På disse debatsider har vi til ulidelighed set pensioneret dyrlæge Arne Thomsen stædigt stille sit spørgsmål om, "hvorfor verden ER?". Det er for ham blevet et mantra, som han bruger til at mane fornuft og rationalisme i jorden, og "afsløre" videnskabens uformåen i essentielle spørgsmål.
Det bruger han så videre til et forsvar for troen (i princippet på hvadsomhelst), og nedgør samtidig al rationel tænkning og fornuft og dens ateistiske udøvere, som efter hans mening lever et "indskrænket" liv i forhold til de troende. Har han nu ret i det?
Til at begynde med kan vi konstatere, at Arnes argumentation ikke adskiller sig fra argumentationen hos andre troende, og i princippet også dækker troen på alfer, nisser, spøgelser, numerologi, det flyvende spaghetti monster og andre menneskelige forestillinger. Det drejer sig hver gang om opfundne fantasifulde forklaringer på årsagerne til konstaterbare begivenheder og verdens eksistens.
Overfor dette står så rationelle ateister som Einstein og Bohr m.fl. som efter Arnes mening altså lever et "fattigere" intellektuelt liv end en troende fra f.eks. Jehovas Vidner eller en ikontilbeder. Ifølge Arne udelukker deres fornuft og rationalitet, at de kan have stærke følelsesmæssige oplevelser og nyde kunst med samme intensitet som en religiøst troende. Jeg vil overlade det til den intelligente læser at vurdere gyldigheden af Arnes ræsonnement.
Ganske vist er Arne akademiker qua sin veterinære uddannelse, men det indebærer ikke nødvendigvis en forståelse af moderne videnskab, dens arbejdsmetoder og dens begrænsninger og fremtidige muligheder. Her er Arne ikke bedre stillet end andre læsere af populærvidenskabelige fremstillinger. Det pirrer hans fantasi, men har ikke givet ham den dybere forståelse, som et fagstudium medfører.
Jeg vil gerne vove den påstand, at Arne ikke selv forstår det spørgsmål, han stiller. Det kræver nemlig både indsigt i epistemologi, sprogvidenskab, psykologi, kosmologi og højenergifysik at give et fyldestgørende svar på spørgsmålet, og hidtil har Arne kun demonstreret en mangel på viden om disse fag. Når et svar på spørgsmålet vil være meningsløst for Arne, bliver selve spørgsmålet meningsløst.
Det eneste rationelle almene svar på Arnes spørgsmål har jeg givet i overskriften til denne debat. Det er en aksiomatisk konstatering i lighed med så mange andre, vi mennesker tager udgangspunkt i, fordi vi deler en erfaring, som ikke er til at komme udenom.
Der kan gives andre svar, men forståelsen af dem kræver indsigt i de ovennævnte videnskaber, som Arne altså ikke har vist kendskab til, og hans afsky for rationel tænkning vil formentlig for altid udelukke ham fra forståelse af disse svar.
Et mere jordnært spørgsmål, man kunne stille, er:
Hvorfor ER denne debat. Det kan jeg til gengæld give et meningsfuldt svar på. Da Peter og jeg tog initiativ til at starte denne debatportal, var det i protest mod den censur, som foregik og stadig foregår på Kristeligt Dagblad's debatter. Vi ønskede at skabe et forum, hvor de eneste indskrænkninger i ytringsfriheden var dem, som loven omfatter, og det holder Peter stadig i hævd.
Vi var selvfølgelig klare over, at en så stor frihedsgrad ville virke tiltrækkende på kværulanter, missionærer og på de uundgåelige debatterrorister, men planen var at isolere dem på sider adskilt fra de debattører, der ønskede at udvide deres horisont gennem udveksling af erfaringer på en lang række fagområder. Det lod sig desværre ikke gøre med det tilgængelige design.
Derfor har debatten naturligt nok udviklet sig til et verbalt hundeslagsmål om tro kontra ikke-tro, hvor alle andre emner bliver druknet i missionsvirksomhed fra mennesker, som kun vil anvende debatten som talerør for deres snævre og urokkelige livsopfattelse. Meningspaver kan man ikke lære meget af, og derfor søger mennesker med et åbent livssyn som jeg andre steder hen, hvor debatten er mere seriøs og fagligt velfunderet.
Men jeg er forsat tilhænger af, at både kværulanter og anonyme smædeskrivere skal have et fristed, hvor de kan muntre sig med at nedgøre og belyve alle, der ikke deler deres tro. Det er hvad jeg selv forstår ved åndelig fattigdom.
Hvis tro overhovedet skal have en berettigelse, må det være, at den hos nogle medfører en øget tolerance overfor andre mennesker og holdninger. Sådanne troende er der heldigvis også nogle af på denne debat, og de har min fulde sympati.
Mvh
Ole Bjørn