Verden ER?

Indsendt af: Arne Thomsen

Verden ER? - 04/03/2013 10:11


Verden eksisterer - det er de fleste af os enige om - og dog - det er ikke ualmindeligt at hævde, at verden er en illusion (klik), som når Peter Lund Madsen i linket skriver:
Citat:
Alting er en illusion. Hvor ofte hører vi ikke disse ord. Og så er de oven i købet sande. Vores virkelighed ER en illusion. Intet andet. Intet levende væsen vil nogensinde komme til at kende sandheden om virkeligheden. Det eneste, vi kender til virkeligheden, er, hvad hjernen fortæller os. Hvad hjernen finder på. Og hjernen ved kun, hvad den får at vide fra de sanser, der betjener den.
Jeg hæfter mig ved påstanden: Intet levende væsen vil nogensinde komme til at kende sandheden om virkeligheden.

Men hvad nu, hvis verden slet ikke eksisterer?
Det er vi ikke i stand til at forestille os, vil jeg hævde - og forøger jeg, bli'r jeg svimmel - for hvis verden ikke er, er der jo end ikke nogen forestilling om, at verden ikke er.

Næsten alle religioner opererer med en eksisterende verden, som er skabt, og som forklaring på skabelsen bruger man for det meste begrebet Gud - som imidlertid unddrager sig såvel forståelse som præcisering, hvilket får mange til at hævde, at begrebet er en illusion.

Den verden, som naturvidenskaben ser, har en fortid, et punktformigt univers, der "eksploderede" - og som fortsat udvider sig - vistnok endda accelererende - men hvor dette univers kommer fra, er der ikke klarhed over.

Universets årsag - Gud - eller kald det, hvad du vil - ligger hen i det uvisse - og det samme gør Universets eksistens.

Det eneste, jeg ved, er at jeg oplever verden, som noget jeg selv er en (meget lille) del af, og som - øjeblik efter øjeblik - er det absolut største af alt.

Det er derfor jeg ikke kan finde et bedre ord end Mirakel smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Verden ER? - 04/03/2013 11:14

Ja det var sørme et interessant spm: hvis ikke verden eksisterer, kan så ikke den universelle gud få eksistensberettigelse - var det sådan du havde forestillet dig hypotesen, hva' Arne? ;))

mvh
Simon

Indsendt af: Hanskrist

Re: Verden ER? - 04/03/2013 12:47

Hej arne,

det er en kendt sag at jeg ikke kan følge dig i dine betragtninger her (astrofysik) omkring Gud (som Skaberen) eller begrebet Gud Skaber og dets forståelse, mening og symbolske mythologiske betydning. Vi to har krydset klinger så ofte før desangående denne diskurs du igen åbner, her på trosfrihed og på religionsdebatten har vi gjort det.

Selv om Karl Barth opfattes som neo ortodoks (en moderne forholdsvis rettroende dogmatisk tænker (min oversættelse)) så siger han at 1. trosartikel intet har at gøre med at vi tror på at Gud (den Gud vi kristne tror på og har en bekendelse til som Gud Skaber) har skabt verden eller universet på et bestemt tidspunkt (dag, øjeblik) i fortiden og dermed blive årsag til verden/universet. Det betyder at den Gud Fader Skaber (1. trosartikel) som vi tror på, har en trosbekendelse til, at vi med ham tilhører nøjagtig den samme skaberkraft som er i universet, som universet er gennemsyret af (de fysiske love) og i biologien (evolutionen, de biologiske love). Altså ved at tro på Gud Fader Skaber, sætter vi ikke os selv udenfor universet og dets dynamik udvikling, de fysiske love, og vi sætter ej heller os selv udenfor evolutionen, de biologiske lovmæssigheder og den biologiske udvikling; men vi har vores plads her, vores ophav er her at finde ("self and world" er uløseligt forbundne for altid som Tillich påpeger det; og mennesket er ikke blot i verden, men har verden, kosmos i sig, det er et mikrokosmisk væsen), hvor kommer vi fra (Fader Skaber Ophav) spørgsmålet får et historisk udviklingsmæssigt svar (hvilket astrofysikken og evolutionsteorien også har kunnet redegøre for godt et par tusinder år efter at 1. Mosebog er skrevet).

Men husk vores Gudsbekendelse er en trinitarisk trosbekendelse, vi tror på Gud Fader (skabelsen (historien (Guds (den gud vi tror på) historie med os))); på Gud Søn (mennesket (Gud-mennesket (transcendental man (1)*, Adam Kadman))) og Gud Helligånden (ånden (Guds Ånd contra vores betingede ånd)).

(1)*:

transcendental man stands outside the division into subject and object and, therefore, all the theories which are derived from knowledge of the object can tell us nothing about him. Berdyaev.


Jeg påpeger disse forhold fordi jeg finder at du arne altid fortaber dig i en Gudsforståelse der skal kædes sammen med universets skabelse; Gud som universets årsag og ingen af de teologer jeg beskæftiger mig med har skubbet Gud så langt væk fra sig og ud i en ren astrofysisk diskurs. Kun især bibelfundamentalister og rettroende muslimer og en større del af new age, har Gud skubbet så langt ud af deres liv i "astrofysisk uvedkommende'hed", fra vores nærværende åndelige spirituelle liv, fra Kristus som værende den ny skabelse og ny væren, åndens nye liv og nærvær, Kristus som bærer af den ny skabelse, ny væren, ind i verden; åndens ekstatiske nærvær i vores liv, i og med og ved Kristus som den historiske sandhedsindstiftende begivenhed vi er loyale, tro overfor.
For mig at se søger du Gud i "det", noget diffust og udifferentieret etwas noget (som om du her kredser og har din opmærksomhed, dine tanker); som om du ikke har et personligt forhold gennem Kristus til Gud, og med ham, Sønnen, Kristus, en Åndens ny liv, virkelighed og væren der på emergent vis formår at manifestere sig i vores personlige liv og bevidsthed og ånd, gennem Helligånden (Guds Ånd). I den sammenhæng vil jeg gerne du igen besinder dig på din ikon oplevelse, eller erfaring, hvad var det dog den ville fortælle dig? Havde det noget at gøre med astrofysiske spekulationer som "Gud - universets årsag" ?. Var det ikke et personligt møde et og andet sted???

Jeg har et link til et tidligere indlæg jeg har skrevet (01/26/10 01:04 PM) om hvordan vi skal forstå Guds Ord som skabende i 1. Mosebog. Findes her:

http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/topics/8695/4/ATEISTER_OG_BIBELEN.html


Jeg vil slutte med et Berdyaev citat:

Citat:
Existence is not essence, it is not substance, it is a free act (creative acts are acts of freedom). Existentia takes supremacy over essentia (her kommer vi til at tænke på Sartre's uovertrufne berømte udsagn: "man's essence is his existence"). From this point of view existential philosophy is akin to every philosophy of action and philosophies of freedom. In Kant the sphere of freedom is in actual fact Existenz: but he did not make this clear himself. Existenz in its depth is freedom. This is to be seen both in Jaspers, who allied himself with Kant, and again in Sartre who has very little in common with him. The events which take place in the existential sphere lie outside any causal sequence. It is only in the sphere of objectification that the causal link exists. It cannot, therefore, be said, for example, that God is the cause of the world. There can be no causal relations between God and man (meontisk kreativ årsagsløs frihed taler Berdyaev om). There is nothing which God determines. God is not a power "outside" and "above". Berdyaev.

mange kærlige hilsner HansKrist.
Indsendt af: Anonym

Re: Verden ER? - 04/03/2013 14:28

Interessant emne Arne det her om, hvorvidt verden ER?

Jeg tænker lidt over, at hvis det nu er sådan, at den verden, vi kender og altid i vor tid her på jorden har kendt, "bare" er til som et slags redskab for vor Ånd eller Sjæl, om du vil - eller m.a.o. det, vi her forholder os til som værende virkelighed kun er det så længe, det tjener sit formål, som måske kunne være et - hele tiden gentaget spørgsmål om, inden enhver handling at vælge mellem Ego´ets metode eller Helligåndens/Jesu´ måde at gøre tingene på?

Måske var Jesus dér, hvor Han intet Ego besad - og var som sådan i sand Virkelighed. ... Mens vi andre stadig bøvler rundt i vores opfattelse af virkeligheden. smiler

Er det sådan? Tja, så kan jeg egentlig godt tænke om den verden, vi anser som virkelig, at den er = en illusion. smiler

m.v.h.
Zenia
Indsendt af: Hanskrist

Re: Verden ER? - 04/03/2013 14:57

Hej Esther og Arne:

Her kommer en vigtig hovedpointe i kristendommen, med Paulus (1)* og Tillich, hvor vi må sande:

det er vigtig at forstå at Jesus i eksistentiel forstand var sandt menneske med ego, med lidenskab, behov og begær med mere, altså fuldt ud lige så menneskeligt som alle os andre, levende under eksistens vilkår (2)*, men det er også i og med og ved ham som Kristus (Jesus som Kristus) at Gud åbenbarer sig i historien og Guds Ånd (almindeligvis betegnet som Helligånden) bæres ind i verden som den nye skabelse, den ny væren, Åndens nye liv at vandre i og som Åndens (Helligåndens eller Guds Ånds) ekstatiske nærvær i vores liv; det liv der betegnes af Paulus som vores "væren i Kristus" eller "i Kristus væren" (i den sammenhæng A Schweitzer siger at kristendommens essens er Kristusmystikken), og det gælder nu om at Kristus vinder skikkelse i hver af os, at vi iklæder os Kristus, og Kristus bliver alt i alle, hvormed Gudsriget kommer.

Tillich skriver:

Citat:
Det er på høje tid, vi afskaffer den teologiske uvane at rette et moralsk indigneret angreb mod alle gloser, hvor stavelsen "jeg" eller "selv" optræder. Selve den moralske indignation ville ikke eksistere uden et centralt subjekt og en ontologisk affirmation.

Den teologiske påstand om, at ethvert menneskes sjæl er af uendelig betydning, er en konsekvens af jegets ontologiske affirmation som netop dette udelelige, uerstattelige jeg. Det kan kaldes "mod til at være sig selv".
Jeget er et jeg, alene fordi det har en verden, et kosmos, som det hører til, og som det samtidig er forskelligt fra. Jeget og verden vekselvirker; det samme gør individualisering og participation.



(1)*:

Citat:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


i citatet ovenfor er det vigtig at holde sig for øje, at self referer til ego, og hverken noget højere eller guddommeligt selv, men netop vores "ego eksistentialitet", Jesus som sandt menneske under eksistensens vilkår.


(2)*:

Citat:
"Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite (3)*, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real.""





(3)*:


Citat:
denne form for Kristusmystik finder vi udtrykt hos Goethe; Hölderlin; Novalis; Eichendorff; Nietzsche, George og Rilke siger Tillich



Men ingen formår at sige det smukkere end William Blake:

Citat:
To see a world in a grain of sand,
And a heaven in a wild flower,
Hold infinity in the palm of your hand,
And eternity in an hour.






Dette her er ikke et indlæg for at rakke EKIM ned, men et indlæg der skal påpege at vi med EKIM bevæger os over i noget der er for kristendommen fremmede ideer og tanker, åndsretninger og strømninger.

Dette er meget vigtig at vide, også derfor at EKIM, ikke kan bruges som undervisning i teologi eller kristendom, da dens "lære" ikke er gedigen kristen tankegods og virkeligheds opfattelse. Ikke dermed nødvendigvis sagt et ondt ord om EKIM, blot må kristendommen ikke udvandes af EKIM's lære og mister sin kant, og særegne religionshistoriske position.

mange kærlige hilsner HansKrist.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Verden ER? - 04/03/2013 15:12

Hej Hanskrist.

Jeg ville ønske, jeg en dag fik et mere klart billede af din livsanskuelse - som du jo synes at dele med en række af dig hyppigt nævnte forfattere - men jeg må erkende, at jeg ikke har det.

F.x. citerer du Berdyaev for ordene:
Citat:
It cannot, therefore, be said, for example, that God is the cause of the world.
Og i det link til, hvad du tidligere selv har skrevet, læser jeg:
Citat:
Den kristne skabelsesberetning har aldrig været noget med at Gud i astrofysisk forstand skaber verden, universet (stjerner planeter, inkl jorden), eller evolutionsbiologisk skaber en krokodille som en krodille, en ko som en ko, og så videre hver art som de er; men det er alene hvornår denne refleksivitet når frem til menneskets bevidsthed, hvor vi kan reflektere over os selv (altså bliver selvbevidste), og bliver bevidste om arterne, ko, hest, og naturen som kosmos, jorden, himmel og universet.
Jeg tvivler selvfølgelig ikke på, at dette er din - og andres - overbevisning, men jeg ville - som sagt - ønske, at jeg havde et mere klart billede deraf.

Umiddelbart ser det ud for mig som om, du gør mennesket til universtes centrum.

For mig er menneskeheden (og mit eget lille jeg) snarere en næsten totalt ubetydelig lille bitte del af verden, men dog trods alt at være dét, det fylder mig med fryd, taknemmelighed - og kærlighed.

Men sådan er det vel; for nogle er jordbær det rette - og for andre er det melon - og det behøver vel ikke at være irriterende blinker

P.S.: For ikke så mange år siden, da jeg mediterede (kan man vel kalde det, men jeg oplevede det snarere som kommunikerede) foran "min" Kristus Ikon på toppen af det lille bjerg i den subtropiske urskov, førte det mig til at forkaste alle dogmer - også dogmerne om Jesus Kristus.
Det gjorde mig totalt forvirret - men det fik mig ikke til at tvivle på, at det er det rigtige - for mig blinker

P.P.S.: Når du skriver:
Citat:
Det betyder at den Gud Fader Skaber (1. trosartikel) som vi tror på, har en trosbekendelse til, at vi med ham tilhører nøjagtig den samme skaberkraft som er i universet, som universet er gennemsyret af (de fysiske love) og i biologien (evolutionen, de biologiske love). Altså ved at tro på Gud Fader Skaber, sætter vi ikke os selv udenfor universet og dets dynamik udvikling, de fysiske love, og vi sætter ej heller os selv udenfor evolutionen, de biologiske lovmæssigheder og den biologiske udvikling; men vi har vores plads her, vores ophav er her at finde ("self and world" er uløseligt forbundne for altid som Tillich påpeger det; og mennesket er ikke blot i verden, men har verden, kosmos i sig, det er et mikrokosmisk væsen), hvor kommer vi fra (Fader Skaber Ophav) spørgsmålet får et historisk udviklingsmæssigt svar (hvilket astrofysikken og evolutionsteorien også har kunnet redegøre for godt et par tusinder år efter at 1. Mosebog er skrevet).
så må jeg erkende, at jeg ikke forstår dig.

"Sætte sig selv udenfor universet"?
For mig tværtimod!

En "skaberkraft som er i universet" (og vel også før universet?) - jo - men "ham"?!

Dér "hopper kæden af" for mig blinker

Men det kan jeg leve med - jeg har jo Nu'ets mirakel - og det er alt rigeligt for mig smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Verden ER? - 04/03/2013 15:27

Hej Hanskrist - og Zenia.

Når du skriver:
Citat:
- bevæger os over i noget der er for kristendommen fremmede ideer og tanker, åndsretninger og strømninger.
så er det for mig vigtigt at gøre netop dét.

Jeg vil ikke nøjes med at anerkende en enkelt opfattelse af verden, men vil - så vidt det er muligt for mig - være åben for alle menneskelige erkendelser blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Verden ER? - 04/03/2013 15:53

Hej Zenia.

Du skriver:
Citat:
Måske var Jesus dér, hvor Han intet Ego besad - og var som sådan i sand Virkelighed. ... Mens vi andre stadig bøvler rundt i vores opfattelse af virkeligheden. smiler
Det får mig til at fortsætte tankegangen: Måske var Siddharta Gautama (klik) også dér blinker

Hans årsagskæde (klik) viser, synes jeg, hvor primitivt mit aktuelle livssyn er - følelser, livstørst, klyngen sig til - og lige nu, for mig, også lykkefølelse smiler

Men jeg er jo også kun 79 år blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Verden ER? - 04/03/2013 16:04

Hej Arne,

Jamen - lykkefølelse skal man da ikke kimse af - det er da bare dejligt. smiler

m.v.h.
Zenia
Indsendt af: Anonym

Re: Verden ER? - 05/09/2013 11:16

A pro pos det med at være:

Fornylig var der én, som sagde:

"Du ér ikke dine tanker - du ér din Sjæl"

Jeg filosoferer lidt over sammenhængen her - for der må da være én?

Er det ikke sådan, at jeg skal lægge vægt på, hvad jeg tænker ... og helst være positiv ... og er det ikke netop for at "lutre min Sjæl?"

Nok et tema at meditere lidt over, tænker jeg. smiler

m.v.h.
Zenia
Indsendt af: Hanskrist

Re: Verden ER? - 05/09/2013 12:59

tanken og væren er forbundne og betinger gensidigt hinanden; en opfattelse der er den bærende konstruktion i den heideggerske ontologi og eksitential ontologiske undersøgelser

nemlig er det den måde vi er til på i verden, vores væremåde, væren til (dasein) der er grundlaget for at vi forholder os og har orienterende og erkendende evner i forhold til verden, det værende

det er det empiriske subjekt der som det faktisk eksisterende subjekt der i sin frie fakticitet og væremåde, måde at være til på i verden, der gør at vi pr natur forholder os orienterende og tænkende til verden og ja til os selv, vores egen tilværelse og ja væren også

så dette at tænke, bruge hovedet, er ikke noget kunstigt der er kommet til med skolen og moderne kulturliv og civilisation, det har at gøre med naturen i hovedet og hovedet i naturen eller at bevidstheden ikke er uden for verden og at verden ikke er uden for bevidstheden

sproget er det hus vi bor i og ikke kan falde ud af og det betinger og befordrer vores tænkning på samme naturlige måde som tyngdekraften gør at vi har vores gang på jorden



det receptive sanselige overfor det værende og det aktive spontane intentionale tænkende og manipulerende, undersøgende, element i forhold til det værende, hører uløseligt sammen, derfor er en muldvarp blind fx, den har ingen interesser (inter esser; intet mellemværende (udestående det værende) hvor synet ville have betydning for dens overlevelse); så det receptive sanselige er altid nøje afstemt vores overlevelses behov og interesser stammende herfra overfor det værende, som altså bestemmer vores måde at være aktive, vores frie fakticitet, i verden væren, måde at være til på i verden; så at kunne huske hvor og hvordan man i verden får sine behov opfyldt og at kunne viderebringe dette til sine medmennesker, sprogligheden, bliver det der kendetegner mennesket, og ja big brain, den store pande, forhjernen bliver vores stærkeste våben i overlevelseskampen, svarende til rovdyrenes klør og skarpe tænder


så at tænke, at forholde sig forstående erkendende og orienterende i vores måde at være til på, er lige så naturligt som at trække vejret, som vores åndedrag, som at vi drager ånde, som vores naturlige lungefunktion

at tænke er for mig den naturligste ting i verden

og som tyngdekraften der skal overvindes giver mig stærke ben, således medfører den disciplin det er at bruge sproget korrekt (retorikken og logikken) at jeg får stærke muskler mellem ørerne til at lytte med, høre med, altså tænke med


det er denne muskel mellem ørerne som michael og simone gerne vil slippe for at bruge, da de blot vil være til i ren empirisk sanselighed og æstetik for den andens vedkommende (den vulgære tidsløse NU -tids modus overfor det værende), men hvad får man i længden ud af ikke at ville bruge hovedet til det den er bedst til, nemlig at tænke med, det vil vi få at se om føje år, på frugterne skal nemlig de to herre kendes og bedømmes. Vi kan også bedømme ud fra 2003 og til nu 2013, hvem er kommet videre og hvem står og hopper på nøjagtig samme sted og siger det samme igen igen, det gør simone og michael, der er intet nyt sket overhovedet for deres vedkommende,

nå spøg til side :-)

mange kærlige hilsner HansKrist
Indsendt af: Anonym

Re: Verden ER? - 05/09/2013 13:37

Tak Hanskrist for responsen - men hvor er det lige, at forbindelsen mellem tanke og sjæl befinder sig.?

Har du mon en fornemmelse af det?

Er vores Sjæl en ren, uforanderlig størrelse fra begyndelsen til enden ... eller er den mon påvirkelig af f. eks. tankens kraft og energi?

Dét mediterer jeg videre på. smiler

m.v.h.
Zenia
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Verden ER? - 05/09/2013 13:37

Hej Hanskrist.

Du udtaler dig om noget, der - set med mine øjne - er yderst væsentligt - men jeg fatter, rent ud sagt, ikke en skid af ord fra dig, som disse:
Citat:
det er det empiriske subjekt der som det faktisk eksisterende subjekt der i sin frie fakticitet og væremåde, måde at være til på i verden, der gør at vi pr natur forholder os orienterende og tænkende til verden og ja til os selv, vores egen tilværelse og ja væren også

For min skyld må du gerne påstå, at jeg er dum - men jeg er bange for, at vi er ganske mange, der er dumme - hvis ikke det er alle os andre.

Dette er ikke en kritik af dine udtalelser - blot en påpegning af, at du - mener jeg - er ret så uforståelig.

Bekymrer det dig slet ikke?

Og hvis du med dine udtalelser mener, at det væsentlige for os mennesker er at orientere sig og at tænke, så mener jeg, der er noget på den anden side af disse "nødvendigheder": at være.

Det er her, jeg synes, jeg ser menneskets virkelige storhed blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Verden ER? - 05/09/2013 14:14

"det er det empiriske subjekt der som det faktisk eksisterende subjekt der i sin frie fakticitet og væremåde".

- Han forsøger at forklare, at sanseerfaringerne er forudsætningen for menneskets evne til at bevidne sin eksistens. Han snubler bare i sproget, fordi han gerne vil fremstå intellektuel.

"Og hvis du med dine udtalelser mener, at det væsentlige for os mennesker er at orientere sig og at tænke, så mener jeg, der er noget på den anden side af disse "nødvendigheder": at være".

- Noget ka' rigtignok sagtens være til uden evnen til tænkning, det ser vi jo adskillige eksempler på, men forudsætningen for at skabe beskrivelser af livet, kræver nu engang en tænksom hjerne - med lidt fornemmelse for situationen ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Verden ER? - 05/09/2013 14:55

simon skriver (og kløjs i det igen):

Citat:
Han forsøger at forklare, at sanseerfaringerne er forudsætningen for menneskets evne til at bevidne sin eksistens.
simon citat slut


igen misforstår du pointerne hos Heidegger, som da du sagde at det var det værende Heidegger udelukkende var optaget af


du har aldrig læst Heidegger simone, aldrig studeret Heidegger, glemmer ej heller at du sagde det mest interessante ved Rüdinger Safranski var det historisk biografiske materiale, ja selvfølgelig er det dette for dig, der ikke magter at forstå Heideggers filosofi, der overhovedet ikke så meget som til en begyndelse magter at få skovlen under Heideggers filosofi, du har ikke engang fattet det mest principielle og hvad vi, eftertiden, har at takke Heidegger for,,



og deri har vi forklaringen på hvorfor vi fra din side ikke endnu har hørt to sammenhængende ord om Heideggers filosofi og at du i 10 år ikke en eneste gang har redegjort for hvori jeg vrøvler og misforstår Heidegger


fordi du når du drikker kaffe og ryger og nyder dine cigaretter har en forgiftet apperceptions illusion kørende om at du er filosof, læs, tænkende, så betyder dette ikke at du kan tilegne dig filosofi uden at studere filosofi, du er og bliver en intellektuel dovendyr der lever i falske illusioner og drømme om at du er filosofisk kompetent, man er ikke filosof fordi man sætter sig ned og her reflekterende ryger og drikke kaffe, man skal have noget at tænke på, og det har du ikke, du sejler i æstetisk dekadence og en vulgær tidsløs Nu -tids opfattelse, modus for det værende, som du netop tar fejl af i din kredsen omkring som det viser sig for dig i den uegentlige tidsløse NU tids dimension, og ja korrekt, her kan du og michael mødes

Indsendt af: Anonym

Re: Verden ER? - 05/09/2013 17:00


Kommer vist til at præcisere mit spørgsmål nærmere:

For år tilbage kan jeg huske, at jeg læste en bog af Søren Dreier: Løft dig en himmel. ...

Som jeg husker det, konkluderede forfatteren, at formålet med at inkarnere her på jorden er, at vi bør bruge livet til at forædle vore menneskelige og humanitære egenskaber, sådan at vi ... når vi skal herfra får adgang til en højere himmel?

Igen som jeg husker det, talte han om, at der skulle eksistere 7 himle i alt, og at livets skole kunne føre til, at man rykkede højere op?

Hvis det er sådan, det er, må Sjælen, som jo er det eneste, der fortsætter efter, at kroppen ikke kan længere, jo virkelig påvirkes?

Overfor står påstanden om, at Sjælen er evig, ren og upåvirkelig?

Skulle det sidste være tilfældet, kan jeg ikke rigtig se formålet med at blive udstyret med en krop og få et liv på planeten Jorden?


Tankefulde hilsner -
Zenia
Indsendt af: Anonym

Re: Verden ER? - 05/09/2013 17:09



Grundtvig sagde det sådan i 2. vers af: Løft dig sjæl på lysets vinge:

"
I Begyndelsen fra oven
Ordet lød, og Lyset blev,
Sand Oplysning, det er Loven,
Som Guds egen Finger skrev;
Hvor sig spreder Lys i Ord,
Der er altid hellig Jord,
Naar med Lyst vi det annamme,
Da er Skolen Livets Amme!
"
Hjertegribende smukt, finder jeg.

m.v.h.
Zenia

Indsendt af: treram

Re: Verden ER? - 06/09/2013 07:19

Hej Zenia.
Hvem siger at vi overhovedet har en själ? det må väre et förste spörgsmål, det siges at själen er noget meget personlig og er noget der ikke kan tages fra os, själen er noget guddommeligt, så derfor har ateister muligvis ingen själ, själen får også skylden til at bl.a.fornuften findes i os, at vi har en helt personlig fremtoning.

Det at själen lever videre når kroppen dör, mener jeg er noget overtroisk sludder og der findes selvfölgelig ingen beviser på dette, hvis man da ikke tror på mennesker der kan tale med afdöde mennesker, hvordan de så ellers får forbindelse til disses själe blandt mia. af döde. Måske de benytter sig af internettet, der sker sagerne jo megahurtigt.

Indsendt af: Anonym

Re: Verden ER? - 06/09/2013 09:34

Indsendt af: treram
Hej Zenia.
Hvem siger at vi overhovedet har en själ? det må väre et förste spörgsmål, det siges at själen er noget meget personlig og er noget der ikke kan tages fra os, själen er noget guddommeligt, så derfor har ateister muligvis ingen själ, själen får også skylden til at bl.a.fornuften findes i os, at vi har en helt personlig fremtoning.

Det at själen lever videre når kroppen dör, mener jeg er noget overtroisk sludder og der findes selvfölgelig ingen beviser på dette, hvis man da ikke tror på mennesker der kan tale med afdöde mennesker, hvordan de så ellers får forbindelse til disses själe blandt mia. af döde. Måske de benytter sig af internettet, der sker sagerne jo megahurtigt.



Godmor´n Treram:
Hvordan mon man skelner mellem tro og overtro? Er det udtryk for en tro, når ateister hævder ikke at være i besiddelse af en Sjæl? Eller er det mon overtro?

En nær veninde af mig, som "taler med de afdøde" har ofte sagt, at internettet er det rene vand i forhold til dét, man kan og gør på 1. ste sal. ...

Alt vel - god week-end
zenia smiler
Indsendt af: treram

Re: Verden ER? - 07/09/2013 17:46

Hej Zenia.
Jeg fik en märkelig tanke imorges, muligvis vil du kalde den helt skör,men her er den så:
Når man får alzheimers, er det et tegn på at själen er ved at forlade een, diagnosen tyder jo netop på at man helt mister enhver form for fornuft og kan ikke genkende nogen, selv ikke sig selv.
Ikke fordi jeg tror på at vi er i besidelse af en själ, den er jo heller ikke synlig på nogen måde, men for dem der tror det, kunne det väre det der sker,ok det slog bare ned i mig.
Og jeg har ikke drukket noget stärkere end Cola.

Go weekend også til dig.

Indsendt af: Anonym

Re: Verden ER? - 08/09/2013 16:14

Hej Treram:

Måske har din skytsengel lige hvisket dig noget i øret i morges. smiler

Det kan jo kun blive et spørgsmål om TRO og endnu ikke VIDEN, og allerede af den bemærkning vil du se, at jeg er helt på bølgelængde med din engel her. smiler

Hav det så bra i det høje Nord

m.v.h. Zenia
Indsendt af: ABC

Re: Verden ER? - 06/07/2019 22:25

Hej Gerth

Det virker lidt langt ude, men det skal du ikke være ked af, for jeg er meget længere ude ler skulle vi ikke snart finde sammen og drikke nogle øller blinker

https://www.youtube.com/watch?v=t2NgsJrrAyM

Namaste