"Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund."
(Matthæus 4, 4)

"Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: "Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde," siger Herren. Men "hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved." Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode."
(Romerbrevet 12, 9-21)

jeg bøjer mig thomas,, der tog du alligevel røven på mig,,,

jeg aner nu pludselig ikke hvad jeg skal svare dig

din intelligens er alligevel højere end min, og det siger ikke så lidt "fnis"

Kærligst Hansi

"Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig."
(Lukas 6, 27-36)

"Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: "Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: "Du skal elske din næste som dig selv." Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde."
(Romberbrevet 13, 8-10)

ja Thomas sjovt nok vælger du nogle citater fra Paulus (også Alain Badiou der er militant erklæret ateist vælger de samme steder når han vil redegøre for Pauls etik (dog ud fra den uforklarige Kristusbegivenhed)) der er af principiel stor vigtighed når vi skal forstå om Paulus er i Kristi efterfølgelse og hvor nært Paulus står på Jesus (han er efter min mening nærmere Jesus end evangelieforfatterne, der i tid og teologi er rykket længere væk fra den historiske Jesus (og hans akopalyptiske guds rige virksomhed med udgydelsen af guds ånd og lovens opfyldelse i Kristus) ja som ikke formår i samme grad som Paulus at formidle den apokalyptiske Kristusvirkelighed, Kristi genopstandelsesvirkelighed eller Gudsrigets gennembrud, menneskesønnens spillerum og indtog i verden.

Evangelierne laver en historie og fortæller om noget, Paulus giver os sagen selv i en nøddeskal, hvordan tingene hænger sammen for hver enkelt af os. Hos Paulus får vi at vide hvad det vil sige at være i Kristus, hvordan livet her er i Gud, hvad det vil sige at være Guds børn med Guds ånd, Gudsrigets virkelighed i Kristus åbenbares os. Det bemærkelsesværdige er at det er menneskeligheden der spilles ind i Kristus, Guds Riget betyder at spillerummet for menneskelig kreativ udfoldelse øges, det er friheden og ånden fra Gud i Kristus til hvert enkelt af os. Livets ånds love i Kristus frigør mennesket, så det ved egen kraft skyldende et plus på kontoen, et overskud (modsat lovreligion (Loven som overjeget))formår at gøre godt i verden, imod næsten, det er ikke noget der bliver mennesket påduttet fra oven, udefra, fra traditionen. Kun mennesket i Gud, og det menneskelige i Gud, menneskets fødsel i Gud (som også er Guds fødsel i vores liv), kan frigøre os.

Også psykoanalysen og psykiatrien er enig med Paulus, mennesket skal have det godt, forløses så det magter at være i overensstemmelse med livets ånds love, før det formår at gøre godt, virker kreativ og næstekærlig i verden, været til gavn og opbyggelse for næsten. Menneskets retfærdighed er altså ikke noget vi opnår ved at følge en lov og derfor en efterfølgende belønning, men er livets ånds love vi har direkte og suverænt fra Gud i Kristus. Derfor er Kristus lovens opfyldelse, og forbliver vi under loven, nægter vi at ta imod Kristus, skal vi også dømmes af loven. Sådan arbejder psykiateren med psykofarmaka og psykoanalysen med terapi, man begynder netop ikke at sige til mennesket at det skal gøre sådan og sådan, opføre sig sådan og sådan, men man genopretter mennesket, helbreder mennesket, og giver mennesket igen adgang til Livets træ i midten af haven (cor; hjertet) livets ånds love og funktioner udenom påduttet moral, den opdragelse der netop har knækket os, dødet os og afskåret os fra vores kreative spontanitet og intelligens.

Dramaet omkring kundskabens træ om godt og ondt, hvor vi adskilles fra det livets træ der ellers står centralt, er i psykoanalysen den ødipale konflikt og senere ubevidste kompleks, hvor overjeget, loven og lovene (traditionernes normer og regler mmm er internaliseret) kulturens byrde, rammer barnet i forbindelse med at det må forlade lystprincippet (narcissisme og omnipotente forestillinger men også harmoni, lystprincippet og en verden der hænger sammen) til fordel for den barske virkelighed og dens realiteter, som er at far og mor, kæmper en sej kamp her i verden for at få tingene til at hænge sammen. Livet som blommen i et æg skal før eller siden være slut, vi kan ikke forblive hængende i mors skørter og denne trygge kærlige hjemmets tilværelse.

Paulus, Freud og psykiatrien har stort set samme løsning på dette dilemma som ingen mennesker går fri af. Det er muligt som voksne at blive som børn igen (få fat i de præødipale lystprincipper (livets ånds love, blive indpodet i livets træ igen, nemlig Kristus)), uden at blive barnlige og uden at miste vores forstand, ja tværtimod. Dette er lateraliseringen, hvor mennesket både har realitetsprincippet (real jeget) med sig, at kunne kende forskel på ydre og indre (jeg og ikke jeg) men på samme tid have lystprincippet, lystjeget og harmonien med livets ånds love med sig. Altså et skønt og lykkeligt, sundt liv hvor vi lever i overensstemmelse med lystprincippet, hvor vi også magter realiteterne, at skaffe os husly (bygge boliger), skaffe os brændsel til opvarmning af vore boliger, skaffe os tøj og føde og tage os af skolingen af hver ny generation mmm.

Det bemærkelsesværdige ved Paulus som religionsstifter (Pauls evangelium om Jesus Kristus) er at han sætter tænkningen i trav sammen med troen, og at han tror på at mennesket kan finde tilbage til det tabte paradis (vi som voksne kan blive som børn igen så vi ikke bliver barnlige og religiøse (Rubæk og Esther og Serotonin der ikke kan skelne ydre fra indre, sind fra realiteter)), den præødipale harmoni og lyst og helbred, sundhed, enhed og helhed, hvor realiteterne ikke behøver skabe en neurose, som han mener loven og bogstavstro, bibelfundamentalisme, skaber, der døder mennesket og afskærer det fra livets ånds love (Rom 7 og 8 især).

Paulus denne gigant i vestens tilblivelse, han har ikke bare noget at sige om det vi i dag forstår ved terapi, psykologi og psykiatri, han har også en masse at sige om sociopolitiske forhold, men også om en lang række andre forhold, blandt andet om kreativitetens psykologi, personlighedsdannelsen og karakterdannelsen i forbindelse med at vi har åndens nye liv, er forløste i Kristus til livets ånds love, altså den kristne spiritualitet, hvor friheden og ånden direkte fra Gud (overjeget, venstre hjernehalvdel) gør at vi er fri af loven og er blevet autonome i den sammenhæng, os selv i den sammenhæng. Modet til at tænke selv, som Kant krævede nøjagtig i Pauli ånd, Kristi ånd.

Grundet disse forhold hos Paulus kom vesten til at se så meget anderledes ud end østen, hvis religioner, ikke kunne indarbejde tænkningen (tænk bare på jmp/Michael og østens religiøse monistiske jegopfattelse, hvor mennesket, egoet, realjeget, tænkningen skal gå til grunde i det omnipotente præødipale jeg, og hvor man resignerer som et ikke tænkende og viljessvag barn, altså ender i barnlighed, og ikke som en voksen magter at blive barn igen. Et forhold Jung har gjort meget ud af. Takktet være jeg-legemet, Kristus, i vesten, bliver der den store forskel på øst og vest. Mennesket, egoet, skal ikke opløses i Gud, det ubevidste, i kosmos, i naturen (primærprosessernes oceaniske følelseshav), men mennesket, egoet, hvert individ er enestående, unikt og aldrig set før, og er ikke et middel, trin (reinkarnationstanken), på vej imod en gylden fremtid, men er et mål i sig selv (Kant), derfor opstandelseslivet Kristus. Biologi der kun tænker på slægten og ikke på individet, som psykiatri eksistentialisme og kristendom gør, denne videnskab siger at mennesket, det enkelte individ, er for intet at regne, som også reinkanationstanken siger det samme, det enkelte historiske unikke individ, er blot et step, middel, på vej mod noget større. Føj siger Berdyaev til disse tanker og derfor siger han også at kristendommen ikke er kold og ligeglad, men kærlighedens religion, fordi her får det enkelte historiske individ unik hellig og ukrænkelig stor betydning, fordi mennesket ikke kun kan anskues som en del af noget, kosmos eller naturen, biologien eksempelvis, men mennesket er en ukrænkelig helhed hvorfor kosmos, naturen er blot en del af os i Kristus.

Eksistentialisme er utænkelig i østen og i buddhismen, kun kristendommen har i sig kim og anlæg til eksistentialismen, for kun her er friheden og individet (egoet/mennesket) blevet tilkendt en guddommelig/suveræn status. At jeg betyder noget og er lige overfor Gud er det bemærkelsesværdige i kristendommen. Dette er Kristusmysteriet og et opgør med østens religioner og reinkarnationstankerne og den tanke at mennesket er en lille lort ved siden af Gud og i det store spil. Kristendommen er som Berdyaev siger det, kærlighedens religion per se.

Det guddommelige hos mennesket er at det er fri af Gud og kreativ skabende i Kristus (Gud Søn princippet i treenigheden). Dette er en lang, laaaaang snak, det er indgangen til livet i Gud, den trinitariske virkelighed og Gudsforståelse som vi finder den i Kristendommen, men det vil føre for vidt at komme ind på denne her.

mange kærlige hilsner HansKrist.

"Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje."
(Matthæus 7, 1-5)

"Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær."
(Romerbrevet 13, 12-14)

hey Thomas nu har du fat i et meget centralt sted for Heideggers tidsforstålse, som han har fra Paulus, prøv om du kan finde de andre steder hos Paulus der støtter op om og videre bekræfter det citat du lige har bragt

mange kærlige hilsner HansKrist.

"Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse."
(Lukas 14, 12-14)

"Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre."
(Første Korintherbrev 10, 24)

"Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig."
(Matthæus 6, 1-4)

"Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet."
(Første Korintherbrev 13, 1-3)

Enten har du ikke forsøgt Thomas, for det er ihvertfald, dømt ud fra de citater du har bragt, ikke lykkedes dig at finde et eneste nyt sted hvorfra Heidegger henter sin tidsforståelse hos Paulus.

Nu kan jeg så spørger alle jer andre debattører, kan I, for for Thomas er det ikke lykkedes.

"Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær."
(Romerbrevet 13, 12-14)

Her er et af de steder Heidegger bygger sin tidsforståelse op på som han præsenterer den i "Væren og Tid". Men der er som sagt andre steder fra corpus Paulus hvor Heidegger har ladet sig inspirere desangående, er der nogle af jer andre debattører der kan finde et sted mere, nu Thomas ikke har magtet opgaven.

Andre end Heidegger der har ladet sig inspirere af Pauls historiske tidsforståelse er Berdyaev og Tillich, men der er mange andre. Det er også i denne eskatologiske historiske tidsopfattelse at lighederne mellem Paulus og Marx bliver helt indlysende, men jo også forskellene.

hilsen Hanskrist.

PS:

men ros skal du have Thomas, for alle de citater du finder frem af Paulus er også dem jeg i årevis har bidt mærke i.

"Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være."
(Matthæus 6, 19-21)

"Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt."
(Første Korintherbrev 13, 4-7)

"Der er sagt til de gamle: 'Du må ikke sværge falsk,' og: 'Du skal holde, hvad du har svoret Herren.' Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde."
(Matthæus 5, 33-37)

"Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden."
(Første Korintherbrev 13, 13)

"Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes."
(Matthæus 12, 34-37)

"Vær vågne, stå fast i troen, vær mandige og stærke! Alting hos jer skal ske i kærlighed."
(Første Korintherbrev 16, 13-14)

"Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent."
(Markus 7, 20-23)

"Vi volder ikke anstød med noget som helst, for at tjenesten ikke skal komme i vanry, men anbefaler os selv som Guds tjenere på alle måder: ved stor udholdenhed under trængsler, nød, angst, pinsler, fængsel, uro, møje og besvær, søvnløse nætter og sult, ved retsindighed, kundskab, tålmodighed, mildhed, ved Helligånden og ved oprigtig kærlighed, ved sandfærdig tale, ved Guds kraft, ved at bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar, under ære og vanære, under spot og lovord, som vildledere og dog sandfærdige, som ukendte og dog velkendte, som døende, og se, vi lever, som tugtede, men ikke pint til døde, som bedrøvede, dog altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt."
(Andet Korintherbrev 6, 3-10)

"Vær vågne, stå fast i troen, vær mandige og stærke!

her var lidt,,, Vær vågne

men stadig vil jeg nok sige at det går lidt trægt for dig, forståelsen er ikke go,,, alle de andre kopi citater har intet med Heideggers tidsforståelse at gøre. Og et par super vigtige steder er det ikke lykkedes dig at finde. Du rager som en blind og som sagt blinde høns finder også indimellem et guldkorn; så jeg har ingen beviser for at det ikke er tilfældigt at du er snublet over "Vær Vågne!"

dumpet, ja desværre du dumper, et stort hoved er ingen garanti for intelligens og ej heller skak stormester evnerne.

mvh HansKrist

"Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!"
(Matthæus 7, 13-14)

"Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: "Du skal elske din næste som dig selv." Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt! Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven. Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige. Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden."
(Galaterbrevet 5, 13-26)

"Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon."
(Matthæus 6, 24)

"Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op."
(Galaterbrevet 6, 7-9)

"Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift."
(Matthæus 6, 25-34)

"I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige. Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem!"
(Efeserbrevet 5, 1-7)

Da kom Peter til ham og spurgte: "Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?" Jesus svarede ham: "Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange."
(Matthæus 18, 21-22)

"Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!"
(Kolossenserbrevet 3, 1-17)

"Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder."
(Matthæus 18, 23-35)

"Hold fred med hinanden. Vi formaner jer, brødre, vejled dem, der ikke lever ordentligt, trøst de ængstelige, tag jer af de svage, vær langmodige med alle. Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men stræb altid efter at gøre det gode mod hinanden og mod alle. Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. Udsluk ikke Ånden, ringeagt ikke profetisk tale. Prøv alt, hold fast ved det gode, hold jer fra det onde i enhver skikkelse!"
(Første Thessalonikerbrev 5, 13-22)

Det står nu klart, at selv ikke de mest hjerte-orienterede af Paulus ord når Jesu ord til sokkeholderne.

Det er nu min pligt at lave en tråd med kun Jesu ord.