Noget, der har ligget mig på sinde i mange år, er at vidne om Jesu lære, der er fjernt fra den mere gængse religiøse idolisering af manden.

Jeg vil vidne med Jesu egne ord. En gang imellem vil jeg knytte nogle kommentarer til.

Jeg vil kun svare på seriøse indlæg, ikke personangreb og deslige.

problemet for dig som alle andre er at vi ikke har Jesu ord

urmenighederne er ej heller en lære ud fra Jesu ord, men en social politisk begivenhed i verden hvor et nyt rige, altså en ny virkelighed (mellemmmenneskelig virkelighed), bindes til Jesus, og bryder igennem, med bekendelsen til Jesus som Kristus.

der er meget mere på spil end indlæring, det er en total forvandling af alle mennesker der er i Kristus, det er en hel ny måde at være til på i verden, og ikke ud fra læring, indlæring.

Alt forandres, forholdet til selvet (én selv), forholdet til Gud (Ånden (intelligensen og erkendelsen (overjeget)), forholdet til vore medmennesker og forholdet til myndighederne, de verdslige og de religiøse gejstlige og forholdet til filosofi og visdom (den græske diskurs). Dette kan ikke læres eller indøves, det er en social politisk radikal begivenhed i hvert enkelt menneskes liv.

Dette har intet at gøre med at evangelie forfattere begynder at skrive om Jesus og lader ham tale teologisk som kirken ønsker det. Vi har derfor ikke Jesu ord, men vi kan finde Jesus bagved disse teologiske biografier, hvis vi tænker urmenighederne med (den social politiske virkelighed) og deres liv og tro findes gengivet hos Paulus.

Evangelierne har aldrig været biografier som vi i dag opfatter biografier, ej heller sådan var de tænkt at skulle være, de er en litterær genre.

Derfor er den social politiske Kristusbegivenhed for den enkelte troende også hvad det drejer sig om. Begivenheden Jesus der er Kristus og genopstanden, ikke jeg lever længere men Kristus lever i mig og er mit nye liv og virker mægtig i mig i kraft af Gud, er kernen. Hvis det ikke er i kraft af Gud (Ånden, bevidstheden (hjernen)) er det altsammen ligemeget.

I forbindelse med begivenheden Kristus (Christ event) der adskilles mennesket fra sig selv og fra Gud. Det er friheden og ånden fra os selv, fra Gud, i Kristus. Moderne psykofarmaka forsøger den samme adskillelse og frihed og øget initiativ og kreativt virke. Kun det man er adskilt fra kan man i sandhed forholde sig til, også derfor selv-forholdet (forholdet til os selv som natur) og Guds-forholdet (forholdet til os selv som erkendende vidende intelligent tænkende væsen) først opstår som noget frit givet mennesket i og med Kristus, begivenheden Kristus, Jesus der er Kristus.

Hvis man ikke er fri af overjeget (Gud (det ubevidste)) da kan man ej heller forholde sig til overjeget (Gud).

Kristusbegivenheden er den decentrering af menneskets bevidsthed, ja det er en excentrisk nyskabelse af mennesket.

Mennesket er ikke et naturligt centreret individ, men excentrisk emanciperet sat i forbindelse med en social politisk kulturel åndelig begivenhed (jeg overjeg problematik og konflikt i vores liv, hvor ødipuskomplekset spiller en afgørende rolle). Kristusbegivenheden er den omvendte ødipus-kompleks og dermed tegn på et yderst vellykket psykoanalytisk forløb, som Rom 7 - 8 beskriver så flot. Og jeg er enig med Paulus og Freud, det ophæver ikke neurosen, kulturens byrde, konflikten og adskillelsen, men det øger lateraliseringen og hyperkompleksiteten af vores psykiske åndelige evner og ressourcer og det gør at vi kan forandre vores biologi, ved at vi ikke længere er natur, men kan relatere og manipulere vores natur og biologi, altså kultivere. Mennesket har natur, men er ikke natur, dette er den frihedens subjektmetafysik der begynder med Pauls evangelium om Jesus Kristus og som dem omkring Kant og Hegel kalder for det moderne individs fødsel. Også det vi forstår ved at mennesket er et historisk skabende/kreativ individ. Marx er højdepunktet og det nærmest vi kan komme på Paulus og dersom Marxismen havde været en revolution der skulle have foregået i Kristus, det ville ikke have endt totalitært med mord på millioner af især bønder og andre der ikke rettede ind, men dette er jo også kun delvis Marx's skyld. Socialdemokratiet er det nærmeste vi kommer Paulus og urkristendommen.

Jesu ord og bud er ikke møntet på noget religiøst (åndeligt og bevidsthedsmæssigt for sig selv), men er politisk handling. Derfor skal man også finde den politiske dagsorden i dag og deltage der og ikke læser Jesu ord, men forstå hvad det vil sige at tilhøre urmenighederne.

At læse og studere Jesu ord (som slet ikke er Jesu ord (ham Jesus der er Kristus)) og dyrke disse ord, smage på dem og drikke dem, er at være så langt væk fra urmenighedernes virkelighed, Kristus-virkeligheden, som man overhovedet kan være. Det er religiøs sentimental grænsepsykotisk opium for det politisk set (og neurobiologisk; psykoanalytisk) ubegavede individ, der endnu ikke er vågnet op til den foreliggende konkrete politiske virkelighed. Det er falsk idealisme, og borgerlighed, falsk overbygning, falsk bevidsthed, nemlig en grænsepsykotisk idealistisk praksis, nøjagtig det modsatte af hvad Jesus og urmenighederne stod for.

er det dig HansKrist?

er det dig der skriver til Thomas?

ja jeg skriver til denne unge mand der sover og som ikke tør sig selv, som ethvert misbrug og afhænighed er subjetkafkald eller selvudslettelse, enten er det alkolhol eller også er det Jesus ord der skal drikkes og udslette og alkoholisere individet, der ikke magter at vågne op og bære sig selv, være ansvarlig.

Det er netop den form for visdom og religiøsitet som Thomas dyrker, som Jesus og Paulus gjorde radikalt op med.

fremragende tale du anonyme mand

med selvforholdet (menneskets forhold til sig selv) mener jeg ikke dette at være sig/mig selv, det har jeg opgivet som falsk monisme for lang tid siden, nemlig er mennesket sammensat af ånd/kultur og natur, hvorfor der på et tidspunkt indbygges vertikalt fra oven (fra kulturen af, ud af ordet, sproglighed og tænkning) eller vi rammes af en dramatisk begivenhed skelsættende neurosebegivenhed (individ overfor samfund) ødipuskomplekset, som bliver til en dynamisk kreativ dualisme og hyperkompleksitet og mangedobling af vores evner, en øget latenstid, en øget periode for mennesket at lære i og uddanne sig.

Denne adskillelse vores biologi og natur (konflikten mellem jeget (jeget repræsentere id'et) og overjeget (overjeget repræsentere kulturen eller samfundets interesse eller magthaverne)) kan blive så voldsom at det ender i psykoser, men med en vellykket hyperkompleksitet og lateralisering, vi har det moderne individ.

Rom 7 - 8 er Pauls løsningsforslag til konflikten eller kulturens byrde, neurosen (lateraliseringen og sprogliggørelsen (at alt i vores liv kan vokaliseres og dermed identificeres og bevidstgøres og vi af den vej rekursivt kan forandre vores egen biologi, kultivere os selv og mangedoble øge vores menale og åndelige evner (en lateralisering og hyperkompleksitet), såvel som vores fysiske evner)) i vores liv.

Neurosen er en frihedens psykopatologi.

nu bliver jeg stønnet væk af en utilfreds bibliotekar,,

øv øv,, han gider ikke se mig sidde her time efter time, ved en af de der stå computer, der altid skal være fri til søgning i bibliotekets database

mine indlæg måske en kende mere joyce forvirrede (Nietzsche aforisme forvirrede), da jeg ikke kan sidde derhjemme med den nødvendige inkubationstid. Mine abstinens indlæg fordi jeg ikke har computer derhjemme.

sorry folks

Kære Hanskrist,

Jesu ord må genkendes i hjertet. Deres værdi og deres sandhed er Åndens næring til sjælen. Troen på Jesus, når han prædiker, hvad Gud har talt til ham, gør fri.

Lad da dem, der har ører, høre!

Kan de der ingen ører har række hånden op, det ville jo være synd hvis de gik glib af de "bevingede" gudeord, vi der ikke tror på ordene har proppet høreværnet godt fast, så vi undgår forureningen.

Desuden er der vist ingen der har optaget ordene på vinylskiver, ja ikke engang på stenskiver er de nedhuggede, de er kun et rent fantasibluff, ude af takt med virkeligheden, kan muligvis hjælpe "tabte" sjæle der intet selvstændigt liv har, men sidder fast i hængedynget.

"Kan de der ingen ører har række hånden op"

Åh, menneske! Lad de, der ingen ører har, men et hjerte, der slår, række hånden op. Lad deres ører folde sig ud.

Lad de, der siger 'ja', men ikke gør, gå hvorhen de vil. Men lad de, der siger 'nej', men af hjertet drives mod Gud, gå ind i Himmeriget.

"Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?" De svarede: "Den første." Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham."
(Matthæus 21, 28-32)

Treram, du er den første søn. Dette er blevet fortalt dig før med andre ord, nu er det blevet fortalt dig med Jesu ord. En oprigtig mand har drukket af sandheden; et 'ja' er et 'ja', og et 'nej' er et 'nej' i din mund. Og lad det være sådan til din frelse.

Kære Thomas,
Du kommer hele tiden ind på min lystavle, så derfor dette til dig:

Mon du kender Brian D. McLaren: Det hemmelige budskab - en udforskning af sandheden, der kan forandre alt. ??

Måske Arne også ville have interesse af at læse denne bog, som har gjort et stort indtryk på mig.

Fra bogens bagside citeres:

"Hvad nu, hvis Jesus ikke kom til jorden for at stifte en ny religion - men for at opvække en politisk, social, religiøs, økonomisk og åndelig revolution med det formål at skabe en ny verden?
"
Forfatteren er præst, men kritisk overfor de skriftkloge, som har så mange ord, men som ikke fatter, at Guds Rige ér her, lige så snart man sætter sig for (i al sin uformåenhed) at gøre det, Jesus ville have os til at gøre. ...

K.h.
Zenia/Esther

hej Arne,
Det ved jeg godt. Hvis du ikke kender bogen, kan jeg anbefale den, idet den i hvert fald for mig har været en øjenåbner netop når det handler om forståelser omkring bl.a. Jesus´ samtid ... om hvorfor Han valgte at tale i lignelser ... men også meget omkring tiden dengang og nu ... Forfatteren taler om "Guds drøm for mennesket på Jorden" = Guds Riget. ... Der er også en tolkning af Johannes Åbenbaring, som falder i god jord hos mig. ...
Jeg har lånt bogen efter rimelig kort ventetid på biblioteket, men ellers kan den købes på Boedals forlag. (Og det bliver jeg nok nødt til at gøre

hej igen fra esther.

Kære Zenia,

Hvor er jeg glad for at høre fra dig. Jeg troede, at jeg havde ødelagt enhver kontakt med dig, fordi jeg for nogen tid tilbage greb kommunikationen forkert an. Jeg har stadig samme mission: At vidne om Jesus og Jesu ord. Dette indebærer stadig, at jeg må tale religion imod, men hvor er det vigtigt, at ånden efterleves i denne kommunikation. Jeg vil ikke tale dårligt om enkeltpersoner, og jeg vil lade ethvert personangreb prelle af og i hjertet ønske min moddebattør det bedste.

...Som sagt er jeg meget glad for at høre fra dig! - Tak for dine venlige ord

Jeg kender ikke den bog, du nævner, og jeg vil derfor låne den ved lejlighed.

Jeg glæder mig afsindigt over dine afsluttende ord - at vi i al vor uformåenhed bestræber os på at gøre, hvad Jesus ønsker, at vi gør. Tak for dem!

Jeg tror, at vi i al vor uformåenhed vil opleve en ny styrke og kraft, hvis vi som gren sidder på det træ, hvis saft rummer den Højeste Næring, Den Åndelige Føde.

"Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple."
(Johannes 15, 1-8)