Flertallet at dem, som stemte i Irland, stemte nej til noget, som de ikke anede ret meget om. Flere har tilkendegivet, at de stemte nej, fordi de blev forced til at tage stilling til noget, de ikke mente at have blot en kinamands chance for at forstå.
Prøv at læse den traktat, som irerne stemte om, og de fleste vil stå af, som jeg gjorde – endda efter hjælp fra en som har fulgt dens tilblivelse.
Det nærmer sig politisk perversion at sende det traktatforslag til folkeafstemning.
En folkeafstemning har kun mening, når der er tale om at tage stilling til mere alment menneskelige, moralske, politisk klare og velformulerede spørgsmål.
HUSK: Ved et valg afgiver man sin stemme til et parti eller en person, hvis holdninger og integritet, man har tillid til.
Dette er essensen af systemet med et repræsentativt demokrati.
Pas på dette system! Det bliver mere og mere en nødvendighed for demokratiets beståen.
Til gengæld skal vi uden ophør kræve, at vore repræsentanter har den politiske habitus og integritet, som vi formodede, da vi afgav vor stemme.