette tog sig ud som en politisk revolutionær bevægelse der mangedoblede menneskets intelligens (historien om Helligånden) men sgu da ikke øgede menneskets religiøsitet og overtro.

Hvis du Jan eller Michael konstant vil tage patent på ham Jesus, hvorfor helvede studerer I så ikke teologi eller kristendom før I begynder jeres omdigtninger og frie fantasihistorier. Moderne mennesker er gået amok i fri digtning om Jesus og kristendom.

Åh kære Gud tak fordi der findes højere læreranstalter og Universiteter i dette land, ellers tror jeg at jeg begik selvmord, hvis jeg skulle være overladt til Thomas's urevangelie, Esthers og Jans EKIM Jesus historier og Michaels udlægning af og forståelse af Jesus. Hvis man er så interesseret i digt og fantasi og ja projektioner, for det er vel i sidste ende noget man projicere ud i den Jesus man har hørt om via kristendommen, så skulle man skrive romaner og noveller og eventyr og digte i stedet for. Netop EKIM folket har ikke styr på projektionsmekanismerne. I projicerer jo netop jeres egne personlige indre ønske og fantasiforestillinger ud i Jesus. Jeg har ikke noget imod fantasifoster og arketyper og ånder og skytsånder eller engle, men for pokker hvorfor skal disse vores evner for forestilling og fantasi dog gå ud over Jesus Kristus, ham der gik dernede i mellemøsten for 2000 år siden., så vi ikke gider interesserer os for det Guds Rige og den Guds ånd og virkekraft han uløseligt bandt til sin egen person, liv, mission og værk og skæbne (død).

Jeg bliver tosset af at folk vil kloge i noget de ikke gider studere og undersøge. Men hvor de vælge den dovne løsning, lad os fantasere om det her i stedet for. Dette er åndelig dovenskab så det basker.

Hvis man har noget på hjertet man gerne vil sige og frem med, så skal man sgu da ikke misbruge Jesus som en taknemlig figur man kan hænge alt muligt op på, som du gør Jan og som Michael og Thomas gør.

Er man vild, ja ellevild med Jesus, så studer dog det man ved om ham og den bevægelse der opstod omkring hans person, nemlig kristendommen, der har en bekendelse Jesus der er Kristus Guds levende Søn. Hvad vil det sige at have denne bekendelse til en bestemt historisk mand.


Mange kærlige hilsner HansKrist.

Jeg håber jeg lever op til RoseMaries debat etik:


Findes i sin helhed her:



Det ovenfor skal ses i lyset af at det er den samme RoseMarie der skriver følgende:



Disse 2 kriterier skal lægge til grund for en vurdering af om jeg debat etisk er ude på et skråplan her med mit indlæg til dig Jan.

Hej Arne.

He he Arne, du skal da ikke holde dig tilbage, også selvom du måske oplever det lidt som "brok"

Hvis dette er dit udgangspunkt:

"Jeg ser ingen anden vej end at gøre sit bedste - og så håbe på at det ikke er alt for forkert"

så tror jeg på at du lever helt i overensstemmelse med din overbevisning her:

"Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg blev fast overbevist om, at jeg skal gøre alt, hvad jeg kan i aktiv kærlighed til verden.
Svigter jeg her, og nøjes med at nyde, så har jeg spildt mit liv!"

Beretningen om "Tempelrensningen" er et meget godt eksempel på det jeg skrev i mit forrige indlæg til dig, Arne. Vi dømmer og fortolker adfærden og tror så på at det vi opfatter/oplever er virkeligheden. Man kan sagtens vælte et bord og smide nogen ud af et tempel uden at være vred.

Hvad der er rigtig og forkert bygger vi mennesker på fortolkninger og domme som er helt i overensstemmelse med det vi tror på. Men det vi tror på er ofte ubevidst, og vi er så overbeviste om at vi har den korrekte opfattelse af hvordan tingene hænger sammen, eller vi er overbeviste om at det vi oplever er sandt. Når vi dømmer og tror på at vores dom er korrekt, så tror vi på at vi kan se helheden. Det vi dømmer er et fragment af helheden, og vores dom er en retfærdiggørelse af det vi tror på ubevidst.

Alle historier om Jesus, ja, alt hvad vi kalder historie, det er billeder i sindet som vores sind fortolker og dømmer så det giver mening udfra hvad vi tror på.

Du skriver:

"For eksempel, når man ser mennesker udnytte og skade andre mennesker, og når man ser mennesker skade deres omgivelser.

Hvad gør "det fuldkomne menneske" da?"

Det "fuldkomne menneske" tilgiver. Det vil sige, det fuldkomne menneske ser blot og dømmer ikke. På den måde åbenbares helheden(kærligheden), og udfra den tilstand kommer der en handling som er til gavn for helheden. Men dømmer du, så afviser du kærligheden og ønsker ikke at se helheden. Det er egoet som konstant dømmer, og i sin arrogance tror egoet på at det ved alt.

Jesus lyttede udelukkende til Gud, og den dom som kommer fra Gud er, at alt i sandheden er uskyldigt, elskeligt og helligt. Helligt betyder hel. Et sind som er helt, ser også en verden som er hel. Et sind som er splittet ser en verden som er fragmenteret.

En god måde at illustrere det på er:

Forestil dig menneskehedens historie som et billede. Dette billede er menneskets bevidsthed. Så snart sindet dømmer begrænses bevidstheden og kun et fragment af billedet kan ses. Eller måske bare tag hvilket som helst billede, og kig så på billedet og se hvad der sker når du dømmer noget på billedet. I det øjeblik du dømmer ser du kun det som du dømmer. Hvis du dømmer en del af billedet ser du kun denne del. Hvis din dom skal være korrekt, så skal den omfatte helheden. Så hvad er rigtigt og hvad er forkert hvis ikke man ser helheden?

Mennesket har forsøgt sig med det vi kalder moral og etik for ligesom at få styr på alt det kaos og konflikt vi oplever i denne verden. Men så længe vores udgangspunkt ikke er helheden, så længe vil intet af det vi gør virke. Hvis vi ønsker at opleve fred, glæde, kærlighed og samhørighed, så er der kun een måde at nærme sig denne oplevelse, og det er ved at erkende, at vi ikke kan se helheden og stoppe med at dømme.

Det vi kalder for intuition, det er i virkeligheden helheden som taler til os og igennem os. Helheden er fuldstændig udenfor vores kontrol. Når du lytter til din intuition slipper du kontrollen og dømmer intet. Din oplevelse af dig selv og verden ændre sig fuldstændig når først kontrollen slippes. Alt sker lige præcist som det skal ske.

Der var en som engang sagde, at den sande visdom er at forstå hvad du kan ændre på og hvad du ikke kan ændre på.

Du skriver:

"Hvordan skal kærligheden til verden og ens medmennsker udmøntes?

Aktiv kærlighed her rummer stor fare for fatale fejltagelser.

Det kunne friste til i stedet at læne sig passivt tilbage med kærlige tanker.

Men det gør "det fuldkomne menneske" efter min mening ikke"

Kærligheden begår ikke fejltagelser, Arne. En fejltagelse efter min opfattelse er at dømme et fragment og tro at man ser helheden.

Som jeg var inde på i mit forrige indlæg, så har mennesket det med at overvurdere handlinger og adfærd. Handlinger og adfærd er en virkning af hvad du føler og tænker. Mange mennesker er imod vold, forurening, krig osv osv, og de går aktivt ind for at stoppe det de er imod. Men de fleste mennesker opdager ikke at de er hykleriske. For i deres sind fordømmer de alle som ikke er med dem i deres sag. De er imod vold. Det er en måde at projicere sindets ubevidste skyldfølelse. Jeg er uskyldig og begår ikke vold. Det er Hitler som er den skyldige. Det er Saddam Hussein som er den skyldige. Det er min nabo som smider skræl på gaden. Det er regeringen i USA som er krigsliderlige. Det er præsterne som er syndige. Det er mine forældre som er skyld i at jeg render rundt og voldtager kvinder og børn. Det er samfundets skyld. Det er muslimernes skyld. Det er de kristne skyld. Det er egoets skyld. Det er Guds skyld. Det er din skyld. Det er min skyld. Skyld, skyld, skyld og skyld.

Sådan er menneskets verden. Den afspejler sindets tro på at det har syndet og er skyldig og fortjener straf.

Jesus og Buddha er symboler på det rette-sind hvor ideen om synd og skyld blot ses som en tåbelig ide som intet har at gøre med virkeligheden som Gud skaber den. At nærme sig det rette-sind kræver at alle ens domme bliver erkendt som falske. Når noget oprigtigt ses som falsk, så er det meget nemt at give slip på det.

Så det "fuldkomne menneske" lytter intuitivt til Gud, lader Guds kærlighed strømme igennem ens sind, og dømmer intet. Hvordan verden dømmer ens handlinger er fuldstændig ligegyldigt fra dette perspektiv.

Alt er så enkelt når vi stopper med at dømme, Arne. Så ved du altid hvad der er rigtig og forkert. Så ved du hvem du er og hvem din broder og søster er. Så ved du at Gud altid er hos dig og elsker dig fuldstændig ubetinget. Så ved du at du elsker dine brødre og søstre uden undtagelse. For de er i sandheden alle smukke engle i dit sind. Og når du ser dem som de i sandheden er, så kan du ikke længere dømme dem.

Kærlighed er ikke en passiv tilstand, Arne. Kærligheden udvider sig konstant, det er indbegrebet af skabelse. Men den er altid hel. Frygt er en passiv tilstand, for den er baseret på et ønske om at begrænse kærligheden, og ikke udvide den.

Vi gør vores bedste, ik

Kærligst Jan.