Fra DR2 i aften kl. 22. Beskrivelse fra programoversigten:

Har vi levet før? Da Eric er under to år gammel begynder han at tale om sit tidligere liv. Så detaljeret, at forældrene kan finde en person, der passer på oplysningerne. På University of Virginia har man nu undersøgt 2500 børn med minder om tidligere liv. Og dén forskning stiller alvorligt spørgsmålstegn ved om døden overhovedet eksisterer....

"Døden eksisterer ikke??? Fint! Så kan vi roligt fortsætte med at slå hinanden ihjel, for vi er slet ikke døde alligevel."

- Sikke en argumentation! Og sikke en konklusion! LOL

Din pointe ser jeg faktisk også som en af udsendelsens pointer, nemlig at vi ved ufatteligt lidt. - Om hjernen og bevidstheden blev det specificeret hen mod slutningen af udsendelsen. (Du nævner også andre ting).

Videnskabsmændene kender godt deres begrænsninger, videnskabens begrænsninger, metodernes begrænsningerne, begrebernes (f.eks. 'viden') differentieringer og begrænsninger.

- Det er små pseudovidenskabsmænd, ikke-akademikere, som gerne vil lege videnskabsmænd, der mener at vide en masse. De bruger ofte ordet 'videnskab' som et slagord, dog helt uden slagkraft.

Men i forhold til grundlæggende eksistentielle spørgsmål (såsom hvor kommer verden og naturlovene fra?) skal man da knibe begge øjne i for at undgå at se, at her kommer naturvidenskaben uhjælpelig til kort.


såsom hvor kommer verden og naturlovene fra


disse er ikke eksistentielle spørgsmål, men eventuelt videnskabsteoretiske overvejelser,, men det er netop ikke eksistentielle spørgsmål

enten er det en skrivefejl, eller en tanketorsk fra din side Arne eller også har du ikke styr over hvad der er eksistentielle spørgsmål og ikke eksistentielle spørgsmål.

Måske du skulle læse op på hvad eksistentialisme dækker over?


mange kærlige hilsner HansKrist.

Hej Arne,

Jeg er 100% enig med dig i dine betragtninger over videnskabens anvendelse og begrænsninger. Bare flere ville forstå det!

hey Arne,

stadig selv om vi undersøger dit første link,, så står der intet om det her forhold (1)* som bestemt ikke har at gøre med noget eksistentielt, og ja vi finder det jo ej heller i dit første link:


(1)*:
såsom hvor kommer verden og naturlovene fra


dette ovenfor er ikke eksistentielle spørgsmål, men videnskabsteoretiske overvejelser. Derfor finder du ej heller noget om "hvor kommer verden og naturlovene fra" i dit første interessante link.


Min eksistentialisme er Viktor Frankl; Medard Boss; Rollo May; Nicolas Berdyaev; (Heidegger; Jaspers og Sartre) Irwin Yalom; Emmy van Deurzen-Schmidt

og og, ja den første og den største, selve faderen til eksistentialismen Paulus og så Nietzsche,,,

og Kirkegaards eksistentialisme er alt for tomt, uden indhold, indholdsløst, der er intet kød på Kirkegaards eksistentialisme, der ender i paradoks tænkning (valg og afgørelse (her ser man virkelig hvor vægelsindet og dybt dybt neurotisk Kierkegaard er)) og så kommer vi ikke videre, men det gør vi med Paulus og ikke mindst med Nietzsche, her kommer der virkelig kød på og vi kommer dybt dybt ind i spiritualitet og kreativitetens væsen.

Kierkegaard har opdaget menneskets individualitet og så magter han ikke at sige mere herom, men Paulus har ikke bare opdaget dette forhold, han fylder på og fylder på og fortæller positivt herom, hvad det dækker over og hvordan det skal forstås, som Nietzsche også gør det. Kierkegaard har ingen former for Helliggørelse og han forstår ikke denne dimension, som de moderne lutherske og tidehverv heller ikke forstår denne dimension, ja ligefrem benægter den,, derfor er de så glade for Kierkegaard,, disse skingrer højtråbende tidehvervs folk af i dag, fordi Kierkegaard netop intet formår at sige om Helliggørelsen, han forstår slet ikke Paulus den gode Kierkegaard.

mvh HansKrist.