Gud?

Gud?
Vorherre bevar´s, siger ateisterne - nåh nej det ka' de jo (heller) ikke sige - men alligevel slipper ingen af os vel egentlig uden om spørgsmålet: Hvad skal man tro? - på alle de områder, hvor vi intet ved.

Eller skal man fuldstændig afholde sig fra at tro noget som helst?
Eller er det ikke blot at lukke øjnene for vores uvidenhed?

Det er jo nemt nok at afvise primitive guds-forestillinger, men det er jo noget vanskeligere at afvise spørgsmålet: Hvordan kan det være, at vi - hele universet - ER.
Ja, vi kan jo end ikke forestille os det modsatte: At vi og universet ikke ER

Jeg er lige vendt hjem fra mit årlige besøg på den lille græske ø til "min" Kristus-Ikon, der har givet mig så megen inspiration igennem mange år, når han, Kristus, ser mig lige i øjnene, vil vide, hvem jeg er, og - uanset dét - klart og tydeligt siger: Jeg elsker dig.

Hvad er det, der her meddeles enhver med åbent sind, som kan opfatte symbolerne (se i Galleriet)?



Vel, det er pakket ind i den ortodokse kristendoms dogmatik, men budskabet om en guddommelig "uselvisk" kærlighed til hver og en af os er dog - for mig at se - ikke til at tage fejl af.

Mere nøgternt kan det vel siges sådan, at vi har fået lov at eksistere i en eksisterende verden - begge dele totalt ufatteligt og - set med mine øjne - vidunderligt.
For mig giver det den inspiration til - i begejstring over at eksistere - at elske

Og så må de enkelte religioner, ateismen og agnosticismen ha' det, som de nu vil

M.v.h. Arne.

Hej Arne.
Jeg har i längere tid prövet at finde ud af hvad jeg skal svare på dit gudekopleks.
Du erligeglad med guder,men du kan alligevel höre et malet brädt,undskyld udtrykket, tale til dig, at en kristus elsker dig, jeg er noget uforstående over at du på en gang kan höre en kristus og näste gang siger, at til helvede med alle religionerne, måske knapt så hårdt, men alligevel.Du er meget opsat på at der er en mening med hele universet og at vi er, jeg kan ikke se hvorfor der skulle väre en mening med det hele, slet ikke hvis det var en gud der havde lavet trickset.

Du er begejstret over at eksistere at elske.

Jamen så er du da på vildspor, for alle religioner taler rigtigt nok om at elske,men da er det kun din gud du skal elske, jordisk elskov med nydelse er da noget fy fy,ok hvis du elsker for at sätte börn i verden er det ok, ellers nul nydelse, så hvis det er så, har ham din skaber da lavet en större fejl i vores underliv, vellystighed uha da ad og det gälder vist alle skabninger, og alle de hellige tordner imod vellystigheden, de katolske paver, cardinaler og präster nok fordi de er misundelige og så fölger resten af rakket fra de andre religioner gladeligt med.

Hej Treram.

Rart at høre fra dig
Jeg kan jo godt følge dig i dine pointer, og det giver mig lejlighed til at svare.

Du skriver til mig:

Citat:

Du er ligeglad med guder,men du kan alligevel høre et malet brædt,undskyld udtrykket, tale til dig, at en kristus elsker dig -

Mit svar:
Ja, det er rigtigt, at idéen om guder for mig er for primitivt, men det betyder ikke, at jeg afskyr sådanne idéer.
Tværtimod - de er for mig smukke eksempler på menneskehedens ubehjælpsomme forsøg på at nærme sig en forestilling om tilværelsens sandhed.

I kristendommen - især den ortodokse - og især gennem ikoner - der jo taler direkte til den enkelte, uafhængigt af diverse præsteskabers eventuelle magtsyge råddenskaber - kommer den helt basale idé om kærlighed fra noget guddommeligt og til hver enkelt af os jo allermest tydelig frem her på "de malede træplader".

Og når du skriver:

Citat:

- alle religioner taler rigtigt nok om at elske,men da er det kun din gud du skal elske -

Så er mit svar, at den slags efter min mening netop er råddenskab, som får lov at vokse op i magtsyge præsteskaber - åbenbart i alle religioner - men som ikke har noget med den oprindellige religiøse idé at gøre, såsom kristendommens basale idé:

Citat:

For således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne -

Det er derfor, jeg er med dig, hver gang du angriber præsteskaber, men imod dig, når du synes at ønske enhver religiøs idé fjernet fra jordens overflade (Skal eventyrene - f.x. det om Tornerose så også fjernes?)
Og det var derfor, jeg skrev om "således elskede Gud verden":

Citat:

Mere nøgternt kan det vel siges sådan, at vi har fået lov at eksistere i en eksisterende verden - begge dele totalt ufatteligt og - set med mine øjne - vidunderligt.

Hvor meget og hvor lidt hver enkelt af os "får lov til", det er jo forskelligt, men hos mig føder dét - eksistens-vidunderet - kærlighed - uden moralske grænser - til mig selv, til mine nærmeste, til resten af verden - og til årsagen bag verdens væren, hvis der er en

Håber, at jeg har gjort mig tydelig nok - og at du kan acceptere, at jeg har det sådan

M.v.h. Arne.

God søndag mor´n til enhver:

Skønt at læse Arne om dit besøg på "din" græske ø. ... Tak, fordi du deler din glæde her.

Lidt pudsigt finder jeg det, da jeg lige i denne tid går og filosoferer lidt over begrebet KÆRLIGHED. ...

Jeg TROR, at det - du oplever i mødet med din ikon - er den himmelske kærlighed. ...

Glimtvis kan vi få lov at mærke den f. eks. i smukke naturoplevelser, som man aldrig glemmer... Men sandelig da også gennem møder med ens egen eller et medmenneskes Sjæl, tænker jeg.

Hvis jeg må tillade mig at sætte ord på min egen forståelse af forskellen mellem den himmelske kærlighed og den jordiske, må det være, at den himmelske er helt og ubetinget: Ren og dragende ... og på samme tid totalt uafhængig af følelser og handlinger. ... Den ÉR "bare" ... har altid været der og vil være dér til evig tid, mens den jordiske har knyttet betingelser til sig for at kunne eksistere. ...

Dét tror jeg på, fordi jeg tror, at universet/Gud/Skaberen er ren KÆRLIGHED, og som sådan ikke KAN indeholde andet. ...

En trøst at vide, at vi engang helt og fuldt vil blive omsluttet af denne ubetingede kærlighed - enhver af os - uanset trosretning eller ingen som helst tro - så vil den VÆRE der for os alle. ...

Indtil da - må vi nøjes med den jordiske kærlighed - men med små glimt af den himmelske - og det er jo, som vi siger det i Jylland - ikke så ringe endda. ...

Forleden var der én, som sagde til mig, at så var der ingen retfærdighed til, for så kunne man jo bare lyve og slå ihjel, hvis man havde de lyster, og dertil måtte jeg bare svare, at jeg tror på, at det jeg sender ud kommer tilbage til mig selv, så handling på jorden må ses som en årsag, hvoraf der uvilkårligt vil komme en virkning på jorden - før eller siden. ...

Ellers er KÆRLIGHED jo et stort ord, som man næsten kan blive bange for, men man kunne måske se på VENLIGHED som en lillesøster til KÆRLIGHED ... og måske være på rette spor? ...

Nyder søndagens sol og blå himmel og sender

kærlige tanker til alle, som måtte læse med her.

Zenia

”Vorherre bevar´s, siger ateisterne - nåh nej det ka' de jo (heller) ikke sige - men alligevel slipper ingen af os vel egentlig uden om spørgsmålet: Hvad skal man tro?”.

- Ork jo, vorherrebevares bruger jeg lige så flittigt som gudfaderiskuret, herre jemimi, du store jesus/kineser, osv.
Forøvrigt kan du med fordel dele tro op på en fornuftigere måde, idet trosanskuelser som konklusioner med livssynsforankring er vidt forskellig brugt end trosanskuelser om solen der nok også står op i morgen. For ser du, den ene form for tro er en antagelse bygget på erfaringer og dermed sandsynliggjorte forventninger, mens den anden form for tro, den religiøs overtro, aldrig har set empirisk forankring og derfor ikke er en tillidsvækkende sandsynlig forventning – som ligefrem er en sløset måde at udlede noget om livet udfra.

mvh
Simon

Hej Zenia.

Dejligt at læse dine ord.
Jeg fornemmer at vi er på samme bølgelængde

Du har ret i, at ikonen inspirerer mig (og jo mange andre) til kærlighed - bogstavet alfa: Agapó: Jeg elsker - og øjnene (klik)!

Og når jeg samtidig oplever, hvad jeg kalder "det ufattelige eksistens-vidunder", så er der for mig ingen tvivl, så er det guddommelig kærlighed, der fødes, og som jeg oplever mig som en del af - fri af begær - fuld af nydelse - og ydelse - her og nu - også seksuelt - til min kæreste - til mine kæreste, til naturen, til verden - til "verdens årsag" (selv om ordet "årsag" nok er alt for primitivt et udtryk)

Og så er der jo ikke så meget at spekulere over

Til dig kan det ikke være mindre end:

Med kærlig hilsen fra Arne

Citat:

Forøvrigt kan du med fordel dele tro op på en fornuftigere måde, idet trosanskuelser som konklusioner med livssynsforankring er vidt forskellig brugt end trosanskuelser om solen der nok også står op i morgen.

Gad vide, hvad han selv tror, ham Simon - men det gør han måske slet ikke - i al hans travlhed med at nedgøre, hvad andre tror

Arne.

Tillægger ikke det at tro nogen særlig betydning, det er nærmest bare noget der skal undersøges nærmere. Derimod kan jo vise solide beskrivelser anerkendelse, hvis de har en logisk konsistens indbygget og idet hele taget forklarer noget vi selv ka' undersøge og verificere.
Det er ikke alt man bør vise tillid til, som eksempelvis dine "intuitive guddomme" - næh, dér må du nok bestræbe dig på at kigge dig selv lidt mere kritisk efter i sømmen, du gode Arne. Men vi er mange der fint forstår hvorfor i troende ikke er meget for evidenskrav - du sir bare til, hvis du ku' tænke dig en forklaring på det? ;)

mvh
Simon

Nå da, så slap Simon endelig lidt ud om, hvor han selv står (det har han saft suseme været længe om):

Citat:

Tillægger ikke det at tro nogen særlig betydning, det er nærmest bare noget der skal undersøges nærmere. Derimod kan jo vise solide beskrivelser anerkendelse, hvis de har en logisk konsistens indbygget og idet hele taget forklarer noget vi selv ka' undersøge og verificere.

Bortset fra det noget underlige (faktisk forvrøvlede) sprog, såsom: "Derimod kan jo vise solide beskrivelser anerkendelse, hvis de har en logisk konsistens indbygget -", så ser det for mig ud, som om Simon har en alt overvældende "tyrkertro" på "logisk konsistens".

At være så stærkt troende (på fornuften) er jo Simons gode ret, men det er jo ikke alle, der har en så stærk tro på, at menneskets evner indenfor forstand, fornuft og naturvidenskab (kan det vel summeres op til) kan give os svar på (i hvert fald for mig) væsentlige spørgsmål, som:
Hvordan kan det være, at universet eksisterer?
Hvad kan/skal/vil jeg bruge mit liv til?

Forstår jeg Simon ret, så er den slags "bare noget der skal undersøges nærmere".

Jeg har en lumsk mistanke om, at svaret - med Simons fremgangsmåde - i hvert fald ikke vil foreligge i vores levetid.
Og hvad så indtil da?
Spildte liv?

Det vil jeg ikke nøjes med.
Så derfor gør jeg brug af også alle andre menneskelige evner - velvidende at vi ikke magter "forstand på livet" - ej heller "forstand på verden" - men alligevel med vore andre evner kan finde inspirationer til gode, dejlige og lykkelige måder at leve livet på

Arne

Hej Arne.
Jeg kan godt lide dit" spildte liv", der er da tale om mega spildte liv for dem der tyr til religionens klamme favntag, de spilder da et skönt liv ude i naturen, og istedet sidder i mörke kolde kirker og synger sörgelige salmer i et väk og hörer på det samme og det samme fra en präst der närmest taler i gåder med en salvelsesfuld stemme, der er da ikke noget mere trist i denne verden end det.

Hej Treram.

Jeg er meget enig med dig angående "spildte liv", hvis man uovervejet underkaster sig en eller anden religions dogmer og ritualer.
Det gælder jo tydeligvis for dig, og det gælder også for mig, men dermed vil jeg ikke påstå, at det gælder generelt, og jeg vil bestemt ikke håne mennesker der aktivt vælger en religion og på den måde synes, at de oplever et meningsfuldt liv.

Det samme, synes jeg, gælder mennesker, der vælger at støtte sig alene til rationalisme.
Jeg tror ikke på, at mennesker ad den vej får mere end en meget indskrænket verden at leve i - uanset hvor stærkt de er engagerede i troen på at menneskets fornuft er det eneste brugbare.

Selvfølgelig er vores fornuft særdeles nyttig, når det gælder at "klare dagen og vejen": mad og drikke, husly - og alle de bekvemmeligheder, vi har opfundet, men når vi har klaret alt dét, så kommer vel efterfølgende spørgsmålet om, hvad vi hver især vil bruge vores liv til - udover blot at være forbrugere.

Ta'r vi ikke dét op, så er det for mig at se lige så meget spild af liv at havne i "materialismens klamme favntag", som jeg synes, det er, at havne i, hvad du kalder "religionens klamme favntag"

Jeg synes, livet og verden er større og mere vidunderlig end som så - og jeg er interesseret i, hvordan du stiller dig her.

M.v.h. Arne.

go tilig morgen Arne.
Jeg mener stadig at de der er faldet i religionens klamme favntag,lever et spildt liv, de fleste gör i hvert fald, jeg har haft det inde på tät hold, med et par indremissionske svigerforäldre, der nästen aldrig kunne slippe deres gudetro, den var med hele tiden, herren skulle hele tiden prises og der skulle läses "stykker" ved hvert et måltid, deres venner var alle af samme overbevisning og et eftermiddagskaffe komsammen var et orgie i bordbönner mm. De stakkels mennesker havde kun een interesse - gud.
Jeg vil stadig påstå at ateister, for det meste har et bedre liv end de troende, hvor du så af en eller anden uforklarlig grund mener at materialismen er i höjsädet, det er da noget sludder, men til gengäld er der ingen tvivl om hvad der er i höjsädet hos mange troende-gud - jesus-helligånden, helt utroligt ensidigt.

Og se muslimerne de er endnu mere indviklet i möget, de råber gud er stor mange gange om dagen, både når de ber og når de slår uskyldige mennesker ihjel, deres gud er sku da et skarn,men da han som alle andre guder bare er en fis i en hornlygte sker der selvfölgelig intet fra den side.

Alle lever de på en STOR lögn og når de blir ved at gentage den, tror de det er sandheden.
Det er som folk der fortäller spändende opdigtede historier om sig selv, at de tilsidst selv tror de er sande, det findes der mange eksempler på.

Man kan undre sig over at en så stor del af jordens befolkning, er faldet for gudehallöjet, det er nok först og fremmest et tegn på at indoktrineringen af börn har virket og et tegn på at mange menneskehjernet endnu ikke er i stand til at tänke fornuftigt og udsluse overtroen.

Dit evindelige spörgsmål om hvorfor verden-universet ER, får vi nok intet svar på, som du kan bruge, nogle tror stadig det er en gudeskabt historie og venter ikke på mere, mens vi andre der tänker lidt längere, venter spändt på videnskabens svar, når det kommer, må de troende bide i det sure äble, deres gud var bare et kämpeflop, det er hvad de er hunderädde for skal ske, så er deres liv total forspildt, när lögnen går op for dem, suttekluden er forsvunden.

Hej Treram.

Jeg ka' lige nå et hurtigt svar her til morgen.

Du skriver:

Citat:

Jeg vil stadig påstå at ateister, for det meste har et bedre liv end de troende, hvor du så af en eller anden uforklarlig grund mener at materialismen er i höjsädet, det er da noget sludder, men til gengäld er der ingen tvivl om hvad der er i höjsädet hos mange troende-gud - jesus-helligånden, helt utroligt ensidigt.

Det overrasker mig, at du hævder, at ateister ikke er materialister. Spirituelle er de da ikke! Hvad er de så?

Du skriver også:

Citat:

Man kan undre sig over at en så stor del af jordens befolkning, er faldet for gudehallöjet, det er nok först og fremmest et tegn på at indoktrineringen af börn har virket og et tegn på at mange menneskehjernet endnu ikke er i stand til at tänke fornuftigt og udsluse overtroen.

Jeg tror, det ikke mindst handler om at vi vel alle søger at finde en god måde at leve livet på - og her byder religionerne sig jo til med deres forskellige forslag.

Ateister, materialister og rationalister - hvad tilbyder de?
At alt er tilfældigt - og vel egentlig dermed ligegyldigt?
Så er livet vel egentlig intet værd - udover at man selvfølgelig kan tilstræbe maksimal nydelse - så længe det varer

Er det ateismens budskab?

Jeg forventer jo ikke noget svar på spørgsmålet om, hvordan det kan være at verden (og vi) eksisterer, men oplevelsen - som det modsatte af ikke-væren - føder i mig - i al sin enkelhed - begejstring - og kærlighed - uanset alle de mange "ismer"

M.v.h. Arne.

"Alle lever de på en STOR lögn og når de blir ved at gentage den, tror de det er sandheden.
Det er som folk der fortäller spändende opdigtede historier om sig selv, at de tilsidst selv tror de er sande, det findes der mange eksempler på".

- Og det er denne suggestion det handler om - at når livets realitet betvinges med selvsynsbetragtninger så indfølet i overnaturlige annekdoter, ja da blir man en forsvarer af sig selv som annekdotens referent.
Det fortvivlende ka' være, at se hvordan religiøse troende ka' tolke livet i og omkring dem, som en konsekvens af netop de ammestuehistorier og den poesi, de selv har gjort sig til en del af ;)

mvh
Simon

hej Arne.
Religionernes tilbud på livet, er sku da et noget sörgeligt tilbud, det gälder bare om at forgylde - lovprise nogle luftige väsener, så får du selv det godt og slipper for skärsilden,vi mere tänkene ateister er da komplet ligeglade med skärsilden og de luftige uväsener, vi vil bare leve livet uden kedeligt gude påhäng, uden unaturlige bindinger af nogen art.
Dette kan troende mennesker og Arne ikke forstå er muligt, så de pröver forgäves, at få os på "bedre" tanker.

Vores tilbud på livet er: lev livet, nu du har fået det, man kan sagtens selv skabe sig en mening med livet, den behöver absolut ikke väre kedelig.
Og indtil andet er BEVIST så vil jeg påstå at universet- livet er helt tilfäldigt opstået uden nogen overordnet mening med livet.
Men en gud mener de fleste, har skabt det hele, de mia. af stjerner, planeter, galakser og hvordan har det så foregået og hvorfor?? fordi han er så glad for menneskene han har skabt på en lille uanselig jordklump der er centrum i et hele gudehallöjet, topidioti at tro på sådan noget.

Hej Treram.

Du skriver:

Citat:

Religionernes tilbud på livet, er sku da et noget sörgeligt tilbud, det gälder bare om at forgylde - lovprise nogle luftige väsener, så får du selv det godt og slipper for skärsilden,vi mere tänkene ateister er da komplet ligeglade med skärsilden og de luftige uväsener, vi vil bare leve livet uden kedeligt gude påhäng, uden unaturlige bindinger af nogen art.
Dette kan troende mennesker og Arne ikke forstå er muligt, så de pröver forgäves, at få os på "bedre" tanker.

Min kommentar:
Din beskrivelse af religionerne er efter min mening mangelfuld - passer vel nærmest på den romersk katolske kristne kirkes overflade - og mangler efter min mening det væsentligste: de religiøse idéer (som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, eftersom de jo på forhånd af dig er forkastet).
Og at ateister vil leve livet uden "unaturlige" bindinger, det er I ateister jo ikke ene om - dér er jeg da også med!
Endelig har jeg bestemt ikke i sinde at drive "missionsvirksomhed" - hverken for eller imod religioner - og hverken for eller imod ateisme.

Du skriver også:

Citat:

Vores tilbud på livet er: lev livet, nu du har fået det, man kan sagtens selv skabe sig en mening med livet, den behöver absolut ikke väre kedelig.

Min kommentar:
Ja det var jo netop den "mening med livet", jeg efterlyste og endnu ikke har hørt noget om - hverken fra dig eller fra andre ateister.

Endelig om dét, at verden eksisterer, hvor du skriver:

Citat:

Og indtil andet er BEVIST så vil jeg påstå at universet- livet er helt tilfäldigt opstået uden nogen overordnet mening med livet.

Her er min holdning den, at jeg ikke tror, det er muligt for os mennesker at forstå noget som helst her - men at jeg oplever en verden (og mig selv), der eksisterer, det er for mig fantastisk - og fantastisk er, synes jeg, et alt for lille ord, jeg har mere lyst til at skrive "et mirakuløst vidunder" - hvis vi ellers kan holde os fri af i det mindste de primitive gudsforestillinger
(Men for min skyld kan det da godt betegnes som "vidunderlige og/eller mirakuløse tilfældigheder")

M.v.h. Arne.

Citat:

Alle lever de på en STOR lögn og når de blir ved at gentage den, tror de det er sandheden.

Det er hvad to ateister her i denne tråd synes at mene om (religiøst) "troende".

Men begge synes de at være ude af stand til at præsentere deres egne opfattelser af meningen med deres egne liv.

- eller er livet meningsløst for dem?

Arne.

Hej Arne.
Jeg ved ikke om den ene ateist er mig du hentyder til i at vi ikke er i stand til at skabe en mening med vore liv, når du i dit foregående svar accepterede mit svar på livets mening for mig, du vil väre på tvärs Arne eller var der noget du overså?.

jeg nyder livet her i Skånes prägtige natur,hvor jeg har skoven i baghaven, skovens dyr kommer på besög af og til og det synes jeg er spändende, vi går skönne ture i skovene og min viv samler svampe,når du körer en tur er du nästen alene på vejene, der er langt imellem bilerne, du kan köre 20-30 km. ad en större amtsvej uden at möde en eneste bil og du körer aldrig i kö hvor vi bor.
Og når man har levet et hektisk men skönt liv som jeg levede i Danmark, med store indviklede projekter, som jeg projekterede de fleste af, et nok meget materialistisk liv, som du holder af at hentyde til, men det kan så ikke väre anderledes, er det en lise at bo her i stilheden og naturens skönhed, som jeg vil påstå at jeg opfatter lige så godt som en troende, hvis spektrer for livet ikke er de bredeste.
Du er et godt eksempel på det, fra dig hörer vi kun om et malet ikon på et brädt på en lille ö, det er hele dit liv (tilsyneladende), der er sku ikke megen variation.

Hej Treram.

Jeg får det indtryk, at jeg har irriteret dig, det var nu ikke hensigten, men du påstod 02/10/2013 10:00, at:

Citat:

Vores tilbud på livet er: lev livet, nu du har fået det, man kan sagtens selv skabe sig en mening med livet, den behöver absolut ikke väre kedelig.

Hvortil jeg svarede:

Citat:

Ja det var jo netop den "mening med livet", jeg efterlyste og endnu ikke har hørt noget om - hverken fra dig eller fra andre ateister.

Og hvor du nu supplerer med:

Citat:

Og når man har levet et hektisk men skönt liv som jeg levede i Danmark, med store indviklede projekter, som jeg projekterede de fleste af, et nok meget materialistisk liv, som du holder af at hentyde til, men det kan så ikke väre anderledes, er det en lise at bo her i stilheden og naturens skönhed -

Men du skrev jo også 02/10/2013 10:00:

Citat:

- livet er helt tilfäldigt opstået uden nogen overordnet mening med livet.

Det kan da vist kun forstås sådan, at du mener, livet er meningsløst?

Du skriver også:

Citat:

- fra dig hörer vi kun om et malet ikon på et brädt på en lille ö, det er hele dit liv (tilsyneladende), der er sku ikke megen variation.

Det malede bræt, du omtaler [img]http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/galleries/5147/IKON_AF_KRISTUS.html[/img] er en anden påstand end din: Du er elsket! (af den eller det, der ER)

Og der er noget inden i mig, der siger, at det er sandt - nok mest forstået sådan, at jo mere intenst jeg oplever, at jeg og verden eksisterer, jo mere får jeg den følelse/fornemmelse/oplevelse, at eksistensen er en gave - en kærlighedsgave - som gør mig lykkelig - og som føder kærlighed i mig - til mig selv, til min kæreste, til mine kæreste, til verden - og til dennes årsag, hvis der er en.

Så behøver jeg jo ikke mere "mening" med min tilværelse - og det malede bræt er blot en dejlig inspiration dertil

M.v.h. Arne.

Så smukt skrevet, Arne



Smil fra RoseMarie

hej Arne.
Jeg tror vi taler forbi hinanden,måske??? jeg mener at mit liv har en stor mening for mig og mine og er aldeles ikke meningslöst,men det overordnede liv-universet alle planeterne, stjernerne o.s.v. er opstået helt tilfäldigt uden nogen overordnet mening, kun de troende tror de ved noget om en overordnet mening med det hele og så lad dem endelig tror det.

Den er nok den, at gud bare ER og dermed basta og hvor dälen den er kommet fra eller er skabt af interesserer ingen,kun videnskaben bliver afkrävet et svar, et svar som den arbejder intensivt på at svare, jeg tror näppe at videnskaben når til den samme konklution som de troende har fastlåst sig i, muligvis bliver svaret også så videnskabeligt at ingen forstår det og slet ikke de troende, de har spändt skyklapperne godt fast og ser og hörer kun hvad de vil se og höre.


mvh treram

Hej Treram.

Jeg skrev jo med vilje ikke "Gud", men:

Citat:

Det malede bræt, du omtaler, er en anden påstand end din: Du er elsket! (af den eller det, der ER)

Og hvad der ER, kan jo lige så vel kaldes universet - eventuelt dets årsag - som det af nogle kaldes Gud.
Det er jo under alle omstændigheder udenfor vores fatteevne.
(Jeg har en lumsk mistanke om, at vi i virkeligheden slet ikke er uenige )

Du skriver:

Citat:

- jeg mener at mit liv har en stor mening for mig og mine og er aldeles ikke meningslöst -

Jo, det er jo netop dét, som det kunne være så spændende, om du kunne uddybe.

M.v.h. Arne.

Hej RoseMarie.

Så skønt, at du "napper fasanen i flugten"
Manden på risten (klik).

M.v.h. Arne.