Hvordan mon de forholder sig til videnskabens beskrivelse af universet? Mon det er muligt at skabe et univers på den måde som Vandrer mod Lyset siger? Jeg holder såment stadigvæk en dør åben, for dette lyder jo rigtigt:
"Hvordan mon de forholder sig til videnskabens beskrivelse af universet? Mon det er muligt at skabe et univers på den måde som Vandrer mod Lyset siger? Jeg holder såment stadigvæk en dør åben.."
- Du sku' nu se at få afviklet den dér guru, der ligesom dine tågede gudeforestillinger synes at skygge for en ellers storslået oplevelse af en stjernehimmel - der fint forklares af astrofysikere m.m. og som slet ikke ønsker at ødelægge nogens tro på mytologiske overleveringer. Blot ville det måske blive en anelse lettere, forudsat du da virkelig ønsker at finde dit livs "mening", hvis du holdt dig i bare nogenlunde tæt kontakt til den jordoverflade og det liv, du altid sukker over. Ellers findes der jo i forvejen ganske velskabte meninger med livet, der som exempel ku' være læsning af Stephen Fry's Mythos, her anbefalet dine højlydte suk...;)
Hvad med lidt brænde på bålet Der skal nu ikke meget til at glæde mig En kold bajer og en flamme og så er jeg kørende Mon Hanskrist kan finde frem til lyset
ABC: Hvad med lidt brænde på bålet Der skal nu ikke meget til at glæde mig
- Hvad er glæde andet end nydelse …
… men hvor kommer den fra, og skal vi dyrke og/eller opsøge den …
… for dét der giver glæde, er vel altid selvisk også selvom man først skal udholde smerte - eksempelvis når man føder et barn …
… eller ligesom når man skal lære at cykle og falder mange gange før det lykkes så er forventningens glæde her vel størst, men drivkraften til indlæring og fremskridt (?)
Du skriver til mig med råd om at ignorere provokationer fra bl.a. Hanskrist.
Jeg er delvis enig med dig, men har dog af og til erfaret, at der af og til kan komme noget godt ud af at følge andres hån - især på den måde, at det kan skærpe egne standpunkter, så de somme tider kan formuleres bedre end hidtil - og måske somme tider tillige sådan, at det kan føre til et skarpere syn på provokatørens standpunkt.
Men selvfølgelig, hvis det bare udarter til en dialog, der reelt blot er: "Dumme svin - Det kan du selv være" i forskellige variationer, så er det jo spild af tid og opmærksomhed.
Jeg nød iøvrigt igen at læse bjergprædikenen, som du jo citerede - også selv om jeg ikke tror på dogmerne om "efter døden"
Gerth: Du plejer som en strategi at være tavs mod mine kommentarer men, jeg vil alligevel fortælle dette:
- Jeg er tavs fordi dit skriverri normalt enten er ulæseligt eller for mig volapyk.
Nu tilgik jeg ikke ordet glæde fra et bibelsk ståsted, for så havde jeg skrevet om, at glæde var én af åndens frugt ... Galaterne 5:22-23
... men jeg ville tale om glædens væsen ... Så hvad er glæde andet end nydelse ...
... og skal jeg ”hoppe tilbage” til bibelen siger den jo: Der er større glæde ved at gi end ved at modtage. Så her er der også tale om nydelse – en tilfredshed over at kunne gi.
Nu er jeg så ikke helt enig i dette udsagn, da jeg opfatter modtageren som den egentlige giver, da det er denne der ved at modtage er årsag til at bibringe giveren glæde, men det er en anden snak.
Ang. glædens væsen rummer den jo ikke kun det positive, da nogle jo eksempelvis kan glæde sig over andres ulykke ... eller udnytte andre til glæde for dem selv. Så glæden har mange ”ansigter” ...
... men er det ikke sådan, at der er tale om en belønning – og at forventningens glæde er større end målet, for når målet er nået blegner glæden ved det opnåede og så kan man drømme om nye mål/ønsker man kan glæde sig til ...
... så det kan let blive ”skruen uden ende” og vel grunden til materialismen. For hvorfor er vi ikke tilfredse med det nødvendige - og glæder os over det,
Hvorfor skal glæden fornyes og hvor komme den fra ... Hvordan fødes den og hvorfra får den næring - og - er nødvendig som dope for nogle, at de gerne betaler med smerte og store anstrengelser for at opnå glæden. Man kan jo her tænke på bjergbestigere eller sportsfolk.
Det ville nu være dejligt hvis de (Lene og Ivan) ville joine samtalen, men så skal der nok nogle kommentarer på bordet? Måske HansKrist også har noget at bidrage med kom nu på banen broder du kan jo ikke bare sidde der og lytte til denne her
- Jeg er tavs fordi dit skriverri normalt enten er ulæseligt eller for mig volapyk. Citat slut
Sjovt nok skrev jeg noget lignende nogle timer før Tikka, men slettede så mit indlæg igen.
Hvad så Gerth, vil du kunne tage imod kritikken?
Mit råd, være mindre ambitiøs og mere konkret og specifik.
Du kritiserer til højre og venstre, men drop dog dette. Iøvrigt har ingen mennesker formatet til at kunne kritisere alt. Selv de dygtigste tænkere er konstruktive og støtter sig op ad at den dybe tallerken er opfundet.
Du skal forstå dig på rigtig mange ting før du kan sige noget nyt.
Nå men tilbage til at du skriver uklart og rodet, få orden på det først.
Venlig hilsen HansKrist
PS:
Husk at gengive hvad folk skriver korrekt! Det gør du ikke.
ABC: Måske vi ikke helt har fattet hvad vi skal glæde os over?
- Glæde og lykke er vel hjernekemi … ligesom forelskelse (?)
Glæden er – den gode glæde er positiv og styrkende for den enkelte og fællesskabet.
Glæden ”kommer og går” almindeligvis ”helt af sig selv” ligesom vi hjælper den på vej enten til egen eller andres nydelse.
Mange mennesker vier deres liv til et eller andet – den gode gerning - for at gøre en forskel og oplever derved deres liv meningsfuldt, fordi de glædes.
Glæden er som kærligheden afgørende for et menneskes trivsel … og er drivkraft til fremskridt, fordi der er tale om et belønningssystem i hovedet hvor dopamin bliver frigivet
Men ja hvad skal vi glædes over … det afgøres nok af alder og ens omstændigheder først og fremmest.
Glæden er som kærligheden afgørende for et menneskes trivsel … og er drivkraft til fremskridt, fordi der er tale om et belønningssystem i hovedet hvor dopamin bliver frigivet
skriver Tikka
-0-0-0-0-0-
Det er mange år siden at jeg beskrev Paulus som følger her:
Dopaminsk Humør Forhjerne Monster - der har grundlagt den dopaminske spiritualitet, stærk i forhjernen spiritualitet.
Vores de spontane suveræne livsytringer, vores ekstatiske begejstrings, humør og glædes, struktur og entusiasme og vores selvaktualiserende kreative blomstring og udtryksfuldhed står helt centralt i den paulinske spiritualitet.
Vi finder det overalt i de paulinske breve og som Flemming Vang skrev i sin tid, når han læste hvordan jeg gav udtryk for denne paulinske spiritualitet, "jeg bliver ligefrem blæst omkuld på min kontorstol".
Paul Tillich skelner mellem fornuft og ekstatisk fornuft, og idag med psykiatri på neurobiologisk grundlag forstår vi pludselig dybden af begrebet ekstatisk fornuft. Neurovidenskab, neurobiologien har givet os et nyt spændende indblik og forståelse af de neuroaffektive ekstatiske glæde og humørforhold, der bunder i limbiske emotionelle og motivationelle drive forhold.
Den urkristne paulinske spiritualitet, ekstatiske begejstringsstruktur er isærdeleshed dopaminsk funderet, hvilket jeg påstod for rigtig mange år siden. Også mange år før folk forstod min tale, fordi der aldrig før var blevet talt sådan, men idag har endelig teologer og religionsvidenskabsfolk taget hul på denne min måde at anskue tingene på. Og hvordan jeg kæder det sammen med psykiatrien vil være blot et spørgsmål om tid før dette også vil ske.
Teologi er psykiatri har jeg sagt provokerende. Den paulinske urkristne spiritualitet, entusiasme og ekstatiske begejstringsstruktur, humør og glædes struktur, der er stærk dopaminsk funderet er meget bedre end psykofarmaka, og så er det uden bivirkninger, som det får folk til på en selvaktualiserende måde kreativ til at blomstre som Paulus flere steder nøje beskriver det. Dette er ifølge Paulus Helligåndens særkendetegn, som det er lig med dette at være i KRISTUS.
Det er en besættelse, Helligånden besætter folk og det smitter, så det er noget socialt, kollektivt. Vi kender det fra koncerter og fra fodboldstadions verden over, denne entusiasme og ekstatiske begejstring. Sportsfolk er afhængige af disse dopaminske motivationelle forhold for at kunne realisere deres talent over år. Men dette gælder også violinisten og andre musikere, som det i det hele taget gælder selvaktualiserende kulturelt aktive mennesker under helligåndens ledelse, der er fyldt med passioneret entusiasme og begejstring.
Jeg gider kun tale om det som KRISTUS har gjort i mig, har udrettet i mit liv, siger Paulus, som han siger at KRISTUS virker mægtig i os. Dette kan omskrives til, jeg gider kun tale om hvad min glæde og ekstatiske begejstring og entusiasme og det gode humør og glæden (ekstasen) har udrettet i mit liv. Disse meget dopaminsk baserede forhold. Men midt i dette glemmer Paulus aldrig kærligheden (ocytocin) således må det aldrig blive hysterisk, som vi skal kunne rumme det, hvilket vil sige serotonin forholdet også skal være i orden.
-0-0-0-0-
Med hvad jeg har skrevet ovenfor bliver følgende af Paulus pludselig meget nemmere at forstå:
Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren.
Som følgende skrevet af Luther om Paulus:
Citat:
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
-0-0-0-0-
At blive dopaminsk forhjernestærk gennem den Paulinske SPIRITUALITET har jeg altid sagt (i over 30 år) øger vores IQ med en faktor 30 som det gør at vi forbliver åndsfriske alle vores dage og dermed undgår aldersbetinget demens og alzheimer.
Al forskning peger på at der er noget om disse mine dristige hypoteser for mange år siden.
At være forud for sin tid gør at man kommer til at stå alene med sine synspunkter i mange år, men nu begynder rigtig mange af mine teorier og hypoteser at blive videnskabeligt underbygget.
Og dette er virkelig en stor glæde for en gammel mand som mig at opleve.
-0-0-0-0-0-
Vores ekstatiske begejstringsstruktur (glædesstruktur) bekræftes og grundlægges allerede gennem forældrenes "titte bøh" leg med spædbarnet. Her øves i hvor store sjælskræfter (vitalitet og passion) og affekter vi kan rumme. Forældrene sikre en empatisk neuroaffektiv afstemning med barnet. Ikke for meget, sådan lige tilpas, nøje afstemt at barnet kan kapere mængden af neuroaffektiv arousal.
Temperamentet er forskelligt fra barn til barn men en vis begejstring og ekstase, henrykkelse og glæde hører til det normale for alle børn ellers er noget galt.
-0-0-0-0-0-
Min tale om den Paulinske urkristne spiritualitet er uhyggeligt præcist, klart og tydeligt og det skyldes selv sagt min tværvidenskabelige forståelse tingene. Såvel som at jeg formår at kontekste til vores hverdagssprog.
Hverdags sproget og dets udtryk rummer en folkevisdom uden lige når man først får øjnene op herfor.
-0-0-0-0-
Paulus brev til Filipperne bliver kaldt et glædes og kærlighedens Kristusbrev.
Ville lige nævne dette nu vi taler om glæde.
-0-0-0-0-0-
For at forstå Paulus er det en fordel som en psykolog, som en psykiater, som en neurobiolog, at have en dyb forståelse HUMØR - for SPIRITUALITET har at gøre med humør forhold.
En redigeret udgave af forrige indlæg. Det er intet mindre end fremragende, men kræver en indsats, ca et kvarters tid at læse med omhu og god forståelse for at opnå det største udbytte. Men så har vedkommende også læst det ypperste indenfor moderne religionsfilosofi der kan skrives. Det er epokegørende nyt såvidt 1): religion 2):spiritualitet og 3): Paulus og urkristendom
Her kommer det ypperste religionsfilosofiske skriv i Danmark siden Harald Høffding. Nyd det, nyd at læse HansKrist, håber der er nogle af jer der forstår at skatte hvilken generøs kapacitet I har her på siden.
Vigtigste religionsfilosofiske tekst i over 100 år skrevet af en dansker, vær så go. At der er idioter iblandt os der ikke fatter en hujende fis af det hele er jeg godt klar over, jeg har virkelig ondt af disse stakkels mennesker.
Vigtigste religionsfilosofiske tekst af en dansker i 100 år, følger her:
Paulus forståelse der sparker røv.
Kun for forrykte sjæle - så er det sagt
Religionsfilosofi når det er bedst
-0-0-0-0-
En Tikka skrev:
"Glæden er som kærligheden afgørende for et menneskes trivsel … og er drivkraft til fremskridt, fordi der er tale om et belønningssystem i hovedet hvor dopamin bliver frigivet" citat slut
-0-0-0-0-0-
Uden at gå nærmere ind på hvad hun skrev forsatte jeg:
Det er mange år siden at jeg beskrev Paulus som følger her:
Dopaminsk Humør Frankenstein Forhjerne Monster - der har grundlagt den dopaminske spiritualitet, stærk i forhjernen vesterlandske kristne spiritualitet.
Vores ekstatiske begejstrings, humør og glædes, -struktur og entusiasme der også omfatter de spontane suveræne livsytringer som vores selvaktualiserende kreative blomstring og udtryksfuldhed, individuation, står helt centralt i den paulinske spiritualitet.
Det er radikalt forskelligt fra New Age mindfulness buddhismen.
Vi finder det overalt i de paulinske breve og som Flemming Vang skrev i sin tid, når han læste hvordan jeg gav udtryk for denne paulinske spiritualitet, "jeg bliver ligefrem blæst omkuld på min kontorstol".
Paul Tillich skelner mellem fornuft og ekstatisk fornuft, og idag med psykiatri på neurobiologisk grundlag forstår vi pludselig dybden af begrebet ekstatisk fornuft. Neurovidenskab, neurobiologien har givet os et nyt spændende indblik og forståelse af de neuroaffektive ekstatiske glæde og humørforhold, der bunder i limbiske emotionelle og motivationelle drive forhold hvor dopamin spiller en afgørende rolle.
Den urkristne paulinske spiritualitet, ekstatiske begejstringsstruktur er isærdeleshed dopaminsk funderet, hvilket jeg altså påstod for rigtig mange år siden. Også mange år før folk forstod min tale, fordi der aldrig før var blevet talt sådan, men idag har endelig teologer og religionsvidenskabsfolk taget hul på denne min måde at anskue tingene på. Og hvordan jeg kæder det sammen med psykiatrien vil være blot et spørgsmål om tid før dette også vil ske.
Teologi er psykiatri har jeg sagt provokerende. Den paulinske urkristne spiritualitet, entusiasme og ekstatiske begejstringsstruktur, humør og glædes struktur, der er stærk dopaminsk funderet er meget bedre end psykofarmaka, og så er det uden bivirkninger, som det får folk til på en selvaktualiserende måde kreativt at blomstre i flot individuation, som Paulus flere steder nøje beskriver det i sine breve. Dette er ifølge Paulus Helligåndens særkendetegn, som det er lig med dette at være i KRISTUS - denne selvaktualiserende kreative individuation. På frugterne (hvad der kommer ud af det hele) skal vi kristne bedømmes.
Der er tale om en henrykkelse, en besættelse, den urkristne paulinske helligånds spiritualitet, ekstatiske dopaminske motivationelle forhjerne begejstring og entusiasme, der besætter folk og det smitter, så det er noget socialt, kollektivt. Nøjagtig som vi hører om det i Apostlenes Gerninger med helligånden der sætter sig som en ild på forhjernen.
Vi kender denne henrykkelse til forrykthed, ekstatiske dopaminske motivationelle forhjerne begejstring og entusiasme fra koncerter og fra fodboldstadions verden over. Som også sportsfolk er afhængige af disse dopaminske motivationelle forhold for at kunne realisere deres talent over år. Men dette gælder også violinisten og andre musikere, som det i det hele taget gælder selvaktualiserende kulturelt aktive mennesker under helligåndens ledelse, der er fyldt med passioneret entusiasme og ekstatisk begejstring.
Jeg gider kun tale om det som KRISTUS har gjort i mig, har udrettet i mit liv, siger Paulus, som han siger at KRISTUS virker mægtig i os. Dette kan omskrives til, jeg gider kun tale om hvad min glæde og ekstatiske begejstring og entusiasme og det gode humør og glæden (ekstasen) har udrettet i mit liv. Disse meget dopaminsk baserede forhold. Men midt i dette glemmer Paulus aldrig kærligheden (ocytocin) således må det aldrig blive hysterisk, som vi skal kunne rumme de dopaminske forhjerne selvtillids og drive motivations funktioner, hvilket vil sige de serotoninske selvværds forhold også skal være i orden. Altså de ekstatiske forhold må ikke gøre at vi mister os selv, vi skal kunne rumme de ekstatiske ude af os selv engagements forhold og bevare vores gode balance og hvilen i os selv, vores selvværd, der er mere serotoninsk betinget.
Vores dopaminske motivationelle forhjerne selvtillids struktur skal vi kunne rumme og bevare os selv afbalanceret i gennem vores sunde selvværds system der er serotoninsk betinget. Selvtillid (dopaminsk) uden bagvedliggende selvværd (serotoninsk) har væltet mange især yngre mennesker. For meget ecstasy (exogen eller endogen) uden et bagvedliggende sundt opbygget serotoninsk selvværds system, gør at mange ender op i noget psykotisk. Pludselig selvmord skyldes ofte når et menneske lander igen efter en periode med stor ekstatisk forrykkelse, ude af sig selv periode, at der ikke findes et sundt serotoninsk betinget selvværds system til at tage imod vedkommende efter dets kreative ekstatiske dopaminsk betingede udflugt.
Hvis en kunstner, et specielt talent, udviklet gennem et ekstatisk dopaminsk betinget engagement og koncentration omkring sin disciplin ikke har et bagvedliggende serotoninsk sundt opbygget selvværds system til at tage imod vedkommende (som vedkommende kan lande i når ÅNDEN (gejsten begejstringen) forlader vedkommende) efter dets perioder med stor kreativ ekstatiske dopaminsk stærkt motiveret betingede udflugter og indsatser så ser vi disse pludselige selvmord hos særligt godt begavede kunstneriske individer.
Der er et utal af eksempler på dette og vi andre står tilbage og begræder at dette meget specielt godt begavede talentfulde menneske tog sit eget liv.
Vi kender det også fra os selv i mindre udtalt grad når vi svinger i humør fra stor glæde og optimisme, godt humør, til pludselig stor nedtrykthed grænsende til depression.
Vi svinger mellem dopaminsk ekstatisk forhjerne engagement og motiveret fokus og koncentration, fyldt med stor glæde over at vi føler vi er inde i kampen og lykkes med at overvinde livets opgaver og udfordringer - - - til at vi pludselig en dag står op og har mistet ÅNDEN begejstringen, vores entusiasme, i Gud væren.
Humørforladt står vi pludselig op en dag
Så er vi afhængige af at vi har et sundt opbygget serotoninsk betinget selvværds system til at tage imod, som vi kan lande i når ÅNDEN - den ekstatiske begejstring og ÅND har forladt os.
-0-0-0-0-
Med hvad jeg har skrevet ovenfor bliver følgende af Paulus pludselig meget nemmere at forstå:
Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren.
Som følgende skrevet af Luther om Paulus bliver nemmere at forstå:
Citat:
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
-0-0-0-0-
At blive dopaminsk forhjernestærk gennem den Paulinske SPIRITUALITET har jeg altid sagt (i over 30 år) øger vores IQ med en faktor 30 som det gør at vi forbliver åndsfriske alle vores dage og dermed undgår aldersbetinget demens og alzheimer.
Al forskning peger på at der er noget om disse mine dristige hypoteser for mange år siden.
At være forud for sin tid gør at man kommer til at stå alene med sine synspunkter i mange år, men nu begynder rigtig mange af mine teorier og hypoteser at blive videnskabeligt underbygget.
Og dette er virkelig en stor glæde for en gammel mand som mig at opleve.
-0-0-0-0-0-
Vores ekstatiske begejstringsstruktur (motivationelle succes og glædesstruktur) bekræftes og grundlægges allerede gennem forældrenes "titte bøh" leg med spædbarnet. Her øves i hvor store sjælskræfter (vitalitet og passion) og affekter vi kan rumme. Forældrene sikre en empatisk neuroaffektiv afstemning med barnet. Ikke for meget, sådan lige tilpas, nøje afstemt så barnet kan kapere (integrere) mængden af neuroaffektiv arousal, henrykkelse, ekstatisk begejstring, glæde.
Temperamentet er forskelligt fra barn til barn men en vis begejstring og ekstase, henrykkelse og glæde hører til det normale for alle børn ellers er noget galt.
Det drejer sig om vores vitale religiøse evner. Vores anlæg og evner for frydefuld lystbetonet "orgiastisk" henrykkelse, vores evner for at lade os gribe og besætte af ideer motiver og arketyper. Netop mennesket er det mest vitale af alle levende væsner fordi vi i en ekstatisk henrykkelse og stor forrykkelse kan gribes og besættes af ideer, teorier, motiver, motivationer og arketyper = ÅNDER. Ja vi kan lade os besætte, være besatte, uden at miste os selv.
-0-0-0-0-0-
Min tale om den Paulinske urkristne spiritualitet er uhyggeligt præcist, klart og tydeligt og det skyldes selv sagt min tværvidenskabelige forståelse tingene. Såvel som at jeg formår at kontekste til vores hverdagssprog.
Hverdags sproget og dets udtryk rummer en folkevisdom uden lige når man først får øjnene op herfor.
-0-0-0-0-
Paulus brev til Filipperne bliver kaldt et glædes og kærlighedens Kristusbrev.
Ville lige nævne dette nu vi taler om glæde.
-0-0-0-0-0-
For at forstå Paulus er det en fordel som en psykolog, som en psykiater, som en neurobiolog, at have en dyb forståelse HUMØR - for SPIRITUALITET har at gøre med humør forhold.
-0-0-0-0-0-
Der er nok kun teologen Anders Klostergaard Petersen der straks vil forstå og godkende min forståelse Paulus. Hørte ham i Brinkmanns briks, i en samtale om det religiøse og han er som altid fremragende. At vi har en teolog af hans kapacitet må vi prise os lykkelige over.
-0-0-0-0-0-
En anden måde eller tilgang til at karakterisere den urkristne paulinske SPIRITUALITET er at den er bygget op på vores myeliniserede smart vagus brain face heart (kranienerververne) system, der er prosocial, fyldt med begejstret emotionelle ansigtsudtryk, og fyldt med Heartbeautifulness, fyldt med vokal menneskelig åbenhjertighed og god prosody, hvor tale, poesi og sang og triumferende jublende højlydte udbrud står centralt.
Not silence - not silence som Karl Barth teologiens Einstein siger det såvidt den urkristne paulinske SPIRITUALITET.
Hej Tikka og HansKrist og Gerth og Arne og...tør man nævne hans navn...Simon
Jeg har ikke forstand på hjernekemi - kan bare mærke at der sker noget når jeg drikker Men vi skal tale om glædens væsen...kan man glæde sig over alt? Har lidt svært ved at glæde mig over andres ulykke, så er vi virkeligt glade når det går andre dårligt? Er glæde en evne som kan misbruges? Hvad er glæde for en størrelse? Måske Lene og Ivan kan bidrage til samtalen
Er der noget at sige til at man falder for Lene Hun er da bare dejlig på alle mulige måder Men der skal jo to til en tango Har jeg nu rodet mig ud i problemer igen Ohøj hvor det går...hvordan kommunikere med de kvinder
Hvordan komme videre efter gårsdagens hjerneblødning Kan nu bare godt lide Lene Sikke en kvinde Men vi skal tilbage til samtalen - kan se at HansKrist har skrevet noget som jeg ikke har fået læst, så det vil jeg lige læse. Må nok også hellere genlæse det Tikka skrev.
ABC: Jeg har ikke forstand på hjernekemi - kan bare mærke at der sker noget når jeg drikker Men vi skal tale om glædens væsen...kan man glæde sig over alt? Har lidt svært ved at glæde mig over andres ulykke, så er vi virkeligt glade når det går andre dårligt? Er glæde en evne som kan misbruges? Hvad er glæde for en størrelse?
- Glæden – den stof og alkoholfrie glæde er ikke en bestemt størrelse og kan há en stor spændvidde – og varighed - fra almindelig tilfredshed til stor eufori …
… men ja hvorfor glædes vi over forskelligt, glæden som kan opstå ved et smil.
Som jeg ser det, er der tale om værdsættelse …
… men også vaner/opvækst/kultur/religion – og selvfølgelig ens situation pt. For - de som ser ”glasset halvtomt” i stedet for halvfyldt har nok sværere ved at være positive. Glæden trives ikke hos den negative, men dette betyder så også, vi kan ændre vort tankemønster i den retning vi gerne vil, uden at booste glæden med stoffer eller alkohol.
Og - det er nødvendigt for indlæring, at glæden er tilstede, da den er drivkraft.
Den gode glæde er livsnødvendig for overlevelse – og giver et bedre liv.
Så man skal stræbe efter sand rigdom ... Er man rig når man er glad - Ja det vil jeg mene - alt er nemmere lysere - dejligere når livet har farver
MEN balance balance --- for det må ikke blive en besættelse, så kommer nedturen og de grå farver
Så man skal stræbe efter sand rigdom ... Er man rig når man er glad - Ja det vil jeg mene - alt er nemmere lysere - dejligere når livet har farver
MEN balance balance --- for det må ikke blive en besættelse, så kommer nedturen og de grå farver
Enig med balance eller at man skal kunne lande igen efter at have været i en ekstatisk kreativ glædesrus (dopaminsk glædesrus) med sine projekter her i livet. Dog efter min mening må det gerne blive og være en besættelse, bare man formår at lande igen.
Vores dopaminske (ekstatiske glædesfyldte lystbetonede) motivationelle forhjerne selvtillids struktur skal være understøttet af et bagvedliggende selvværds system, der er serotoninsk baseret.
Bemærk den principielle vigtige forskel mellem selvtillids systemet og selvværds systemet. Selvtillid - selvværd.
Selvtillids systemet er eksistentiel dopaminsk og selvværds systemet er mere essentiel serotoninsk. Er min hypotese, ingen i verden har skrevet før som jeg skriver og beskriver det. Hvis forskningen en dag modsiger hvad jeg skriver, trækker jeg gerne mine hypoteser ord og skriverier tilbage, men indtil videre bekræfter alt jeg læser af forskning på området hvad eller hvordan jeg skriver.
Jeg skrev om dette i mit forrige indlæg, følger her:
Citat:
Selvtillid (dopaminsk) uden bagvedliggende selvværd (serotoninsk) har væltet mange især yngre mennesker. For meget ecstasy (dopaminsk motivationel glædesrus) (exogen eller endogen) uden et bagvedliggende sundt opbygget serotoninsk selvværds system, gør at mange ender op i noget psykotisk. Pludselig selvmord skyldes ofte når et menneske lander igen efter en periode med stor ekstatisk forrykkelse, ude af sig selv periode, at der ikke findes et sundt serotoninsk betinget selvværds system til at tage imod vedkommende efter dets kreative ekstatiske dopaminsk betingede udflugt.
Hvis en kunstner, et specielt talent, udviklet gennem et ekstatisk dopaminsk betinget engagement og koncentration omkring sin disciplin ikke har et bagvedliggende serotoninsk sundt opbygget selvværds system til at tage imod vedkommende (som vedkommende kan lande i når ÅNDEN (gejsten begejstringen) forlader vedkommende) efter dets perioder med stor kreativ ekstatiske dopaminsk stærkt motiveret betingede udflugter og indsatser så ser vi disse pludselige selvmord hos særligt godt begavede kunstneriske individer.
Der er et utal af eksempler på dette og vi andre står tilbage og begræder at dette meget specielt godt begavede talentfulde menneske tog sit eget liv.
Vi kender det også fra os selv i mindre udtalt grad når vi svinger i humør fra stor glæde og optimisme, godt humør, til pludselig stor nedtrykthed grænsende til depression.
Vi svinger mellem dopaminsk ekstatisk forhjerne engagement og motiveret fokus og koncentration, fyldt med stor glæde over at vi føler vi er inde i kampen og lykkes med at overvinde livets opgaver og udfordringer - - - til at vi pludselig en dag står op og har mistet ÅNDEN begejstringen, vores entusiasme, i Gud væren.
Humørforladt står vi pludselig op en dag
Så er vi afhængige af at vi har et sundt opbygget serotoninsk betinget selvværds system til at tage imod, som vi kan lande i når ÅNDEN - den ekstatiske begejstring og ÅND har forladt os.
For - de som ser ”glasset halvtomt” i stedet for halvfyldt har nok sværere at være positive, for glæden trives ikke hos den negative.
Dette betyder, vi kan ændre vort tankemønster i den retning vi gerne vil, uden at booste glæden med stoffer eller alkohol – og - det er nødvendigt for indlæring, at glæden er tilstede da den er drivkraft.
Så man skal stræbe efter sand rigdom ... Er man rig når man er glad - Ja det vil jeg mene - alt er nemmere lysere - dejligere når livet har farver
MEN balance balance --- for det må ikke blive en besættelse, så kommer nedturen og de grå farver
HK:
Citat:
Enig med balance eller at man skal kunne lande igen efter at have været i en ekstatisk kreativ glædesrus (dopaminsk glædesrus) med sine projekter her i livet. Dog efter min mening må det gerne blive og være en besættelse, bare man formår at lande igen.
Balance
Balancen jeg taler om i forbindelsen med man skal stræbe skal forstås sådan:
Har man først fået ”styr på eget hus” - ændret tankemønster - ”glasset er halvfyldt” - og erfaret glædens gode virkning skal man ikke stræbe efter glæden for glædens skyld som en narkoman, men stræbe efter egenskaber der fremme glæden hos én selv og andre.
Det at elske sin næste som sig selv betinger man elsker sig selv først. Gør man ikke det har man svært ved at gi´og modtage - og livsglæden vil forsvinde.
Besættelse/glædesrus
Vi kan ikke være besat af glædesrus konstant, så ville vi jo ikke kunne forsvare os ved fare, men man kan godt være så engageret i et eller andet som giver stor glæde, så det en tid kan opleves som glædesrus, men som ordet siger, er der tale om en rus, og den vil selvfølgelig ikke vare ved. Rusen kan forlænges, men jo længere man gør dette jo sværere er det at ”komme ovenpå” igen da man jo brænder helt ud – hvor længe kan man også være vild glad for et opnået resultat eksempelvis. Der kommer jo hele tiden nyt til og man kan ikke blive hængende i fortiden, derved misser man jo nuet, så når du taler om at lande, mener jeg blot der er tale om at være nærværende
Vi kan ikke være besat af glædesrus konstant, så ville vi jo ikke kunne forsvare os ved fare, men man kan godt være så engageret i et eller andet som giver stor glæde, så det en tid kan opleves som glædesrus, men som ordet siger, er der tale om en rus, og den vil selvfølgelig ikke vare ved. Rusen kan forlænges, men jo længere man gør dette jo sværere er det at ”komme ovenpå” igen da man jo brænder helt ud – hvor længe kan man også være vild glad for et opnået resultat eksempelvis.
Sjovt nok drøfter jeg dette forhold i forbindelse med et par idrætsstjerner der har haft stor international succes i år. Hvad vil en kæmpe succes betyde og kan man integrere en succes så den får afgørende betydning for resten af ens karriere, her idrætskarriere.
Hvad betyder det for en idrætsmand at være dopaminsk forhjernestærk. Kan det læres? Kan det trænes? Er det social kulturel betinget? Altså er succes noget man deler med andre og måske har sammen med andre, er det kollektivt. Kan idrætsklubber skabe en vinderkultur hvor de gør hinanden dopaminsk forhjernestærk?
Noget tyder på at Paulus og Maslow (1)* og fodbold landstræner Richard Møller Nielsen mener at en succes oplevelse kan ændre et menneske for altid. Jeg tror om nogle år at neurobiologien vil kunne give os svaret.
Måske et system kan tilføres så meget energi at det gennemgår en forvandling, til en højere funktions niveau som vi aldrig kan tabe igen.
Nå men jeg tror man kan ride på en bølge af succes, og jeg tror succes smitter. Det er noget kollektivt, og kan skabe en vinderkultur som de Paulinske urkristne menigheder må ha været rundet af.
(1)*:
Citat:
Over 50 years ago, Abraham Maslow talked about the importance of "peak experiences", which he described as "rare, exciting, oceanic, deeply moving, exhilarating, elevating experiences that generated an advanced form of perceiving reality, and are even mystic and magical in their effects..." While people often talk about the euphoria of peak experiences, Maslow often pointed out how overcoming intense challenges and setbacks can be a key trigger for a peak experience. Similarly, in his 2018 book "The Other Side of Happiness: Embracing a More Fearless Approach to Living", Bastian argues that suffering and sadness are actually a necessary ingredients for happiness. He notes that "the most thrilling moments in our lives are often balanced on a knife edge between pleasure and pain... Our addiction to positivity and the pursuit of pleasure is actually making us miserable... without some pain, we have no real way to achieve and appreciate the kind of happiness that is true and transcendent." Yale psychologist Paul Bloom has also been making sense of the "pleasures of suffering."
These findings also have implications for the mindfulness craze, and provide a much-needed counterpoint to the the current trend of viewing calm and tranquil experiences as most conducive to a life well lived. To be sure, mindfulness, meditation, and cultivating inner calm can be beneficial for reducing anxiety, improving depression, and helping us cope with pain. However, the intensity of peak experiences may be more likely to define who we are. At the end of our lives, will we look back and remember most poignantly all of the calm and tranquil meditation sessions we had, or will we remember the moments that plumbed the depths of our emotional life, that made us feel most alive?
HK: Nå men jeg tror man kan ride på en bølge af succes, og jeg tror succes smitter. Det er noget kollektivt, og kan skabe en vinderkultur som de Paulinske urkristne menigheder må ha været rundet af.
- Ja man kan godt profetere af succes, både den enkelte og kollektivt, og fortælle hinanden man er goe, men man kan ikke læne sig tilbage og tro den næste sejrer kommer af sig selv, faktisk er det lidt ”farligt” at tro man er uovervindelig, derved anstrenger man sig ikke til det yderste ved træning og kamp ...
... men ja - glæde smitter og man får almindeligvis ud over glæden selvtillid ved succes, men de første kristne var stærke grundet forfølgelsen, fordi derved var det bevist, de var sande kristne, når de led for Kristus skyld ...
... og stærke fordi de ud over fællesskabet havde bønnen og troen på den hellige ånds ledelse og kraft - plus et fælles håb om en bedre verden.
Paulus taler ifølge skriften også om, der er tale om kamp til enden før løbet er fuldført, så jeg kan ikke se, der her er tale om: man kan ride på en bølge af succes
Ja man kan godt profetere af succes, både den enkelte og kollektivt, og fortælle hinanden man er goe, men man kan ikke læne sig tilbage og tro den næste sejrer kommer af sig selv, faktisk er det lidt ”farligt” at tro man er uovervindelig, derved anstrenger man sig ikke til det yderste ved træning og kamp ...
Det lyder ikke til at du har kendskab til den "spiritualitet" og begejstring der er blandt eliteidrætsfolk der har stor succes. Ihvertfald fortæller de ikke direkte hinanden at de er goe, men slet slet ikke hviler de på laurbærrene, nærmest det største problem er at få dem til ikke at træne for meget. Også derfor jeg er meget interesseret i hvordan man integrere og profitere af en peak experience, højdepunktsoplevelse. Hvordan man bedst kommer videre efter en stor succes oplevelse. Jeg er nemlig bange for at idrætsfolk måske ikke får det optimale ud af dette fænomen som Paulus og Maslow også er så optaget af. Der er for lidt forskning og viden på området.
Videre skriver du:
Citat:
... men ja - glæde smitter og man får almindeligvis ud over glæden selvtillid ved succes, men de første kristne var stærke grundet forfølgelsen, fordi derved var det bevist, de var sande kristne, når de led for Kristus skyld ...
Paulus taler ifølge skriften også om, der er tale om kamp til enden før løbet er fuldført, så jeg kan ikke se, der her er tale om: man kan ride på en bølge af succes
Nu laver du ud fra din bibelfundamentalisme det hele om til en facitliste, noget logisk noget, hvor alt står i bibelen, at sådan og sådan er det. Det står jeg af overfor, de kristne har ikke forholdt sig til noget i en bog, men virkeligheden, den ny social politiske virkelighed ind i verden ved Jesus har de været orinteret imod kan vi se. Det med bibelen (at her står alt som her står hvad vi skal tro på) er et meget nyt fænomen efter reformationen, og det er et kætteri, har ikke noget med kristendommen at gøre.
Så intet er bevist og intet skal bevises. Det er ikke bibelen men Gud, Gud Helligånden, der skal være fortællende i vores liv som være vores vejleder. Se (1)* nederst.
Kristne skal netop ikke være bibelkonkordantisk afstemte i tankesæt, og sindet (hvilket befordrer en depression og demens som både Paulus og Freud opdagede det) men være til i kærlighed og glæde og entusiasme og begejstring med hinanden.
Hjernen skal tømmes igen og renses igen for bibelkonkordantisk hjernevask og tænkning. Før øger vi ikke vores intelligens og før lær vi ikke helligånden at kende, og at kunne orientere os næstekærligt imod hinanden, at kunne være til i prosocial engagement.
Bedre end at tro og overtro bibelen vil det være at studere et fag. Så her må man gerne læse og studere og have tillid til hvad man læser, men en sådan slags bog er bibelen ikke. Bibelen er en alt for vigtig bog til at den må læses sådan og bogstaveligt. Bibelen om der læses heri, så skal det forstås i rette åndelig forstand hvad der står og ikke sluges råt hvert ord som om sandheden Jesus taler om er noget der står i en bog. Kun det spirituelt opvakte menneske kan læse bibelen, det åndelige skal forstås åndeligt. (1)* (se nederst)
Hilsen HansKrist
PS:
Du skrev Tikka i et tidligere indlæg:
Citat:
Besættelse/glædesrus
Vi kan ikke være besat af glædesrus konstant, så ville vi jo ikke kunne forsvare os ved fare, men man kan godt være så engageret i et eller andet som giver stor glæde, så det en tid kan opleves som glædesrus, men som ordet siger, er der tale om en rus, og den vil selvfølgelig ikke vare ved. Rusen kan forlænges, men jo længere man gør dette jo sværere er det at ”komme ovenpå” igen da man jo brænder helt ud – hvor længe kan man også være vild glad for et opnået resultat eksempelvis. Der kommer jo hele tiden nyt til og man kan ikke blive hængende i fortiden, derved misser man jo nuet, så når du taler om at lande, mener jeg blot der er tale om at være nærværende
derved misser man jo nuet, så når du taler om at lande, mener jeg blot der er tale om at være nærværende
Her må jeg sige det samme til dig Tikka som jmp/Michael og som de nyreligiøse, New Age mindfulness buddhismen, at nuet og at være nærværende den holder ikke, det er farligt at ødelægge den måde vi har tid på, nemlig er tidslighedens struktur at fortid og nutid og fremtid er uløseligt samhørende og/eller sammenfiltret.
Heidegger der netop har arbejdet hermed, siger at mennesket er sig selv nærværende ved at være fraværende nuet.
Neurovidenskab kalder det default mode. Der hvor vi kobler fra og lande i os selv, og restituere, og her kommer dagdrømmerierne, at vores opmærksomhed går på vandring i snart fortid og fremtid og nutid, hele tiden i bevægelse. Og de der dagdrømme livligst er også de der kan være mest koncentreret bagefter om en opgave der skal løses her og nu.
Jeg har hele tiden påstået dette i over 30 år og nu begynder neurovidenskab at komme med beviserne for min påstand og hypotese.
(1)*:
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. 1 Kor 2, 10 - 14.
Dette kapitel sammen med 2 Kor 3 er fuldstændig fundamentale for at forstå at kristendommens erkendelsesteoretiske fundamentale overvejelser og det fortæller at bibelen ikke kan eller skal eller må læses i bogstaveligt forstand.
Disse to store erkendelsesteoretiske kapitler er forudsætningen for at forstå den kristne SPIRITUALITET og dette at være under Guds Åndens ledelse, være grebet og drevet af ÅNDEN - helligånden. Den Ånd og SPIRITUALITET der bygger Kirken op, der retter os imod hinanden i prosocial engagement og som gør at vi orinterer os efter det 21 århundrede og forstår at tyde tidens tegn her og at vi ikke forbliver stående i en svunden bibelsk fortid.
Således kan menneskets ånd forstand eller sind ikke alene sætte sig og studere bibelen og forstå denne og finde logik og sandheder her og da slet ikke en forkromet sandhed som bibelfundamentalismen tror.
Ja man kan godt profetere af succes, både den enkelte og kollektivt, og fortælle hinanden man er goe, men man kan ikke læne sig tilbage og tro den næste sejrer kommer af sig selv, faktisk er det lidt ”farligt” at tro man er uovervindelig, derved anstrenger man sig ikke til det yderste ved træning og kamp ...
HK:
Citat:
Det lyder ikke til at du har kendskab til den "spiritualitet" og begejstring der er blandt eliteidrætsfolk der har stor succes. Ihvertfald fortæller de ikke direkte hinanden at de er goe, men slet slet ikke hviler de på laurbærrene, nærmest det største problem er at få dem til ikke at træne for meget. Også derfor jeg er meget interesseret i hvordan man integrere og profitere af en peak experience, højdepunktsoplevelse. Hvordan man bedst kommer videre efter en stor succes oplevelse. Jeg er nemlig bange for at idrætsfolk måske ikke får det optimale ud af dette fænomen som Paulus og Maslow også er så optaget af. Der er for lidt forskning og viden på området.
Hvordan man bedst kommer videre efter en stor succes oplevelse.
- Det sjove er forskellen på verdslig og kristen tilgang til sejr. Den verdslige tager selv æren, men den kristne giver den til gud, og kan derfor hente styrken derfra når der igen opstår behov. Som du ved, kan de bare bede om den, så sendes den til hjælp.
Citat:
... men ja - glæde smitter og man får almindeligvis ud over glæden selvtillid ved succes, men de første kristne var stærke grundet forfølgelsen, fordi derved var det bevist, de var sande kristne, når de led for Kristus skyld ...
Paulus taler ifølge skriften også om, der er tale om kamp til enden før løbet er fuldført, så jeg kan ikke se, der her er tale om: man kan ride på en bølge af succes
HK:
Citat:
Nu laver du ud fra din bibelfundamentalisme det hele om til en facitliste,noget logisk noget, hvor alt står i bibelen, at sådan og sådan er det. Det står jeg af overfor, de kristne har ikke forholdt sig til noget i en bog, men virkeligheden, den ny social politiske virkelighed ind i verden ved Jesus har de været orinteret imod kan vi se. Det med bibelen (at her står alt som her står hvad vi skal tro på) er et meget nyt fænomen efter reformationen, og det er et kætteri, har ikke noget med kristendommen at gøre.
Nu laver du ud fra din bibelfundamentalisme det hele om til en facitliste,
- Hæ hæ … men vi skal lytte til det som Paulus skriver. Paulus der aldrig havde mødt Jesus andet end i sine åbenbaringer
Paulus var ellers en stor tilhænger af de skrifter, som han støttede sig til, og var en ivrig brevskriver hvor det skrevne var rettesnor for kristen levevis, som han forstod det med sin farisæiske og skriftlærte baggrund
HK:
Citat:
Så intet er bevist og intet skal bevises. Det er ikke bibelen men Gud, Gud Helligånden, der skal være fortællende i vores liv som være vores vejleder.
- Det kunne være interessant at høre din definition på hvad/hvem gud er samt på den fortællende ånd – Talsmanden.
Citat:
Besættelse/glædesrus
Vi kan ikke være besat af glædesrus konstant, så ville vi jo ikke kunne forsvare os ved fare, men man kan godt være så engageret i et eller andet som giver stor glæde, så det en tid kan opleves som glædesrus, men som ordet siger, er der tale om en rus, og den vil selvfølgelig ikke vare ved. Rusen kan forlænges, men jo længere man gør dette jo sværere er det at ”komme ovenpå” igen da man jo brænder helt ud – hvor længe kan man også være vild glad for et opnået resultat eksempelvis. Der kommer jo hele tiden nyt til og man kan ikke blive hængende i fortiden, derved misser man jo nuet, så når du taler om at lande, mener jeg blot der er tale om at være nærværende
derved misser man jo nuet, så når du taler om at lande, mener jeg blot der er tale om at være nærværende
HK:
Citat:
Her må jeg sige det samme til dig Tikka som jmp/Michael og som de nyreligiøse, New Age mindfulness buddhismen, at nuet og at være nærværende den holder ikke, det er farligt at ødelægge den måde vi har tid på, nemlig er tidslighedens struktur at fortid og nutid og fremtid er uløseligt samhørende og/eller sammenfiltret.
Heidegger der netop har arbejdet hermed, siger at mennesket er sig selv nærværende ved at være fraværende nuet.
- Når man er nærværende i nuet ”glemmer” man sig selv og er ikke - her i denne sammenhæng - forblindet af sin glædesrus der er egocentreret
Når vi taler om det at være kristen, at há kristi sind – så er det netop dét at ”glemme ” sig selv, og det ligger også i ordene: Søg først guds rige
Det sjove er forskellen på verdslig og kristen tilgang til sejr. Den verdslige tager selv æren, men den kristne giver den til gud, og kan derfor hente styrken derfra når der igen opstår behov. Som du ved, kan de bare bede om den, så sendes den til hjælp.
Meningsløs forvrøvlet snak. Du er igen blevet bibelfundamentalistisk orienteret og tænker ikke længere over liv og eksistens. Selv Gerth opdagede at du havde sluppet at være bibelfundamentalist (dette forfærdelige kristne kætteri), men det varede ikke længe. Nu er du tilbage igen og hjernevasket. Og ikke i nærheden af at forstå kristendommen.
Du skriver vi skal lytte til hvad Paulus skriver (det mener du jeg står for).
Mit svar, nej sgu da, vi skal forstå hvad Paulus siger, hvilket jeg bragte Paulus egne ord om i sidste indlæg.
Citat:
Paulus var ellers en stor tilhænger af de skrifter, som han støttede sig til, og var en ivrig brevskriver hvor det skrevne var rettesnor for kristen levevis, som han forstod det med sin farisæiske og skriftlærte baggrund
What? Har du overhovedet læst Paulus eller kender du kun hvad din bibelfundamentalisme har tvunget dig til at mene.
Ja Hvad du skriver om Paulus er faktuel forkert og stammer fra din bibelfundamentalisme og du siger præcist det samme hver gang uden at du overhovedet forsøger at forstå hvad vi finder i Pauls breve. Dig og jer om det, men det er jo en kæmpe misforståelse at vi ikke skal forstå hvad der står og tales om. Bibelfundamentalister har ingen, INGEN overhovedet SPIRITUALITET, og derfor kender de ikke Gud i deres liv og eksistens, men de har Gud som alt det sindslige tænkte og forestillede der er opstået i hovedet på dem når de overtroisk har læst hvert ord i Bibelen. Det er absurd, og bibelfundamentalisme har aldrig haft noget med kristendommen at gøre fordi de ingen SPIRITUALITET ejer, men kun tro som overtro og dette at tro hvad der står i Bibelen uden at forstå det i dets sande åndelige betydning og mening.
Citat:
Det kunne være interessant at høre din definition på hvad/hvem gud er samt på den fortællende ånd – Talsmanden.
Nu må du sgu da godt nok stoppe, læser du overhovedet mine indlæg? Jeg har jo ikke gjort andet nu igennem mange år. I mine sidste par ugers indlæg er det "pindet ud" uhyggeligt præcist beskrevet som ingen andre magter det og det er sat ind i en tværvidenskabelig sammenhæng.
Du har jo misforstået alt fordi du tror det er at finde i Bibelen, nej nej, det er i vores liv og eksistens vi møder og lærer Gud at kende. Og i Bibelen kan du høre om menneskers møde i også liv og eksistens med Gud. Her kan vi læse om hvordan de har formået at beskrive dette, dette kærlighedsdrama mellem Gud og mennesket. Gud findes ikke uafhængig mennesket. Gud og mennesket hører sammen uløseligt og derfor kan du ikke fraspalte Gud mennesket og spørge hvem er Gud. Gud og mennesket er en dynamisk spirituel relation. Ubrydelig relation, således kan vi ikke tale om Gud uden i forhold til et menneske, i forhold til mennesker. Så at begynde at spørge om Gud eksisterer er en absurditet. Gud eksisterer kun som en dynamisk kreativ skabende relation og realitet i forbindelse menneskets spiritualitet, åndelige liv.
-
Citat:
Når man er nærværende i nuet ”glemmer” man sig selv og er ikke - her i denne sammenhæng - forblindet af sin glædesrus der er egocentreret
Når vi taler om det at være kristen, at há kristi sind – så er det netop dét at ”glemme ” sig selv, og det ligger også i ordene: Søg først guds rige
Nu vrøvler du Tikka. Glædesrus kan ikke være egocentrisk. Glædesrus er ekstatisk, og det betyder vi står ud af os selv, at vi er blevet os selv fri, fri af os selv. Iøvrigt sådan er glæden endda neurobiologisk, psykiatrisk og psykologisk beskrevet, også hos Paulus. Depressive mennesker er de mest selvkredsende mennesker og hvad er det de mangler? Glæden! Glæden der ophæver den egocentriske selvkredsen.
Glæden er præcist det der gør at folk glemmer sig selv. Har man moret sig og glædet sig, så har man netop glemt sig selv.
Du har vist ikke været beskæftiget med psykologi Tikka. Sådan som du misforstår glæden og dette at være glad. Som er netop hvad det selvkredsende depressive menneske mangler, hvilket de depressive er de første til at berette om.
Den kristne tros genstand og indhold er ikke centreret om Bibelen.
Hvilket jo også ville betyde at de der har læst mest i Bibelen og kan den forfra og bagfra er de mest troende, hvilket er en grotesk absurd tanke.
Den kristne tros genstand og indhold kan kun forstås ud fra at mennesket er et spirituelt væsen, et religiøst spirituelt væsen.
Ånden kan være over os, og Ånden kan have forladt os. Ånden kan gribe os og vi kan være drevet af Ånden, Guds Ånd.
Ergo kommer al religiøsitet og spiritualitet af det forhold at mennesket erkender gennem livserfaringen at vores humør og begejstring, optimisme og entusiasme (i Gud væren) kan svinge meget og at når vi er grebet af Ånden og drevet af Ånden = Gud, når vi er i stor entusiasme (i Gud væren) at så har vi bemærket helt ekstraordinære sjælskræfter gøre sig gældende, som giver sig udslag i at vi er prosociale kreative og produktive, såvel som vi magter at yde en stor entreprenant kreativ indsats indenfor de interesser felter der er blevet vores lod her i livet, arbejde. Men måske vigtigst af alt, vi bliver nye skabninger (nye mennesker) og erfarer en HEALING (helbredelse vores sygdomme) som en sand forløsning fra vores handlingslammelse og tvivl.
Dette og alene dette har alle dage været hvad den religiøse spirituelle dimension drejer sig om.
Sådan er det også i kristendommen.
Det er alene disse forhold der er på tale som vi tror på.
Vi tror på vores entusiasme, i Gud væren, og at vi kan være drevet af Ånden/Gud og grebet af Ånden/Gud, og at Ånden/Gud kan være over os. Vi lærer gennem livet vores ekstatiske begejstringsstruktur, vores entusiasme, i Gud væren, at kende, disse spirituelle humør træk der gælder vores liv. Psykiatrien og neurobiologien kan sige rigtig meget om disse forhold idag, hvorfor menneskets SPIRITUALITET og religiøsitet, idag kan forstås på et psykiatrisk og neurobiologisk grundlag, som vi har kunnet forstå det på psykologisk og psykoanalytisk (Jung fx) grundlag i mange år.
I og med begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus, der har vi direkte adgang til Gud, der lever vi uformidlet, i et ubetinget anliggende, i en levende dynamisk kreativ kommunion og kommunikation Gud (som Guds børn se Rom 8 (en henvisning der ikke er nødvendig)). Altså vores Gudsliv er et suverænt helligt ubetinget anliggende som ingen har ret til at blokere, stille sig i vejen for, forhindrende i vejen for. En forhindring kunne være at man skyder bibelen ind eller særlige højt begavede præster ind til at forstyrre vores direkte adgang til Gud, at vi i KRISTUS, i og med og ved begivenheden KRISTUS ind i verden, har fået FRIHEDEN og ÅNDEN direkte fra Gud, såvel som vores retfærdighed, rette færd og adfærd i livet.
At forstå dette er længe nok, og man behøver ikke overhovedet være beskæftiget med bibelstudier, som ikke kan lægge en alen til vores kristne trosliv = SPIRITUALITET.
En professor i evolutionsbiologi og en simpel ordblind murermester der aldrig åbner en bog kan være nøjagtig lige så stærke i den kristne tro, altså spiritualitet, som en bibellærd professor.
Kristne har ikke et særligt bibelsk tankesæt. Deres bevidsthed, deres verdensbillede er nøjagtig lige så moderne videnskablig som alle andre. Det eneste der adskiller dem fra en ateist der også har et videnskabelig moderne verdensbillede, er at de kristne har en livlig spiritualitet eller beskæftiger sig med spiritualitet også og selv sagt almindeligvis som den kristne spiritualitet er.
Det kræver spiritualitet eller spirituel intelligens at forstå hvad der står i bibelen, noget man ikke kan læse sig til gennem bibelstudier, der aldrig vil kunne øge ens spirituelle intelligens. Ofte er det i hverdagens arbejdende gøremål at vores spirituelle intelligens øges. Især når vi har succes med noget hvor vi har anstrengt os og dermed trukket på vores spiritualitet, vores entusiasme, i Gud væren. Især hvis nederlag og modgang overvindes eller vi lærer at holde ud i svære tider takket være vores spiritualitet, så er det at vores spirituelle intelligens øges, fordi den har bestået sin prøve.
Det er i hverdagslivet fra vugge til grav at vi møder Gud og øger vores spirituelle intelligens. Ikke i bibelen, dette er en umulighed. I takt med at vores spirituelle intelligens øges, kan visse passager af Bibelen pludselig forstås i dets rette åndelige eller spirituelle betydning. Men vi kan ikke øge vores spirituelle intelligens ved at læse i bibelen. Hvilket ville betyde at de bibellærde professorerne distancerede sig fra os andre i den kristne spiritualitet, hvilket er en grotesk absurditet vi straks kan afvise.
-0-0-0-0-0-
Det vil altså sige at kristne ikke render rundt med det tankesæt og bibelske trosforestillingsliv som fx Simon og Tikka påstår?
Præcist godt forstået kære læser og iøvrigt har jeg som den eneste år for år kæmpet for at denne sandhed blev fremmet.
Både Simon og Tikka lyver om et så væsentligt forhold at jeg konstant gennem årene har markeret overfor deres idiotiske påstande, der er latterlige og under niveau, og skaber forvirring og disrespekt og gør at vi ikke kan have forstandige videnskabelige spændende debatter om den kristne spiritualitet og trosliv.
At to ateister, Tikka og Simon, mener at den kristne tro er bibelfundamentalistisk funderet kan jeg næppe ændre på, men jeg kan forhindre at andre af de to tudes ørerne fulde af her på stedet hver eneste dag at sådan er det.
Det er en løgn, det er falske forestillinger om den kristne tro og trosliv, spiritualitet, som fx slet slet ikke findes nogle steder hvor man arbejder professionelt videnskabeligt med at forstå kristendommen.
Selvfølgelig findes der bibelfundamentalisme, som der findes hårdnakket ateisme (der vil at kristendommen er infantil bibelfundamentalisme), men det har ikke noget at gøre med det kristne trosliv og dens spiritualitet.
Vi kommer til at slås med debatter under niveau, vi kommer til at debattere religion og spiritualitet på en infantil og uværdigt niveau hvis de to lykkes med deres agenda, kommer til at dominere siden trosfrihed.
Selvfølgelig skal de have lov til at komme til orde med deres vildfarelse, dette kan vi ikke forhindre, men samvittighedsfuldt er vi andre der har en dybere og mere grundig videnskabelig forståelse de her forhold omkring det kristne trosliv og dens spiritualitet, nødt til at korrigere dem i at sprede deres fordummme og løgnehistorier. Som kun har et formål at fremstille kristne og kristendommen som barnlige tåbeligheder, altså et udslag af uvidenhed og svag begavelse.
Hvis mennesker ikke forstår den religiøse spirituelle dimension, der er medfødt indbygget i det menneskelige nervesystem som en mulighed, potentiale, vi har der kan realiseres gennem vores liv (altså at fylogenetiske forhold, potentialer vi har, skal epigenetisk realiseres i ontogenesen) så burde disse mennesker ikke begive sig af med en religionskritik. Og mange ateister forstår ikke de mest simple fundamentale forhold omkring menneskets religiøse spiritualitet.
Jeg er den eneste her på siden der ikke fører mennesket bag lyset, jeg er den eneste der vil mennesket det bedste.
Derfor velkommen til livet og sandheden med HansKrist og Paulus, vi forlanger ikke uselviskhed og apati af mennesket, men vi beriger menneskets liv. Og at berige folks liv har aldrig medført egocentrisk selvisk adfærd, tværtimod. Ja det er kravet om uselvisk, selvudslettende, opførsel, adfærd, der medfører de værste former for egocentrisk optræden. Vi skal ikke moralisere over mennesker men skænke dem livet, åbne livet op for dem. Hverken med os selv eller andre skal vi konstant gå i rette med.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
At være humørforladt er at være ide og Åndsforladt - at være Gudsforladt.
(at være ideforladt (gudsforladt åndsforladt) er også at være MOTIV -forladt, motivationsforladt, det er at være svækket i vores dopaminske ekstatiske begejstringsstruktur, forhjernestruktur. Det er tegn på manglende arketype intelligens (Dopaminsk Motivations Intelligens), man ser ikke sin egen rolle (MOTIV ARKETYPE) i livet, og så formår man jo ej heller at spille nogen rolle, når man ingen rolle eller arketype (ubetinget anliggende af ultimativ betydning) har fået øje på).
Den indre død og nød, tomhed og fattigdom, fylder os med religiøs længsel.
Mangler vi humør, mangler vi Gud, mangler vi Ånden der gør levende.
At være humørforladt er også at være ideforladt og fantasiløs og ja Åndsforladt. Ånden eller Gud har forladt os.
Så simpel er det, her finder vi menneskets religiøse længsler og spiritualitet.
At være uden Gud er at være humørforladt. Og ja fantasiløs og ideforladt. Vi mennesker flest giver ikke op, vi bier på Herren vor Gud og vores entusiasme - vores i Gud væren - vores gode humør igen.
Et menneske uden glæde er et menneske der er forladt af Gud og det lever i mørket - et forfærdeligt mørke og en tomhed fyldt med livløshed og dødhed, ja glædesløshed.
Fornuften der har nok i sig selv er en dræber. Fornuften tømmes for indhold hvis det er uden begejstring (uden Gejst og Spirit - uden Gud), uden ekstatisk fornuft, uden følelser og emotioner og motivationer, ideer og motiver. Neurovidenskab har fundet ud af at det er sådan det forholder sig.
Mennesker kan være uden indre liv, uden sjæl, hjerte og kærlighedsløse, humørforladte og glædesløse, uden Ånden der gør levende - altså uden Gud - uden Spirit og Gejst. Men heldigvis tror og ønsker de fleste mennesker det anderledes, hvorfor vi søger Gud eller Ånden, den vores levendegørende Skønne Vidunderlige Humør Spirit Gejst.
Dette alene er hvad det religiøse spirituelle drejer sig om. Ikke andet, overhovedet ikke andet. Og sådan skal talen om Gud begynde i skolen i gymnasiet og de højere forberedelses klasser og ja på Universitetet.
Når vi mennesker ikke forstår hvor simpel og enkel, såvel som hvor altafgørende vigtigt, det er, for vores ve og vel, sundhed og lykke, hvordan det religiøse spirituelle skal forstås, så er det vi roder os ud i tonsvis af ligegyldigt ævl om Guds eksistens og ateisme og alt muligt bibelovertroisk alenlange snak uden den åndelige forståelse det vi snakker om og menneskers snak om det religiøse spirituelle vil så ingen ende tage. Men det skyldes at vi/folk ikke forstår tingene som jeg har forklaret det ovenfor.
Venlig hilsen HansKrist
PS:
Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold. Paul Tillich.
Fornuften er forhåndsbetingelsen for tro, men i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Den menneskelige fornuft er endelig. Al kulturvirksomhed, teoretisk så vel som praktisk, bærer dette endelighedspræg, derfor er den aldrig ubetinget anliggende. Men fornuften er ikke bundet til sin endelighed. Den erkender den og hæver sig derved over den. Mennesket erfarer et tilhør til det uendelige, som dog hverken er noget af ham selv eller står i hans magt. Det må gribe ham, og hvis det gør det, bliver det ham et anliggende af uendelig vigtighed. Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold, og ender med at fyldes af irrationelt - dæmonisk - indhold, som sprænger den. Paul Tillich
Vi kender ekstasen, glæden, straks barnet er født, at se forældrene lege "titte bøh" og fangeleg med det lille barn viser os at de affektive, neuroaffektive ekstatiske arousal forhold har en hel central stilling i vi menneskers forhold indbyrdes. Vi ser det om noget i latteren og grinet, morskab. Menneskets høje bevidsthedsniveau og intelligens ville være ganske uforståelige udenom vores begejstring, ekstatiske begejstrings struktur, og neurovidenskab er begyndt at forstå forholdet og psykofarmaka bygger på denne viden.
Paulus er om nogen Åndens teolog, entusiasme, affekter og ekstase og glæde der griber os og gør os til kreative mennesker er den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet fyldt med.
Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren
Tidens fylde, begivenheden Kristus ind i verden ved Jesus, som det er forgrebet, forventes i GT:
Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner. Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
I den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet har menneskets humør forhold en hel central stilling. Vi kan idag gennem neurovidenskab og psykiatri trænge dybt ind i den Paulinske Spiritualitet, dens hvidglødende entusiasme, begejstring, ekstase og glæde, jubel.
Mange religiøse folk fortolker det i Biblen om ´Åndsudgydelsen´ som værende i den en fremtidsprofeti for os idag men, dette kan ske uden religion og her taler jeg faktisk udfra min ved åbenbaring personlige erfaring om frelsen og dens betydning angående Det guddommelige med Helligånden i form af mennesket. Citat slut
Teologiens Einstein Karl Barth og ja rigtig mange andre teologer siger at kristendommen ikke er religion, netop ikke er religion.
Mange "religiøse folk" skriver du Gerth. Hvad mener du med "religiøse folk"? Jeg kender mange kristne der er mindre religiøse end dig. Du har så mange religiøse træk såvidt det du skriver og såvidt hvad du gerne vil. Bare lidt mærkelig at høre du afviser at være religiøs, for jeg tror aldrig vi har haft en så i udpræget grad såkaldt religiøs menneske her på stedet som dig.
Så vildt meget som du har skrevet om "mig Gerth og Helligånden", dit liv med Helligånden, så vil de fleste betragte dig som religiøs.
Fx Paulus kan præcist beskrive helligåndens frugter, hvor skabende helligånden virker i vores liv. Fra dig Gerth har jeg ikke hørt en eneste analyse af helligåndens værk, hvordan den virker skabende i vores liv, såvel som den healing power vi her finder.
-0-0-0-0-0-
Iøvrigt er Helligånden et begreb du har hentet fra kristendommen.
"Det guddommelige med Helligånden i form af mennesket" har du ikke nogensinde fortalt os hvad dækker over, hvordan skal forstås.
Du skal jo kunne forklare andre hvad du mener med noget du gentager så tit.
Hvordan kan du skrive "guddommelige" og samtidigt afvise begrebet Gud, der altid betyder mennesket med Gud, og/eller Gud med mennesket. Gud og mennesket kan ikke adskilles.
"i form af mennesket" kan du forklare hvad du her tænker på.
-0-0-0-0-0-
Du gør rigtig rigtig meget ud af dig selv Gerth, men du gengiver ikke folk korrekt, hverken de kopier du tar, eller når du åbner munden og påstår hvad vi andre har sagt/skrevet til dig.
Din religionskritik, specifikt kritik af kristendommen, har jeg sagt at du ikke magter, det er simpelthen på for lavt et niveau og vi har haft nok af barnligheder når folk skulle ha fyret deres religionskritik af, men vi skulle gerne op på en forstandig voksen måde at tale om tingene. Vigtigt at vi bevarer vores intellektuelle integritet og selvrespekt.
Hvor er det dejligt at I sidder omkring bålet og taler om tingene.
Måske I endda drikker et par øller indimellem
Skulle jeg lige komme med et spørgsmål så skulle det vel være om Gud eksisterede før mennesket begyndte at rende rundt på denne planet? Eller misforstår jeg dig? Kan man ikke adskille mennesket fra Gud? Opstod Gud med mennesket? Lad os lige få det på plads...
Nå...jeg har andre ting for.
Nu har jeg fundet ud af noget som jeg vil beskæftige mig med...en hjemmeside.
Som jeg sagde til ham så er jeg ligeglad med om hans svar løser problemet sålænge han bare mener at det gør. Så kan andre tage stilling til problemet og hans svar. Acceptere de ikke hans svar så må de jo komme op med en bedre løsning på problemet.
På min hjemmeside vil jeg selvfølgelig også gøre opmærksom på det mest intelligente menneske som jeg har mødt:
Du har ingen grund til at gemme dig bag træerne - kom du bare frit frem
Spøg til side
Når jeg får min hjemmeside op at køre (køber den når der ryger penge ind på kontoen igen = 1/11) kunne det være interessant med en artikel fra dig omkring kristendommen.
Jeg vil forsøge at favne så bredt som muligt på min hjemmeside. Kan dog ikke love noget. For det hele er stadigvæk lidt uklart for mig. Men jeg har det første emne klart.
Som selvfølgelig er formuleret som et spørgsmål = kan du forklare begyndelsen? Sådan lyder spørgsmålet og når man trykker på det - altså den kasse - så kommer man videre til noget tekst som jeg ikke vil afsløre på nuværende tidspunkt. Men interessant bliver det. Ihvertfald for Krishna folkene.
Hjemmesiden bliver desuden på engelsk men det mestre du jo også.
Hmm...skulle du skrive en artikel om kristendommen, så skal jeg nok finde en måde at integrere den på, så dit arbejde ikke er spildt.
Tænker på en kasse som hedder Leaders of the world. Og der kunne jeg måske finde en plads til dig Sadhguru kommer vi selvfølgelig ikke udenom i den sammenhæng. Men som sagt så skal jeg nok finde en plads til dig og din artikel. Hvis du vil skrive artiklen, så forsøg at gøre det hele så forståeligt som muligt, ja, så selv Arne bomstærk kan forstå det
Det var alt herfra i denne omgang.
Namaste eller kærlig hilsen
ABC som drikker lidt igen = øvelse gør mester = ryst posen = måske der så falder en sang ud:
Som sagt sidder jeg og arbejder på min hjemmeside og jeg har holdt en pause med at læse herinde, fordi min bevidsthed er under et gevaldigt pres og jeg vælger hvor meget pres der skal lægges på den...derfor denne pause med læsningen...men nu er jeg klar igen og har med glæde læst i frihedstråden. Det minder mig selvfølgelig også om denne sang:
Måske Gerth kunne lave en hjemmeside som jeg kunne linke til eller HansKrist eller Arne kunne skrive en artikel om et eller andet relevant på engelsk?
Fik desuden ikke svaret på dit spørgsmål HansKrist - er mine forældre engelsktalende?
Det kunne jo godt være, men det er de nu ikke - pæredanske - så jeg har nok bare set for mange engelsksprogede film.
Har iøvrigt ikke nogen uddannelse der er værd at tale om og har haft masser af problemer med alle mulige ting. Intet nævnt, intet glemt. Men mit liv har ikke været kedeligt...det er helt sikkert...og nu skriver jeg herinde og forsøger at blive klar oven i hovedet = vågen. Det er mit projekt.
Jeg giver ikke meget for autoriteter og vil bare leve mit liv på en måde som ikke er skadelig for andre mennesker. Er nok stadigvæk lidt af en vildbasse...but thats life...jeg peger ikke fingre af andre...gør bare min egen ting...og hvad er så det?
Sålænge har jeg været blandt jer Nej...jeg må se at tilmelde mig en Bibel klasse Åhh...de tegn...hvad skal man dog bruge - hvor er det ølkrus henne
Hvordan finde geniet inde i dig?
Dette er hvad jeg har gang i på min hjemmeside - I får bare overskrifterne og må vente til den er færdiggjort:
-----------
Can you explain the beginning?
Sadhguru
Global Spirit
Conversations
Changing the world (maybe I will change it to...changing your life)
Reincarnation
Books.
-----------
Og så selvfølgelig lidt musik at runde af med - min bedre halvdel
Så du er altså...men er vi ikke allesammen det? Det som jeg lidt føler dig sige er...er I virkeligt Jer selv?
Men det er måske bare mig? Du må betænke at vi kommer forskellige steder fra...har forskelligt i bagagen...og selv om de andre er ældre end os, så skal det jo ikke holde os tilbage, men stadigvæk, de har trodsalt været her længere tid end os og vi er ikke alvidende.
Men nu drikker jeg igen noget som du ikke er tilhænger af og det er fint med mig, så...bær over med mig
Har lige købt mit website idag og har siddet og bakset med det og dette er hvad jeg har kunne lave indtil videre...er ikke IT mand, men jeg synes nu det er okay:
Hej du FARMAND (ikke fordi jeg er din datter) og KÆRLIGHEDENS ABC JAN
Jeg kiggede ind på din hjemmeside og fulgte link til Krishna.com og her surfede jeg rundt og læste jeg lidt og alt var smukt, meget smukt, intet vækkede anstød og jeg forstod hvert et ord
Jeg må være i Krishna lige så meget som jeg er i KRISTUS
- jeg blev meget forbavset, overrasket, og hvor var det smukt, en smuk åbenbaring og genkendelse også, min sjæl, den del af min sjæl der vender imod det spirituelle genkendte dette "univers" denne "verden" og hvor var det godt at døren, porten, igen blev åbnet op herind eller herop til, eller sløret blev taget fra mit sind.
Krishna "læren" som jeg her mødte er nyt for mig. Selv om jeg åbenbart nok opfatter dette at være i KRISTUS på samme vis.
Kræn-p sendte mig dog et signeret eksemplar af Bhagavadgita som han var med til at lave en ny dansk oversættelse af i 2009. Efter at have haft en rigtig go oplevelse med Krishna.com siden, er jeg måske blevet lidt nysgerrig på Bhagavadgita bogen derhjemme (ja jeg er ikke meget derhjemme, er stort set kun i sommerhuset hvor jeg kan dyrke mit KRISHNA barfodsløb i klitterne og på stranden). KRISHNA er et stort legebarn i universet, dansende, syngende, fløjtende, legende, løbende og svømmende, fyldt med latter glæde og stor begejstring. Der er godt nok ikke så lidt Paulus her at finde:
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itself religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity - its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch. MCA Nicolai Berdyaev.
Det med fede typer er det der ikke findes spor af hos Arne og ja Jehovas Vidner og Tikka bibelfundamentalist (uanset hvor forskellige de er), de har simpelthen ikke denne religiøse spirituelle dimension, også derfor jeg afviser dem som værende uden SPIRITUALITET overhovedet.
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA Nicolai Berdyaev.
Mange kærlige hilsner HansKrist
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
SPIRITUALITET bygger på disse emotionelle (the hole of man's being) affektfulde ekstatiske åbenbarings begivenheder i vores liv hvor vi transcenderer eller overgår, overskrider, vores væren i sindet, i fornuftighed, kun, vores indelukkethed og 'shot down' i vores endelighed uden håb og fremtid, lys forude.
I stedet for bare at være er mennesket et skabende væsen på verdensscenen - det skaber sin egen fremtid, gennem en ny tolkning af de kulturelle overleveringer vi møder som en ny tolkning af vores fortid. Og var vi ikke konkrete legemlige kunne vi ikke skabe. Ja uden vores legemlighed kunne vi ikke handle, ikke skabe, kun tænke og fantasere og spekulere, hvilket er et sandt helvede. Spør bare ulegemlige Tikka der lever abstrakt i sprog og tænkning hvor hun slås med et bibelsk overtroet system der skal gå op og ellers forkastes.
Jeg tror vi alle ønsker JV Tikka på over 80 år et lidt sjovere liv, ikke?
Jan - du kærlighedens ABC - kan du ikke lige dele nogle YouTube musik videoer med Tikka som førhen, så hun kunne blive lidt glad her op til weekenden, det stakkels bibelfortænkte nedstemte menneske blottet for enhver SPIRITUALITET - ja nøjagtig som Arne der dog er selvglad, hvilket det dog kniber med for vores Tikka JV
Når jeg iøvrigt nævner, at jeg har begået nogle dumheder gennem tiderne, så er det selvfølgelig ikke noget som falder mig nemt, men jeg har sgu begået nogle dumheder og det kommer jeg ikke udenom. Måske det kan hjælpe andre på deres vej...ja...du har begået nogle dumheder...hvad vil du gøre ved det? Sæt du dig ned og lyt lidt til Sadhguru:
Som HansKrist holder jeg også mig helst i baggrunden Ja, jeg vil hellere stå for maden - om det er pølser eller bagte kartofler - bare det at stå ved ilden og lave noget mad og drikke nogle øller og være med til at skabe den gode stemning - det er livet
Jeg har det med alkohol som med årstiderne - det er godt med lidt afveksling - men alt med måde
Drikker jeg for meget? Er jeg ved at blive alkoholiker? Det tror jeg ikke.
Fik jeg at vide at jeg skulle dø i morgen, så ville jeg nok bare bruge resten af tiden på at ryge noget free-base og tænke...sikke et liv.
Selvfølgelig ville jeg også bruge lidt tid på familie og venner...men det skulle sgu ikke være en sørgeparade...nej...det ville være gudløst.
Hvorfor forhindre mig i at ryge noget free-base på mine sidste dage?
Jeg mener det bedste "forsvar" er en god opdragelse. Min datter har snuset til hash og jeg har bare stået ved siden af og sagt at det skulle hun nok lade være med at gøre...har ikke sagt at det må hun ikke og alt sådan noget. Har bare ladet hende være hende og taget den derfra. Masser af kærlighed og bare ladet hende udvikle sig i en god retning. Nu er hun 21 og på et godt spor...så noget godt har jeg/vi da udrettet
Men jeg er enlig og interesseret i Lene og så må man jo gøre noget for sagen - er du også enlig Lene Hvad siger du til en guddommelig date? Måske Arne vil stå for underholdningen
Her sidder vi og spiser pølser og drikker øller og taler om tingene...ja...må man gerne nøjes med at drikke sodavand og sådan noget Det er jeg ikke helt sikker på
Spøg til side...
Jeg har ikke så meget at sige til dine skriverier andet end - er der noget om det Hanskrist siger? Jeg tror på at præsterne...som alle os andre...udvikler sig...ja...det ender sgu nok med at de invitere os til fællesspisning nede i den lokale kirke Kom til fællesspisning og samtale om tingene...dagens emne...er vi helt raske oven i hovederne Hvilket emne vil du gerne have på tapetet?
Det som jeg gerne vil tale om er grundlaget for vores eksistens. Det har selvfølgelig noget at gøre med planetens eksistens osv...men det har vel også noget at gøre med at vore forældre ikke tænkte, at de levede i et lorteunivers?
Jeg ved ikke hvad der er, men jeg ved, at jeg ikke vil sætte børn ind i et lorteunivers. Den eneste måde at sikre mig mod dette er ikke at sætte børn i verden. Men tænk nu hvis det ikke er et lorteunivers? Hvad skal man gøre? Måske tænker du helt anderledes?
Der kan selvfølgelig være andre grunde til et legemes eksistens. Som sådan kunne Nordkoreas leder tvinge sin befolkning til at sætte børn i verden. Det komplicere jo tingene lidt. Hvorfor eksistere dette legeme?
Men hvad med ånden? Opstår den med legemet? Eller knyttes den til legemet? Måske begge ting? Men sådan kan det jo ikke være...for så ville der være 2 ånder som havde legemet...ånden som opstår med legemet og ånden som knyttes til legemet.
Hvordan løse det problem? Måske ånden opstod med legemet indtil der var ånder nok til at befolke legemerne...hos de første mennesker opstod ånden altså med legemet...det er da lidt af et regnestykke...2 mennesker sætter 4 børn i verden...så dør forældrene og børnene sætter 8 børn i verden...så dør forældrene og børnene sætter 16 børn i verden...så dør forældrene og børnene sætter 32 børn i verden...så dør forældrene og børnene sætter 64 børn i verden...hvor mange ånder er der nu og hvor mange legemer er der? Der er 64 legemer og 94 ånder...30 som er døde og 64 som er levende...men nogle af de døde kunne jo være reinkarneret...hvilket ville nedsætte det samlede antal af ånder...men ville der komme et tidspunkt hvor der var ånder nok til at befolke legemerne? Så man kunne sige, at nu opstår ånden ikke med legemet, men knyttes til legemet?
Hvor mange mennesker har vandret rundt på jorden? Hvor mange mennesker er der nu? Hvis der har vandret 100 milliarder mennesker rundt på jorden, så er der vel ikke nogen grund til at ånden skulle opstå med legemet længere? Gud kan således bare knytte de eksisterende ånder til legemerne...hos de første "100" milliarder mennesker opstod ånden med legemet, men herefter knyttes ånden til legemet...vi skal altså bare ikke overstige "100" milliarder mennesker...sålænge vi ikke gør det, så er der ånder nok til at befolke legemerne...reinkarnation...men måske tingene hænger anderledes sammen?
Krishna bevægelsen mener at vi er evige væsner som altid har eksisteret.
Men forholder det sig sådan?
Der er noget som altid har eksisteret...medmindre det poppede ud af intet...det har jeg lidt svært ved at forestille mig skulle være tilfældet...det ville dog gøre det hele mere begribeligt...først var der intet og så var der noget...Gud...som tænkte...fantastisk...jeg eksisterer...lad mig skabe et univers...hvordan begribe Guds eksistens?
Hvis ting kan poppe ud af intet, så kunne universet jo poppe ud af intet, men hvis universet kan poppe ud af intet, så kunne Gud vel også poppe ud af intet...men kan noget poppe ud af intet?
Det synes ikke at være løsningen...intet er iøvrigt ikke svært at forestille sig...det ene øjeblik er der et legeme...det næste øjeblik er der ikke et legeme...men hvad med ånden? Kan den tilintetgøres så let? Hvad består den af?
Livet begrundes i materien...af materien opstod livet...det synes dog utroligt at materien skulle samle sig til celler...som om materien havde noget ønske om det og kendte den rigtige kombination...men cellerne er opstået...hvad er sandsynligheden for at sådan noget sker? At materien skulle have gennemgået alle kombinationer virker ikke sandsynligt...at gennemgå alle kombinationer ville have taget evigheder...og selv om den rigtige kombination fandtes inden for en overskuelig tid...hvorfor skulle materien så hænge sammen på den måde? Som om der fandtes en rigtig kombination? Hvorfor faldt materien ikke fra hinanden? Er der en sammenhængskraft som ikke kan begrundes i materien?
Kærlighed får to mennesker til at hænge sammen...består vi bare af materie? Hvorfor elske dig? Fordi du består af 2 dele det og 3 dele det og 1 del det...det gør et lig også
Jeg har store forventninger til dig Gerth...du er ikke ligeså skadet som mig...ja...måske du kan gøre en forskel i verden...jeg har bare tænkt mig at drikke øller og lade være med at dumme mig for meget.
Der er noget som undre mig og det er retten til abort - er det kun kvinder som har ret til at abortere? Hvad hvis manden vil have en abort? Har manden ingen rettigheder? Hvis manden siger nej til abort og kvinden siger ja...skal der så foretages en abort? Hvis manden siger ja og kvinden siger nej...skal der så ikke foretages en abort? Ligestilling?
Jeg forstår godt at det kan være svært med sådan en som mig...men jeg forsøger at rette op på mit liv...det har bare været to skridt frem og et skridt tilbage i lang tid.
Mon jeg kan lade være med at skrive når jeg drikker? Det ville nok være en god ide...
Jeg vil ikke forsvare mit liv blot forsøge at forklare nogle ting...jeg gjorde noget forkert som 8 årig og 25 årig (såvidt jeg husker) og så har jeg haft et stort problem med gambling (min økonomi er noget lort) og så har jeg haft et lille problem med porno...så der har I den korte version. Det som har gået mig på.
Jeg er tilknyttet distrikt psykriatrien og taler med en om nogle af tingene. Det har været en stor hjælp for mig. For mig er det grænseoverskridende at fortælle andre sådan noget. Men er tiden ikke kommet til det? Hvad er jeg for et menneske? Talte med min datter idag og sagde at mit liv ikke havde noget med hende at gøre og alt sådan noget. Hun var fuld tilfreds med sit liv. Så noget rigtigt har vi udrettet.
Jeg er et hærdet menneske...stærk som en okse...psykisk...og stiller gerne op med åndens sværd:
Ja, jeg skal bare lade være med at falde tilbage - altså holde mig stående, og beskæftige mig med at blive et bedre menneske. Det er en dag af gangen. Idag har jeg været rundt til nogle kirker (og et bibliotek) og delt min opfordring ud. Som tiden går vil jeg tage rundt til flere kirker og biblioteker. Det giver mening i mit liv.
Jeg har siddet og læst Paulus første brev til Korintherne:
Citat:
Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.
Er der ikke tale om en forældet forståelse? Som sådan kan manden ikke undvære kvinden og kvinden ikke undvære manden. De er ligeværdige mennesker som skal samarbejde omkring tingene.
Citat:
Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.
Jeg tror mange har det lidt svært med en legemelig opstandelse? At Jesu ånd derimod skulle have vist sig for nogle er mere tænkeligt? Men hvad så med det forsvundne legeme? Den mest nærliggende forklaring er at nogen fjernede det? Jeg har læst beretningen i Markusevangeliet og Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet og Johannesevangeliet, og kan ikke lade være med at tænke, at der er noget om det der står i Vandrer mod Lyset:
Hvordan skal man forholde sig til evangelierne? Har de bare fundet på det hele? Jeg tror at Jesu legeme ikke var at finde i graven og at han viste sig efterfølgende. Det giver dog ikke mening for mig, at han havde brug for et jordisk legeme? Havde han ikke et åndeligt legeme før han blev menneske? Hvis han eksisterede før han blev menneske, så havde han nok også et åndeligt legeme, og det gør det jo lidt meningsløst, at han så skulle have brug for et jordisk legeme?
Den synes ikke at stemme overens med virkeligheden? Kan man overhovedet skabe et univers på den måde? Og hvorledes ville Gud stille de sidst skabte væsner overfor mørket? Hvordan forholder tilhængerne af Vandrer mod Lyset sig til disse spørgsmål?
Your friend forever
Jan
Ps. HansKrist gjorde mig opmærksom på at Sadhguru var i Davos og jeg fandt dette inde på hans hjemmeside:
Men jeg synes du lader dig anfægte af noget Paulus har et ikke entydigt syn på, ja de fleste andre steder hos Paulus siger han noget om kvinder og mænd der ophæver og modsiger det du vælger at trække frem og lade dig anfægte af.
Paulus har en spiritualitet der er erfaringsnær og konkret, hvor vi slet ikke behøver drøfte skik og brug og sædvaner og hvor PAULUS igen og igen fremhæver at der i KRISTUS, i KIRKEN ikke er forskel på mand og kvinde, jøder og hedninger, fri rig mand og slaver (svarende til vor tids lønarbejdere). Ja Paulus siger endda at kvinder kan være overapostler og endda kender han en kvinde der er den ypperste af alle overapostler.
Selv ateisternes bibelinfo roser Paulus i den her sag såvidt kvindernes stilling og ligeberettigelse.
Men skal vi ikke følge Paulus?
Altså hvornår kommer vi til LIV - Livets Åndelige Love i vores hjerter? Er vi mennesker ikke af kød og blod? Hvornår forlader vi spekulation og får os et konkret gudsliv, liv med Gud. Hvorfor ikke koncentrere os om det? I forbindelse med de udfordringer livet gir os.
Hvorfor al den spekulation???? Hvorfor ikke LIV og det nu, at tage hul på det gudsliv, liv med Gud vi har???
Åndens (Guds Åndens eller Helligåndens) begær er LIVET - vores liv og eksistens, ikke spekulation og usikre tvivlsomme gæt og gisninger om noget vi intet kan vide noget om.
Recovery og HEALING er essensen i det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET. Vil I ikke ha dette, ønsker I ikke dette??
Der venter os et nyt liv hvis vi tar Gud og Guds Ånd i praksis med ind over vores liv. Hvorfor skal vi ikke gå vejen????
Hvorfor skal vi leve i spekulation og grublerier som du og Arne gør?
Og det er ikke bodsøvelser og gode gerninger vi tvinges ud i, men liv og det liv i overflod, nemlig Guds Rige først. Vi tror vi skal forbedre os først og fremmest, men nej det vender meget omvendt, først skal vi ha liv og det i overflod, så kommer de rigtige gerninger som et resultat af vores nye liv. De udspringer af vores Gudsliv, ENTUSIASME, og ikke som noget vores overjeg eller loven, noget ydre kræver af os.
Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden; for ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden; men alt er fra Gud.
Måske skulle jeg have formuleret spørgsmålet således...hvordan forstå dette? Men jeg forstod jo at han henviste til den anden skabelsesberetning i skrifterne, så...
Jeg går også ind for at vi får sat spiritualitet på skemaet
Mon vi Kan opbygge et samfund som ikke baserer sig på penge? Alle kan ikke være rige...så rige, at de ikke behøver lave noget...hvorfor skal jeg knokle røven ud af bukserne for at dronningen kan hygge sig med en kop te og kigge på sin smukke have? Forstå mig nu ret
Fader, du som er i Himlen, helligt vorde os dit Navn; led os, til vi komme i dit Rige; ske din Villie her paa Jorden, som den sker i Himlen; giv os i Dag vort daglige Brød; tilgiv (forlad) os vor Skyld, og hjælp os at tilgive (forlade) vore Skyldnere; led os, naar vi fristes, og fri os fra det onde; tag de døde i din Varetægt; skærm og bevar os alle.
Amen!
Som du kan se er den "lidt" anderledes end den som præsterne kommer med:
Citat:
Fadervor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Mon præsterne hellere skulle gøre brug af den bøn som Kristus kommer med
Har fundet denne hjemmeside som måske kunne have interesse for dig:
Nu vil jeg drikke nogle (flere) øller og følge HansKrist råd om ikke at onanere Det ender jo bare med at jeg sætter mig til at se porno Nej...her har HansKrist nok ret...den kønsdrift skal sgu tæmmes - det står der vist også noget om i Vandrer mod Lyset Meeen mon ikke det er okay at onanere som H.C. Andersen...hvad er der nu galt med at få en udløsning? Sålænge det er til ens drømmekvinde/mand?
Der er en person indenfor VmL miljøet, som jeg gerne vil gøre opmærksom på - han kommer med nogle interessante tanker, men kan han svare på mine spørgsmål 🍺
Jeg har modtaget et svar fra Carsten Skaarup som jeg tillader mig at bringe her
Citat:
Kære Jan, Håber du har det godt. Jeg kan se du har fundet Atlantis hjemmesiden. Så behøver jeg ikke fortælle dig hvad jeg har gang i, for det hele står her. Det er en kæmpe opgave, især fordi det er meget dyrt at få plads på et forskningsskib og sejle ud med det rette dybhavs udstyr. Det er ikke en økonomisk byrde, vi selv kan bære, der må komme støtte udefra.
Dette projekt har min hovedprioritet og der er ikke tid til ret meget andet.
Jeg forstår ikke hvorfor du spørger om det med universet kan lade sig gøre, for det er jo rent faktisk sket! Ellers ville det ikke være sagt i VmL. Dit andet spørgsmål om hvordan evt. skabninger ville blive stillet overfor mørket af Gud, kan kun blive gætværk fra vores side. Det har Gud nok ikke engang selv taget stilling til. Jeg vil mene, Gud har rigeligt at forholde sig til med den igangværende proces for menneskehedens arbejde med at overvinde mørket
...og så sige, at jeg gerne vil give nogle hundrede kroner om måneden til dette projekt
Det må jeg lige skrive tilbage til Carsten om og så få et kontonummer at indbetale på.
Skulle andre være interesseret i dette projekt, så vil jeg komme med det kontonummer som Carsten giver mig.
Findes Atlantis? Måske...
Jeg kan ikke lige sige, at jeg finder Carstens svar tilfredsstillende angående universet - er big bang ikke en bedre teori? Og hvad med skabelsen af de nye børn? Hvordan ville Gud have stillet dem overfor mørket? På samme måde som de faldne engle? Ender vi så ikke i en evig cirkel? Nogle falder? Og det hele begynder forfra?
Mit svar: Egentlig slet ikke. De mange overvejelser om, hvad Carstens Gud vil - og tænker - er for mig at nedgøre det guddommelige - samtidig med at mennesket gøres til den vigtigste skabning her i universet - hvad for mig er en overvurdering af vores art levende væsen
Carsten har ikke tid til at deltage på forummet, og ville derfor godt have haft, at jeg ikke bragte det han skrev til mig, så...
Håber dette retter lidt op på tingene.
Angående et kontonummer til at støtte projektet med, så er de på udkig efter en rigmand/kvinde, da vi taler om et millionbeløb, så intet kontonummer - de var dog glade for at jeg ville støtte dem.
Skulle der være en rigmand/kvinde derude, så tjek lige dette projekt ud:
Dog bliver alle, der slutter sig sammen om "Vandrer mod Lyset", staaende i Landets Folkekirke. Thi det er ikke Meningen at skabe en ny Sekt, det er Meningen at lade Tanker og Meddelelser i Budskabet gennemtrænge og gennemsyre den danske Folkekirke, som ved dette Arbejde sikkert, omend langsomt, gaar sin Opløsning i Møde.
Men hvis "Vandrer mod Lyset" ikke er sand, hvorfor så blive stående?
Præsterne vil ikke tale med Sadhguru om tingene?
Hvem vil de tale med? Mig? Mon der kommer noget godt ud af det? Jeg får dem jo bare til at drikke altervinen 🍺
Hej Jan. Jeg meldte mig ud af folkekirken af to grunde. Den første er, at jeg ikke synes, at en stats-religion er noget godt. Dels sovser det kirken ind i en slags statslig beskyttelse, og dels tror jeg at en sådan beskyttelse både er en indespærring og en sovepude. Jeg forestiller mig, at hvis kirken blev sluppet fri, da kunne der måske komme liv i den.
Den anden grund til, at jeg fastholder mit ikke-medlemsskab, er en voksende skepsis overfor folkekirkens trosgrundlag. Et forhold - som også Gerth har peget på - er dens patriarkalske indstilling, hvor Gud er af hankøn - og tillige en faderskikkelse. Jeg kan da godt se ønskedrømmen: at vi ikke blot som børn, men også som voksne har en god og kærlig og almægtig far, og jeg finder længslen efter en sådan fader både smuk og dejlig - og jeg deltager gerne i denne længsel - selv om jeg tror, det er en ønskedrøm.
Men er det ikke er alt, alt for primitivt? Vi levende væsener, mennesker, arten homo sapiens, nær beslægtede med mange andre levende væsener, er i stand til ar opleve verdens væren - i hvert fald til en vis grad, og vi har evner for logisk tænkning og langtidshukommelse (det sidste som følge af en virus-infektion i vores arvemasse for millioner af år siden - læste jeg nylig i dagbladet Information) og mange andre evner, men det er mit indtryk, at vi har en tendens til at opfatte os selv som verdens centrum.
Det er så her min "religion" indskrænker sig til glæde og taknemmelighed over - uanset hvor lidt vi betyder - at vi dog er en del af miraklet: Den værende verden. Behøver vi egentlig mere religion? Og kunne det ikke motivere os til både mere ydmyghed og kærlighed - til alt værende - mens vi er her?
Du er simpelthen noget for dig selv - på den totalt positive måde - elsker dig og tænker...sikke et makkerpar...et fader og søn forhold vi kunne have haft...hvis jeg altså var din søn. Er fuldud tilfreds med min fader, meeenn...ja...du forstår nok hvad jeg mener Mon vi kan få Gerth på Banen Måske endda også Thomas Har jeg skræmt ham fra vid og sans
Hej Jan. Har set dit link til en hjemmeside om Holistisk Helse, der jo er typisk for østlige livssyn, hvor man søger ind i sig selv med det formål at blive bedre - i modsætning til jødedom, kristendom og islam, der søger udad og opad mod en guddommelig menneskelignende faderskikkelse. I vores vestlige verden har vi jo psykologi (og psykiatri), men som har knap så høje mål for sindets udvikling.
Jeg tror, vi kunne have godt af lidt af østens omsorg for sindet, og hvis vi samtidig ophørte med at påklistre det guddommelige vore egne menneskelige træk, kunne jeg nok godt melde mig ind i en sådan folkekirke
Har set dit link til en hjemmeside om Holistisk Helse, der jo er typisk for østlige livssyn, hvor man søger ind i sig selv med det formål at blive bedre - i modsætning til jødedom, kristendom og islam, der søger udad og opad mod en guddommelig menneskelignende faderskikkelse. I vores vestlige verden har vi jo psykologi (og psykiatri), men som har knap så høje mål for sindets udvikling.
Jeg tror, vi kunne have godt af lidt af østens omsorg for sindet, og hvis vi samtidig ophørte med at påklistre det guddommelige vore egne menneskelige træk, kunne jeg nok godt melde mig ind i en sådan folkekirke
Måske kunne vi nøjes med at tro på et højeste væsen som vil alle det godt? Som jeg ser det ønsker vi bare at leve videre og være sammen med dem vi elsker. Det er naturligt.
Jeg så gerne at præsterne blev sandhedssøgere og ikke så meget andet. Hvorfor binde dem til alle mulige dogmer?
Måske kunne vi nøjes med at tro på et højeste væsen som vil alle det godt?
Mit svar: Det er her, jeg frygter, at vi drømmer sukkersøde ønskedrømme. Jeg tvivler på, at "det højeste" er et væsen - og en vilje til at alle skal have det godt, gælder den også dinosaurerne - her på denne klode - og alle de totalt uddøde arter?
Måske kunne vi nøjes med at tro på et højeste væsen som vil alle det godt?
Mit svar: Det er her, jeg frygter, at vi drømmer sukkersøde ønskedrømme. Jeg tvivler på, at "det højeste" er et væsen - og en vilje til at alle skal have det godt, gælder den også dinosaurerne - her på denne klode - og alle de totalt uddøde arter?
M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Jeg kan godt følge dig...
Men er det ikke godt at dinosauerne er forsvundet?
Hvordan forholde sig til tingene?
Hvad skal kirken bygge på?
Jeg så gerne at præsterne bare søgte sandheden og ikke var bundet op på alle mulige dogmer:
Jeg troede faktisk, at benægtelsen af klassiske kristne dogmer om forsoning, stedfortrædelse og offer mest bestod i fortielse og tvetydige formuleringer, men nu ser det desværre ud til, at der er investeret ganske meget teologisk tankekraft i at fornægte, omtolke og problematisere gammelt, centralt bibelsk stof.
Der synes at være uro i geledderne? Måske skulle han læse denne lille afhandling:
Mit svar: Jeg tror ikke på, at man skal mene ret meget. Jeg "køber" ikke kristendommen, ej heller islam eller jødedommen - eller buddhismen - eller hvad der ellers bydes på, såsom Vandrer mod Lyset. Men jeg kan sagtens finde kvaliteter rundt omkring, såsom kristendommens kærlighed, der handler om dens Gud og os mennesker imellem, islams ydmyghed overfor det skabte og dets skaber, jødedommens 10 bud, buddhismens nirvana med sindets harmoni og udvikling (Vandrer mod Lyset som du bliver ved med at nævne har jeg dog ikke fundet kvaliteter i).
Kort sagt - set med mine øjne - ingen af dem er sandheden. Den største fejl, jeg tror, vi mennesker begår er hovmod. Vi bilder os ind at kende sandheden. Vi har ingen ydmyghed overfor den klode, hvor vi lever. Vi har flere kolosser af dogmer i vore forskellige religioner. Vi misbruger vore tekniske evner til at blive alt for mange, der sviner hele kloden til. Vi fatter ikke, at vi bør finde vores rette plads i den store fysiske og biologiske vidunderlige sammenhæng - tværtom vi skider på det hele - bogstavelig talt.
Jeg drømmer om, hvor skønt det kunne være at komme i harmoni med denne klode - også alt dens ikke-menneskelige liv - og en kirke, der tvangfrit gav plads til alle religioner, men som primært fokuserede på miraklet: Verdens væren
Hvorfor skulle præsten ikke have lov til at tale om reinkarnation? Hvis det nu er sandheden for ham/hende? Skal præsterne have bibelen som grundlag for deres prædikener? Kan de ikke selv finde på noget at sige
Jeg synes det er en interessant afhandling som ikke bare sådan er til at komme udenom.
Citat:
Jeg drømmer om, hvor skønt det kunne være at komme i harmoni med denne klode - også alt dens ikke-menneskelige liv - og en kirke, der tvangfrit gav plads til alle religioner, men som primært fokuserede på miraklet: Verdens væren
Jeg drømmer om, hvor skønt det kunne være at komme i harmoni med denne klode - også alt dens ikke-menneskelige liv - og en kirke, der tvangfrit gav plads til alle religioner, men som primært fokuserede på miraklet: Verdens væren
og du svarede:
Citat:
Skal der ikke mere på bordet 🍺
Min replik: Jeg synes, det er mere end rigeligt at (gen)skabe "Paradis på Jord" ved, at vi mennesker indgår et harmonisk samliv med den øvrige natur på denne klode - i taknemmelighed over, at vi er her. Vi kunne gøre det, men vi gør det ikke - og religionerne er tavse - måske med undtagelse af den ældgamle og vistnok dengang verdensomspændende shamanisme.
Jeg ser, at du igen og igen linker til Vandrer mod Lyset - der fremhæver Satan (Ardor) - og Sadhguru - der fremhæver livsglæde. Hvad er din hensigt hermed?
Jeg henviste til Sadhguru fordi han - i mine øjne - er et pragtfuldt menneske som præsterne nok kunne lære noget af
Citat:
Min replik: Jeg synes, det er mere end rigeligt at (gen)skabe "Paradis på Jord" ved, at vi mennesker indgår et harmonisk samliv med den øvrige natur på denne klode - i taknemmelighed over, at vi er her. Vi kunne gøre det, men vi gør det ikke - og religionerne er tavse - måske med undtagelse af den ældgamle og vistnok dengang verdensomspændende shamanisme.
Har du sat børn i verden? Jeg har sat et barn i verden, men var det rigtigt af mig? Der kan jo ske alle mulige ting for hende? Jeg vil gerne være med til at skabe "Paradis på Jord", så...
Måske skulle vi have indført denne sang i skolerne...
Hej Jan. Som du ved, finder jeg ikke Vandrer mod Lyset troværdig. Hvorfor skulle en kvindes spirituelle oplevelser være sandheden? Vi mennesker vil så gerne kende sandheden om tilværelsen, og det vrimler med menneskelignende almægtige, kærlige og retfærdige "forældre-guder", som vi kan klynge os til.
Min overbevisning er, at sådan noget ligger udenfor vi menneskers rækkevidde. Jeg tror snarere, vi skal glæde os over, at vi er til - så længe det varer - og at verden er til. Den glæde kan hjælpe os til - i kærlighed - at skabe mere harmoni. Vi har evnerne dertil, men vi kan ikke bekvemme os til at indtage en tilpas ydmyg plads i verdens væren. Dét er der mærkeligt nok ingen religioner, der siger noget om.
Der er mennesker, der er "kommet galt afsted", som skader andre - og som selv har det skidt: Forbrydere. Dem, tror jeg, vi skal hjælpe til en bedre tilværelse - bedre for dem selv - og bedre for deres omgivelser. Der er kræfter i vore samfund, der direkte tilskynder til globalt svineri. Dem tror jeg, vi skal "hjælpe" over i en cirkulær økonomi, hvor der ikke længere eksisterer noget, vi kalder affald. Der er steder på kloden, hvor der fødes alt for mange mennesker. Dem, tror jeg, vi skal hjælpe fri af overbefolkning og fattigdom. Vore kirker burde slippe deres dogmer og i stedet fokusere på harmoni og kærlighed - mennesker imellem - og i forhold til alt værende. TV-udsendelsen, du pegede på i går aftes, var et lille skridt i den retning, synes jeg
Og når vi nu er igang med at ændre skolerne, så lad os da også give børnene en ordentlig frokost - vegetarmad - det skulle eftersigende være den bedste kost for mennesket?
Hej Jan. Ja, jeg tror, du har ret i, at vi taler forbi hinanden. Du præsenterer forskellige livsholdninger, religioner o.l., som jeg går ud fra, at du tror på. Men det gør jeg jo ikke. Jeg har opgivet alle den slags spekulationer. Tror det er tidsspilde, og går i stedet ind for universel harmoni og kærlighed. Læste forleden i dagbladet Information, at vi menneskers langtidshukommelse er en evne, vi har fået fra en virus for millioner af år siden. Det siger mig, at vi mennesker ikke er noget særligt - mere, end hvad alt andet også er M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Hej Jan. Du har mange idéer og forslag, men jeg må indrømme, at ingen af dem rigtig begejstrer mig. Tag f.eks. dit vegetarforslag, som naturligvis er sympatisk, men som ikke ændrer ved, at vi - homo sapiens - lever af at æde andre levende væsener. Gjorde vi det ikke, ville vi uddø, og om det er andre dyr, eller det er planter, vi æder - levende væsener er det jo fortsat. Dét, jeg søger, er harmonisk kærlighed til verdens væren. Dét påvirkes noget af, hvad vi æder - nå ja vi kalder det jo spiser- som om det gjorde en forskel -, men det påvirkes rigtig meget af, hvordan vi iøvrigt opfører os. Der er vores antal. Vi er alt for mange. Der er vores rovdrift mod naturen. Agerbrug - endda yderligere udvidet med agerbrug til husdyr. Der er vores affald - både på jorden og i luften.
Så hvad kan vi gøre? Færre børn. Færre husdyr. Mindre affald. Alt andet er barbarisk. Dertil kommer så, at vi mennesker hjælper hinanden til at godt liv.
M.v.h. Arne Harmonisk kærlighede til verdens væren
Hvad mon de ville sige til en skole med yoga og vegetarmad...
Umiddelbart tænker jeg at den unge Krishna mand ville juble over sådan noget, men hvad med de andre?
Nu har du så fået skrevet dette:
Citat:
Du har mange idéer og forslag, men jeg må indrømme, at ingen af dem rigtig begejstrer mig. Tag f.eks. dit vegetarforslag, som naturligvis er sympatisk, men som ikke ændrer ved, at vi - homo sapiens - lever af at æde andre levende væsener. Gjorde vi det ikke, ville vi uddø, og om det er andre dyr, eller det er planter, vi æder - levende væsener er det jo fortsat. Dét, jeg søger, er harmonisk kærlighed til verdens væren. Dét påvirkes noget af, hvad vi æder - nå ja vi kalder det jo spiser- som om det gjorde en forskel -, men det påvirkes rigtig meget af, hvordan vi iøvrigt opfører os. Der er vores antal. Vi er alt for mange. Der er vores rovdrift mod naturen. Agerbrug - endda yderligere udvidet med agerbrug til husdyr. Der er vores affald - både på jorden og i luften.
Så hvad kan vi gøre? Færre børn. Færre husdyr. Mindre affald. Alt andet er barbarisk. Dertil kommer så, at vi mennesker hjælper hinanden til at godt liv.
For mig handler det om at indtage den bedste kost. Hvis aber var den bedste kost for os skulle vi så ikke spise dem Hvad med mennesker
Jeg er vokset op med kødspisning og er meget glad for østerlandsk mad. Men hvis vegetarmad er bedre for os, så synes jeg da, at vi skulle spise det. Bliver grisene ikke fyldt med penicillin? Er der ikke mindre besvær med vegetarmad? Jeg kender ikke alle argumenterne, så...?
Hej Jan. Jeg citerede sufien Rumi - fra før islam - for dette:
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
et lille mange hundrede år gammelt digt, der siger mig, at vore mange religioner ikke har mulighed for af afsløre "de evige sandheder" for os mennesker, men som også siger mig, at vi skal gå ind i "miraklet", som vi jo selv er en del af, med harmonisk kærlighed til alt værende. Det er så her, jeg opfatter, at vi mennesker fylder alt for meget her på denne klode, og jeg ser nogle veje til bedre harmoni: at styre vores antal og vores adfærd - vi har jo evnerne dertil. Hertil svarer du:
Citat:
For mig handler det om at indtage den bedste kost.
Og mit svar er: Mindre kød. Du skriver også:
Citat:
Hvordan omsætte dine gode tanker i praksis?
Mit svar: Udbyg den grønne bevægelses kærlighed til kloden, så den ikke blot handler om at undgå klimakatastrofer, men også om vi menneskers harmoni med kloden og dens øvrige liv.
Har ikke læst det hele igennem, men her er et lille udpluk:
Citat:
< 14 > ØKONOMI. Kød er føden for de få - på bekostning af de mange. For at kunne fremstille kød, bruges store mængder korn til affodring af kreaturer, som i stedet kunne have været anvendt til menneskeføde. Ifølge oplysninger, som er indsamlet af the United States Department of Agriculture (fremover benævnt USDA), bruges over 90% af al korn produceret i USA til affodring af dyr, som f.eks. køer, grise, får og høns - dyr som i sin tur ender på middagsbordet.
< 15 > Fremgangsmåden med at bruge korn som dyrefoder er under alle omstændigheder et voldsomt spild af ressourcer. Tal fra USDA viser, at for hver gang man bruger 16 pund korn til opfodring af kvæg, får man t pund kød ud af det.
< 16 > I bogen Diet for a small planet beder forfatteren Frances Moore Lapp sine læsere forestille sig, at sidde ved et middagsbord med en 250 grams steg foran sig: "Forestil Dem derefter bordet omkranset af 45-50 mennesker, hver med en tom skål foran sig. For stegens produktionspris ville alle disse tomme skåle kunne fyldes til randen med en velsmagende og livgivende grødret."
< 17 > De rige lande spilder ikke alene sit eget korn på kvægopdræt, de importerer også proteinrigt plantefoder fra mange af de fattige lande. En af autoriteterne indenfor emnet om fødevarefordelingen i verden, dr. Georg Borgstrom, anslår at 1/3 af Afrikas jordnøddehøst (jordnødder har samme proteinindhold som kød) ender i maven på kvæg og fjerkræ i Vesteuropa.
< 18 > Et menneske i Ulandene spiser i gennemsnit ca. 180 kg. korn om året - fortrinsvis ved at spise det direkte. I stærk modsætning hertil spiser en europæer eller amerikaner sig iflg. WHO-eksperten Lester Brown igennem ca. 900 kg. på årsbasis - efter først at have fodret sine dyr med omkring 90% af kornet. Iflg. Brown bruger den gennemsnitlige europæiske og amerikanske kødspiser fem gange så mange føderessourcer som den gennemsnitlige colombianer, inder eller nigerianer.
< 19 > Kendsgerninger som disse har foranlediget fødeeksperter til at understrege, at verdens sultproblemer er kunstige - selvskabte plager. Der produceres mad nok til at alle kan blive mætte. Problemet er, at maden befinder sig de forkerte steder. Ernæringsekspert ved Harward University, Jean Mayer, anslår at blot ved at nedsætte kødproduktionen med 10%, kan man frigøre korn i en størrelsesorden, der kan holde 60 millioner mennesker i live om året.
< 20 > En pris som også skal betales for kødspiseriet, er ødelæggelsen af miljøet. De store mængder afløb fra kvægstationer og smittefarligt slagteriaffald er en af hovedårsagerne til forureningen af floder og vandløb i hele den vestlige verden. Det står efterhånden også klart, at vore drikkevandsressourcer ikke alene bliver forurenet, men også belastet af kødindustrien. Georg Bergstrom udtaler således at forureningen i områder med produktion af kreaturer, er ti gange højere end i beboelsesområder og tre gange højere end i andre industrialiserede områder.
< 21 > I bogen Population, Resources, and Environment, påviser Paul og Anne Ehrlich at det kræver mindre end tredive liter vand at producere et halvt kilo hvede, mens det kan kræve alt fra tusinde til tre tusinde liter vand at producere et halvt kilo kød.
< 22 > ; helt nøjagtigt: fra 1135 liter til 2724 liter vand I 1973 afslørede New York Post et chokerende misbrug af denne værdifulde resource, da det kom frem at et kyllingeslagteri i USA brugte mere end 350 millioner liter vand dagligt - en mængde stor nok til at forsyne en by med 25.000 indbyggere.
< 23 > Men lad os vende blikket fra verdens geopolitiske situation til vor egen tegnebog. Et tilfældigt udvalgt supermarked i New York viste i 1986, at en mørbradsteg kostede omkring 4 dollars (25 kr.) pundet, mens ingredienserne til et velsmagende, næringsrigt vegetarisk måltid kostede mindre end 2 dollars (12 kr.). En pakke med 8 ounce (225 gram) hytteost til 60 cents (3,50 kr.), indeholder 60% af det daglige proteinbehov. At blive vegetar, kan derfor spare husholdningsbudgettet for tusindvis af kroner på årsbasis - og titusindvis af kroner i et helt liv. Besparelsen for forbrugerne som helhed løber op i milliardbeløb på årsbasis. Hvis man tager disse kendsgerninger med i sine overvejelser, er det svært at se, hvorfor man ikke skulle blive vegetar.
Er det ikke tankevækkende?
Ved lejlighed må jeg hellere læse det hele igennem...
Hej Jan. Jo Jalal al-Din Rumi's korte digt holder jeg meget af som et godt udgangspunkt for en livsindstilling. Nej, jeg har ikke kontaktet sufismen i Danmark, men glæder mig over deres åbenhed overfor andre religioner og vil da ikke på forhånd afvise deres meditationer.
Angående at spise kød har jeg et sted læst, at det har haft væsentlig betydning for vi menneskers udvikling til, hvad vi er i dag, og uanset hvad, så lever vi jo af af spise dræbte levende væsener, hvad enten de er vegetabilske eller animalske. Jeg har reduceret mit kødforbrug til ca. 25% af det tidligere, men spiser stadig fisk, æg og ost. På sigt mener jeg, vi skal nedbringe mængden af husdyr - og dermed alt det agerbrug, det kræver, men om vi helt skal fjerne det - det er jeg i tvivl om. I første omgang er det jo vores affald - til atmosfæren, til havene og til jorden, vi skal ændre til "genbrug". Ligeledes må det være vigtigt at få fastslået, hvor mange mennesker, vi kan tillade os at være - set i forhold til, hvordan vi opfører os.
Jo Jalal al-Din Rumi's korte digt holder jeg meget af som et godt udgangspunkt for en livsindstilling. Nej, jeg har ikke kontaktet sufismen i Danmark, men glæder mig over deres åbenhed overfor andre religioner og vil da ikke på forhånd afvise deres meditationer.
Det var lidt af en hjemmeside - den skal undersøges nærmere
Citat:
Angående at spise kød har jeg et sted læst, at det har haft væsentlig betydning for vi menneskers udvikling til, hvad vi er i dag, og uanset hvad, så lever vi jo af af spise dræbte levende væsener, hvad enten de er vegetabilske eller animalske.
For mig handler det om den bedste kost for os = jeg har ikke de store problemer med at slå en reje ihjel, men det er måske bare mig der ikke forstår tingene? Det ene fører til det andet? Eller?
Jeg så et program med Norges lakseopdræt og det var ikke videre opløftende - de har 500.000.000 laks gående i deres dampbrug og de bliver fodret med alt muligt lort som forurener - underbunden - og de smitter vildtgående laks med sygdomme. Hvad skal man gøre ved det? Lade være med at spise sushi?
Citat:
Jeg har reduceret mit kødforbrug til ca. 25% af det tidligere, men spiser stadig fisk, æg og ost. På sigt mener jeg, vi skal nedbringe mængden af husdyr - og dermed alt det agerbrug, det kræver, men om vi helt skal fjerne det - det er jeg i tvivl om.
Vi skal vel have nogle køer som laver mælk, ost og sådanne produkter?
Citat:
I første omgang er det jo vores affald - til atmosfæren, til havene og til jorden, vi skal ændre til "genbrug". Ligeledes må det være vigtigt at få fastslået, hvor mange mennesker, vi kan tillade os at være - set i forhold til, hvordan vi opfører os.
Mon ateisterne har noget at sige her
Hvor ville det være dejligt hvis Gerth kunne stoppe sit profetsprog og deltage i samtalen med os andre, som en broder på vejen...
Tilføjelse: Sufierne - og alle andre religioner - søger at bryde igennem dette "slør", der skjuler "de evige sandheder". Det er så her, jeg kommer i tvivl. Skal man dét? Eller er det bedre, at begejstres af den smule, vi opfatter af "miraklet" - som vi jo selv er en del af - og kan udleve? Jeg hælder til det sidste
Hej Jan. Ja, det er netop den bog, jeg omtalte. Jeg nåede faktisk aldrig længere end til indledningen med det ovenfor citerede vers, men er nu i gang med at undersøge, om den for mig er læsningen værd. Som jeg ser det, er Simon betaget af denne verden og dens natur, men han synes ikke at erkende, hvor lidt vi mennesker faktisk opfatter. Desuden ser det ud som om, naturlovene er Simons "Gud". Han beskæftiger sig i hvert fald ikke med, hvor de kommer fra Jeg tænker på, om han mon kan mene, at noget sådant er "spild af tid" eller endog "utidig nyfigenhed" Og at "verden i dag"ikke er "verden i går", synes han at ignorere. M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Ja, det er netop den bog, jeg omtalte. Jeg nåede faktisk aldrig længere end til indledningen med det ovenfor citerede vers, men er nu i gang med at undersøge, om den for mig er læsningen værd.
Det vil jeg da gerne høre om den er. Selv tænker jeg at læse den på et tidspunkt:
Hej Jan. Jeg skal have lidt mere tid til bogen om Rumi fra forlaget VANDKUNSTEN - er foreløbig kun godt halvvejs gennem de godt 600 sider. Dit link til "sistersufi" ser spændende ud! Mit foreløbige indtryk er, at denne persisk prægede religion er af høj kvalitet og tillige "antikrigerisk" overfor andre livsindstillinger.
Der, hvor jeg lige nu befinder mig, er en fornemmelse af, at det måske er forkert at være nysgerrig i forhold til det guddommelige, og at det måske var rigtigere ydmygt at være glad for den gave, det er, på ufattelig vis selv at eksistere i en eksisterende verden - og dermed at lade sig inspirere til at leve bedst muligt - den tid, man får
Der, hvor jeg lige nu befinder mig, er en fornemmelse af, at det måske er forkert at være nysgerrig i forhold til det guddommelige, og at det måske var rigtigere ydmygt at være glad for den gave, det er, på ufattelig vis selv at eksistere i en eksisterende verden - og dermed at lade sig inspirere til at leve bedst muligt - den tid, man får
Jeg finder det svært ikke at beskæftige sig med tingene Skal vi sætte børn i verden? Det kommer vel an på så meget?
Jeg finder det svært ikke at beskæftige sig med tingene Skal vi sætte børn i verden? Det kommer vel an på så meget?
Min replik: Jo, men hvad er det, vi skal beskæftige os med? Er det livets årsag? Eller er det livet selv? Behøver vi mere mening med livet end, at vi har fået det - at det er en gave? Og vi har begrænset tid, så lad os ikke spilde tiden, tænker jeg. Hvis det lykkes at opfatte livet som en gave, så fører det vel til følelsen af kærlighed - at elske: verden, medmennesker, sig selv - mens man endnu kan - aktivt - med indsigt og omsorg - så godt man nu kan.
Behøver vi religiøse dogmer at klynge os til? Behøver vi at vide, om det er absolut slut, når vi dør? Kan ikke se noget galt i at sætte et begrænset antal børn i verden - og at elske dem som en god far eller mor.
Ang. Rumi: Ja jeg skimmer den for at se, om der er noget, der er interessant for mig.
Tager tingene nedefra og op...meget interessant læsning...hun favner virkelig bredt og taler et sprog som er let forståeligt.
For mig handler det bare om at blive klogere på det hele...
Hvad laver vi i denne verden? Osv...
Jeg har ikke noget fast holdepunkt længere, men fornemmer som du - og andre - at der er mere til livet end bare materie.
Mit spørgsmål...skal vi sætte børn i verden? Synes jeg er et godt spørgsmål. De fleste mennesker - det er mit indtryk - tænker ikke videre over dette. For mig følges spørgsmålet så op med...det kommer vel an på så meget? Det næste spørgsmål kunne så være...hvorfor skulle vi sætter børn i verden som måske ender i helvede?
Magter vi ansvaret at sætte børn i verden? Er vi ansvarlige mennesker? Hvordan kan vi være ansvarlige mennesker, hvis vi ikke blivet stillet til regnskab for vores liv?
Jeg giver - som du - ikke meget for religiøse dogmer
Citat:
Ang. Rumi: Ja jeg skimmer den for at se, om der er noget, der er interessant for mig.
Hej Jan. Jeg er blevet færdig med at skimme bogen om Rumi. Havde håbet at finde lidt om hans oplevelse af det guddommelige, men nej, det fandt jeg ikke. Det er imidlertid en udmærket bog, synes jeg, der sobert og grundigt gennemgår så godt som alt tilgængeligt om Jalal al Din-Rumi.
På et tidspunk herefter - halvsovende/halvvågen - mærkede jeg noget værende, som var andet end den værende verden ("Sandhedens mirakel", som Rumi kalder verden). Hvad det var, jeg mærkede, kan jeg ikke sige, for det oplevede jeg ikke, men det var tydeligt værende. En god oplevelse, som jeg ved, jeg ikke skal snage i.
Du kredser om, hvad man skal og ikke skal som menneske her i dette "sandhedens mirakel", som vi jo er en del af. For mig er svaret: Søg indre harmoni, elsk verden, ydmygt og bedst muligt - uden at spilde tiden
Jeg er blevet færdig med at skimme bogen om Rumi. Havde håbet at finde lidt om hans oplevelse af det guddommelige, men nej, det fandt jeg ikke. Det er imidlertid en udmærket bog, synes jeg, der sobert og grundigt gennemgår så godt som alt tilgængeligt om Jalal al Din-Rumi.
På et tidspunk herefter - halvsovende/halvvågen - mærkede jeg noget værende, som var andet end den værende verden ("Sandhedens mirakel", som Rumi kalder verden). Hvad det var, jeg mærkede, kan jeg ikke sige, for det oplevede jeg ikke, men det var tydeligt værende. En god oplevelse, som jeg ved, jeg ikke skal snage i.
Du kredser om, hvad man skal og ikke skal som menneske her i dette "sandhedens mirakel", som vi jo er en del af. For mig er svaret: Søg indre harmoni, elsk verden, ydmygt og bedst muligt - uden at spilde tiden
Søg indre harmoni, elsk verden, ydmygt og bedst muligt - uden at spilde tiden
- og er påvirket af - via Rumi-søgen - at have mærket noget værende, som ikke er af denne verden
Helt i orden
Er glad på dine vegne...lidt af en oplevelse...selv kan jeg kun huske en fugl som forsøgte at flyve med mig - den oplevelse har sat sig fast i min bevidsthed
Nu vil jeg så bare læse videre i Lukas evangeliet...
Du vil gerne tale med andre mennesker om dybsindige emner og det er da lige noget for præsterne?
Hvad må man tale om i kirken? Er der nogen begrænsninger?
Jeg tænker lidt at overskriften kunne være: kom til en samtale om alt mellem himmel og jord
Sålænge du ikke stiller dig op på "præstestolen" og begynder at prædike et andet budskab, så kan jeg ikke se, at der skulle være noget til hindre for at de oprettede en cafe? Om den så skal hedde cafe oplysthed eller cafe spirit eller noget helt andet kan du jo tale med dem om?
Har desuden fået læst de fire evangelier, og må sige, at jeg finder Johannes evangeliet mest tiltalende...måske et emne til cafeen? Hvad med paradis på jord?
Det er iøvrigt en meget behagelig stemme du har...
Hej Jan. Jeg fik ikke svaret dig - og lige nu er der åbenbart ingen, der gider at skrive noget her på Trosfrihed.dk. Så her blot en tanke: Hvorfor vil vi egentlig vide, hvad ordet Gud betyder? I stedet for at bruge kræfter på spekulationer, meditationer, bønner m.m. ville det da ikke være bedre at bruge dem på at elske: livet - verden - hinanden - sig selv - med den størst mulige opmærksomhed? Bare et simpelt spørgsmål
Jeg fik ikke svaret dig - og lige nu er der åbenbart ingen, der gider at skrive noget her på Trosfrihed.dk. Så her blot en tanke: Hvorfor vil vi egentlig vide, hvad ordet Gud betyder?
Tænker at vi gerne vil vide hvad hinanden taler om?
Citat:
I stedet for at bruge kræfter på spekulationer, meditationer, bønner m.m. ville det da ikke være bedre at bruge dem på at elske: livet - verden - hinanden - sig selv - med den størst mulige opmærksomhed? Bare et simpelt spørgsmål
Forstår ikke helt din tanke? Hvad er der galt med at tænke over tingene osv...
Forstår ikke helt din tanke? Hvad er der galt med at tænke over tingene osv...
Mit svar: Der er selvfølgelig ikke noget galt i at "tænke over tingene". Det, jeg mener, er blot, at vi jo her aldrigefter min mening vil nå frem til noget troværdigt.
Jeg tror ikke på, at de mange eksisterende religioner kommer blot en anelse op i nærheden af, hvad Jalal al-Din Rumi kalder: "De evige sandheder" - og vi har vel egentlig heller ikke brug for dem - omend vi vel alle mærker en længsel efter at kende dem
Som sådan er det jo godt at få indsigt i deres svar...
Måske der ikke er plads til en filosof i panelet:
Citat:
De kommende søndage er nye mennesker med nye problemstillinger omdrejningspunktet for en samtale mellem vært Paula Larrain og et panel af åndelige vejledere, der rådgiver ud fra et religiøst perspektiv.
Tænker - som du - at dette program er et skridt på vejen til en bedre forståelse af hinanden...
Kunne være "interessant" hvis Paula ville/kunne lave et program med Sadhguru
Når du taler om "tingene" er der så ikke tale om religion:
Citat:
Tusindårsriget handler om Jordens forvandling til en hellig planet, der i Biblen kendes som - Den nye himmel og jord, men de fleste folk er ikke engang værdige nok til dette og dog er en barmhjertig nåde virkelig med os på grund af tilgivende kærlighed fra Det guddommelige, altså deri håb for menneskeheden og naturens videre udvikling.
Hvad vil du tale med andre om i caféen?
Jeg er kommet med noget input til projektet og savner at du forholder dig til det...
Kan du leve med denne indbydelse: Kom til en samtale om alt mellem himmel og jord
Dagens emne: Religion
Man behøver selvfølgelig ikke at sidde og tale om religion hele dagen, så det er mere tænkt som noget der kunne bryde isen...
Skal man desuden sidde i en rundkreds eller hvordan forestiller du dig tingene?
Hej Gerth. Religion betyder vistnok noget i retning af noget åndeligt, som man "binder sig til". Og belønningen er jo, at man får et liv efter døden, og - med undtagelse af buddhismen - at man har en åndelig kærlig, retfærdig og almægtig faderskikkelse, kaldet: Gud. Det kunne godt ligne nogle ret så primitive ønskedrømme, synes jeg.
Hvordan du forholder dig til "efter døden", ved jeg ikke, men du fokuserer på: "tilgivende kærlighed fra Det guddommelige" og om menneskers "kærlighed med Helligåndens kraft" - meget smukt synes jeg - og ikke så fjernt fra kristendommens idé om Guds kærlighed til os mennesker, som vi videregiver i form af næstekærlighed.
Forstår jeg dig ret er "det guddommelige" for dig: "Helligånden" - men hvad Helligånden er, dér er du tavs. Det kan jeg på en måde godt forstå, for så låser du dig ikke inde i dogmer, men der er jo den fare, at ordet "Helligånden" bliver tomt.
Du taler også om "det onde" og "det gode", og her bliver jeg usikker - især angående "det onde". Kan et nyfødt barn være ondt? Hvis Ja, da kan det vel næppe selv være skyldigt i sine egne arveanlæg - medmindre man godtager buddhismens og hinduismens genfødselsdogmer. Jeg har en lidt vag fornemmelse af, at "det onde" skyldes mangel på harmoni i sindet - noget som buddhisterne fokuserer på - og at mennesker, der er onde, har brug for hjælp.
Så min fornemmelse er, at hvad der er bag - og i - denne verden - som du kalder Helligånden - er noget, der er, men som jeg intet ved om. Men jeg er taknemmelig over verdens væren og egen væren. Det skaber kærlighed i mig, og det motiverer mig til bedst muligt at leve hvert eneste øjeblik så harmonisk rigtigt og kærligt, som jeg kan. Det er jeg desværre ikke særlig dygtig til - men stræber
Tilføjelse: Kommer i tanker om Århus-teologen K.E.Løgstrup og hans historie om barnet, der en vinterdag var ved at drukne i en mergelgrav - husker ikke længere, hvor jeg så den - og hvor det korte af det lange er, at en mand, der kom forbi, risikerede sit eget liv, og reddede barnet. På spørgsmålet om, hvorfor han gjorde det, var svaret ganske enkelt: Fordi barnet var ved at drukne! Altså ikke noget med prædikener om næstekærlighed, nej, fordi sådan er vi mennesker - så vidt vi formår det - vi har det i os! Men vi kan jo komme galt afsted - og miste det
Det er ikke alle som mener at vi belønnes med et liv efter døden. Som sådan taler Krishna bevægelsen om at vi altid har eksisteret og at vi altid vil eksistere.
Citat:
Religion betyder vistnok noget i retning af noget åndeligt, som man "binder sig til". Og belønningen er jo, at man får et liv efter døden, og - med undtagelse af buddhismen - at man har en åndelig kærlig, retfærdig og almægtig faderskikkelse, kaldet: Gud. Det kunne godt ligne nogle ret så primitive ønskedrømme, synes jeg.
Hvorfor tænker du at der er tale om primitive ønskedrømme?
Hvorfor tænker du at der er tale om primitive ønskedrømme?
Mit svar: Vi har med vore menneskehjerner og vores teknik fundet ud af, at vi er en nærmest forsvindende lille del af et umådelig stort univers - der er muligvis flere - men vi opfatter alligevel os selv som verdens centrum - lidt som fynboen, der ville ha´en globus over Fyn
Vi tror ikke, at planter har et liv efter døden, men når det drejer sig om os mennesker, så er der ingen, der siger, at døden er det absolutte slut på eksistens - ateister måske undtaget.
Døden som den absolutte udslettelse flygter vi fra - uanset at det biologisk set - er det mest sandsynlige. Hvis vi i stedet så det i øjnene ville livet være meget større og mere intenst - hvert eneste lille øjeblik, vi har. Men vi foretrækker at dysse os selv ned i ønskedrømme om evigt liv.
Hvorfor tænker du at der er tale om primitive ønskedrømme?
Mit svar: Vi har med vore menneskehjerner og vores teknik fundet ud af, at vi er en nærmest forsvindende lille del af et umådelig stort univers - der er muligvis flere - men vi opfatter alligevel os selv som verdens centrum - lidt som fynboen, der ville ha´en globus over Fyn
Jeg kan ikke se noget galt i at vi opfatter os selv som værende anderledes
Citat:
Vi tror ikke, at planter har et liv efter døden, men når det drejer sig om os mennesker, så er der ingen, der siger, at døden er det absolutte slut på eksistens - ateister måske undtaget.
Har du talt med Krishna bevægelsen om planterne
Citat:
Døden som den absolutte udslettelse flygter vi fra - uanset at det biologisk set - er det mest sandsynlige.
Biologisk set er der ingen tvivl om at vi - vore legemer - ender som ormeføde, så...
Citat:
Hvis vi i stedet så det i øjnene ville livet være meget større og mere intenst - hvert eneste lille øjeblik, vi har. Men vi foretrækker at dysse os selv ned i ønskedrømme om evigt liv.
Fornemmer du ikke at der er mere til livet end bare materie?
Noget helt andet...
Hvad tænker du om Gerths projekt? Har foreslået at han gentænker det og kontakter præsterne og taler med dem om at oprette en café. Sålænge han ikke beder dem om at få lov til at prædike i kirken om søndagen, så kan jeg ikke se, at de ikke skulle kunne hjælpe ham med tingene?
Skulle de af en eller anden mærkelig grund ikke ville hjælpe ham, så er der jo altid fonde man kan søge, men i begge tilfælde - præster eller fonde - så skal projektet nok beskrives på en anden måde?
Fornemmer du ikke at der er mere til livet end bare materie?
For jeg er da ikke materialist - tværtimod - jeg lever i den dybeste taknemmelighed over verdens - og egen - væren og i absolut ydmyghed overfor, hvad der ligger bag, som jeg ikke kender - og fornemmer at jeg heller ikke skal "snage" i.
Dét, jeg peger på, er blot, at jeg anser det for naivt at bilde sig ind, at noget af os - vores sjæl - eller hvad du nu vil kalde det - lever videre efter vores død. Dét - tror jeg - virker også på den måde, at det gør tilværelsen til en "sovepude", hvor vi glemmer at hvert øjeblik er kostbart. Der er jo kun en begrænset mængde af dem - øjeblikkene - så de skal helst ikke gå til spilde.
Om dét, der så er bag - og i - verdens væren - som Gerth kalder Helligånden, og som andre kalder Gud eller Nirvana - ved jeg intet - og jeg tror heller ikke, det er meningen, at jeg skal vide det
Dét, jeg peger på, er blot, at jeg anser det for naivt at bilde sig ind, at noget af os - vores sjæl - eller hvad du nu vil kalde det - lever videre efter vores død.
Hvad basere du det på?
Citat:
Dét - tror jeg - virker også på den måde, at det gør tilværelsen til en "sovepude", hvor vi glemmer at hvert øjeblik er kostbart. Der er jo kun en begrænset mængde af dem - øjeblikkene - så de skal helst ikke gå til spilde.
Om dét, der så er bag - og i - verdens væren - som Gerth kalder Helligånden, og som andre kalder Gud eller Nirvana - ved jeg intet - og jeg tror heller ikke, det er meningen, at jeg skal vide det
Så må jeg hellere lade være med at gøre dig vidende
Dét, jeg peger på, er blot, at jeg anser det for naivt at bilde sig ind, at noget af os - vores sjæl - eller hvad du nu vil kalde det - lever videre efter vores død.
Hvad basere du det på?
Citat:
Dét - tror jeg - virker også på den måde, at det gør tilværelsen til en "sovepude", hvor vi glemmer at hvert øjeblik er kostbart. Der er jo kun en begrænset mængde af dem - øjeblikkene - så de skal helst ikke gå til spilde.
Om dét, der så er bag - og i - verdens væren - som Gerth kalder Helligånden, og som andre kalder Gud eller Nirvana - ved jeg intet - og jeg tror heller ikke, det er meningen, at jeg skal vide det
Så må jeg hellere lade være med at gøre dig vidende
Min spirituelle tro sker bevidst frivilligt uden en overmagt, hvor jeg opfatter, at alt er forbundet. Jeg er ikke tilknyttet en religion, men til dette siger jeg: "Det guddommelige, Helligånden og Mennesket er et."
På en flad logisk måde er du for mig umiddelbart forståelig, men det er jo tydeligvis en stor oplevelse, du har:
Citat:
Kroppen kan ikke leve uden sind og hjerte. Helligånden oplyser folk om, at meningen med livet handler om kærlighed, som jeg kalder for den åndeligt rige sjæl.
Dine ord siger mig, at du oplever, hvad du kalder Helligånden. Jeg ønsker dig Til Lykke dermed! Jeg oplever kun, at der er noget bag - og i - verdens væren. Det giver mig taknemmelighed og fører mig til kærlighed M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Hej Jan. Om min skepsis angående "et liv efter døden" spørger du, hvad jeg baserer den skepsis på. Mit svar: Det ligner en ønskedrøm, der går imod al sund fornuft. Du frister mig til ligeledes at spørge dig: Hvad baserer du "et liv efter døden" på?
Jeg tror ikke på, at du bliver stresset ved i din bevidsthed at være opmærksom på kvaliteten af hvert nu, hvert øjebliki dit liv - ej heller ved at være opmærksom på muligheden for "en højere bevidsthed" Men hvis en masse energi bruges på alene at "blive klog på det guddommelige", så mistes denne energi jo på livet selv - her og nu
Om min skepsis angående "et liv efter døden" spørger du, hvad jeg baserer den skepsis på. Mit svar: Det ligner en ønskedrøm, der går imod al sund fornuft.
Det blev jeg ikke meget klogere af
Citat:
Du frister mig til ligeledes at spørge dig: Hvad baserer du "et liv efter døden" på?
Jeg fornemmer bare at der er mere til livet end bare materie...
Når jeg peger på Sadhguru, så er det fordi, at han virker som et mennesker der kan tale om tingene på en forståelig måde...
Citat:
Jeg tror ikke på, at du bliver stresset ved i din bevidsthed at være opmærksom på kvaliteten af hvert nu, hvert øjebliki dit liv - ej heller ved at være opmærksom på muligheden for "en højere bevidsthed" Men hvis en masse energi bruges på alene at "blive klog på det guddommelige", så mistes denne energi jo på livet selv - her og nu
For mig ville det være stressende med et begrænset antal øjeblikke, for så skal man jo skynde sig med at nå det hele? Jeg tror det er godt at have evigheden med indover sit liv...
Hej Jan. Jeg har tænkt over, om jeg kunne give dig et svar, du kan bruge, men må nok erkende, at jeg ikke kan. Min fornemmelser er, at du ikke vil kunne affinde dig med den holdning, jeg er nået til, og som helt kort går ud på, at tilværelsen - verdens væren - er et ufatteligt mirakel - noget som ikke er muligt for os mennesker at forstå.
Ja, vi forstår jo end ikke dét, at vi har en bevidsthed om vores egen væren i den værende verden.
Alle har vi vel et større eller mindre behov for at kunne henvende os med vores taknemmelighed og tillige bønner om noget, vi ønsker, og til dét er der jo "opfundet" - tror jeg - talrige - og for det meste menneskelignende - Guder. Sandsynligheden for at dette er sandhed, synes jeg, er meget lille.
På den anden side har jeg en klar fornemmelse af, at der ER noget totalt ufatteligt overordnet bag og i verdens væren. Men det er også min fornemmelse, at det ikke er noget man skal snage i, snuse til, spekulere over. Jeg tror, vi i stedet skal lade gaven - tilværelsen - være inspiration til at leve - her og nu - i kærlighed - i dyb respekt for verdens og egen væren - så godt vi nu kan.
Og efter døden? Det må vi se til den tid - hvis vi kan Sådan har jeg det - og jeg ved jo godt, at det ikke er tilfredsstillende for dig
Jeg har tænkt over, om jeg kunne give dig et svar, du kan bruge, men må nok erkende, at jeg ikke kan. Min fornemmelser er, at du ikke vil kunne affinde dig med den holdning, jeg er nået til, og som helt kort går ud på, at tilværelsen - verdens væren - er et ufatteligt mirakel - noget som ikke er muligt for os mennesker at forstå.
Ja, vi forstår jo end ikke dét, at vi har en bevidsthed om vores egen væren i den værende verden.
Alle har vi vel et større eller mindre behov for at kunne henvende os med vores taknemmelighed og tillige bønner om noget, vi ønsker, og til dét er der jo "opfundet" - tror jeg - talrige - og for det meste menneskelignende - Guder. Sandsynligheden for at dette er sandhed, synes jeg, er meget lille.
På den anden side har jeg en klar fornemmelse af, at der ER noget totalt ufatteligt overordnet bag og i verdens væren. Men det er også min fornemmelse, at det ikke er noget man skal snage i, snuse til, spekulere over. Jeg tror, vi i stedet skal lade gaven - tilværelsen - være inspiration til at leve - her og nu - i kærlighed - i dyb respekt for verdens og egen væren - så godt vi nu kan.
Og efter døden? Det må vi se til den tid - hvis vi kan Sådan har jeg det - og jeg ved jo godt, at det ikke er tilfredsstillende for dig
Måske du har ret i at det er for stor en mundfuld for os mennesker, men vi er da nødt til at forsøge at forstå tingene?
Steven Laureys is on of the world’s leading scientist and researcher who studies consciousness from a neurology perspective. In this Full Talk, he asks Sadhguru some penetrating questions as they push the boundaries of known science and peek into the mystical.
Så det er ikke bare mig som interessere sig for Sadhguru
Hvad ville du spørge ham om? Bare sådan i det hele taget...
Så det er ikke bare mig som interessere sig for Sadhguru
Hvad ville du spørge ham om? Bare sådan i det hele taget...
Mit svar: Skal jeg søge at forstå Gud?
Nu kan jeg ikke svare på Sadhgurus vegne, men dit spørgsmål lægger jo op til, at der eksistere en Gud som måske er forståelig? Kan du forklare dit spørgsmål nærmere? Jeg tænker lidt...skal jeg søge at forstå mine forældre? Selvfølgelig ville jeg sige...
Vi har dog begge to problemer med Vandrer mod Lysets beskrivelse af universet Jeg holder så - til forskel for dig - en dør åben for at der - afligevel - skulle være noget om snakken
Her kunne det være rart at dem som går ind for Vandrer mod Lyset (også) ville beskæftige sig med universet:
Man kan jo ikke bare sige, at universet er som beskrevet i Vandrer mod Lyset, fordi det er beskrevet i Vandrer mod Lyset. Som sådan skulle det helst også stemmer overens med det vi observere, så...kom frit frem
Jeg har i øvrigt selv nogle spørgsmål til Sadhguru:
Består livet af mere end materie?
Hvilket grundlag skal vi sætte børn i verden på?
For mig ville det være meget ærgeligt ikke at få Sadhguru indover vores spørgsmål...
Hej Gerth. Det var da noget af "et surt opstød", du her svarede mig med, synes jeg. Jeg forsøger jo blot at forstå dig, men det lykkes åbenbart ikke særlig godt. Hvis ingen forstår dig, kommer du vel ikke rigtig nogen vegne overfor dine medmennesker. Beklager åbenbart at have irriteret dig. Det var jo ikke just hensigten.
tænker jeg også på, om der er en Gud at forstå. Jeg tror, livet er mere end materie, og jeg forstår godt længsel efter dette "mere", men hvis det blot er nysgerrighed, mener jeg, man skal "holde fingrene fra det" og i stedet - i ydmyg taknemmelighed - leve derefter. Vandrer mod Lyset er vel et udtryk for denne længsel, men jeg finder det ikke troværdigt.
tænker jeg også på, om der er en Gud at forstå. Jeg tror, livet er mere end materie, og jeg forstår godt længsel efter dette "mere", men hvis det blot er nysgerrighed, mener jeg, man skal "holde fingrene fra det" og i stedet - i ydmyg taknemmelighed - leve derefter. Vandrer mod Lyset er vel et udtryk for denne længsel, men jeg finder det ikke troværdigt.
Så dine spørgsmål er noget i denne retning:
Er der en Gud?
Er det muligt at forstå Gud?
Jeg forstår ikke lige det med nysgerrigheden? Hvad hvis det ikke blot er nysgerrighed? Er det ikke vigtigt om der eksistere en Gud? For mig har det betydning i forhold til at sætte børn i verden og vores fortsatte eksistens.
Hmmm...Vandrer mod Lyset...hvorfor finder du ikke dette værk troværdigt? Jeg forstår at beskrivelsen af universet er problematisk (der tales jo ikke om big bang osv.):
Og vel også det med at de nye børn (også) skulle stilles overfor mørket...
Er der andet som er problematisk?
Your friend forever
Jan
Ps. Ved nærmere eftertanke er jeg ikke sikker på, at der er et problem med at de nye børn (også) skulle stilles overfor mørket, så er der et problem her? Det må jeg lige tænke videre over...
Hej Jan. Jeg tror ikke, der er en Gud - forstået på den måde, at jeg tror begrebet Gud er alt for primitivt i forhold til sandheden, som jeg tror ligger langt over vi menneskers fatteevne.
Vandrer mod Lyset påstår, at de fatter det, men jeg kan ikke se nogen grund til at tro dem.
Det er så dér, jeg mener, at vi ikke skal spilde tid og kræfter på alle disse spekulationer, men i stedet hellere taknemmeligt skal leve det liv, vi har fået, så godt vi nu kan - fordomsfrit, i medfølelse med alle andre mennesker og med respekt for naturen - universet
Jeg tror ikke, der er en Gud - forstået på den måde, at jeg tror begrebet Gud er alt for primitivt i forhold til sandheden, som jeg tror ligger langt over vi menneskers fatteevne.
Jeg har ikke noget problem med at forstå svaret på det spørgsmål. Som sådan er der jo ikke tale om kvantefysik
Citat:
Vandrer mod Lyset påstår, at de fatter det, men jeg kan ikke se nogen grund til at tro dem.
Der må da være en grund til at Gud skabte universet?
Citat:
Det er så dér, jeg mener, at vi ikke skal spilde tid og kræfter på alle disse spekulationer, men i stedet hellere taknemmeligt skal leve det liv, vi har fået, så godt vi nu kan - fordomsfrit, i medfølelse med alle andre mennesker og med respekt for naturen - universet
Så vi skal bare sætte børn i verden og lade være med at tænke over tingene...
Der må da være en grund til at Gud skabte universet?
Mit svar: Ja, sådan kan vi mennesker tænke, vi mennesker som kun er en næsten forsvindende lille del af dette univers (der er meget sandsynligt flere) men er det ikke storhedsvanvid, at vi små mennesker bilder os ind at kunne fatte sådan noget? Det synes jeg. Det rigtige er i stedet - som jeg ser det - at være taknemmelige for det eksisterende - her jo i høj grad jo også egen eksistens - og at elske denne eksistens og de evner og muligheder, vi har fået: at handle i kærlighed.
Hvad er din bekymring ved at få børn - og at elske dem?
Der må da være en grund til at Gud skabte universet?
Mit svar: Ja, sådan kan vi mennesker tænke, vi mennesker som kun er en næsten forsvindende lille del af dette univers (der er meget sandsynligt flere) men er det ikke storhedsvanvid, at vi små mennesker bilder os ind at kunne fatte sådan noget? Det synes jeg. Det rigtige er i stedet - som jeg ser det - at være taknemmelige for det eksisterende - her jo i høj grad jo også egen eksistens - og at elske denne eksistens og de evner og muligheder, vi har fået: at handle i kærlighed.
Hvad er din bekymring ved at få børn - og at elske dem?
Hvis grunden til universets skabelse er som beskrevet i Vandrer mod Lyset, så er det da til at forstå? Ser du et problem med den begrundelse? Kunne det ikke være grunden?
Du bringer flere universer på banen, og jeg kan kun sige, at der er mange teorier, og at de ikke allesammen kan være sande. Vandrer mod Lyset kommer med en beskrivelse af universet og den bør da undersøges før vi forkaster den?
Tror du børn ønsker et midlertidigt liv? Jeg har ikke nogen interesse i et midlertidigt liv, så hvis jeg skal leve, så skal det være for altid
Så nåede vi vel frem til, hvad der vel er kernen i sagen for dig:
Citat:
Jeg har ikke nogen interesse i et midlertidigt liv, så hvis jeg skal leve, så skal det være for altid
Til dét kan mit svar kun være: Ingen kommentarer
Der er vist ikke noget nyt i dette...mine tanker...
Jeg forstår desuden godt, at vi mennesker ikke kan give hinanden evigt liv, så det har jeg ikke tænkt mig at bede dig om
Finder du det ikke problematisk at der er nogen som ikke ønsker et midlertidigt liv? Som ikke ønsker at blive født på det grundlag? Hvordan sortere dem fra? Måske alle når det kommer til stykket?
Jeg skrev også dette:
Citat:
Hvis grunden til universets skabelse er som beskrevet i Vandrer mod Lyset, så er det da til at forstå? Ser du et problem med den begrundelse? Kunne det ikke være grunden?
Du bringer flere universer på banen, og jeg kan kun sige, at der er mange teorier, og at de ikke allesammen kan være sande. Vandrer mod Lyset kommer med en beskrivelse af universet og den bør da undersøges før vi forkaster den?
Hej Jan. Jeg må indrømme, at jeg blev forarget over de krav, du stiller til din tilværelse, men ved nærmere eftertanke står det jo klart, at det netop er disse krav, alle religioner imødekommer - og som nok er en væsentlig årsag til deres udbredelse. Du stiller spørgsmålet:
Citat:
Finder du det ikke problematisk at der er nogen som ikke ønsker et midlertidigt liv? Som ikke ønsker at blive født på det grundlag? Hvordan sortere dem fra? Måske alle når det kommer til stykket?
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener. Kan du afklare?
Jeg ser ønsket om et evigt liv som en forkælet holdning, der inviterer til åndelig dovenskab
Vandrer mod Lyset - et medies budskab fra åndeverdenen er jo stort og flot sat op, men jeg kan ikke finde grund til at tro på disse påstande.
Jeg mangler dog at der er nogen som beskæftiger sig med universet...altså VmLs beskrivelse contra det videnskaben siger om universet (big bang, sorte huller og dannelsen af stjerner). Det stemmer jo ikke ligefrem overens med Vmls beskrivelse. For mig er spørgsmålet om det er muligt at skabe et univers på den måde som VmL siger - det må være første skridt?
Mht. til dette:
Citat:
Vandrer mod Lyset - et medies budskab fra åndeverdenen er jo stort og flot sat op, men jeg kan ikke finde grund til at tro på disse påstande.
Kunne grunden til universets skabelse ikke være som beskrevet her:
Det er sådan noget som får mig til at holde en dør åben...
Men nok om det:
Citat:
Jeg må indrømme, at jeg blev forarget over de krav, du stiller til din tilværelse, men ved nærmere eftertanke står det jo klart, at det netop er disse krav, alle religioner imødekommer - og som nok er en væsentlig årsag til deres udbredelse. Du stiller spørgsmålet:
Citat:
Finder du det ikke problematisk at der er nogen som ikke ønsker et midlertidigt liv? Som ikke ønsker at blive født på det grundlag? Hvordan sortere dem fra? Måske alle når det kommer til stykket?
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener. Kan du afklare?
Hvad er du i tvivl om? Jeg synes det er lige ud af landevejen
Hej Jan. Jeg mistænker dig for at misforstå mig med vilje. Jeg skrev:
Citat:
Jeg ser ønsket om et evigt liv som en forkælet holdning, der inviterer til åndelig dovenskab
og du svarer:
Citat:
Man kan vel ikke kalde vores samtale for åndelig dovenskab
Det ligner - for mig - bevidst udenomssnak.
Angående Vandrer mod lyset så er der jo masser af mennesker, der som Johanne Agerskov har haft åbenbaringer, som de søger at pådutte andre. Jeg "køber" dem ikke - uanset hvor meget de selv måtte tro på dem.
Til dit spørgsmål:
Citat:
Finder du det ikke problematisk at der er nogen som ikke ønsker et midlertidigt liv?
Mit svar: Jeg kender ikke nogen som ønsker et midlertidigt liv (selvmordere muligvis undtaget). Dem der ikke ønsker et midlertidigt liv er vel de fleste, for de ønsker vel et evigt liv - uanset om det er muligt. Hvorfor skulle det være problematisk?
Jeg mistænker dig for at misforstå mig med vilje. Jeg skrev:
Citat:
Jeg ser ønsket om et evigt liv som en forkælet holdning, der inviterer til åndelig dovenskab
og du svarer:
Citat:
Man kan vel ikke kalde vores samtale for åndelig dovenskab
Det ligner - for mig - bevidst udenomssnak.
Jeg tænkte bare om vi led af åndelig dovenskab? Kan alle ikke henfalde til sådan noget...
Citat:
Angående Vandrer mod lyset så er der jo masser af mennesker, der som Johanne Agerskov har haft åbenbaringer, som de søger at pådutte andre. Jeg "køber" dem ikke - uanset hvor meget de selv måtte tro på dem.
Så du mener, at det var dem selv som fik bordet til at lave bankelyde, eller at de bare sagde, at det skete uden at det skete - at de altså var svindlere? Det er ikke mit indtryk af dem, så...
Citat:
Til dit spørgsmål:
Citat:
Finder du det ikke problematisk at der er nogen som ikke ønsker et midlertidigt liv?
Mit svar: Jeg kender ikke nogen som ønsker et midlertidigt liv (selvmordere muligvis undtaget). Dem der ikke ønsker et midlertidigt liv er vel de fleste, for de ønsker vel et evigt liv - uanset om det er muligt. Hvorfor skulle det være problematisk?
Hvis du mener, at livet er midlertidigt, så kan du da ikke være bekendt at sætte børn i verden, som du ved ikke ønsker et midlertidigt liv? Der er mennesker som ikke ønsker at blive født på sådan et grundlag og det gør jo tingene lidt problematiske? Hvordan sortere dem fra?
Hej Gerth. Min tanke om evigt liv og åndelig dovenskab var blot, at overbevisning om evigt liv kan friste til at slappe af og ikke leve livet fuldt ud - også åndeligt - i den begrænsede tid, man har det nuværende liv.
Du er åbenbaret evigt liv, og det ville jo være absurd at diskutere åbenbaringer.
Sådan en åbenbaring har jeg ikke haft, men jeg har dog en klar oplevelse af, at der er "noget", som jeg oplever, det er bedst ikke at sætte noget navn på, fordi jeg fornemmer, at ethvert navn lavet af et menneske vil være utilstrækkeligt. Dette "noget" har jeg oplevet eksisterer gennem en Kristus Ikon fri af alle kristne dogmer, og jeg fornemmer her den helt dybe kærlighed. Ligeså fornemmer jeg, at det ikke er noget, jeg skal "bore" i, men i stedet skal tage imod den kærlighed, det er, at jeg får lov at eksistere i en verden, der eksisterer. Om der er noget efter døden, aner jeg ikke, og jeg tror heller ikke, jeg skal spekulere på det, men i stedet leve livet det allerbedste, jeg kan - også åndeligt - mens jeg har det.
Hej Jan. Vandrer mod Lyset folkene tror sikkert selv på, hvad de påstår. Det gør jeg bare ikke.
Du skriver:
Citat:
Hvis du mener, at livet er midlertidigt, så kan du da ikke være bekendt at sætte børn i verden, som du ved ikke ønsker et midlertidigt liv? Der er mennesker som ikke ønsker at blive født på sådan et grundlag og det gør jo tingene lidt problematiske?
Mit svar: Jo, jeg kan jo godt se, du har et uløseligt problem, hvis du - og dine børn - forlanger et evigt liv - og ikke ved, om I får det. Kan I finde et evigt liv, som I tror på, så er I jo reddet - i hvert fald i dette liv. Kan I ikke, er I vel fortabte. Min holdning er at undlade at stille sådanne krav - og i stedet være glad og taknemmelig for, hvad man får - at man i det hele taget får noget
Hvis du mener, at livet er midlertidigt, så kan du da ikke være bekendt at sætte børn i verden, som du ved ikke ønsker et midlertidigt liv? Der er mennesker som ikke ønsker at blive født på sådan et grundlag og det gør jo tingene lidt problematiske?
Mit svar: Jo, jeg kan jo godt se, du har et uløseligt problem, hvis du - og dine børn - forlanger et evigt liv - og ikke ved, om I får det. Kan I finde et evigt liv, som I tror på, så er I jo reddet - i hvert fald i dette liv. Kan I ikke, er I vel fortabte. Min holdning er at undlade at stille sådanne krav - og i stedet være glad og taknemmelig for, hvad man får - at man i det hele taget får noget
Hvordan kan det blive mit problem Det er ikke mig der vil sætte børn i verden, som ikke ønsker et midlertidigt liv
Hvis du mener, at livet er midlertidigt, så kan du da ikke være bekendt at sætte børn i verden, som du ved ikke ønsker et midlertidigt liv? Der er mennesker som ikke ønsker at blive født på sådan et grundlag og det gør jo tingene lidt problematiske?
Mit svar: Jo, jeg kan jo godt se, du har et uløseligt problem, hvis du - og dine børn - forlanger et evigt liv - og ikke ved, om I får det. Kan I finde et evigt liv, som I tror på, så er I jo reddet - i hvert fald i dette liv. Kan I ikke, er I vel fortabte. Min holdning er at undlade at stille sådanne krav - og i stedet være glad og taknemmelig for, hvad man får - at man i det hele taget får noget
Hvem er det som har et problem? Hvis du mener, at livet er midlertidigt, er det så ikke dig som har et problem med at sætte børn i verden?
Hej Jan. For mig ser det ud som om, du ikke rigtig ved, hvad du mener. Det er ikke mig, der gør et endeligt liv til et problem M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed - mens tid er
For mig ser det ud som om, du ikke rigtig ved, hvad du mener.
Det må du gerne forklare for mig?
Citat:
Det er ikke mig, der gør et endeligt liv til et problem
Så du har ikke noget problem med at sætte børn i verden, som ikke ønsker et midlertidigt liv? Du lader til at ville pådutte alle din holdning? Hvorfor ikke bare erkende at du har et problem
Biblen oplyser om folks to forskellige ånder, men du tror ikke på, at mennesket har en evig ånd og derfor betyder det spirituelle intet for dig, hvilket en af de kristne profiler mange gange har sagt til dig.
Mit svar: Total misforståelse! Jeg peger blot på, at menneskets evige ånd kan være ren ønsketænkning. Men uanset evig eller endelig er min indstilling at bruge sin ånd, mens man har den. For mig betyder det at opfatte den kærlighed, det er, at få lov at eksistere her og nu. Det inspirerer mig til kærlighed overfor medmennesker og alt andet værende - i stedet for spekulationer om evighed og endelighed. Kristendommen har jo idéen om næstekærlighed - men ikke om kærlighed til kloden.
Biblen oplyser om folks to forskellige ånder, men du tror ikke på, at mennesket har en evig ånd og derfor betyder det spirituelle intet for dig, hvilket en af de kristne profiler mange gange har sagt til dig.
Mit svar: Total misforståelse! Jeg peger blot på, at menneskets evige ånd kan være ren ønsketænkning. Men uanset evig eller endelig er min indstilling at bruge sin ånd, mens man har den. For mig betyder det at opfatte den kærlighed, det er, at få lov at eksistere her og nu. Det inspirerer mig til kærlighed overfor medmennesker og alt andet værende - i stedet for spekulationer om evighed og endelighed. Kristendommen har jo idéen om næstekærlighed - men ikke om kærlighed til kloden.
Måske vi allesammen er på sporet af noget fantastisk
Men han er ikke lige sådan at tale med, så nu har jeg skrevet til Krishna folkende, og spurgt, om de ikke vil blande sig i samtalen og gøre os klogere på tingene.
Tak for dit skriv. Hvad du skriver om mig, kan forekomme temmelig trist, synes jeg, men du har da ret i, at jeg har kasseret, hvad jeg tror blot er ønskedrømme - såsom at der er en god og almægtig kærlig Gud, der specielt elsker os mennesker og giver os evigt liv.
Egentlig startede dette for mig slet ikke med menneskelogik, men med noget, jeg opfattede fra en Kristus Ikon i en meget lille kirke på en mindre øde bjergtop i en subtropisk urskov på en Ø i Grækenland: Tag ikke dogmerne højtideligt. Jeg husker stadig min totale forvirring. Nu mange år senere følger logikken med, men tilbage står den helt dybe kærlighed, jeg fik - og miraklet: Verdens væren.
Hvor kom Kristus Ikonens kærlighed fra? Jeg ved det ikke. Jeg tror heller ikke, jeg skal vide det - eller spekulere over det. Jeg tror, jeg skal tage imod kærligheden, lade den være mit livs "Juvel i lotusblomsten" i stræben efter egen harmoni, harmoni vi mennesker imellem - og harmoni mellem vi mennesker og den klode, vi bor på. Jeg har skrevet meget her på Trosfrihed.dk - meget muligt også noget vrøvl indimellem - men det har hjulpet mig meget, og det er jeg taknemmelig for.
Hvorfor ikke hurtigst muligt indrette os efter det vi ved? Jeg kan ikke sige, at jeg ved, at der er noget efter døden, men jeg kan sige, at jeg ved, at jeg ikke ønsker at blive født, hvis der ikke er noget efter døden, så hvis du vil sætte mig i verden, så gør det på et ordentligt grundlag...
Mon der er huller i min tankegang
Jeg har desuden en samtale kørende (på e-mail) med en fra Krishna bevægelsen, og tænker, at jeg på et tidspunkt kommer med noget om det. Som sådan er han lige kommet med en meget kreativ løsning på dette problem:
Hans kreative løsning havde jeg selvfølgelig selv tænkt på og har sendt bolden tilbage til ham - bliver interessant om han kan løse problemet på en tilfredsstillende måde 🍺
- jeg kan sige, at jeg ved, at jeg ikke ønsker at blive født, hvis der ikke er noget efter døden -
Det kan du jo - så vidt jeg kan se - tage ganske roligt, for du er blevet født - og hvad der sker, når du dør, opdager du jo nok - til den tid. Hvad med at bruge livet, mens du har det - bedst muligt?
- jeg kan sige, at jeg ved, at jeg ikke ønsker at blive født, hvis der ikke er noget efter døden -
Det kan du jo - så vidt jeg kan se - tage ganske roligt, for du er blevet født - og hvad der sker, når du dør, opdager du jo nok - til den tid. Hvad med at bruge livet, mens du har det - bedst muligt?
Er det ikke det som jeg gør Udover at sætte "ateisterne" på plads, så er jeg i gang med at tale med én fra Krishna bevægelsen om deres forståelse af tingene.
Derudover har jeg (som du?) meldt mig ind i klimabevægelsen:
Hvad med at bruge livet, mens du har det - bedst muligt?
Du svarede:
Citat:
Er det ikke det som jeg gør
Min replik: Det ved du bedst selv. For mig er det kærlighed, der er det centrale - ikke at jeg synes, jeg er god til det - men hensigten er at blive bedre til at elske mig selv, sådan at jeg bedre kan elske mine medmennesker - og verden.
Her tror jeg, at udgangspunktet er egen indre harmoni - i taknemmelighed over egen eksistens så længe den varer og verdens eksistens. Jo mere indre harmoni, jo større og renere kærlighed. Ikke noget nemt mål i tilværelsen, men umagen værd - synes jeg. Her har religionerne jo masser af inspirationer, men desværre vil de gerne låse os fast i deres dogmer
Hvad med at bruge livet, mens du har det - bedst muligt?
Du svarede:
Citat:
Er det ikke det som jeg gør
Min replik: Det ved du bedst selv. For mig er det kærlighed, der er det centrale - ikke at jeg synes, jeg er god til det - men hensigten er at blive bedre til at elske mig selv, sådan at jeg bedre kan elske mine medmennesker - og verden.
Her tror jeg, at udgangspunktet er egen indre harmoni - i taknemmelighed over egen eksistens så længe den varer og verdens eksistens. Jo mere indre harmoni, jo større og renere kærlighed. Ikke noget nemt mål i tilværelsen, men umagen værd - synes jeg. Her har religionerne jo masser af inspirationer, men desværre vil de gerne låse os fast i deres dogmer
Nu har det måske ikke din store interesse (?), men jeg vil gerne fortælle andre om min samtale med Krishna bevægelsen.
Først lidt baggrundsviden...
Som sådan "begyndte" det hele med, at jeg satte mig til at tænke over det deres grundlægger sagde her:
But not all of them go back to Godhead. Even Lord Brahma himself doesn’t always go back to Godhead. In the 9th canto Srila Prabhupada says: “Both the Lord and the living entity, being qualitatively spirit soul, have the tendency for peaceful enjoyment, but when the part of the Supreme Personality of Godhead unfortunately wants to enjoy independently, without Krsna, he is put into the material world, where he begins his life as Brahma and is gradually degraded to the status of an ant or a worm in stool.” (SB 9.24.58 ppt) So it appears we have all been Brahmas, but have fallen down.
Er der ikke et problem her? Hvordan kan vi allesammen begynde som Brahmaer?
Nu har jeg så endnu engang kontaktet Krishna bevægelsen med et spørgsmål angående dette problem og har fået noget respons.
Desvære er vores samtale nået dertil, at han bare vil have mig til at læse alle deres bøger, for så skal jeg nok finde svar på mine spørgsmål. Sådan noget ”fis” gider jeg selvfølgelig ikke til og har bedt ham om at henvise til en relevant bog = står der i Bhagavad-gita, at vi allesammen begynder som Brahmaer? Forklarer den, hvordan dette kan lade sig gøre? Osv.
Han har så efterfølgende svaret dette (og det tillader jeg mig at skrive her):
Citat:
Kære Jan.
Jeg har svaret og sagt det, jeg vil svare i denne sammenhæng. Hvis du ikke er tilfreds med det, kan du sikkert finde en anden, der kan give dig bedre svar.
Måske jeg bare er meget stædig for jeg har sendt bolden tilbage til ham:
Citat:
Kære Lalitanatha dasa
Du har givet mig dette svar: "Overså du min email nr. 2? Jeg skrev kort: " ... hvis der er mangel på sjæle til at udfylde roller i et univers, kan Krishna Selv udfylde dem." Så selv om der kun skulle være én sjæl til at være Brahma og ikke andre, er Krishna der Selv til at være alt det andet og alle de andre. Så der er ikke noget problem."
Denne tanke havde jeg selv tænkt over, og har vist dig, at den ikke bare ligger til højrebenet.
Såfremt du mener, at vi allesammen begynder som Brahmaer, så må du gerne henvise til et skriftsted, hvor det klart fremgår. Hvis du ikke kan det, hvorfor så mene, at vi allesammen begynder som Brahmaer?
Jeg har efterspurgt en relevant bog som beskæftiger sig med spørgsmålet...kan vi allesammen begynde som Brahmaer? Jeg siger ikke, at Krishna ikke kan spille alle roller i universet, men jeg siger, at det ikke ville give mening for Brahma, at Krishna var alle andre end ham. Og sikkert heller ikke Krishna...
Jeg har bedt dig om at forklare et sådan forløb for mig...hvilke roller skal Krishna spille? Det kommer jo an på om Brahma vælger at sætte børn i verden. Skulle Brahma sætte børn i verden, så ville det være Krishna i forklædning, men da Brahma vel ikke er helt dum, så gennemskuer han hurtigt tingene, ja, han har såment allerede tænkt over tingene...befinder jeg mig i det første univers? Sætter jeg børn i verden, er det så ikke bare Krishna i (dårlig?) forklædning? Hvordan skal jeg forholder mig til børnene?
Lad os da fortsætte med at tale om tingene og se om vi kan blive mere afklaret omkring spørgsmålet...kan vi allesammen begynde som Brahmaer? Befinder vi os i det første univers? Hvad foretog Brahma sig i det første univers? Der var jo et første univers. Som sådan levede vi allesammen i den åndelige verden og så var der én, eller flere, som faldt. Det er det I mener...korrekt?
Som du kan læse, tænker jeg over tingene, så...vidste den første Brahma (eller de første Brahmaer), at han befandt sig i det første univers? For mig er det en meget sjov tanke, hvis vi befinder os i det første univers, for så ville vi allesammen - undtagen Brahma - jo være Krishna
Forstår ikke, at du ikke vil forholde dig til dette:
Har dem som mener, at livet er midlertidigt, ikke et problem med at sætte børn i verden...
Hvis du ikke vil fortsætte samtalen, så er det okay med mig, og jeg takker dig for, at du har været med til at frembringe overstående svar.
Your friend forever
Jan
Jeg er nok lidt nørdet med det hele og forventer ikke at du forstår det, men måske Hanskrist gør 🍺
Your friend forever
Jan
Ps. Jeg kunne ikke lige huske om du havde meldt dig ind i klima bevægelsen, og tænkte derfor, at jeg hellere måtte stille spørgsmålstegn ved det, men det havde du vist ved nærmere eftertanke, så...det var ihvertfald dig der gjorde mig opmærksom på denne bevægelse
Hej Jan. Du har nok ret i, at jeg ikke er så god til at forstå alverdens religiøse dogmer Herhjemme var det jo engang Odin, Tor og Loke. I hinduismens verden er det jo Brahma, Vishnu og Shiva - og Vishnu inkarnerede jo som menneskelignende: Krishna - ikke så meget ulig kristendommens Sønnen, der inkarnerede som Jesus Kristus. I oldtidendens Grækenland var det jo Zeus, Apollo og Dionysos. Romerne tog over med Jupiter, Apolio og Bacchus. Islam ærer tre profeter: Muhammed, Jesus og Moses.
Min mistanke er, at det alt sammen er mislykkede menneskeforsøg på at nå det guddommelige. Mislykket fordi det guddommelige er så langt over vi menneskers fatteevne. Men smukt på en måde, fordi det viser vi menneskers længsel efter det guddommelige. Men egentlig er vi jo selv guddommelige - i vores - og verdens - væren
Hej Gerth. Lige en enkelt replik: Når du skriver til mig:
Citat:
Øh - Arne altså, du har selv tidligere sagt uden noget spiritualitet, at du ikke tror på evigt liv, hvilket ikke harmonerer med det guddommelige! Et kendetegn ved guder og gudinder er udødelighed.
Så ser jeg, at jeg ikke har udtrykt mig klart nok. Det er rigtigt, at jeg ikke er troende på et evigt liv for mennesker - men ej heller på et endeligt liv. Kort sagt, så tror jeg ikke, det er et spørgsmål, som vi mennesker kan besvare - uanset hvor mange ønskedrømme om et evigt liv vi måtte have. Men jeg opfatter os mennesker som en del af det guddommelige mirakel: Verdens væren - ikke som guder, men som skabt af det guddommelige - på lige fod med alt andet værende - og med de evner, vi mennesker nu er blevet givet. Det er her jeg siger: Så lad os da bruge de os givne evner, det bedste vi kan - i glæde og taknemmelighed over vores væren.
Måske skulle vi beskæftige os lidt med det spørgsmål, som jeg har forelagt Krishna bevægelsen = (hvordan) kan vi allesammen begynde som Brahmaer?
Jeg tror aldrig de har stået over for sådan et spørgsmål før...
Citat:
Overså du min email nr. 2? Jeg skrev kort: " ... hvis der er mangel på sjæle til at udfylde roller i et univers, kan Krishna Selv udfylde dem." Så selv om der kun skulle være én sjæl til at være Brahma og ikke andre, er Krishna der Selv til at være alt det andet og alle de andre. Så der er ikke noget problem.
Har han ret?
Mon jeg har forklaret tingene godt nok for jer andre eller sidder I tilbage med nogle spørgsmål? Er der noget I ikke forstår?
Jeg har aldrig snakket om at Krishna var en halvgud, Gerth, så det er godt at du stiller spørgsmålstegn ved det det jeg sagde var, at Brahma var en halvgud:
Men egentlig er vi jo selv guddommelige - i vores - og verdens - væren.
Men faktisk skrev jeg:
Citat:
Men jeg opfatter os mennesker som en del af det guddommelige mirakel: Verdens væren - ikke som guder, men som skabt af det guddommelige - på lige fod med alt andet værende - og med de evner, vi mennesker nu er blevet givet.
At være en del af det guddommelige mirakel: Verdens væren mener jeg ikke giver os udødelighed. Men mig giver det i hvert fald inspiration til at deltage i miraklet - bedst muligt - og så længe det varer - for mig
Hej Jan. Advarsel! De to hjemmesider, du nævner, der begynder med "https://hinduismen.dk" advarer min Norton-virusbeskyttelse imod, da de kan skade din computer!
Wikipedia siger helt kort dette om hinduisme. Du kan også se mere her.
Hej Jan. Advarsel! De to hjemmesider, du nævner, der begynder med "https://hinduismen.dk" advarer min Norton-virusbeskyttelse imod, da de kan skade din computer!
Wikipedia siger helt kort dette om hinduisme. Du kan også se mere her.
Dit spørgsmål:
Citat:
- kan vi allesammen begynde som Brahmaer?
forstår jeg ikke.
Det var jeg ikke klar over...jeg skrev bare Brahman i (google) søgefeltet og så fandt jeg hans hjemmeside (på hans hjemmeside stod hans navn og så fandt jeg denne korte beskrivelse):
Men lad mig kopier fra hans hjemmeside i stedet for så:
Citat:
Brahman - the Unmanifest Almighty. Brahman er den egentlige Gud i hinduismen. Han har ingen form, og alle de andre guder i hinduismen såsom Brahma, Visnhu og Shiva er kun denne krafts egenskaber i manifesterede former. Brahma er derfor Brahmans skabende kraft, Vishnu er den opretholdende kraft, Shiva er den ødelæggende kraft, Saraswati er symbolet på Brahmans viden etc.
Brahman er fundamentet for al eksistens. Han er den Absolutte, den ene, udelelig, uforanderlig, hinsides det gode og det onde, hinsides handling og uvirksomhed etc. Han bliver kaldt for Purushottoma (den Højeste Ånd), Parameshvara (den højeste Herre), Bhagvan (Gud) og mange andre navne.
Men skjult i Brahman findes livets kraft. Når denne kraft manifesterer sig ved universets skabelse, tager den form som maya - den materielle verden.
Her er der nogle uddrag fra bl.a. de hellige tekster om Brahman og hans egenskaber;
"Vedic Invocations, which are deemed animistic and crudely pagan by many scholars, merely invoke God through his attributes and functions. He is the Force behind all of nature's mighty forces, the Light behind the light; the Terror behind the terror; the Delight behind delights; the Ultimate Activity behind all activities. Similarly, God's various names in the Vedas are the one God viewed in terms of his attributes, functions, and nature. There is no real suggestion of anything besides the One." "Hardly polytheism. Long before the burgeoning Hindu pantheon; long before Siva, Vishnu, Rama, Ganesh, Parvati, Saraswati, Laxmi, and the 35,999,993 others, this is the God of the Vedas, and religion in its most pristine form."
Uddrag fra: "Empire of the Soul: Some journeys in India" by Paul William Roberts.
He is without any form, yet dwells inside and outside all things With form and shape, Yet He is entirely free of error, faultless and pure. He is far beyond anything a human body can comprehend. And being the Divine Poet. He is inspiration itself. He maintains peace and harmony because He is both peace and Harmony made manifest. -- Yajur Veda
The Supreme Lord is not two. To me belongs the glory of meditating that I, His devoted servant, am He. As one imagines, so one becomes. Therefore, practice the meditation of "I am He." Then all your actions will become His action. -- Natchintanai
He is present in all places and rules everywhere. His power controls utterly all the three regions: Earth, the Middle-Air, and the highest heavens. One foot is rooted in things we understand: But the other rests in a realm of deep, dark mystery, A place far beyond the knowledge of mankind. -- Artharva Veda
He is substance of every great eternal law, And He can be perceived in the universal forces of life. His presence is there in the vast seas, Across the teeming earth, And in the soaring mountain peaks. -- Rig Veda
He is the Supreme Brahman, the Self of all, the chief foundation of this world, subtler than the subtle, eternal. That thou art; thou art That. -- Atharva Veda
Whatever exists and wherever it exists is permeated by the same divine power and force. -- Yajur Veda
Fire is His head, the sun and moon His eyes, space His ears, the Vedas His speech, the wind His breath, the universe His heart. From His feet the earth has originated. Verily, He is the inner Self of all beings. -- Yajur Veda
He the Self, is not this, not that. He is ungraspable, for He is not grasped. He is indestructible, for He cannot be destroyed, He is unattached, for He does not cling to anything. He is unbound, He does not suffer, nor is He injured. -- Yajur Veda
God is, in truth, the whole universe: what was, what is and what beyond shall ever be. He is the God of life immortal and of all life that lives by food. His hands and feet are everywhere. He has heads and mouths everywhere. He sees all, He hears all. He is in all, and He is. -- Yajur Veda
He is the never-created creator of all: He knows all. He is pure consciousness, the creator of time, all-powerful, all knowing. He is the Lord of the soul and of nature and of the three conditions of nature. From Him comes the transmigration of life and liberation, bondage in time and freedom in eternity. -- Yajur Veda
Brahman er uskabt, evig, uendelig lille og altomfattende. Det er den ultimative grund og mål for al eksisterende. Det er den Ene og det er Alt. Alt levende udtsråler fra Brahman, og alt levende vil vende tilbage til det igen. Brahman er i alt, og det er den sande "Selv" (atman) hos alt levende.
He is the eternal Reality, sing the scriptures, And the ground of existence. Those who perceive him in every creature Merge in him and are released from The wheel of birth and death. -- Shvetashvatara Upanishad
Sjælen er identisk med den udødelige Brahman, som består af hele universet. Bhagavad Gita siger at "dem der kender sjælen, er udødelige";
I shall tell you of the soul. The soul is God who is immortal and infinite, who has no beginning and will have no end, and who both exists and does not exist. Those who know the soul, are immortal. The soul dwells in every living being, and in every part of every living being; it dwells in the hand and the foot, the skull and the mouth, the eye and the ear. Although it does not itself have senses, it shines through every sense. It is completely independent, yet all beings depend on it. The soul is both near every living being, and far from every being. The soul is both inside and outside every living being. The soul is the cause of movement, but does not itself move. The soul is one, yet has innumerable forms. The soul creates, preserves, and destroys. The soul is the light of every light; and its light transcends the duality of brightness and darkness. The soul is the light of knowledge; and its light is also the goal of knowledge. In the soul the subject and object of knowledge are one. -- Bhagavad Gita 13.12-17
En person som indser identiteten og enigheden af atman og Brahman vil opnå frihed af Moksha (genfødslernes kredsløb). Når dette sker, vil han eller hun blive fri for sindets og kroppens tvang, og derved overskride alle forskelle. Både Upanishaderne og de senere filosofiske tekster understreger vigtigheden af jnana (viden) hvis man skal opnå moksha. Det kan være svært at forstå at Brahman og atman (sjælen) er den samme. En person skal meditere på "Selvets natur" for at erkende Brahman. Brahman kan ikke defineres i følge hinduerne, da det dette vil betyde at man skal indskrænke hvad Brahman er, og det kan man ikke, da Brahman er alt.
Lad os starte med begyndelsen, og så må du ellers bare spørge ind til tingene, hvis der er noget som du ikke forstår.
Ifølge Krishna bevægelsen er vi evige væsner som levede i den åndelige verden, men så var der én, eller flere, som faldt ( = gjorde oprør mod Krishna).
Hvad skete der så?
Her henholder jeg mig til det deres grundlægger sagde her:
But not all of them go back to Godhead. Even Lord Brahma himself doesn’t always go back to Godhead. In the 9th canto Srila Prabhupada says: “Both the Lord and the living entity, being qualitatively spirit soul, have the tendency for peaceful enjoyment, but when the part of the Supreme Personality of Godhead unfortunately wants to enjoy independently, without Krsna, he is put into the material world, where he begins his life as Brahma and is gradually degraded to the status of an ant or a worm in stool.” (SB 9.24.58 ppt) So it appears we have all been Brahmas, but have fallen down.
For at gøre det hele nemmere at forstå, så lad os sige, at der kun var 10 faldne sjæle, og så se, hvad det betyder.
Det betyder at der opstår 10 universer, hvor der er 10 Brahmaer...altså 1 Brahma i hvert univers.
Spørgsmålet er nu, hvad disse Brahmaer kan foretage sig, for de har jo brug for faldne sjæle til planter, dyr og mennesker. Men der er ikke andre faldne sjæle til deres forehavende, så hvad kan de skabe? Intet på den baggrund.
Her kommer ham jeg talte med så og siger, at Krishna bare kan udfylde alle de andre roller i de enkelte universer.
Krishna skulle altså lege planter, dyr og mennesker...
Det stiller jeg selvfølgelig spørgsmålstegn ved og har bedt ham om at forklare et sådan forløb for mig.
Hej Gerth. Beklager at jeg synes at irritere dig - eller udtrykke mig for uklart. Men det er jo vigtigt at være mest muligt ærlig, vil jeg mene M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Lad os starte med begyndelsen, og så må du ellers bare spørge ind til tingene, hvis der er noget du ikke forstår.
Ifølge Krishna bevægelsen er vi evige sjæle som altid havde levet i den åndelige verden, men så var der én, eller flere, som faldt = gjorde oprør mod Krishna:
But not all of them go back to Godhead. Even Lord Brahma himself doesn’t always go back to Godhead. In the 9th canto Srila Prabhupada says: “Both the Lord and the living entity, being qualitatively spirit soul, have the tendency for peaceful enjoyment, but when the part of the Supreme Personality of Godhead unfortunately wants to enjoy independently, without Krsna, he is put into the material world, where he begins his life as Brahma and is gradually degraded to the status of an ant or a worm in stool.” (SB 9.24.58 ppt) So it appears we have all been Brahmas, but have fallen down.
Da der kun er 1 Brahma i et univers, og da vi har 10 faldne sjæle, der alle begynder som Brahmaer, så opstår der 10 universer med 1 Brahma i hvert univers.
Spørgsmålet er nu, hvad disse Brahmaer kan foretage sig, for de har jo brug for faldne sjæle, såfremt de vil skabe planter, dyr og mennesker. Men der er ikke andre faldne sjæle til deres forehavende, så hvad kan de skabe? Intet.
Hvordan løse dette problem?
Vi er nu nået frem til Lalitanatha dasa svar til mig:
Citat:
Overså du min email nr. 2? Jeg skrev kort: " ... hvis der er mangel på sjæle til at udfylde roller i et univers, kan Krishna Selv udfylde dem." Så selv om der kun skulle være én sjæl til at være Brahma og ikke andre, er Krishna der Selv til at være alt det andet og alle de andre. Så der er ikke noget problem.
Ifølge ham er der ikke noget problem, for Krishna kan bare være alt det andet og alle de andre.
Og det er faktisk det krishna skal være, for vi har kun 10 faldne sjæle, og de er hver især blevet tildelt deres eget univers, hvor de er Brahma.
Spørgsmålet er nu om det ville give mening for Brahma, at Krishna var alle andre end ham?
Hvilke roller er det Krishna skal spille i et univers?
Lad mig slutte af med at sige, at her gik Brahma og troede, at han kunne slippe for Krishna, og så er Krishna bare over det hele = sætter Brahma "noget" i verden, så er det Krishna i dårlig forklædning.
Jeg kan godt lide Krishna bevægelsen, og tænker, at den må kunne udvikle sig til en fantastisk bevægelse...
Hej Jan. Ja, din interesse for for alverdens religiøse dogmer, synes jeg, er imponerende. De religiøse dogmer er for mig et udtryk for, at vi mennesker gerne vil "have orden i sagerne" - også spirituelt.
Alene det, at de er så mange og så forskellige, siger mig, at det er menneskeværk, som slet ikke når op bare i nærheden af det for os ufattelige: Hvad der er bag - og i - verdens væren.
Jeg ønsker dig glæde og tilfredshed i dine dogmestudier.
Men forstår du nu spørgsmålet = (hvordan) kan vi allesammen begynde som Brahmaer?
Jeg interessere mig såment også for dine udtalelser
Citat:
Alene det, at de er så mange og så forskellige, siger mig, at det er menneskeværk, som slet ikke når op bare i nærheden af det for os ufattelige: Hvad der er bag - og i - verdens væren.
Måske det bare er ufatteligt for dig
Som jeg ser det er vi kun lige begyndt at undersøge tingene, så...
Mit svar: Fordi jeg ikke tror, det er umagen værd.
Det er dybt imponerende, synes jeg, så mange forestillinger og dogmer, vi mennesker har udviklet om "det guddommelige". Jeg er ikke så glad for udtrykket. "det guddommelige" - fornemmer at det nok er lidt blasfemisk - ville hellere bruge udtrykket: "hvad der er bag - og i - verdens væren", men det er jo lidt besværligt. Jeg gætter, at årsagen til den spirituelle mangfoldighed dels er længsel efter sandhed og dels er nogles lyst til at være spirituelle ledere.
Hej Jan. Lige nu er det så Krishna-bevægelsen, der har din interesse, og det er da fair nok. Jeg tænker, det bedste ville være, om du undersøger - og derpå fortæller os andre om, hvad interessant du finder. Jeg er stadig dér, hvor jeg tror, at vi mennesker ikke evner at sige noget sandt om, "hvad der er bag - og i - verdens væren". Ja, selv den værende verden, tror jeg, vi kun har en meget ufuldstændig opfattelse af. M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Lige nu er det så Krishna-bevægelsen, der har din interesse, og det er da fair nok. Jeg tænker, det bedste ville være, om du undersøger - og derpå fortæller os andre om, hvad interessant du finder.
Jeg tænkte bare, at hvis I andre også stillede spørgsmålet, så kunne det være, at det ville gøre en forskel for dem. Nu tænker de måske bare, at jeg er en tosse, og at Krishna kan gøre alt
Jeg er stadig dér, hvor jeg tror, at vi mennesker ikke evner at sige noget sandt om, "hvad der er bag - og i - verdens væren". Ja, selv den værende verden, tror jeg, vi kun har en meget ufuldstændig opfattelse af.
Jeg er stadig dér, hvor jeg tror, at vi mennesker ikke evner at sige noget sandt om, "hvad der er bag - og i - verdens væren". Ja, selv den værende verden, tror jeg, vi kun har en meget ufuldstændig opfattelse af.
og du svarede:
Citat:
Hvad spørger du om...
Min replik: Jeg er holdt op med at spørge - glæder mig i stedet over at være en del af det ufattelige mirakel: Verdens væren. Det inspirerer mig til taknemmelighed, til harmoni og til altomfattende kærlighed. Og så har jeg jo mere end rigeligt at tage mig til
M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed P.S.: Gerths åbenbaring ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig til.
Hvilket grundlag kan du sætte børn i verden på? Selvfølgelig kan du lade være med at tænke over tingene og bare sætte børn i verden. Men passer sådan noget sig for et bevidst væsen
så begynder jeg at spekulere på, om du tror, jeg ikke er seriøs, og måske slet ikke mener dét, jeg skriver.
Er det mon sådan, at den værende verdens mirakel for dig er en helt umulig oplevelse? Jeg husker stadig, hvor stor en oplevelse det var for mig, første gang det skete.
For mig er det uforståeligt, når du skriver:
Citat:
Hvilket grundlag kan du sætte børn i verden på?
For mig er svaret: Kærlighed - og jeg kunne ikke drømme om at betinge det af evigt liv.
Hvis ovennævnte passer nogenlunde, så viser det da, tror jeg, hvor lidt vi gensidigt forstår hinanden
så begynder jeg at spekulere på, om du tror, jeg ikke er seriøs, og måske slet ikke mener dét, jeg skriver.
Jeg kommer bare til at tænke på skuespillere, når du skriver replik Har aldrig tænkt at du ikke var seriøs...nok mere at du var lidt af en mystiker Selvfølgelig er der ting som kan påtales, men du er da et seriøst menneske som vil alle det godt, så...
Citat:
Er det mon sådan, at den værende verdens mirakel for dig er en helt umulig oplevelse? Jeg husker stadig, hvor stor en oplevelse det var for mig, første gang det skete.
Hvori består miraklet? Jeg kan da godt tænke...tænk at jeg eksisterer...det er da fantastisk
Citat:
For mig er det uforståeligt, når du skriver:
Citat:
Hvilket grundlag kan du sætte børn i verden på?
For mig er svaret: Kærlighed - og jeg kunne ikke drømme om at betinge det af evigt liv.
Vi taler om mennesker som ikke ønsker et midlertidigt liv...som siger til dig, at hvis der ikke er noget efter døden, så foretrækker de ikke at blive født. Hvis du mener, at livet er midlertidigt, så har du et problem med at sætte børn i verden, for du kan ikke sortere dem fra som ikke ønsker et midlertidigt liv.
Jeg siger ikke dette for at være på tværs...tænk hvis du satte et barn i verden og der skete noget forfærdeligt med det? Ville du så ikke tænke, at du skulle have lyttet til mig?
Hvad kan jeg bruge din kærlighed til i et torturkammer...
Tror du at jeg går igennem sådan noget for sjovs skyld = fordi du havde lyst til lidt sex med en kvinde?
Du er et godt menneske Arne og jeg er glad for at have mødt dig og alle de andre...også den unge mand som har en kappe med en sol og tolv stråler i sit klædeskab
Hej Jan. Tak for svar. Det bliver klart for mig, at hvis man ikke har haft den den svimlende uhyggelige altudslettende oplevelse at forestille sig, at alting forsvinder og til sidst også en selv, så bliver det nok ikke helt så muligt glad og taknemmelig at elske verdens væren.
Som jeg læser dig, er verdens væren for dig en selvfølge, og det er så her du stiller krav om evigt liv. Jeg kan ikke se, at du har det fulde ansvar for din børns skæbne.
Du nævner også det uudholdelige liv - som jeg jo ikke tror, du ønsker skal være evigt - og min mening er her, at det er barbarisk ikke at hjælpe mennesker, der af indre eller ydre årsager ønsker at dø. Vi har nogle få læger, der gerne vil hjælpe, men de bliver straffet derfor.
Jeg fortjener ikke æren at blive kaldt mystiker. Det eneste, jeg har her, er forsøget på at opleve den absolutte tomhed - intethed - og det er vel ikke noget særligt. Og så har jeg oplevet den helt dybe kærlighed strømme ud fra en Kristus Ikon - ind i mit hjerte - og det er der vist mange andre i den ortodoks kristne verden, der også har.
Det bliver klart for mig, at hvis man ikke har haft den den svimlende uhyggelige altudslettende oplevelse at forestille sig, at alting forsvinder og til sidst også en selv, så bliver det nok ikke helt så muligt glad og taknemmelig at elske verdens væren.
Mon der var engang, hvor vi ikke eksisterede...
Citat:
Som jeg læser dig, er verdens væren for dig en selvfølge, og det er så her du stiller krav om evigt liv.
kræver du, at jeg skal tage imod dit midlertidige liv? Hvorfor vil du gerne sætte et barn i verden som ikke ønsker din gave? Kan du ikke sortere mig fra
Som jeg læser dig, er verdens væren for dig en selvfølge, og det er så her du stiller krav om evigt liv.
Og du svarede:
Citat:
kræver du, at jeg skal tage imod dit midlertidige liv?
Min replik: Nej, jeg kræver selvfølgelig ikke noget, jeg tror bare ikke på, at du kan få dit krav om et evigt liv opfyldt. Og jeg undrer mig lidt over, hvorfor det betyder så meget for dig.
Det er meget muligt at du gerne vil gå igennem sådan noget, men det vil jeg ikke, såfremt der ikke er noget på den anden side, så...
Du vil gerne sætte børn i verden, men du kan ikke sortere mig fra, og det er et problem for dig, for du vil ikke sætte børn i verden som ikke ønsker et midlertidigt liv?
Hvorfor vil jeg gerne leve videre? Fordi jeg godt kan lide at være til...
Hvis jeg vidste, at der ikke var noget efter døden, så ville jeg ikke tøve et sekund med at skyde mig selv en kugle for panden, og slippe for sådan en meningsløs eksistens.
Hej Jan. Det er svært for mig at få sammenhæng i dine ord om, at du "godt kan lide at være til", og så at du vil "skyde dig selv en kugle for panden", hvis din tilværelse ikke er evig. Med den holdning mister du da din fulde her-og-nu tilværelses kvaliteter.
Min holdning er nærmest diametralt modsat. Jeg er taknemmelig for den tilværelse, jeg får - forsøger at leve den fuldt ud og bedst muligt - og kunne ikke drømme om at stille evighedskrav, fordi jeg tror, de er urealistiske. Jeg har sammen med den kvinde, jeg var gift med, sat to børn i verden, og de har hver sat to børn i verden, hvoraf de to har hver fået et barn, som jeg jo så er oldefar til Jeg elsker dem jo alle, glæder mig over, at det i hvert fald foreløbig går dem godt, men kunne da ikke drømme om at kræve evigt liv til dem.
Det, jeg drømmer om, er at vi mennesker kommer i harmoni med naturen, kloden, universet - som vi jo blot er en lille del af - samt at vi kommer i harmoni med hinanden. Det er muligt, men vi tror åbenbart, at det hele er skabt specielt for os.
Er der spørgsmål, jeg ikke har besvaret, da blot gør dem tydelige.
M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Hvis jeg var dig, ville jeg overveje alternativer til "pistolen for panden".
Hvorfor vil jeg gerne leve videre? Fordi jeg godt kan lide at være til...
Denne indstilling bunder i, at der er noget efter døden.
Skulle det vise sig, at der ikke er noget efter døden, så vil min indstilling også ændre sig, og jeg ville ikke tøve et sekund med at skyde mig selv en kugle for panden, og slippe for sådan en meningsløs eksistens.
Kan du sortere alle dem fra, som ikke ønsker et midlertidigt liv? Er det ikke bedre at lade være med at eksistere, fremfor at skulle igennem sådan noget her:
Det eneste som kan få mig til at gå igennem sådan noget, er hvis der er noget på den anden side, ellers ville det ikke give mening for mig
Jeg har ikke nogen interesse i at være del af en dårlig historie, og det ville være en dårlig historie, hvis mit liv sluttede med Klaus Barbie
Hvis du virkeligt mener, at livet er midlertidigt, så bare lad være med at sætte børn i verden, for du kan ikke sortere dem fra, som ikke ønsker et midlertidigt liv.
Hej Jan. Jeg har forsøgt - igen og igen - at følge din tankegang: Hvis jeg ikke har evigt liv, vil jeg hellere dø nu, Det må da betyde, at du kasserer dit liv fra fødsel til død, som jo er det eneste du med sikkerhed ved, du har.
Jeg kunne forstå dig, hvis dit nuværende liv af fysiske eller psykiske grunde var uudholdeligt, men det er det jo ikke vel? Eller er det?
Er det virkelig umuligt for dig ydmygt at tage til takke med et liv fra fødsel til død i uvished om hvorvidt der er noget derefter?
Og hvad dine børn ønsker, det må da være deres sag.
Jeg kan ikke fatte, hvorfor evigt liv er så vigtigt for dig. For mig ser det ud som om du dræber Nu'et.
Hej Jan. Jeg kan ikke få et klart billede af det åbenbart dybt alvorlige problem, du opstiller, om dit og/eller dine børns evige/ikke evige liv, og som byder dig at skyde dig en kugle for panden, hvis du ikke får dine krav opfyldt. Så længe det er sådan, er jeg desværre ude af stand til at svare dig.
Om du er dybt seriøs - eller du snarere blot "leger med ilden" - kan jeg ikke finde ud af.
Kan du sortere dem fra, som ikke ønsker et midlertidigt liv? Det vi taler om er, at du mener, at livet er midlertidigt, og hvilke konsekvenser det har for dig. Eftersom du ikke kan sortere dem fra, som ikke ønsker et midlertidigt liv, så har jeg svært ved at se, at du skulle kunne sætte børn i verden? Selvfølgelig kan du lade være med at tænke over tingene og bare sætte børn i verden, men passer sådan noget sig for et dannet menneske
Jeg er et meget seriøst menneske og har ikke tid til at more mig over tingene
Kan du sortere dem fra, som ikke ønsker et midlertidigt liv? Det vi taler om er, at du mener, at livet er midlertidigt, og hvilke konsekvenser det har for dig. Eftersom du ikke kan sortere dem fra, som ikke ønsker et midlertidigt liv, så har jeg svært ved at se, at du skulle kunne sætte børn i verden?
Mit svar: Det er - og bliver - en for mig besynderlig logik. Mine børn, børnebørn - og oldebørn har ikke udtrykt sådanne ønsker - og hvis de havde, ville jeg ikke kunne svare på, om de kan få dem opfyldt.
Tilføjelse: Hej Jan. Kom i tanker om, at det måske kunne hænge sådan sammen, at du har fået børn, der har det meget dårligt. Er det dét, der er din situation? M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
Kan du sortere dem fra, som ikke ønsker et midlertidigt liv? Det vi taler om er, at du mener, at livet er midlertidigt, og hvilke konsekvenser det har for dig. Eftersom du ikke kan sortere dem fra, som ikke ønsker et midlertidigt liv, så har jeg svært ved at se, at du skulle kunne sætte børn i verden?
Mit svar: Det er - og bliver - en for mig besynderlig logik. Mine børn, børnebørn - og oldebørn har ikke udtrykt sådanne ønsker - og hvis de havde, ville jeg ikke kunne svare på, om de kan få dem opfyldt.
Du lader til at tænke, at du er nødt til at sætte børn i verden for at finde ud af, hvad de ønsker? Men er det så ikke for sent? Så har du jo sat børn i verden, som ikke ønsker et midlertidigt liv?
Hvor meget har dine børn tænkt over tingene? Mon de gerne vil være del af en dårlig historie...
Jeg vil gerne bruge "noget" tid på projektet. For mig passer det bedre med CAFE SPIRIT. Måske endda bare SPIRIT. Som sådan er der tale om et åndeligt hus med mange aktiviteter. Hvad beskæftiger vi os med i denne bygning? Vi sidder selvfølgelig ikke og drikker os hønelamme Men der kunne da godt være en terrasse til alle rygerne
Jeg tænker, at der er tale om et kreativt sted, hvor der bla. bliver lavet noget musik
Arne beskrev engang noget om hans opfattelse af Jesus, hvilket Tikka fortolkede som værende hans påstand om Jesus´ storhedsvanvid. Tikka om noget andet lignende her i denne tråd: "Altså man kan ikke afvise andre menneskers guds oplevelse som fantasi, især da ikke hvis de ikke opfører sig psykotisk, men man kan vide med sig selv om man er ærlig når man har gud med i sit liv eller om denne er et fantasibillede. Siger man at gud er fantasi for andre vil man også anklage Jesus som fantast og hele kristendommen som eventyr."
Hertil har jeg et par replikker: Jeg vil ikke - og kan ikke - dømme om andre menneskers tro, men for mit eget vedkommende har jeg det sådan, at jeg ikke føler mig overbevist af de forskellige religioners mange dogmer.
Men jeg mærker, at jeg er overbevist om, at der er"noget", som er absolut overordnet, og jeg er lige så overbevist om, at dette "noget" er absolut ufatteligt for mig.
Det fører mig til taknemmelighed over det eksisterende: Verdens væren - og - her og nu - egen væren - en taknemmelighed, der føder kærlighed i mig, og som siger mig, at jeg ikke skal spilde kræfter på forgæves forsøg på at fatte det ufattelige, men i stedet bruge alle mine kræfter på at leve så godt og så rigtigt, som jeg har fået evner til. At det er dét, der er meningen med min eksistens.
Jeg ser jo, at din inspiration får dig til at anvende udtrykket Helligånden, hvilket også for mig er det bedste af de eksisterende udtryk, men jeg drister mig ikke til at bruge det - fornemmer at det er for småt
Hvordan beskrive projektet? Du har brug for et sted, hvor du kan komme og tale med andre mennesker om tingene = hvad vil du tale med dem om? Bibelen? Jesus? Religion?
Er der brug for steder, hvor mennesker kan komme og tale med andre om tingene*
Det mener vi, at der er.
* Hvad laver vi her på jorden? Er der noget efter døden? Hvordan leve vores liv? Skal vi allesammen melde os ind i Krishna bevægelse? Findes der en Gud? Osv.
-------
For mig ville det have været godt - som ung - at kunne komme et sted og tale med andre om tingene = mennesker med forstand. Sådan et sted kunne de så have henvist mig til fremfor at spærre mig inde på den lukkede afdeling og fylde mig med psykofarmaka. Jeg havde bare brug for at tale med andre om tingene. Var/er psykriatrien gearet til mennesker som mig? Hvad med Gerth?
Hej Jan. Jeg har ingen mulighed for at beskrive Gerths projekt. Men det seneste, Gerth fremhæver, er jo næstekærlighed. I øvrigt er det mit indtryk, at Gerth åndeligt er i udvikling - præget af åndelige oplevelser.
Det, som du her skriver, kunne tyde på, at du har behov for en åndelig udvikling - og du søger jo også i både Øst og Vest efter kilder hertil.
Men hvad er egentlig din baggrund? Du skriver herom:
Citat:
For mig ville det have været godt - som ung - at kunne komme et sted og tale med andre om tingene = mennesker med forstand. Sådan et sted kunne de så have henvist mig til fremfor at spærre mig inde på den lukkede afdeling og fylde mig med psykofarmaka. Jeg havde bare brug for at tale med andre om tingene. Var/er psykriatrien gearet til mennesker som mig?
Det får mig til at tænke på, om du som ung har fået en psykisk lidelse, og om det er den, der gør dig rastløs.
For mig er der tale om et godt projekt (kernen), som bare skal gøres relevant for andre mennesker end lige ham selv Du deler jo heller ikke hans holdning til Ikoner? Og der er vel ingen grund til at nævne flerguderi, når man lige har afskaffet Gud?
Hvad er det Gerth efterspørger? Et sted, hvor han kan komme og tale med andre mennesker om tingene osv.
Nu er det hverken mig eller dig som skal grundlægge stedet. Som sådan er det hans projekt og han skal selv beskrive det.
På nuværende tidspunkt har han grundlagt et hjernedødt sted, som jeg ikke har nogen interesse i at støtte.
Jeg har givet mit input til projektet, og sagt, at jeg gerne vil være med til at lave CAFE SPIRIT - et forum for spirituelle mennesker
For mig handler det bare om at blive det bedste menneske jeg kan blive = lade være med at begå dumheder = ødelægge mig selv.
Mht. psykisk lidelse, så fik jeg i sin tid (1992-93) en diagnose, som hedder paranoid skizofreni - det led jeg ikke af før min indlæggelse på psykriatisk afdeling, så...
Nu lever jeg med at have haft vrangforestillinger om verden, og skal hele tiden passe på, at jeg ikke mister jordforbindelsen.
Men nok om det.
Har lige fået tilkendt flexjob (8-10 timer om ugen), og tænker, at jeg vil tage ned til præsten og høre om de kan bruge mig til noget i kirken.
Mht. psykisk lidelse, så fik jeg i sin tid (1992-93) en diagnose, som hedder paranoid skizofreni - det led jeg ikke af før min indlæggelse på psykriatisk afdeling, så...
Nu lever jeg med at have haft vrangforestillinger om verden, og skal hele tiden passe på, at jeg ikke mister jordforbindelsen.
Det får mig til at tænke, at når du skriver, at du ikke led af paranoid skizofreni inden du blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvad var da grunden til din indlæggelse?
Jeg har læst på Internettet, at patienter med denne diagnose ofte har svært ved at erkende sygdommen. Der er selvfølgelig den mulighed, at du er blevet fejldiagnosticeret, men hvis diagnosen er rigtig, ser det da ud til, at du klarer dig ret godt!
Om det hjælper dig eller ikke, ved jeg jo ikke, men det er vel ikke helt utænkeligt, at det kunne gavne dig at skrive helt åbent om besværet med at fastholde "jordforbindelsen" - jeg tænker her især på, hvad det er, der plager dig mest.
Desuden tjener det dig til ære, at du gerne deltager næstekærligt i et projekt for spirituelle mennesker! Og om din lokale kirke har brug for frivillige til noget diakonalt arbejde, det er vel ikke utænkeligt
Det er så lang tid siden, at det ikke står klart i hukommelsen længere, men jeg havde læst Bhagavad Gita (på tre dage i en hashtåge), og var blevet grebet af Krishna bevægelsen, og ville have "alle" til at blive vegetarianere. Boede hos min mor på daværende tidspunkt, men hun fattedede ikke en brik, og tænkte, at jeg var på vej ud i noget være noget, så hun brød sammen og bad mig om at gå med hende op til lægen, og det gjorde jeg så, og talte med lægen om tingene (var vist lidt ked af verdenstilstanden og gav udtryk for det). Kan ikke rigtig huske samtalen, men det endte med, at hun sagde, at jeg kunne tage ud på bispebjerg psykriatiske afdeling og tale med dem.
Det gjorde vi så, mig om min mor, og jeg husker, at jeg spurgte dem, om jeg kunne forlade stedet igen, såfremt jeg ønskede det, og det sagde de, at jeg kunne, for jeg var der frivilligt. Der var tale om indlæggelse på den åbne afdeling. Det talte jeg så lige med min mor om, og af hensyn til hende (og lidt nysgerrighed over psykriatisk afdeling = det havde jeg da ikke prøvet før) lod jeg mig indlægge. Her fik jeg så noget medicin - som i min verden bare var andre stoffer end dem som jeg var vant til at indtage = bare lad mig få lidt medicin var indstillingen.
Efter så at have tosset rundt der i 3 dage, tænkte jeg, at det kunne jeg da ikke bruge til noget. Det gav jeg så udtryk for overfor oversygeplejersken, og hun sagde, at det syntes hun lige, at jeg skulle tænke over. Hvilket jeg gjorde, og så vendte tilbage til hende, og sagde, at nu smuttede jeg altså. Som sagt, så gjort, og jeg var næsten nået ud af bygningen før der dukkede 2 store mandlige plejere op, som sagde, at jeg ikke måtte forlade stedet. Det forstod jeg selvfølgelig ikke en skid af, for jeg havde jo fået at vide, at jeg kunne gå, når jeg ville. Men det kunne jeg så ikke afligevel, hvis lægen mente mig til fare for mig selv eller andre. Sådan noget havde de ikke fortalt mig om i modtagelsen.
Jeg blev så ført op på den lukkede afdeling, og var selvfølgelig helt oppe og køre over, at jeg var blevet spærret inde. Ringede til mine forældre, og sagde, at nu havde de sgu spærret mig inde, og at de godt kunne komme og få mig ud derfra. Min far og faster kom så derud. Men de lyttede mere til lægen end mig. Og så blev jeg ellers fyldt med stærke stoffer blandt mærkelige mennesker. Sådan begyndte det hele.
Havde jeg ikke skruet virkeligheden underligt sammen før, så gjorde jeg det nu. Hele min verden var jo blevet forandret. Hvad foregik der?
Det er min version af tingene.
Jeg har ikke noget problem med at erkende, at jeg har haft vrangforestillinger, så der er da hold i diagnosen. At jeg klarer mig godt skyldes, at jeg lærer af mine psykoser (hvad gik galt?), og gerne vil bevare jordforbindelsen. Det er ikke lige til at sige, hvad der plager mig mest, men nok mine dumheder gennem tiden. Er træt af at dumme mig = ødelægge mig selv.
Mht. kirken, så tænkte jeg ikke på frivilligt arbejde, men på et lønnet arbejde ligesom præsterne. Jeg har ikke noget imod frivilligt arbejde, men jeg har - som alle andre - også brug for at få nogle kroner i kassen, så jeg kan foretage mig noget = jeg vil gerne til Indien og besøge Sadhguru's ashram.
Hej Jan. Du fortæller at du i dine unge dage, mens du boede hos din mor, gjorde hende bekymret om dig og fik dig til læge samt til en psykiatrisk afdeling, hvor du frivilligt lod dig indlægge og efterfølgende oplevede, at de - trods løfter om det modsatte - ikke ville lukke dig ud igen. Det gjorde jo ikke just situationen bedre - snarere tværtimod. Det må jo så være her, du fik diagnosen: paranoid skizofreni, og jeg læser, at du anerkender denne diagnose. Du skriver også:
Citat:
Jeg har ikke noget problem med at erkende, at jeg har haft vrangforestillinger, så der er da hold i diagnosen. At jeg klarer mig godt skyldes, at jeg lærer af mine psykoser (hvad gik galt?), og gerne vil bevare jordforbindelsen. Det er ikke lige til at sige, hvad der plager mig mest, men nok mine dumheder gennem tiden. Er træt af at dumme mig = ødelægge mig selv.
Alt dette får mig til at tænke: 1. Jeg kender kun til hash fra mine unge dage, som jeg havde megen glæde af, men jeg ved godt, at hash og andre stoffer kan give psykiske problemer. 2. Der må jo have været noget ved din opførsel, der skræmte din mor til at få dig i behandling. Hvad var det? 3. Du skriver, at du har tendens til "vrangforestillinger", som gør at du mister "jordforbindelsen" og begår "dumheder". Det er vel dét, der er dit centrale problem? Orker du at beskrive det nærmere? 4. Psykiatrien har flere forskellige muligheder for at hjælpe, dels med medicin, men også med samtaler, der kan finde nye muligheder for at du, selv kan styre. Benytter du dig af det? Forstår jo godt, at det kan være svært - efter dine dårlige indlæggelses-erfaringer. 5. Det er dybt imponerende, at det lykkes dig selv at styre dine "vrangforestillinger" og at bevare "jordforbindelsen", så du undgår for mange "dumheder". Håber, at samfundet støtter dig bedst muligt.
M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
P.S.: Håber ikke du synes, jeg er for nærgående. Mit håb er jo, at det kan gavne
Hej Jan. Du fortæller at du i dine unge dage, mens du boede hos din mor, gjorde hende bekymret om dig og fik dig til læge samt til en psykiatrisk afdeling, hvor du frivilligt lod dig indlægge og efterfølgende oplevede, at de - trods løfter om det modsatte - ikke ville lukke dig ud igen. Det gjorde jo ikke just situationen bedre - snarere tværtimod. Det må jo så være her, du fik diagnosen: paranoid skizofreni, og jeg læser, at du anerkender denne diagnose. Du skriver også:
Citat:
Jeg har ikke noget problem med at erkende, at jeg har haft vrangforestillinger, så der er da hold i diagnosen. At jeg klarer mig godt skyldes, at jeg lærer af mine psykoser (hvad gik galt?), og gerne vil bevare jordforbindelsen. Det er ikke lige til at sige, hvad der plager mig mest, men nok mine dumheder gennem tiden. Er træt af at dumme mig = ødelægge mig selv.
Alt dette får mig til at tænke: 1. Jeg kender kun til hash fra mine unge dage, som jeg havde megen glæde af, men jeg ved godt, at hash og andre stoffer kan give psykiske problemer. 2. Der må jo have været noget ved din opførsel, der skræmte din mor til at få dig i behandling. Hvad var det? 3. Du skriver, at du har tendens til "vrangforestillinger", som gør at du mister "jordforbindelsen" og begår "dumheder". Det er vel dét, der er dit centrale problem? Orker du at beskrive det nærmere? 4. Psykiatrien har flere forskellige muligheder for at hjælpe, dels med medicin, men også med samtaler, der kan finde nye muligheder for at du, selv kan styre. Benytter du dig af det? Forstår jo godt, at det kan være svært - efter dine dårlige indlæggelses-erfaringer. 5. Det er dybt imponerende, at det lykkes dig selv at styre dine "vrangforestillinger" og at bevare "jordforbindelsen", så du undgår for mange "dumheder". Håber, at samfundet støtter dig bedst muligt.
M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed
P.S.: Håber ikke du synes, jeg er for nærgående. Mit håb er jo, at det kan gavne
1. Jeg begyndte at ryge hash som 13 årig, og stoppede først med det, da jeg var 24 år. Havde fået nok af den sløve tilstand. Har dog prøvet det 3-4 gange sidenhen = på 26 år.
2. Jeg kan ikke huske tingene, men jeg tænker, at jeg har givet udtryk for nogle fremmede tanker, og at jeg har været meget opsat på at vi skulle ændre vores måde at leve på.
3. Det er ikke lige til at sige, hvad der får mig til at miste jordforbindelsen og skrue virkeligheden forkert sammen. Men det hjælper ihvertfald ikke på sagen, at jeg begår dumheder, som jeg så kan have det dårligt med. Kan desuden fortælle, at jeg - i 2001 - mistede jordforbindelsen da min eks. søgte fuld forældremyndighed over vores datter (hun var 3 år). Så mange ting kan udløse en psykose.
4. Jeg har en samtalepatner i psykriatrien, som jeg vender tingene med, og det har været godt for mig. På nuværende tidspunkt får jeg noget medicin som skulle "dæmpe" tankerne og give mig en god nattesøvn. Det har dog ikke hjulpet på mine tanker, men jeg tager medicinen, fordi jeg tror, at det hjælper på min nattesøvn. Som sådan er det meget vigtigt for mig, at jeg får sovet igennem.
5. Lad os sige, at jeg er blevet lidt bedre til det efterhånden. Jeg er meget glad for, at jeg kan tale med en om tingene og at samfundet har tilkendt mig flexjob.
Your friend forever
Jan
Ps. Jeg har vist fået lagt de fleste kort på bordet, så lad os tale om noget andet Gerth og hans projekt
Hej Jan. Først og fremmest glæder jeg mig over, at du får god hjælp fra samfundet. Hvad det så er for et tankemylder, der får dig til at miste jordforbindelsen, det drejer sig om, forstår jeg, at vi skal lade ligge. Alligevel kan jeg ikke lade være at tænke på, om du mon kunne opleve nu'et med alle sanser - helt uden spørgsmål og svar - blot helt enkel væren - måske alene fokuseret på at trække vejret - nu'et som et mirakel Nå - det er jo bare mine tanker
Jeg har ikke en grund til snak med dig og Arne om projekt OPLYSTHED, fordi i skriver ingen personligt intellektuelt analyserende holdninger, hvilket er det modsatte af trosfrihed forummets formulering her?
Det forstår jeg ikke. Hvad mener du med udtrykket: "personligt intellektuelt analyserende holdninger"? Er det holdninger til tilværelsen, du tænker på - eller er det holdninger til dit projekt? Og er det trosfriheds velkomstformulering, du henviser til?
Hej Gerth. Velkomstordene her på trosfrihed.dk inviterer til at skrive om emner - ikke om debattører - men du er sunket ned i, hvad man kan kalde: personfnidder. "Helligånd" og "dårlig ånde" er ikke helt det samme Arne
Målgruppen: Uden religion tror vi på: Det guddommelige, Helligånden og Mennesket er et. Man kan ikke forklare struktureret alt om det guddommelige som virkelighed, men der er ingen guddom ( gud eller gudinde ). Det guddommelige og hellig ånd handler ikke om hvem/hvad, at ens egen identitet er, men i stedet hvor folket er lige i fællesskab som den, jeg er. Frelse handler blandt andet om befrielse i sindet. Der er sådan et kærligt forhold til det guddommelige, livet, en selv, hele menneskeheden og´alt´ som Riget. Her er ikke åndeligt behov for religiøse love, traditioner, bygninger, ting, ritualer, identiteter og religioner-trosretninger. Projektet oplyser ikke om de påståede hellige skrifter, fordi samfundets videnssystem i forvejen har en generel dannelse af folket om blandt andet det.
Hvordan er du nået frem til at der ikke er nogen guddom? Hvis der ikke er nogen gud, så giver det ikke megen mening, at du skriver, at du er sendt af en gud:
Er vi ikke allesammen udstyret med en (guddommelig) tanke og vilje?
Citat:
En guddom handlede om en maskulin gud eller feminin gudinde. Både Moses og Jesus ændrede på guds opfattelsen og ´billedet´ på det, hvor jeg derfor idag istedet på en kønsløs måde uden religion og trosretninger siger som det næste nye ´Det guddommelige´ (hen).
Bringer du noget nyt i forhold til Vandrer mod Lyset? Hvad er det for en gud du er sendt af? Kan du fortælle lidt mere om det?
Mon du har en rolle at spille på denne klode har du ikke sat gang i noget herinde
https://www.youtube.com/watch?v=UgKRgb6nOis Skal vi lave et forum sammen for spirituelle mennesker og tjene kassen så kunne vi sende RoseMarie på en velfortjent ferie sammen med Simon hvor bliver han af
Det var en super overraskelse at komme hjem til vi kan helt sikkert godt bruge din hjælp til projektet min plan (foreslag) er at lave et forum for spirituelle mennesker og så have noget om disse væresteder som Gerth efterspørger med i det!?
Jeg tænker desuden, at man kunne kontakte Lars Muhl på et tidspunkt...
Hej Gerth. Jeg er ikke - som du skriver - ligeglad med din facebook-profil, men facebook, det er bare ikke mig - mere end absolut nødvendigt. Jeg har opfattet om dig, at du har/har haft åbenbaringer, hvorom du bruger ordet: Helligånden. Det har min fulde respekt, men hvad det nærmere er, det er uklart for mig. Situationen har inspireret dig til at projekt, du kalder Oplysthed, men hvad det nærmere går ud på, er jeg heller ikke rigtig klar over. Jeg ønsker dig held og lykke med det hele, men kan ikke støtte dig aktivt, når det er så uklart for mig, som det er.
Jeg har opgivet alle religioner, men finder noget godt i dem alle - i hvert fald dem, jeg kender til - men desværre har i hvert fald de fleste af dem også begået frygtelige forbrydelser.
Om sufismen også har begået forbrydelser, ved jeg ikke, men det forekommer mig usandsynligt, og jeg holder meget af mystikeren Jalal al-Din Rumi's ca. 800 år gamle korte digt:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Det tog mig ret lang tid at fatte alt, hvad disse få ord rummer
Jeg har lidt mange ting i denne måned, så kunne vi finde ud af noget i næste måned? Uge 40 eller 41?
Hvis det skal være hos en af os, så er det nok bedst, at det bliver hos dig, da jeg bor hos min mor. Det kunne også være på en café? Bor du her på sjælland?
For mig passer det fint med uge 40 eller 41. En café synes jeg lyder som en god idé som mødested. Jeg synes, du og Gerth og evt. Arne skal finde ud af, om det skal være på Sjælland eller på Fyn. Jeg skal nok finde ud af at troppe op, wherever you are ... :))
Hej Jan. Facebook er noget, jeg kun meget sjældent benytter. Alligevel forstår jeg, at Gerth mener, der er noget mistænkeligt ved mig dér - hvad det så end måtte være
I øvrigt kan jeg ikke se, vi har nok spirituelt at mødes om, så jeg melder pas til et café-møde
M.v.h. Arne Harmoni og kærlighed P.s.: Får lyst at citere Jalal al-Din Rumi endnu engang: ”Your task is not to seek for love, but merely to seek and find all the barriers within yourself that you have built against it.”
Hvorfor ikke deltage og komme med dit input til et forum for spirituelle mennesker (og væresteder) Hvad mangler du fra vores side? Skal vi hellere tale om tingene her? Er det en god ide? Det er et spørgsmål til jer alle, så...
Citat:
Your task is not to seek for love, but merely to seek and find all the barriers within yourself that you have built against it.
Når Gerth har meldt tilbage, vil jeg ringe og bestille et bord til os, så...?
Skulle der i øvrigt komme noget i vejen for nogen af os, så siger vi selvfølgelig bare til, og så finder vi en anden dag. Tænker at afbud skal meldes senest kl.12.00 på dagen. Det gøres her på tråden.
Jeg har tænkt over tingene og vil gerne lave planen lidt om. Som sådan vil jeg forslå et møde næste år (juli/august). I mellemtiden kan vi (herinde) tale om et forum for spirituelle mennesker og de væresteder som du efterspørger. Kommer med et udkast/oplæg en af dagene
Det var desuden ikke for at gøre grin/nar med nogen - har selv svært ved at styre mine branderter, så jeg har da forståelse for, at man vælger, at afholde sig fra alkohol...
Du skrev: Aflysning af vores møde bør ske mindst to dage før dette, fordi jeg sjældent er online hele dagen? Men ellers kan vi da bare være kun to personer den dag.
Jeg har tænkt mig at komme som aftalt. Hvad med dig?
Jeg bryder mig ikke om at "løbe" fra en aftale, men jeg tænkte, at det var bedre at udskyde mødet, og så tale om tingene herinde først? Vil meget gerne møde jer begge to, og kommer da også, hvis vi ikke aftaler andet, så...
Casper Christensen brugte stoffet MDMA - nøjagtig et stof der gir stærke ekstatiske omvæltende åbenbarings lignende oplevelser, emotionelle affekter med ekstatisk virkning, hvilket også er hvad der indgår i en kristen omvendelse, Damaskuserfaringen, erfaringen af begivenheden KRISTUS. Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist). jeg har i mange år efterlyst en ny psykologi der bygger på ekstatiske religiøse åbenbaringserfaringer der gør et uudsletteligt indtryk resten af ens liv, så man aldrig glemmer det igen "Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.
-0-0-0-0-
Teologi er psykiatri har jeg sagt provokerende. Den paulinske urkristne spiritualitet, entusiasme og ekstatiske begejstringsstruktur, humør og glædes struktur, der er stærk dopaminsk funderet er meget bedre end psykofarmaka, og så er det uden bivirkninger, som det får folk til på en selvaktualiserende måde kreativ til at blomstre som Paulus flere steder nøje beskriver det. Dette er ifølge Paulus Helligåndens særkendetegn, som det er lig med dette at være i KRISTUS.
Det er en besættelse, Helligånden besætter folk og det smitter, så det er noget socialt, kollektivt. Vi kender det fra koncerter og fra fodboldstadions verden over, denne entusiasme og ekstatiske begejstring. Sportsfolk er afhængige af disse dopaminske motivationelle forhold for at kunne realisere deres talent over år. Men dette gælder også violinisten og andre musikere, som det i det hele taget gælder selvaktualiserende kulturelt aktive mennesker under helligåndens ledelse, der er fyldt med passioneret entusiasme og begejstring.
Hej Hanskrist. Det er med nogen tøven, jeg giver dig denne respons på dine ord:
Citat:
Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).
for jeg er ikke interesseret i en hidsig debat, men vil blot fortælle, hvordan dette citat virker på mig.
Dét, jeg umiddelbart tænker, når jeg læser det citerede, er, at der jo tydeligvis er mennesker som Berdyaev og dig, der oplever "katastrofale åbenbaringer", der minder om, hvad der berettes at være sket for Paulus "på vejen til Damaskus", hvor han bl.a. ifølge beretningen var blind i flere dage derefter.
Så er det spørgsmålet melder sig for mig. Det er sket for jer, men ikke for andre. Hvad gør forskellen?
Man kunne sige: Læs Paulus' skrifter, men det gjorde Paulus jo ikke, han havde jo på det tidspunkt ikke skrevet noget og var end ikke kristen, da det, der berettes, skete for ham. Håber, du ser, at dette ikke er et angreb på dig, men et forsøg på at nå til mere klarhed.
jeg skal nok komme tilbage til det her dit indlæg.
Men læs nu hvad jeg svarer Tikka og Jørgen i tråden, emnet: "Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?"
Fordi du her får en chance for at forstå hvad det er jeg forsøger at sige, hvordan jeg præsenterer Paulus som Paul Tillich gør det på smukkeste dygtigste vis.
-0-0-0-0-
Citat:
Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).
[b][/b]
den indre katastrofe som jeg gerne benævner en "lyksaligheds katastrofe"
det henviser til at alle vores åbenbarede gudserfaringer og erfaringer af det guddommelige de hviler på ikke menneskets ånd, fornuft, men på Guds Ånd, Ekstatisk Fornuft - det beror på en EKSTATISK TRANSCENDENS begivenhed hvor vi overskrider vores hverdags fornuft og tænkemåde og sansemåde. Sådan har det alle dage været med det den religiøse spirituelle dybdedimension. Ja det er definitionen på det religiøse spirituelle som ikke hører ind under naturlig fornufts erkendelse, men hører ind under ÅBENBARINGS DIMENSIONEN ERKENDELSES -former.
Guds Ånd og menneskets ånd (som vi møder tankegangen i 1 Kor 2 fx).
The Divine Spirit and the human Spirit.
The Divine Spirit dwells and works in the human spirit. The Divine Spirit breaks into the human spirit. Ecstasy is the classical term for this state of being grasped by the Divine Spiritual Presence. Although the ecstatic character of the experience of Divine Spiritual Presence does not destroy the rational structure of the human spirit (1)* it does something the human spirit could not do by itself. The truth that the human spirit is unable to compel the Divine Spirit to enter the human spirit. The Divine Spiritual Presence is not that of a teacher but of a meaning-bearing experience, the teacher can analyse and formulate the element of meaning in the ecstasy of inspiration, but when the analysis of the teacher begins, the inspirational experience has already passed.
But if the ecstatic reception of the Divine Spiritual Presence is described as "inspiration" or "infusion" or as both, we must observe the basic rule that the Divine Spiritual Presence's reception can only be described in such a way that ecstasy does not disrupt structure. The unity of ecstasy and structure is classically expressed in Paul's doctrine of the Divine Spirit. Paul is primarily the theologian of the Divine Spirit. His Christology and his eschatology are both dependent on this central point in his thinking. His doctrine of justification through faith by grace is a matter of support and defense of his main assertion that with the appearance of the Christ a new state of things came into being, created by the Divine Spirit. Paul strongly emphasizes the ecstatic element in the experience of the Divine Spiritual Presence, and he does so in accordance with all the New Testament stories in which he described. These experiences, which he acknowledges in others, he claims also for himself. He knows that every succesful prayer, i.e., every prayer which reunites with God has ecstatic character. Such a prayer is impossible for the human spirit, because man does not know how to pray; but it is possible for the Divine Spirit to through man, even should man not use words ("unspeakable sighs" - Paul). The formula - being in Christ - which Paul often uses, does not suggest a psychological empathy with Jesus Christ; rather it involves an ecstatic participation in the Christ who "is the Divine Spirit", whereby one lives in sphere of this Divine Spiritual power.
At the same time, Paul resist any tendency that would permit ecstasy to disrupt structure (jeg'ets forstands strukturer). The classical expression of this is given in the first letter to Corinthians where Paul speaks of the gifts of the Divine Spirit and rejects ecstatic speaking in tongues if it produces chaos and disrupts the community, the emphasis on personal ecstatic experiences if they produce hubris, and the other charismata (gifts of the Divine Spirit) if they are not subjected to agape. He then disusses the greatest creation of the Divine Spiritual Presence, agape itself. In the hymn to agape in 1 Corinthians, chapter 13, the structure of the moral imperative and the ecstasy of the Divine Spiritual Presence are completely united. Similarly, the first three chapters of the same letter indicate a way to unite the structure of cognition with the ecstasy of the Divine Spiritual Presence. The relation to the divine ground of being through the Divine Spirit is not agnostic (as it is not amoral); rather it includes the knowledge of the "depth" of the Divine. However, as Paul shows in these chapters, this knowledge is not the fruit of theoria, the receiving function of the human spirit, but has an ecstatic character, as indicated by the language of Paul uses in these chapters as well as in the chapter on agape. In ecstatic language Paul points to agape and gnosis - forms of morality and knowledge in which ecstasy and structure are united.
The church had and continues to have a problem in actualizing Paul's ideas, because of concrete ecstatic movements. The church must prevent the confusion of ecstasy with chaos, and it must fight for structure. On the other hand, it must avoid the institutional profanization of the Divine Spirit which took place in the early Catholic church as a result of its replacement of charisma with office. Above all, it must avoid the secular profanization of contemporary Protestantism which occurs when it replaces ecstasy with doctrinal or moral structure. The Pauline criterion of the unity of structure and ecstasy stands against both kinds of profanization.
Hvad Paul Tillich giver udtryk for ovenfor har vi også her:
(1)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
But not all of them go back to Godhead. Even Lord Brahma himself doesn’t always go back to Godhead. In the 9th canto Srila Prabhupada says: “Both the Lord and the living entity, being qualitatively spirit soul, have the tendency for peaceful enjoyment, but when the part of the Supreme Personality of Godhead unfortunately wants to enjoy independently, without Krsna, he is put into the material world, where he begins his life as Brahma and is gradually degraded to the status of an ant or a worm in stool.” (SB 9.24.58 ppt) So it appears we have all been Brahmas, but have fallen down.
Da der kun er 1 Brahma i et univers, og da vi har 10 faldne sjæle, der alle begynder som Brahmaer, så opstår der 10 universer med 1 Brahma i hvert univers.
Spørgsmålet er nu, hvad disse Brahmaer kan foretage sig, for de har jo brug for faldne sjæle, såfremt de vil skabe planter, dyr og mennesker. Men der er ikke andre faldne sjæle til deres forehavende, så hvad kan de skabe? Intet.
Vi er nu nået frem til Lalitanatha dasa svar til mig...
Citat:
Overså du min email nr. 2? Jeg skrev kort: " ... hvis der er mangel på sjæle til at udfylde roller i et univers, kan Krishna Selv udfylde dem." Så selv om der kun skulle være én sjæl til at være Brahma og ikke andre, er Krishna der Selv til at være alt det andet og alle de andre. Så der er ikke noget problem.
Ifølge ham er der ikke noget problem, for Krishna kan bare være alt det andet og alle de andre.
Og det er faktisk det Krishna skal være, for vi har kun 10 faldne sjæle, og de er hver især blevet tildelt deres eget univers, hvor de er Brahma.
Men ville det give mening for Brahma? At Krishna spillede alle andre roller i et univers? Ville det i øvrigt ikke gøre alle os andre til Krishna i dårlig forklædning?
Som jeg ser det må de droppe den tanke (at alle begynder som Brahmaer) og finde på noget andet at sige
But not all of them go back to Godhead. Even Lord Brahma himself doesn’t always go back to Godhead. In the 9th canto Srila Prabhupada says: “Both the Lord and the living entity, being qualitatively spirit soul, have the tendency for peaceful enjoyment, but when the part of the Supreme Personality of Godhead unfortunately wants to enjoy independently, without Krsna, he is put into the material world, where he begins his life as Brahma and is gradually degraded to the status of an ant or a worm in stool.” (SB 9.24.58 ppt) So it appears we have all been Brahmas, but have fallen down.
Da der kun er 1 Brahma i et univers, og da vi har 10 faldne sjæle, der alle begynder som Brahmaer, så opstår der 10 universer med 1 Brahma i hvert univers.
Spørgsmålet er nu, hvad disse Brahmaer kan foretage sig, for de har jo brug for faldne sjæle, såfremt de vil skabe planter, dyr og mennesker. Men der er ikke andre faldne sjæle til deres forehavende, så hvad kan de skabe? Intet!
Vi er nu nået frem til Lalitanatha dasa svar til mig...
Citat:
Overså du min email nr. 2? Jeg skrev kort: " ... hvis der er mangel på sjæle til at udfylde roller i et univers, kan Krishna Selv udfylde dem." Så selv om der kun skulle være én sjæl til at være Brahma og ikke andre, er Krishna der Selv til at være alt det andet og alle de andre. Så der er ikke noget problem.
Ifølge ham er der ikke noget problem, for Krishna kan bare være alt det andet og alle de andre. Og det er faktisk det Krishna skal være, for de 10 faldne sjæle er hver især blevet tildelt deres eget univers, hvor de er Brahma.
Men giver det mening for Brahma? At Krishna spiller alle andre roller i et univers? Vil det i øvrigt ikke gøre alle os andre til Krishna i dårlig forklædning? Kan vi gennemskue tingene?
Som jeg ser det må de droppe den tanke (at alle begynder som Brahmaer) og finde på noget andet at sige
But not all of them go back to Godhead. Even Lord Brahma himself doesn’t always go back to Godhead. In the 9th canto Srila Prabhupada says: “Both the Lord and the living entity, being qualitatively spirit soul, have the tendency for peaceful enjoyment, but when the part of the Supreme Personality of Godhead unfortunately wants to enjoy independently, without Krsna, he is put into the material world, where he begins his life as Brahma and is gradually degraded to the status of an ant or a worm in stool.” (SB 9.24.58 ppt) So it appears we have all been Brahmas, but have fallen down.
Da der kun er 1 Brahma i et univers, og da vi har 10 faldne sjæle, der alle begynder som Brahmaer, så opstår der 10 universer med 1 Brahma i hvert univers.
Spørgsmålet er nu, hvad disse Brahmaer kan foretage sig, for de har jo brug for faldne sjæle, såfremt de vil skabe planter, dyr og mennesker. Men der er ikke andre faldne sjæle til deres forehavende, så hvad kan de skabe? Intet!
Vi er nu nået frem til Lalitanatha dasa svar til mig...
Citat:
Overså du min email nr. 2? Jeg skrev kort: " ... hvis der er mangel på sjæle til at udfylde roller i et univers, kan Krishna Selv udfylde dem." Så selv om der kun skulle være én sjæl til at være Brahma og ikke andre, er Krishna der Selv til at være alt det andet og alle de andre. Så der er ikke noget problem.
Ifølge ham er der ikke noget problem, for Krishna kan bare være alt det andet og alle de andre. Og det er faktisk det Krishna skal være, for de 10 faldne sjæle er hver især blevet tildelt deres eget univers, hvor de er Brahma.
Men giver det mening for Brahma? At Krishna spiller alle andre roller i et univers? Vil det i øvrigt ikke gøre alle os andre til Krishna i dårlig forklædning? Har vi forstået tingene?
Som jeg ser det må de droppe den tanke (at alle begynder som Brahmaer) og finde på noget andet at sige
Hej Hanskrist. Jeg skrev til dig #34661 - 29/01/2022 19:56 i denne tråd:
Citat:
Dét, jeg umiddelbart tænker, når jeg læser det citerede, er, at der jo tydeligvis er mennesker som Berdyaev og dig, der oplever "katastrofale åbenbaringer", der minder om, hvad der berettes at være sket for Paulus "på vejen til Damaskus", hvor han bl.a. ifølge beretningen var blind i flere dage derefter.
Så er det spørgsmålet melder sig for mig. Det er sket for jer, men ikke for andre. Hvad gør forskellen?
Hertil svarede du #34666 - 30/01/2022 12:43:
Citat:
Arne jeg skal nok komme tilbage til det her dit indlæg.
Foreløbig siden da har du skrevet om andet, og ikke svaret mig, og jo mere jeg tænker over det, jo mere peger det - for mig - på, at der nok ikke er noget svar.
Måske tager jeg fejl, men når jeg tænker på mine oplevelse af det guddommelige - som sker meget stilfærdigt og i dyb indre ro - så kan jeg ikke lade være at tro, at sådanne meget stilfærdige oplevelse må være tilgængelig for enhver, der har ro i sindet, og som opfatter os mennesker på lige fod med alt andet levende - og vel også alt andet værende - i miraklet kosmos.
her 4 eksempler på at det ikke kun er hos Paulus og Berdyaev og HansKrist og Paul Tillich vi finder: creative ecstasy shatters the whole of man's being (indre katastrofe = shatters the whole of man's being) (se det med rød skrift):
Indre Katastrofe: DISRUPTIVE CREATIVE ACT OF THE SPIRIT:
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that he is to be found. Nicolai Berdyaev
What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature. Spirit can upset and change the 'natural' order. Nicolai Berdyaev
Om den PAULINSKE ECSTATIC DIVINE SPIRIT CHRISTHOLOGY - den paulinske EKSTATISKE form for SPIRITUALITET -
om den SPIRITUALITET vi finder hos Paulus - om den må vi sige sammen med Joe Loizzo (og Thomas og Arne Thomsen og folk flest):
1):
"Here, we’ve entered a realm that seems utterly removed from the ascetic calm we think of as essential to meditation , Buddhist or not" (A)*
(A)*:
Citat:
Joe Loizzo. Ecstatic Altruism: The Secret Contemplative Art and Science of Tibet:
This brings us to the last and most essential feature of Tantric Buddhism: its reliance on euphoric and ecstatic states to help deepen and speed the work of meditative self-analysis and self-transformation. Here, we’ve entered a realm that seems utterly removed from the ascetic calm we think of as essential to meditation, Buddhist or not, a realm more akin to the otherworldly states of mystics like Saint Theresa of Avila or Saint John of the Cross. Yet the Tibetan take on these states is neither mystifying nor saintly but quite scientific and down-to-earth.
Akin to normal alterations of consciousness like dreamless sleep, orgasm or near-death states, meditation-induced flow states and natural highs can be harnessed to deepen and speed emotional healing and profound transformation. By disarming our minds and nervous systems and priming them for plasticity and learning, such states can empower us to break free of traumatic memories and stress reactions so we can fully realize radical open-mindedness and embody caring responsiveness. Once we’ve mastered this deep, transformational art, we’re free to awaken our native genius for ecstatic openness and to fuel it with our natural spirits of euphoric altruism, gradually forging them into the inspired mind and nervous system of a master altruist.
While the exotic Buddhism of Tibet sees mindfulness and lovingkindness as the foundation of any contemplative life, it also preserves meditative power-tools expressly designed for contemplative life in a stress-driven world. Among these, the role-modeling arts and blissful neuroscience of the Tantras offer what may be the quickest, most effective way to bring contemplative clarity and pure passion to our demanding lifestyle. Given the right guidance and step-by-step system of practice, the ecstatic Buddhism of Tibetoffers us an exceptional path of altruistic vision and inspired leadership that may well help us shift the balance of global consciousness toward lasting peace and sustainable happiness before its too late. Citat slut
2):
Jeg vil gerne selvbiografisk tilstå at fordi jeg afviger så meget fra vor tids New Age mindfulness meditation's ascetic calm "spiritualitet": the ascetic calm we think of as essential to meditation - er jeg blevet nærmest smidt ud af (eller kommet i konflikt med) samtlige progressive spirituelle vækst samfund i Danmark og eneste sted jeg har følt mig hjemme er i OSHO bevægelsen (Bhagwan Shree Rajneesh).
3):
det er en kendt sag bevidnet gennem litteratur at millioner af mennesker gennem to tusinder år har haft OMVENDELSES erfaringer som en indre katastrofe - William James "Religiøse Erfaringer" gennemgår dette.
-0-0-0-0-0-
4):
Den Paulinske i Kristus Spiritualitet er ENTREPRENANT KREATIVITET:
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itselv religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
Hele den vestlige sekulære kultur bygger på den form for paulinsk enterepreant karismatisk kreativitet spiritualitet vi har fra Paulus, måske det ses tydeligst hos de mest kreative kunstnere (især kreative musikere) og selvstændige erhvervsdrivende og originale videnskabsfolk og absolut verdenselite sportsfolk.
The coming Christ will never appear to him who by his own free effort has not revealed within himself the other, the creative image of man (Thus is revealed man's spontaneity and autonomy in creativeness, man's free activity on the way to the Coming Christ. Only the courage of free creativeness will bring man to the Coming Christ, prepare man for a vision of another image af the Absolut Man. And if great obedience is needed for redemption for creativeness there is needed great courage. ..
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent.
The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA
Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next. MCA
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itselv religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity - its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch.
DISRUPTIVE CREATIVE ACT OF THE SPIRIT
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that he is to be found. Nicolai Berdyaev
What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature. Spirit can upset and change the 'natural' order (2)*. Nicolai Berdyaev
-0-0-0-0-
"Here, we’ve entered a realm that seems utterly removed from the ascetic calm
we think of as essential to meditation , Buddhist or not"
de fleste mennesker forbinder spiritualitet med: the ascetic calm we think of as essential to meditation
Det være sig Tikka, Thomas og Arne
Men den paulinske form for spiritualitet jeg præsenterer jer for og som Arne ikke forstår den er lige så udbredt, men den findes som sagt mest i den sekulære kultur: den vestlige sekulære kultur bygger på den form for paulinsk enterepreant karismatisk kreativitet spiritualitet vi har fra Paulus, måske det ses tydeligst hos de mest kreative kunstnere (især kreative musikere) og selvstændige erhvervsdrivende og originale videnskabsfolk og absolut verdenselite sportsfolk.
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
Fra Aldous Huxley's Den Evige Filosofi.
Og lad mig nu se, om jeg har forstået jer korrekt ...
Tikka, når man dertil ved at læse i Bibelen og acceptere det faktum, at sneglen vandrer derudaf med sit hus på sin ryg - alt imens blomsterne har fået øje på hinanden?
Arne, når man dertil ved at undre sig over, at verden eksisterer?
Og hvad med dig, Jan? Skal man se en video af to mænd, der danser på en gade? Du lægger ofte den video op.
Hvordan opfylder man de betingelser, som Huxley nævner?
the ascetic calm we think of as essential to meditation
Det er her new age - mindfulness meditation buddhismen og new age NU'ets spiritualitet befinder sig, det er her vi finder Thomas, Arne og Tikka (i gamle dage, var der også Michael jmp, Kræn-p, Rønnow, Serotonin, Esther, Harly med flere).
the ascetic calm we think of as essential to meditation
I, Thomas, Arne og Tikka og new age, I forstår kun "SPIRITUALITET" (om det overhovedet kan kaldes spiritualitet (personligt tvivler jeg)) på den måde, som asketisk og som noget der kræver sindsro og ingen affekter, passion og emotionalitet og stræben - motivation. Eneste stræben er at disse størrelser såvel som al entreprenant kreativitet skal ophøre. Derfor det betegnes asketisk og derfor det sættes i forbindelse østens spiritualitet.
Det er negativt eller destruktivt og fører konstant en ondskabsfuld kamp mod mennesket og egoet - vores ego'self akse struktur, forstand og dygtighed - men ikke mindst vores entreprenante kreativitet - og alle dyder misforstås kun at have gøre med ASKESE og SELVUDSLETTENDE EGOLØS YDMYGHED.
En anderledes forståelse det religiøse spirituelle åndelige finder I hos HansKrist og jeg henviser til mit forrige indlæg lige før det her, gå tilbage og læs studer lidt i det indlæg og I får et chok, som Arne har fået det og aldrig er kommet sig over igen.
Det er så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes hvad HANSKRIST præsenterer jer for (og ingen har bedre påpeget hvor anderledes det er end Arne) end hvad alle I præsenterer og forstår ved det religiøse spirituelle åndelige.
Det er fuldstændig anderledes og originalt syn og præsentation på det religiøse spirituelle åndelige - selv om der findes spor af dette der har sit udspring i Paulus overalt igennem de sidste 2000 år udenfor de institutionelle kristne kirker retninger.
Albert Schweitzer skrev at når Paul's den constructive doctrine of the new Creation in Christ blev forstået da ville der ske endnu større ting end der gjorde under reformationen hvor det var Paulus's retfærdiggørelse af TRO blev forstået.
Og Paul Tillich, Systematic Theology (det 20 århundredes vigtigste religionsfilosofiske teologiske værk uden sammenligning) om det værk sagde Tillich netop:
"the present system is dependent on Paul's constructive doctrine of the New Creation in Christ"
Tillich sagde endvidere om værket:
I must confess that the present system is essentially, but indirectly, influenced by the SPIRIT-movements, both through their impact on Western culture in general (including theologians as Schleiermacher) and through their criticism of the established forms of religious life and thought.
Disse store ting der ville ske ifølge Albert Schweitzer når "Paul's constructive doctrine of the New Creation in Christ" blev forstået begyndte især med Nicolai Berdyaev og Paul Tillich - og det videreføres sublimt af HansKrist.
Jeg har simpelthen været for stor en mundfuld for jer alle sammen - så ORIGINALT tænker jeg om de her religiøse spirituelle åndelige forhold at ingen af jer rigtig kan forstå og følge mig.
Det er så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes, så anderledes
SÅ ANDERLEDES
Det er noget NYT og ORIGINALT som det bliver præsenteret og som det på helt enestående vis bliver kontekstet tværvidenskabeligt.
Ikke så mærkeligt I kommer i forlegenhed og I undgår at svare mig, fordi det simpelthen er SÅ ORIGINALT FULDSTÆNDIG NYT og en hel og aldeles anderledes måde at tale om det religiøse spirituelle åndelige - derfor I er i så stor forlegenhed da det bryder med jeres vanetænkning og vanlige religiøse spirituelle åndelige praksis.
En slagsords agtig karakteristik:
Ekstatisk stor begejstring og glæde (som hos faderen selv til denne SPIRITUALITET nemlig Paulus)
Det er entreprenant kreativitet og stor virkelyst og fyldt med stor mod på livet - altså DOPAMINSK FORHJERNE SPIRITUALITET (her KRISTUS adskiller sig fra Buddha).
Det er især fyldt med musik og sang (igen som Paulus opmuntrede os til).
Det er fyldt med SKABENDE FRIHED og SPONTANITET - HUMOR og HØJT HUMØR.
Det er fyldt med SYNER BILLEDER og MOTIVER - MOTIVATIONER altså ARKETYPER - som Guds Ånd os det giver - 1 Kor 2. Hvilket vil sige det er fyldt med KALD - mennesket der bliver KALDET af GUD - til ikke at synde men at huske at gennemføre sin individuation og personligheds udvikling - selvaktualisering - at tage imod GUD HELLIGÅNDS GAVERNE.
Det er fyldt med LYS SYN ØJNE - front og fremtid (fyldt med at SE FREMAD) og derfor FORHJERNE og ANSIGT.
The face of man is the most amazing thing in the life of the world; another world shines through it. It is the entrance of personality into the world process, with its uniqueness, its singleness, its unrepeatability." Nicolai Berdyaev.
Human love is intimately and profoundly bound up with the human face. The face is the entrance of the spiritual into the cosmos, but also the point of entrance of one soul into the life of the other. The face is an entreaty to love and to honor what love produces. Love is a refutation of the violence that results in death. Nicolai Berdyaev.
“The human face is the proof for the existence of God.” Max Picard.
Det er Paul's IKON "i Kristus" SPIRITUALITET vi ser her.
Howard Gardner mener jeg nu er oppe på 9 intelligenser og en af disse mener jeg er den SPIRITUELLE INTELLIGENS
Og som ikke alle er lige musikalske eller matematisk begavet eller sproglig begavet etc etc så er ej heller alle lige godt begavet mht den SPIRITUELLE INTELLIGENS
Det siger sig selv at når du er agnostiker skyldes det selvfølgelig manglende SPIRITUEL INTELLIGENS og på samme måde med Jørgen Primdahl og Tikka der begge mener at det at være kristen er noget med at læse en bog, Bibelen og så tro hvert ord i bogstavelig forstand og ikke i åndelig forstand som Paulus ellers siger vi må og skal forstå tingene, og når de to, Jørgen og Tikka, vælger at forstå kristendommen på denne "ikke åndelige" - "ikke spirituelle" måde da skyldes det uden tvivl deres manglende SPIRITUELLE INTELLIGENS. Selvfølgelig er der ting i Bibelen der skal forstås i bogstaveligste forstand - men det er de åndelige ting der skal forstås på dets åndelige præmisser hævder blot Paulus.
Normalt ville folk der er dårlig til musik og sang og matematik holde sig langt væk fra disse discipliner - men religion vil alle mennesker gerne have en mening om til trods for de ikke har den nødvendige SPIRITUELLE INTELLIGENS til den dybe forståelse.
Men religion åbner op for at selv folk der ikke har nogen nævneværdig SPIRITUEL INTELLIGENS kan finde alligevel et tilhørsforhold, de skal så bare ikke være teologer eller neurovidenskabsfolk der undersøger hvad SPIRITUALITET er. Religion som sådan skal appellere til alle mennesker også folk der ikke erfarer Gud Helligåndens mægtige virkekraft til fx at udvirke mægtige gerninger som at HELBREDE andre eller få andre til at OMVENDE sig. Alt det har Paulus stået midt i for at få de kristne samfund til at fungere, hvor han bruger legems metaforen. Hovedet behøver fødderne og hænderne fx ellers ville hovedet nok hurtigt død af sult og tørst.
At ateismen vinder frem nogle steder skyldes også mangel på SPIRITUEL INTELLIGENS - nok mest fordi fornuft og vellevned - stærk økonomi og lysten til at leve i forbrug og oplevelser som fx at rejse på ferie fuldstændig overtrumfer den SPIRITUELLE INTELLIGENS.
Min SPIRITUELLE INTELLIGENS er tårnhøj - også derfor jeg uden forkundskaber straks kunne forstå Paulus der er et kæmpe geni såvidt SPIRITUEL INTELLIGENS også derfor alle der har lidt kendskab til ham kalder ham ÅNDENS APOSTEL pr se - og sørme Tænkningens Skytshelgen på samme tid (hvilket er yderst sjældent at den samme person råder over begge disse evner (jeg gør det også - så der ligner jeg Paulus, såvel som Nicolai Berdyaev og Paul Tillich)).
Min SPIRITUELLE INTELLIGENS er så høj at ingen rigtig magter at læse hvad jeg skriver, nøjagtig som hvis havde en debattør med stor matematisk intelligens - også han ville nok blive ensom her på trosfrihed og ingen ville læse ham fordi vi ikke kan følge ham i hans matematiske intelligens.
Nogle indlæg kunne måske være skrevet lidt pralende provokerende - i håb om at overdrivelse måske vil kunne fremme forståelsen.
Ja jeg praler lidt for meget i teksten ovenfor. Som Paulus, må jeg sige, tilgiv mig mit vanvid. Fx er fjerde tekstafsnit (der begynder: "Det siger sig selv at når du er agnostiker") en kæmpe provokation rettet imod dig Arne. Du plejer at bide igen - komme med godt ord igen, hvilket du forhåbentligt også gør her.
Ja jeg har vist ikke skrevet et eneste indlæg de sidste par dage der ikke indeholder pralende vanvid i et forsøg på at provokere - provokere for at få en reaktion og vi får en debat om det jeg stiller på spidsen som Kræn-p påpegede jeg yndede at gøre. Ja tingene bliver virkelig sat på spidsen.
Religion som sådan skal appellere til alle mennesker også folk der ikke erfarer Gud Helligåndens mægtige virkekraft til fx at udvirke mægtige gerninger som at HELBREDE andre eller få andre til at OMVENDE sig.
Det rejser - for mig - spørgsmålet: Hvad er det for en "appel" til "folk, der ikke erfarer Gud Helligåndens mægtige virkekraft", du tænker på?
Jeg er spændt på dit svar, for jeg kan ikke se en sådan appel.
I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
Citat:
1 Kor 12:
Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange, som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.« Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, og de lemmer, som vi synes, er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed; de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.
I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.
Men stræb efter de største nådegaver! Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej slutter Paulus kapitel 12 og ja så kommer 1 Kor 13:
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
PS:
jeg vil tro at dit forsøg på at elske HansKrist vil være sværere for dig end at komme til at holde af Paulus -- for man må da nok sige at Paulus siger mange ting der stemmer ret godt med hvad du har skrevet igennem årene.
Men Paulus spænder vidt, for han har også alt det Nicolai Berdyaev og Paul Tillich og HansKrist er så glad for.
Budskabet om at Jesus opstod, er først og sidst et spørgsmål om tro. Men det er også et spørgsmål om tvivl, og den tvivl står vi os bedst ved at lade stå klart, mener teolog og professor Anders Klostergaard Petersen
Jeg har surfet lidt rundt på Carsten Skaarup's "Religion Revised" og han er tydeligvis ikke interesseret i Paulus, han udviser overhovedet ingen dybere forståelse for Paulus som ellers internationalt boomer - ja interessen for Paulus er voldsom stor.
Men til trods for at han ikke overhovedet udviser den mindste tegn på en dybere forståelse af den urkristne paulinske spiritualitet, så skal jeg da lige love for at han gir den gas:
"Forsoningslæren er blevet gentaget af kirken utallige gange siden Paulus opfandt den."
"siden Paulus opfandt den" ha ha lol griiiner - læs 2 Kor 3 og et menneske vil aldrig kunne påstå at Paulus stiller vi mennesker til regnskab for noget dogmatisk.
Paulus har altså ikke opfundet nogen forsoningslære, og da slet ikke i den forståelse som VML og Carsten Skaarup forstår det de kalder forsoningslæren.
Teologerne har mange år efter Paulus dogmatiseret og stablet en forsoningslære på benene, også med udgangspunkt i hvad de læser hos Paulus.
At Gud er til for vores skyld synes jeg er logisk, og at Jesus Kristus kæmpede for at forbedre vi menneskers kår i verden står tydeligt for enhver, så ja han levede for vores skyld, som min mor og far også levede for vores skyld, vi børns skyld, at vi kunne få tag over hovedet og mad på bordet og tøj og sko.
Altså Jesus Kristus dør og må betale med livet mens han var i sit livs kamp for vores skyld. Dette er noget alment menneskeligt, ufatteligt mange mennesker lider samme skæbne, de ofre sig for børn, ægtefælle og fællesskabet samfundet etc etc.
Der er intet underligt i dette.
Det er dette samfunds engagement som new age ikke bryder sig om, de vil at Jesus skulle holde sig for fin og ophøjet til at han skulle engagere sig i vores eksistentielle vilkår, men det er kristendommens store styrke at qua Jesus og Paulus at der fra dag 1 har været et stort samfunds engagement i forhold til menneskets eksistentielle vilkår, ja slaverne og de fattige udgjorde nok halvdelen af menighederne. At tage sig af de fattige, syge og svækkede og ældre og udstødte er kristendommen født med takket være Jesus Kristus.
At Jesus Kristus så i denne sin kamp for vores skyld (Jesus lever ikke for sig selv og sin egen ophøjede guddommelighed men for vores skyld (Filipperhymnen Filipperbrevet kapitel 2)), må betale med sit liv er ikke enestående, noget specielt. Det ses igen igen igen, alle mennesker gør det og alle dyr gør det. Så har svært ved at se hvori problemet er??? Det bor i vores DNA og det bor i vores guddommelige essens i Gud at det vi gør det gør vi for hinandens skyld.
I Jesus Kristus træder Gud ind i verden som ned i verden, ikke op. Inkarnationen er kenotisk. Det usædvanlige er at de kristne hævder at Gud er i verden på en losseplads hos en fiasko (et stakkels ydmyget menneske uden succes) der er pælfæstet. Kan Gud virkelig være her? Er det her Gud er trådt ind???
Skulle Jesus Kristus ikke meditere i stedet for? Nej det skulle han ikke og Gud ske tak og lov for det at han elskede os i stedet for - Guds Kærlighed Kristus taler vi om.
Det er iorden at VML ikke tør elske - ikke tør engagementet - ikke vil have det himmelske forenet og ind i det jordiske, ikke vil have en forløsning af det jordiske kval og pine og nød og elendighed, men i en ansvarsforflygtigelse vil forløse sig fra det jordiske.
-0-0-0-0-
Vi skal tilbage til Jesus og Paulus - og væk fra Kirkens Teologiske Dogmatiske Lærersætninger. Vi skal tilbage til Jesus og Paulus for at finde den oprindelige urkristne spiritualitet - det urkristne trosliv og dets spiritualitet.
Jesus Kristus virkningshistorie er vi tættest på hos Paulus, allerede i evangelierne finder vi dogmer som undfanget af Helligånden og født af en jomfru, sådan noget teologisk snik snak finder vi ikke hos Paulus.
Hvor finder vi Jesus Kristus, hvor skal vi lede efter Jesus Kristus? Jo hos Paulus, tættere kommer vi aldrig på Jesus Kristi virkningshistorie ind i verden, hvad det er Jesus Kristus har bragt i spil i verden, hvilken tumult og opstandelse og begejstring, hvilke græsrodsbevægelse Jesus Kristus har startet. Nemlig har Jesus Kristus bragt Gud i spil hos befolkningen, hos kvinderne, slaverne = ufaglærte arbejdere, de fattige og udstødte ikke mindst. Nu er det med Gud ikke forbeholdt arbejdsfrie filosoffer og arbejdsfrie religiøse overhoveder.
Hos Paulus er det tydeligt at Jesus Kristus har sat Gud Fri og givet Gud til befolkningen, givet befolkningen Gud i praksis, derfor alle helbredelserne og omvendelserne og alle de store mægtige gerninger. Befolkningen får deres spirituelle intelligens tilbage efter at denne har været pantsat i formel institutionel stivnet statisk overjegs autoritetstro religiøsitet - i korrekt opførsel (loven og overjegs moralske pegefingre) - men mennesket er meget mere end korrekt opførsel, mennesket har uendelige potentialer, talenter.
Derfor tiltrak de urkristne menigheder også den kreative klasse i romerriget med ekstra stor social og kulturel/religiøs kapital (og ja økonomisk kapital vel også).
Hos Jesus og Paulus finder vi en tro på at det enkelte menneske har ufattelige store ressourcer og entreprenant kreativ intelligens = spiritualitet (den vestlige kultur og spiritualitet), som blot skal sættes fri i at vi giver hvert enkelt menneske fri adgang til Gud, Gud Helligånden.
For at forstå Gud skal vi ikke meditere et helt liv eller være arbejdsfrie græske filosoffer eller religiøse autoriteter - Gud er for slaver og kvinder og folk der arbejder med hænderne, ja Paulus var teltmager og Jesus tømmer.
Hvorfor Jesus Kristus? Fordi Jesus giver os Gud, derfor er Jesus Kristus - messias for os - men mere end det - her kommer Gud ind i vores liv.
Derfor vi siger at kristendommen er:
Begivenheden Kristus, den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
Det er os der tager imod Jesus som Kristus - vi siger ja til som Jesus giver os Gud - vi siger ja til Jesu Gud Fader. Dette ja kommer ikke fra vores fornuft kun, men det er alene igennem Gud Helligånden at vi får den indsigt = åbenbaring at det er i og med og ved Jesus at Gud og Guds Riget er her, kommer.
Vi kommer tæt på Gud - vi får et direkte personligt inderligt især bønsforhold til Gud i Jesus, som Gud vor kærlige nådige himmelske Fader - hvis Ånd vi godt nok ikke råder over men har der arbejder i os.
Gud er ikke længere en forestilling men er at finde i vores spiritualitet - det er ikke menneskets sindslige mentale forestillinger der har med Gud at gøre - men det er som vi møder Gud i vores Spiritualitet.
1 Kor 2 siger at alle mennesker selv kan gøre sig disse erfaringer med Gud, gennem Guds Ånd og de åbenbaringer, tanker ideer og billeder, urbilleder arketyper og motivationer syner drømmesyner der findes her. Og så er vi ved Jung.
Gud virker mægtig i hvert enkelt menneske ifølge Jesus og Paulus.
Gid Arne måtte erfare Gud Helligåndens mægtige virkekraft og gerninger.
Hej Hanskrist. Jeg kan stadig ikke få øje på, hvad der er til dem, der ikke har fået, hvad Paulus kalder "Nådegaver"
Citat:
Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham.
Kan det forstås anderledes, end at de, som Gud ikke har givet en tro, er mennesker, som ikke tilhører "den kristne elite"?
Angående at elske - alle mennesker - også dig - så kræver det - iflg. min erfaring - både indsigt og forståelse. Jeg kender kun dig fra, hvad du skriver her på Trosfrihed.dk samt fotos, du har præsenteret. Det er ikke nok til at give mig indsigt i, hvordan du er "skruet sammen", men jeg kan dog godt have anelser, der går bag om din skriftlige adfærd - anelser der kan føre frem mod indsigt, forståelse og medfølelse - og så er der jo ikke så langt frem til næstekærlighed.
jo Jesus må vi gå ud fra var tømrer (hvilket passer som fod i hose med at han var folkets mand - engageret i almindelige menneskers eksistentielle livsvilkår).
og Paulus var teltmager,,
derfor deres - kristendommens - politiske samfunds engagement - vi står overfor praktiske mennesker, håndværkere
også derfor den kristne spiritualitet ikke er i spekulation men i praksis (fx spekulationer over trosdogmer, som slet ikke findes i urkristendommen og Paulus bekæmper endda filosofiske spekulationer). Der er ingen dogmer et menneske skal stå skoleret for hos Paulus som 2 Kor 3 for altid har afgjort det.
Iøvrigt hvordan tror du man finder ud af hvilke Paulus breve der er ægte og hvilke uægte? jo det gør man ud fra hvad Paulus skriver fx i 2 Kor 3 og 1 Kor 2 og andre steder, hvor det er tydeligt at Gud Helligånden er en så overvældende nærværende realitet at alt drejer sig om at være grebet af Ånden og drevet af Ånden - og erfare Gud HelligÅndens tilstedeværelse med dens karismatiske nåde gaver (Åndsgaverne) og Åndens = Gud Helligåndens mange frugter. Så når vi kommer til de breve hvor Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed er blevet erstattet af en begyndende Kirke's dogmatiske rettroenhed, ja så ved man at nu er det ikke et ægte Paulus brev selv om det gir sig ud for det, er skrevet i Paulus navn.
Så autentisk og suveræn overvældende og uimodståelig gjorde Ånden, Gud Helligånden sig gældende at det var ganske utænkeligt at troen skulle være andet end at erfare Gud Helligåndens Nærværelse hvorfor Paul Tillich med rette kan skrive:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner. Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
Alt hos Paulus denne Åndens apostel pr se drejer sig om at vi erfarer Gud HelligÅndens Nærværelse i vores liv, Gud Helligåndens mægtige og vidunderlige gerninger i os og omkring os. Vigtigste er Helbredelser og omvendelser og selvaktualisering og samfundsengagement og musik og sang og godt humør - stor glæde = begejstring entuisiasme - ekstase og trance.
Vandre Mod Lyset og Jan ABC og Carsten Skaarup med mange flere, I lever i spekulation fordi I fejlagtig har antaget at TRO betyder at tro på dogmer, på en masse mærkværdige påstande.
-0-0-0-0-
Og 1 Kor 15 er igen en af Paulus' fantastiske kapitler, ingen kan blive træt af at læse det kapitel, som er så dyb.
kristendommen er grundlagt på begivenheden Kristus, den gud helligåndens ny væren og virke virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - der grundlægger de kristne samfund og kirken - det er gud helligåndens værk med vi mennesker.
opstandelsen betyder at denne guds rigets virkelighed gennem Gud helligåndens ny væren og virke virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus, at denne VIRKELIGHED = begivenheden KRISTUS ikke forsvinder eller går tabt da Jesus dør.
dette er hvad Paulus er kendt for, også fordi Paulus lever efter Jesus død, derfor skal Paulus forholde sig til "verdenshistorien" i det øjeblik, den tid, hvor Jesus ikke er her længere.
opstandelsen betyder at "KRISTUS-VIRKELIGHEDEN" er den samme overalt og til alle tider - at hvad Jesus i kraft af Gud fik grundlagt og implementeret jordisk det forbliver - og det forbliver igen i kraft af Gud - det er Guds Værk med vi mennesker begyndende med mennesket Jesus.
problemet er at I alle sammen mangler spirituel intelligens og alle jeres gisninger og spekulationer som findes i Vandre mod Lyset og som du har Jan ABC og Carsten Skaarup også - har ikke en dyt at gøre med spirituel intelligens.
spirituel intelligens er at erfare Gud Helligåndens Nærværelse - Ny Væren og Virke/Virkelighed - fx Gud Helligåndens mange karismatiske nådegaver (Åndsgaverne) og Gud Helligåndens frugter.
-0-0-0-
Jeg kommer aldrig til at gøre dig klogere på noget Jan ABC - da du aldrig læser hvad jeg skriver -
dig om det, det er dig der går glip af så meget, så meget,,
Du skriver bare, at det er et fantastisk kapitel, og det gør mig ikke klogere på tingene, så
bla bla
du læser aldrig hvad andre skriver
jeg skrev så meget mere som svar på dit spørgsmål -
problemet er at du lever i spekulation = HJERNESPIND som Tikka - og når jeres spirtuelle intelligens er så lavt at det hele blot er overtroiske forestillinger kan jeg ligesom ikke hjælper jer
et tonedøv umusikalsk menneske vil det også være umuligt at få igennem musik konservatoriet med en solid god uddannelse
jeg har ondt af dig Jan ABC og ja Tikka og ja Arne
Og 1 Kor 15 er igen en af Paulus' fantastiske kapitler, ingen kan blive træt af at læse det kapitel, som er så dyb.
kristendommen er grundlagt på begivenheden Kristus, den gud helligåndens ny væren og virke virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - der grundlægger de kristne samfund og kirken - det er gud helligåndens værk med vi mennesker.
opstandelsen betyder at denne guds rigets virkelighed gennem Gud helligåndens ny væren og virke virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus, at denne VIRKELIGHED = begivenheden KRISTUS ikke forsvinder eller går tabt da Jesus dør.
dette er hvad Paulus er kendt for, også fordi Paulus lever efter Jesus død, derfor skal Paulus forholde sig til "verdenshistorien" i det øjeblik, den tid, hvor Jesus ikke er her længere.
opstandelsen betyder at "KRISTUS-VIRKELIGHEDEN" er den samme overalt og til alle tider - at hvad Jesus i kraft af Gud fik grundlagt og implementeret jordisk det forbliver - og det forbliver igen i kraft af Gud - det er Guds Værk med vi mennesker begyndende med mennesket Jesus.
problemet er at I alle sammen mangler spirituel intelligens og alle jeres gisninger og spekulationer som findes i Vandre mod Lyset og som du har Jan ABC og Carsten Skaarup også - har ikke en dyt at gøre med spirituel intelligens.
spirituel intelligens og at komme ud af synd er at erfare Gud Helligåndens Nærværelse - Ny Væren og Virke/Virkelighed - fx Gud Helligåndens mange karismatiske nådegaver (Åndsgaverne) og Gud Helligåndens frugter.
Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede. 1 Kor 15
Kristus skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. Filipperbrevet 3.
Er du i KRISTUS-VIRKELIGHEDEN Jan ABC?
Hvis du ikke er, kan det skyldes at du ikke tror på at, begivenheden KRISTUS den gud helligåndens ny væren og virke/virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus i kraft af Gud - som Guds handlen med os - at denne begivenhed er en opstandelses begivenhed - altså at det forbliver en realitet efter Jesus død.
erfarer du ikke Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed i dit liv min ven???
Hvis du gjorde ville du ikke komme med alle dine dumme spørgsmål, som alle skyldes at du må være afskåret fra KRISTUS - fra at erfare Gud Helligåndens mægtige gerninger i dit liv.
punkt 1 for dig at gøre og for Carsten Skaarup, for Tikka for Arne med mange flere - kom nu ud af jeres spekulation - evindelige overtroiske HJERNESPIND
For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder,
Måske du bare ikke forstår tingene Hvorfor er de ikke i deres synder, hvis Jesus er opstået? Hvad har det med deres synder at gøre? Jeg (og alle andre VMLere) er desuden enig med dig langt hen ad vejen, så...
da du ikke magter dialogen - at læse hvad andre skriver og hvordan skulle du så nogensinde kunne blive klogere -
det kaldes at lære nyt og den evne mister nogle mennesker med alderen
-0-0-0-0-
Citat:
Jan ABC:
Måske du bare ikke forstår tingene blinker Hvorfor er de ikke i deres synder, hvis Jesus er opstået? Hvad har det med deres synder at gøre? Jeg (og alle andre VMLere) er desuden enig med dig langt hen ad vejen, så...
synd er at være adskilt fra Gud - og i og med og ved Jesus får vi igen Gud med ind over vores liv - da begivenheden Kristus er den gud helligåndens Ny væren og virke/virkelighed i kraft af Gud ind i verden ved mennesket Jesus der ophæver vores adskilthed Gud = ophæver synden
opstandelsen betyder at denne virkelighed som kommer ind i verden ved Jesus ikke går tabt - ikke svækkes
altså KRISTUS - hvad der kom ved Jesus - er en realitet der ikke går tabt - dette er præcist hvad Paulus siger
gør nu ikke tingene sværere end de er mand
-0-0-0-0-0-
jeg har rost dig før, og må gøre det igen,,, det ser alligevel ud til at du formår dialogen og samtalen
du er bare så pokkers stædig og holder på dit som ham du snakker med
Kristendommens grundsten er Jesu soningsdød. Men kun for den, som tror på, at Gud sendte Jesus til jord, for at han skulle dø på korset. Kun ved at Jesus påtog sig menneskers skyld, kunne de blive frelst og få det evige liv i paradis, lyder dogmet. Ved de første menneskers synd (Adams og Evas), bliver alle mennesker smittet af synd (arvesynden), og det har skabt en mur af synd mellem mennesker og Gud, derfor må Jesu ”skyldfri” blod på korset rense menneskers synd, så de i ly af hans renhed kan indgå i paradiset efter døden.
Fordi Jesu død som offerlam strider imod de jødiske offerlove. De siger, at offeret skal være rent og dets blod skal stænkes på alteret og kødet skal brændes på marken. Ingen af delene kan siges om Jesus. I følge arvesyndsdogmet kan Jesus ikke være ren, hans blod blev ikke stænket på noget alter, men løb ned i jorden og hans krop blev lagt i en grav.
Dette betyder at ofringer som de fremholdes i moseloven ophæves. De frelser ikke fra synd og død
Når Jesus offerdød forbindes med blod er det fordi, blodet forbindes med livet – livet er i blodet, og så er der jo det, at Jesus ikke blev slagtet på alteret i templet, men blev ophængt på en losseplads af romerne foranlediget af eliten hos jøderne -
… men han gik frivilligt med til dette, og vidste det skulle ske, før det skete - iøvrigt har jeg ikke læst noget om menneskeofringer i Moseloven
Det betyder, Jesus var trofast over for sin himmelske far til døden, der netop havde sendt ham til frelse først for jøderne, og siden for enhver der tager imod, og så er der jo det, at han forstås som fuldkommen grundet jomfrufødslen, modsat andre mennesker siden Adam og Eva – derfor kunne han som det eneste mennneske give sit liv i løsesum for mange i følge biblen
PS: Jeg mener, at det at kunne kalde sig kristen kræver man tror på opstandelsen - som Paulus skrev - ellers er der ingen tro - og dette udelukker barnedåb, for kan babyer tro det som en voksen dårligt kan?
og så er der jo det, at han forstås som fuldkommen grundet jomfrufødslen
Blot en mindre detalje:
Nej han betragtes som fuldkommen og det er hvad Jomfrufødsel teologisk skal sige, påpege.
Han er fuldkommen i kraft af at det Guds Billede han er skabt i som han ikke forrådte eller svigtede eller forkastede
Der er intet gemt i Jomfrufødsel (eller undfanget ved Helligånden) hvorfor vi ej heller hører om det hos Paulus - hvilket afslører at de første kristne slet ikke har opereret med Jomfrufødsel eller undfanget ved Helligånden - det er nemlig blot en teologisk måde at sige noget på - at påpege visse forhold på
Ikke engang de evangelie forfattere der indfører Jomfrufødsel og undfanget ved Helligånden har tænkt på at det måtte opfattes i bogstaveligste forstand - de var 100% bevidste om at det var en poetisk teologisk beskrivelse de var igang med.
Og hver gang eftertiden opfatter det i bogstaveligste forstand roterer de i deres grav og bliver død irriteret over hvordan eftertiden dog kunne forveksle det poetiske teologiske sprog der skal sige noget om virkeligheden med virkeligheden selv.
Evangelierne er teologiske biografier og må sørme ikke opfattes som ret meget andet.
Hvis man vil undgå teologiske "fiks fakserier" og hellere vil høre om hvordan tingene var i virkeligheden så skal man læse Paulus.
Ikke fordi Paulus ikke også kan anvende poetiske teologiske sprogbilleder men han gør det så vi er klar over hvad det symbolsk skal sige os, vi er aldrig i tvivl.
Mvh HansKrist
PS:
Er alt det du skriver stadig HJERNESPIND?
Og hvis det er, hvorfor skriver du så som du gør uden at påpege overfor folk at det er HJERNESPIND?
Du forvirrer folk da de der læser dig anser dig for at have en konservativ bibelfundamentalistisk kristent ståsted.
Og dette er jo slet ikke tilfældet da du betragter det hele som HJERNESPIND og du bestemt ikke er kristen.
PPS:
Hvis du gerne vil forstå kristendommen så er din idé om at det hele er HJERNESPIND en stor forhindring.
Udgangspunktet bør være en videnskabelig tilgang og nysgerrighed overfor 1): de forskellige kristne Kirker 2): overfor teologisk tænkning (begreberne her) 3): overfor Bibelen (begreberne her) sammenholdt med 4): vi menneskers religiøse spirituelle åndelige erfaringer (alle mennesker har erfaringer fx med det Guds Billede vi er skabte i og fx med vores ånd og Guds Ånd og ja en lang række begreber og størrelser Bibelen refererer til men ingen har erfaringer med undfanget ved Helligånden eller jomfrufødsel (der er vigtigt at kunne skelne det åndelige spirituelle vi har adgang til og de teologiske sprogbilleder som blot skal påpege noget men som ikke har noget at gøre med den spirituelle åndelige virkelighed vi kan gøre os erfaringer med)
PPPS:
Jeg har sagt det før, det er mig en gåde at du ikke læser, studerer Paul Tillich.
Også Arne og Jan ABC burde læse, studere Paul Tillich - vores debatter - ville blive så meget bedre i kvalitet og vi ville kunne tale om de her ting uden at folk der lytter på sidelinjen anser os for at være småt begavede.
PPPPS:
Hvorfor stikker du halen mellem benene - gemmer dig når jeg sætter tingene på spidsen og forsøger at skabe en debat der kunne bringe os videre i teksten - få os allesammen til at gøre fremskridt.
Dette har jeg erfaret er sandt, og derved også at der i mit tilfælde var tale om bevidst - frivillig manipulation, at tro på noget som andre fremlægger som sandhed fordi jeg gribes
Sandhed er for mig en fastlåst tanke, og det betyder, at kommer tvivlen op imod biblens ord og sejre fremstår det tidligere troet som hjernespind – ellers ville der jo stadig være tale om tro, som er en fast overbevisning
Det betyder jo ikke, jeg har - behøver at kasseret min forståelsen af ordet der var troens grundlag -
jo også stadig meget jeg tror på fra biblen, og som jeg erfare som sandhed i mit liv uden at være det man kalder kristen troende.
*
Ang. det at læse. Mit syn er ikke godt, så jeg skal helst ha en større tekst oplæst, og dit Tillich forslag finder jeg ikke på e-reolen som lydbog
"Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord". Rom 10
Tikka:
Dette har jeg erfaret er sandt, og derved også at der i mit tilfælde var tale om bevidst - frivillig manipulation, at tro på noget som andre fremlægger som sandhed fordi jeg gribes
Sandhed er for mig en fastlåst tanke, og det betyder, at kommer tvivlen op imod biblens ord og sejre fremstår det tidligere troet som hjernespind – ellers ville der jo stadig være tale om tro, som er en fast overbevisning
Det betyder jo ikke, jeg har - behøver at kasseret min forståelsen af ordet der var troens grundlag.
Hvad jeg har hørt eller læst har aldrig gjort indtryk på mig hvis det ikke stemte med mine erfaringer med virkeligheden. Sådan er jeg født (og jeg tror altså andre også kan være født sådan, fx Bohr og Einstein og håndværkere (min far, Jesus og Paulus med flere andre praktiske anlagte mennesker)). For os er ordene ikke noget der vil kunne gribe os, og ordene har kun betydning i den grad de formår at beskrive virkeligheden men uanset hvor perfekt de formår at beskrive virkeligheden så forbliver de blot ord hvormed vi kan tale med andre om tingene.
Derfor vil jeg umuligt kunne begynde at læse og studere i Bibelen og så bare tro hvad der står og tage dette for gode varer.
Hver eneste linje bliver nøje undersøgt af mig - aldrig troet - men undersøgt for om der er noget her der svarer til menneskelig erfaring af virkeligheden.
Paulus og Jesus har haft det på samme måde - også derfor de skaber en religion til folket der på alle måder er kun praktisk og ikke teoretisk. Ja Jesus har ikke skrevet et eneste ord. Paulus har men han har tænkt sig om i mange mange år før han kunne sætte ord på de oplevelser og erfaringer han havde haft. Også derfor Paulus skriver som han gør i 1 Kor 2 og 2 Kor 3 - hvor han hævder at det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET - bygger på vores åndelige religiøse erfaringer (i den forstand er Paulus gnostiker (selv om han ikke er enige med de der kaldes gnostiker) derfor Paulus kaldes Åndens Apostel pr se. Blind tro findes ikke hos Paulus som Albert Schweitzer siger det. Også derfor Albert Schweitzer kalder Paulus for Tænkningens Skytshelgen.
I skolen udmærkede jeg mig ret for alvor da vi kom til matematik og naturfag som fysik og kemi og biologi. Pludselig var jeg fri for ord ord ord som aldrig rigtig har sagt mig noget andet end som middel, det middel sproget er for os, når vi overfor andre skal videregive en beskrivelse af virkeligheden. Ord og sprog kan aldrig gøre det ud for virkeligheden, og det er hvis vi ikke er digtere altid vores virkeligheds erfaringer der bestemmer hvordan vi bruger ordene.
Hvorfor evangelierne aldrig rigtig har sagt mig noget skyldes at det er en litterær genre - et teologisk skønmaleri man har lavet mange år efter Jesus død og det er meget tvivlsomt hvor meget Jesus der er i disse teologiske biografier. Så det er ikke her vi skal lede efter Jesus - da han selvfølgelig ikke er født af en Jomfru eller undfanget ved Helligånden fx.
Hvor pokker finder vi så Jesus? Det nærmeste vi kommer er hos Paulus - her er vi i Jesus's "virknings historie" - så meget at vi stadig kan fornemme tydeligt hvilken mand Jesus har været igennem hvad han har iværksat og mobiliseret af passioneret motiveret menneskelig aktivitet og engagement i verden. Han har som Paulus fået mennesker til at tro på deres egne spirituelle åndelige erfaringer - folks iboende talenter og evner for det spirituelle. Det religiøse spirituelle åndelige skal ikke længere forbindes med autoritetstro lydighed og underkastelse men flyttes over til folk selv - hvilke religiøse spirituelle åndelige erfaringer de på autentisk vis selv har.
Det åndelige liv og gudslivet er det vi mennesker selv har og er født med.
Derfor kristendommen er så stærk en bevægelse der aktiverer det enkelte menneskes egne potentialer evner og ressourcer. Mennesket er ikke lydig og ydmyg og artig men dygtig og entreprenant kreativ - alle dets iboende talenter og evner bliver realiseret. Mennesket er kaldet af Gud til noget stort - det er enestående hvert enkelt og synd er ikke at agte på hvad Gud vil nøjagtig med hvert enkelt af os.
Denne duelighed og entreprenante kreativitet og virkelyst er de urkristne paulinske menigheder gennemsyret af som en fortsættelse af Jesus virknings historie ind i verden. Så her er Jesus selv - da han har igangsat alt dette må han også selv have været sådan.
Han har ikke forlangt artige pæne flinke disciple fordi han ikke selv var sådan et skvat - men han har forlangt mennesker discipler følgere der noget ved tingene, forandre tingene, gennem at de dygtig gør sig og lader alle deres guddommelige iboende talenter og evner komme til udfoldelse og bliver realiseret nøje igennem det GUDS eller GUD HELLIGÅNDENS kald der er over hvert menneskes liv. Alle er vi kaldede af Gud - af ÅNDEN til virkeliggøre vores iboende guddommelige potentialer og essens.
Ideen om at vi skal opføre os artige pæne og flinke og ydmyge selvudslettende er overhovedet ikke en urkristen tanke - men vi skal udvise social intelligens og være ydmyge som samarbejds villige til at få vores fælles praktiske anliggender ført ud i livet.
Kristendom er ny SKABENDE aktivitet ind i verden - derfor kristendommen er en kraft der forandrer verden gennem at det enkelte menneske bliver en ny skabning der magter at agere skabende i verden.
Alt dette der er så eksplicit udtalt hos Paulus stammer fra Jesus. Jesus, den historiske Jesus, er at finde hos Paulus.
Jesus har ikke ønsket får - en flok får - disciple som selvudslettende ydmyge mennesker der underkastede sig autoriteter - men i stedet det kald og den bestemmelse og mening Gud har med hvert enkelt af os. I GUDS ØJNE er vi mennesker enestående og synd er at vi glemmer vores guddommelige muligheder - vores personlige selvaktualisering men ikke på andres bekostning.
Både Jesus og Paulus ved godt de leger med ilden - hvilke mægtige gerninger Gud Helligånden formår at udvirke i vores liv i forbindelse med at vi den vej over realiserer vores iboende guddommelige potentialer og essens talenter og evner. Når man sætter så meget røre i andedammen og foretagsomhed og initiativ igang i verden kommer spørgsmålet hvordan pokker lykkes vi hermed og så stadig kunne fungere socialt med hinanden indbyrdes og det omgivende samfund (Romerske samfund). Og som noget sekundært kommer der lidt moralske løftede pegefingre i den anledning, i den sammenhæng.
Men disse er ikke det egentlige ved det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET.
Kristendommens egentlige ærinde er slet slet ikke LOVEN og moral - dette er afledte sekundære pragmatiske drøftelser der opstår i kølvandet på den leben og halløj i verden det afstedkommer at Gud eksploderer hos hvert enkelt menneske - at hvert enkelt menneske får sit suveræne Gudsliv med dets kreativitet.
Kristendommen er en eksplosion af INTELLIGENS og ENTREPRENANT KREATIVITET - verden har aldrig set en så voldsom ny foretagsomhed.
Derfor at Jesus og Paulus var håndværkere og de appellerer til folket - almindelige praktiske anlagte mennesker.
Hverken Jesus eller Paulus er specielt åndelige oplyste trænede mennesker som mange i vor tid gerne vil gøre ihvertfald Jesus til.
Men resolutte snarrådige instinktive intelligente praktisk begavede mennesker - duelige dygtige i verden - nærværende var de i alle menneskets eksistentielle nødvendige sat i verdens forhold.
Kristendommen satte en politisk kurs båret oppe af og motiveret af ægte autentisk SPIRITUALITET.
Gud fortæller os hvad det rigtige er at gøre og vi gør det.
Fordi Jesus ikke selv anså sin korsdød som en offerdød. For kun hvis han gjorde det, kunne døden ”slette menneskers syndeskyld”. I Matt. 9.13 siger Jesus: ”Barmhjertighed ønsker jeg – ikke slagtoffer”, og gik Jesus frivilligt i døden? Han siger i Johs. 8.40: ”Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud.”
Antagelige ofringer er påbud som er nedskrevet i moseloven, som guds udvalgte folk skulle adlyde, men ofringer var også tilbedelse og ophøjelse af Abraham Isak og Jakobs gud, og tilmed et forhold der samlede og gav israelitterne identitet og udskilte dem fra det omkring boende folk
Så diverse ofringer under loven handler om at adlyde og ha et godt forhold til gud, værdsætte guds udfrielse og ikke mindst tilbedelse.
Begrundelsen over for Farao for at frigive israelitterne som levede i trældom var netop, at israelitterne skulle tilbede hebræernes gud.
Fordi Jesus ikke selv anså sin korsdød som en offerdød. For kun hvis han gjorde det, kunne døden ”slette menneskers syndeskyld”. I Matt. 9.13 siger Jesus: ”Barmhjertighed ønsker jeg – ikke slagtoffer”, og gik Jesus frivilligt i døden? Han siger i Johs. 8.40: ”Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud.”
Jeg går ind for en forståelig lære med rod i virkeligheden...
Jeg går ind for en forståelig lære med rod i virkeligheden...
Mener du virkelig det?
Og mener I virkelig det?
I så fald må jeg anbefale Paulus og de der bygger på Paulus, fx Nicolai Berdyaev og Paul Tillich og til dels Jungiansk Psykologi og ikke mindst vores egen HansKrist.
Nu har jeg råbt og "skreget" op i alle de år jeg har været her om I dog ikke gad være beskæftiget med det religiøse spirituelle åndelige på en sober måde - forstandig ædruelig måde - med rod i virkeligheden - med rod i den religiøse spirituelle åndelige virkelighed vi har erfaringer med, gør os erfaringer med allesammen og begynde som Paulus at tale forstandigt med hinanden herom 1 Kor 2 og 1 Kor 14.
Kristendommen er ifølge Paulus grundlagt på begivenheden KRISTUS den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - der grundlægger de urkristne samfund - og ja Kirken og Kirkerne - som er Gud Helligåndens værk og mægtige gerninger med vi mennesker.
Kristne kan ikke uden Gud - kristne kan ikke udenom Gud - kristne kan ikke udenom Gud Helligånden - kristne kan ikke være kristne udenom Gud Helligåndens nærværelse og "med indflydelse" inspiration og mægtige gerninger med os - Gud Helligåndens karismatiske nådegaver (Åndsgaverne - vores individuation og Abraham Maslowsk Selvaktualisering (Guds Kald og Mening med netop den enkelte - alle betyder noget og er elsket af Gud)) og Gud Helligåndens mange frugter.
Citat:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Sygdom er en følge af den menneskelige ånds fremmedgørelse fra den guddommelige Ånd, og ingen sygdom kan helbredes, og ingen dæmon (afhængighed, misbrug, salveri, underkastelse) drives ud uden den menneskelige ånds genforening med den guddommelige Ånd. Paul Tillich. Da jeg for mange år siden nævnte dette for første gang blev jeg udsat for angreb fra alle sider, fra Arne der morede sig over mig på en nedladende måde til Tikka der sagde at Guds Ånd ikke fandtes som andet end HJERNESPIND (altså som overtroede og overtænkte og overindlærte mentale forestillinger gennem bogstavelige læsninger Bibelen). Uanset hvor meget jeg råbte op om psykoanalysens videnskabelige erkendelser og landvindinger og neurovidenskabs opdagelser af at vores nervesystem har endda hard wired indbyggede funktioner der dækker over menneskets ånd (hvad der bor i vores lemmer (Rom 7)) og Guds Ånd (smart vagus funktionerne (der er fyldt med Recovery og Helbredelser som Paulus og Jesus konstant demonstrerer det)) lige lidt hjalp det. Ja jeg blev frosset ud, ingen gad svare mig eller indgå i debat med mig - hvorfor min stil blev at jeg hele tiden måtte provokere for overhovedet at blive hørt - lidt anstrengende i længden
Citat:
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
Åndelig erfaring er virkelighed for enhver. Lige så virkelig som at blive elsket eller at trække vejret. Derfor skal vi ikke sky ordet "Ånd". Vi burde blive fuldstændigt bevidste om åndeligt nærvær omkring os og i os, selvom vi erkender, hvor begrænset vor erfaring af "Gud som nærværende i vor ånd" kan være. For dette er, hvad guddommelig Ånd betyder, nemlig Gud som nærværende i vor ånd. Ånd er ikke en mystisk substans; den er ikke en del af Gud. Den er Gud selv;,,,, Gud som nærværende i fællesskaber og personligheder, idet han griber dem, inspirerer dem og forvandler dem. Paul Tillich. Hvilket iøvrigt er definitionen på hvordan de kristne samfund og Kirkerne er grundlagt, det er Helligåndens værk med os (de Nye Skabninger vi er i Kristus i kraft af Gud Helligånden) ifølge Paulus og kan aldrig, ALDRIG være bygget op på en Kirkes Dogmatiske Lærersætninger - nej vi bygger på GUD vi kristne - klippen Gud i Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
"Vi må have andre på banen med forstand på tingene..."
Hvorfor???
Vi har alt vi behøver - men ingen læser hvad jeg skriver
-0-0-0-0-
Jeg har et noget anderledes syn på tingene end Carsten Skaarup - der tydeligvis er new age "lov religiøs" og mangler Gud og spiritualitet. Han kan jo selv - hvilket jeg ikke mener er nogen mulighed. Så kunne han jo lige så vel være buddhist uden Gud.
Derudover er jeg jo bestemt ikke enig med ham eller VML forståelse Paulus. Spørgsmålet er om de overhovedet har studeret Paulus.
-0-0-0-0-
Jeg har bestemt ikke noget imod om vi blev flere aktive debattører - men vi mangler ikke noget os stakler der er her
Hvis vi mangler noget er det at læse HansKrist's indlæg hvor der må være opstået en stiltiende uskreven lov om at ham ignorerer vi
Det ses igen igen igen
Men til trods forsætter jeg med at skrive da der jo kunne komme et ungt menneske højt begavet forbi der læser hvad jeg skriver og så vil dette menneske være blevet godt begavet, klædt godt på
Hvorfor skriver du ikke bare til ham? Så slipper vi for alle de gætterier? Kan han bidrage med noget? Lad os finde ud af det Nu vil jeg kontakte folkekirken og høre, om de ikke kan tilknytte en præst til vores forum 🔥
Det skal selvfølgelig forstås på den måde, at hvis jeg ikke høre noget fra dem, så må du meget gerne skrive derind 🔥 Men lad os nu håbe, at præsten finder vej herind, og sige velkommen til samtalerne...
jeg skal beklage det sene svar. Vi kan ikke centralt fra folkekirken tilknytte en præst, men du skal være velkommen til selv at kontakte præster og spørge, om de vil være med.
Venlig hilsen
Ellen Aagaard Petersen
Redaktør
-------
Nu vil jeg bruge noget tid på at skrive en invitation til jer 🔥
Mangler stadigvæk det ølkrus 
Men hvad så med min datter 
Skulle hun nogensinde finde vej herind, så skal hun bare sætte denne her på 
kom nu på banen broder 
