Rune Engelbreth Larsen: SATANISTISK humanist...!?

(Jeg håber, at nedenstående indlæg, som er blevet bortcensureret på Rune Engelbreth Larsens Blog på Politiken, kan få lov til at stå her, således at jeg kan linke til det...!? Jeg beklager ulejligheden, og undskylder at jeg ikke omskriver mit indlæg, men bringer det direkte som det blev skrevet, med de navneforkortelser, som jeg anvendte for at omgå R.E.Larsens spamfilter, hvilket også lykkedes, indtil han åbenbart selv fik øje på min afsløring af hans satanistiske fortid, hvorefter han, der elsker at sætte ANDRE mennesker i gabestok, slettede mit indlæg)


MEGET MERE OM KRISTENDOMSHADEREN RUNE ENGELBRETH LARSEN. (Svar til Peter Kocsis):

(Dette debatindlæg er skrevet med brug af de ordforkortelser, som desværre er nødvendiggjort i forsøget på at omgå Rune Engelbreth Larsens spamfilter, og som jeg også benyttede mig af i mit indlæg nr. #12873: For at omgå censuren betegner i nedenstående kommentar et stort “S.” det ord, som dannes af S plus A og T samt A og N. Den durkdrevne R.E.Larsen har nemlig indstillet sit spamfilter således, at ethvert indlæg, der indeholder det odiøse ord på fem bogstaver, samt afledninger heraf endende på “isme” og “ist”, automatisk afvises af spamfiltret.

S.ismens Overguru her i Danmark, forfatteren E.N.W., tør jeg af samme grund heller ikke nævne ved fuldt navn; men her er et link til hans Hjemmeside: http://www.enw.dk/).

Jeg har svært ved at give eksempler på Rune Engelbreth Larsens S.istiske fortid - en fortid som han aldrig har taget klart og utvetydigt afstand fra - når Rune Engelbreth Larsen i et forsøg på at sandse enhver debat om hans forbindelse med S.ismen har været så dælens snedig at forhindre mig (og formentlig også enhver anden debattør) i at skrive indlæg her på hans Blog-side, der indeholder det famøse S.-ord, eller nævner Rune Engelbreth Larsens mangeårige åndelige Mester E.N.W. ved navn, uden at se sin kommentar ryge direkte i spamfilterets skraldespand.

Rune Engelbreth Larsen, der elsker at motivanalysere andre, skal ikke nyde noget af at blive udsat for sin egen medicin...

AT Tørklæde-Rune ikke er drevet af kærlighed til islam eller muslimer; men ene og alene af et djævleblændt had til kristendommen, og alt hvad der har med dens stifter, JESUS KRISTUS, at gøre, derom vidner med al ønskelig tydelighed det faktum, at han i sit blad "Faklen" - som jeg allerede i mit første indlæg fik nævnt - lader offentliggøre et digt, hvori Jesus Kristus omtales som "den Onde".

For ENHVER, der tænker i okkulte eller åndelige - for ikke at sige religiøse - baner er det klart som dagen, at der ikke kan opbygges noget GODT på en OND Mesters lære og virke.

Som vi kristne hader og bekæmper S. og al hans væsen, fordi vi anser HAM for at være "den Onde", således lærer S.ismens tilhængere af deres åndelige mestre at at hade og bekæmpe alt, hvad der har med Jesus Kristus at gøre.

Det kom som sagt helt åbenlyst frem i omtalte digt, der som nævnt også er en uhyrlig HÅN imod muslimer, fordi Jesus som bekendt regnes for en stor Profet inden for islam...!

------------------------------------------------

For de læsere, der ønsker yderligere fyldig dokumentation for Rune Engelbreth Larsens S.istiske baggrund, vil jeg henvise til en artikel fra Weekendavisen på følgende link: http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060825/SAMFUND/108250199/-1/samfund

Jeg har på fornemmelsen, at link sjældent bliver læst. Men jeg vil opfordre de seriøst interesserede til at gøre en undtagelse i dette tilfælde!

Jeg hverken kan eller vil referere hele indholdet i omtalte Weekendavisartikel, som beskriver E.N.W.s, Rune Engelbreth Larsens og tidskriftet Faklens S.istiske baggrund; men vil nøjes med at gøre opmærksom på to forhold, som nævnes i artiklen:

------------------------------------------------

(CITAT): "Læser man et fødselsdagsbrev, som Rune Engelbreth og hans kone sendte til E.N.W.s 49 års fødseldag et par måneder forinden, tyder det da heller ikke på, at der er nogen konflikt under opsejling.

»Kære Erwin – vid, at du, som var vores Ven og Fader, da din skæbne var hos Elsebeth, ikke mindre er vores Ven og Fader nu, hvor din skæbne er hos Helena. Vi er dine børn og vil aldrig ophøre med at være det, så længe du ikke vil fornægte os som dine (...) I ubetinget kærlighed. Uta & Rune.« Sådan lød det i november 1998. (CITAT SLUT).

------------------------------------------------

Rune Engelbreth Larsen omtaler med underdanig kærlighed S.isten E.N.W. som sin Ven og Fader (bemærk: Med stort begyndelsesbogstav): Hér hylder en discipel sin Mester, og når vi nu VED, at mesteren er S.ist, følger heraf med logisk nødvendighed, at disciplen også er det!!!

AT S.ismen ser kristendommen og den på kristendommen grundlagte vestlige civilisation som sin store fjende, kan ikke undre.

Og at Rune Engelbreth Larsen ikke hjælper muslimerne for muslimernes egen skyld; men udelukkende er drevet af had til egen civilisation og sine forfædres religion, har også muslimen(!) Naser khader et skarpt blik for, således som det tydeligt fremgår at følgende afslørende afsnit fra Weekendavis-artiklen:

-------------------------------------------------

(CITAT): "Han fik svar på tiltale i dagbladet Information af den radikale politiker Naser Khader i 2000:

»Rune Engelbreth Larsen, der redigerer tidsskriftet Faklen, har reageret kraftigt på at blive kaldt halalhippie. Det er han, men ikke en godhedens halalhippie, nok snarere en militant en af slagsen. Jeg vover at kalde ham dette, fordi jeg mener, at det virker, som om han taler flygtninge/indvandreres sag for at fremme sin egen revolution imod det samfund, som han finder så fascistisk.«

Samme år fik Naser Khader både byrettens og Østre Landsrets ord for, at det íkke var ærekrænkende, at han i en bog havde skrevet, at Rune Engelbreth hadede alt, hvad der havde med kristendommen at gøre, men var blid som et lam over for islam, og heller ikke, at han havde beskyldt ham for at have allieret sig med nogle af de værste ekstremister i landet. Rune Engelbreth blev dømt til at betale sagens omkostninger. (CITAT SLUT).

------------------------------------------------

AT Rune Engelbreth Larsen ligefrem har fået dom for, at det ikke er æreskrænkende at kalde ham for "en mand, der hader alt hvad der har med kristendommen at gøre", vidste jeg ikke, før jeg for et par dage siden læste den citerede Weekendavisartikel...

Men NU ved jeg det...!

Og det stemmer jo fuldstændig overens med hvad jeg skrev i min første R.E.Larsen-kommentar.
For hvis man ikke kan se, at en mand, der kalder Kristendommens Frelser (og Profet i islam) JESUS KRISTUS for "den Onde", er en mand der HADER kristendommen, så er man en nar!

Meget afslørende for R.E.Larsens had til egen kultur er i øvrigt også den samling af "racistiske citater", som denne "motiv- og fortidsgranskningens mester" (når det altså gælder alle andre end ham selv) flittigt vedligeholder på sin Hjemmeside.

Her kan man læse udtalelser af diverse DF-relaterede personer, som i mange tilfælde også jeg tager skarp afstand fra.

Derimod leder man forgæves efter Hitzb-ut-Tahrir-formand Fatih Abdul Latifs pamfletomdelte opfordring til muslimer i Danmark for nogle år siden om at "dræbe jøderne overalt hvor I finder dem, og fordrive dem, hvorfra de fordrev jer". Et opråb, som samme Fatih Abdul Latif faktisk blev dømt efter §266b for at have fremsat...

Sådan nogle citater samler Tørklæde-Rune ikke på, for de passer ikke ind i hans S.iske kamp mod kristendom, dansk nationalstat og dansk Folkestyre!

Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen

Jeg har bemærket, at du på en anden debat også har bedrevet et hardcore race mod samme Rune E. Larsen.
Det hardcore viser sig i dit tempo, hvormed du drøner af sted, aggressivt og tempo op/ned og med et implicit udtrykt engagement i noget, der minder om en idiosynkrasi.

Så vidt jeg kan se, har du ikke dokumenteret, at Rune E. Larsen på skrift har bekendt sig til den satanisme, du så besynderligt forkorter til S……!!

Hvad Fanden er du bange for?

Det kan da godt være, at Rune E. Larsen har taget sig nogle ture ud i noget pjattet og uholdbart stads, men at fratage ham en begavelse i sproglig formåen i meningsudtryk er dumt og uintelligent.

Som et eksempel på, at manden ikke er rablende skør eller i ledtog med Fanden, bringer jeg hans kommentar til den adfærd, som en minister i det meget moralske (anløbne) foghske ministerium har udvist:

Rikke Hvilshøjs magtmisbrug

Skrevet af Rune Engelbreth Larsen 16. Jul 10:34

Som tidligere bemærket har Udlændingeservice fungeret som Kjærsgaards forlængede arm ved at tilbageholde relevante oplysninger om EU-retten til familiesammenføring. Danskere med udenlandske ægtefæller kunne således have bosat sig i Danmark betydeligt lettere, end 24-års reglen umiddelbart foreskriver - men disse oplysninger er i talrige tilfælde blevet fortiet.
Nu viser det sig ifølge Berlingske Tidende, at også tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj i skriftlige svar har fortiet rettighederne:
Tidligere integrationsminister, Rikke Hvilshøj (V), svarede i sin tid som øverstbefalende også på henvendelser fra danske borgere, heriblandt højgravide Sarah Assenbjerg, der af Udlændinge-service havde fået besked om, at hendes eneste mulighed for at leve sammen med sin ghanesiske mand var at flytte til Ghana.
I brevet beskriver Sarah Assenbjerg over fire sider, hvordan parret uden held har forsøgt sig med alle de muligheder, Udlændingeservice har vejledt om, og hun slutter med sætningen:
»Essensen af ovenstående kan kortes ned til følgende: Vores eneste ønske er at være en selvforsørgende familie i Danmark. Hvordan kan det lade sig gøre?«
I integrationsministeriets to sider lange svar, der er underskrevet af Rikke Hvilshøj selv, redegør hun for – og forsvarer – de stramme regler og konkluderer, at parret må indsende en ansøgning om familiesammenføring for at få deres sag prøvet, selvom de ikke lever op til kravene.
Hun beskriver samtidig de samme undtagelser fra reglerne, som Sarah Assenbjerg i brevet allerede har beskrevet, at de ikke lever op til.
Til gengæld undlader Hvilshøj – som Udlændingeservice gjorde det i samme sag – at oplyse om EU-retten, der betyder, at Sarah og hendes partner kunne flytte kortvarigt til et andet EU-land for siden at vende tilbage sammen. Helt lovligt.
Berlingske Tidende, 15.7.2008

Ifølge eksperter er dette på kant med loven, fremgår det af samme artikel, hvor f.eks. professor i forvaltningsret, Claus Haagen Jensen udtaler: “Ministeren har fuldstændig samme pligt som en ansat. Hun bør nævne EU-retten, for det er en del af den gældende ret i kongeriget Danmark. Og selvom det formentlig er embedsmænd, der har vejledt om svaret, så har ministeren også et personligt ansvar.”
Om Hvilshøjs fortielse så er på kant med selve loven eller ej, er én ting - hvis ikke det er en klokkeklar lovovertrædelse, er loven ikke meget værd på dette felt. I det mindste skal ministeren ifølge ethvert tænkeligt kriterium for politisk redelighed naturligvis oplyse om alle rettigheder og muligheder, når et spørgsmål indlysende implicerer et sådant svar.
Det er derfor i alle tilfælde et utilsløret eksempel på en ministers magtmisbrug, som direkte manipulerer med ægtepars mulighed for lovligt at bosætte sig i Danmark under gældende vilkår.

Fandt du et spor, som fører til Satan?

Ja, hvem er mon denne Larsen, som alle kvidrer om?



Og sådan gik det også vores næsten ukendte Larsen, der er endt som recensent på Politiken hvor han skriver postmodernistiske pamfletter. Han var også uheldig med livet, som han ellers havde ventet sig meget af.

Han fik en flot eksamen, men det blev aldrig lukket ind i det gode selskab, selv om han tænkte på mangt og meget. I desperation blev Larsen humanist og kæmpede de svage og udstødtes sag og fik snart honette ambitioner om at komme på tinge. Men også her var der altså rejst stop. Ingen ville stemme på Larsen og han blev mere ukendt end den ukendte soldat, men det fik ham ikke til at vågne op – han var en rigtig typisk Larsen.

I sin bitre nød og nederlag udnævnte Larsen sig selv til ædel ridder for alle tabte sager og blev menings- og sprogrøgter. Alle med de forkerte meninger og de grove ord som prut, fy og fanden havnede i Larsens private gabestok til almindelig spot og spe. Nu gik det li' så godt, men så blev Larsen besat af ond ånd, af den allerværste slags. En rigtig slem DFobi, som fik Larsen til at tale i tunger med sig selv og sige mange mærkelige ord af den allerværste slags. Og ordene blev trykt som postmodernistisk lyrik, kom i avisen, og det er ganske vist:



Larsen fablede endnu om metastaser der trænger ind i oaser da de bar ham bort, og sådan går det for alle de Larsner, som man aldrig ka' få til at vågne op.
Det sku' bli' så godt, men nu' det faktisk skidt.

Hilsen

Ipso Facto :whistle:

P.S.!

Som økologisk bevidst debattør var der her tale om genbrug fra den alternative religionsdebat fra engang i oktober sidste år, hvor både Henrik og undertegnede gav Larsen det glatte lag.

Sjovt havde Larsen også dengang varme tilhængere der tog ham i forsvar; hvilket selvfølgelig ikke bør undre nogen. Göbbels havde som bekendt også sine begejstrede tilhængere - i hvert fald indtil maj 1945.


----------------------
"Personen Rune E. Larsen er en fuldstændig ligegyldig og marginal person hvis tilhængerskare omtrent kan holde årsmøde i en telefonboks – dummere er danskerne trods alt heller ikke. Rune er mere et symptom på en bestemt stupid tidsånd af moralsk relativisme, postmodernisme og multikulturalitet som kan blive farlig for vort nationale folkestyres overlevelse hvis den skulle vinde flere tilhængere qua sin enøjede og stupide propaganda." - Ipso Facto 23/10-2007.

Det forekommer mig at være lidt blær og uvidenhed, når du forsøger at beskrive Rune E. Larsen som den Larsen, Kjeld Abell har med i sit skuespil, 'Melodien, der blev væk'.

Sangen, der er skrevet af Sven Møller Kristensen, har for øvrigt 8 strofer – og ikke kun de 3, du citerer.

Men Larsen genfinder melodien sammen med sin Edith, og i slutningen får de fat i den røde tråd, (og den er rød).

Nu lyder sangen:

"Næ, sangen kommer først,
når vi arbejder for os sel',
når vi alle sammen gør det for vores alle sammens vel,
og ikke jeg for dig
og ikke du for mig
men det skal hedde: vi for os."

Sådan gik det for den Larsen!

Det er lidt sjuftagtigt, når du drager en parallel til Göbbels. Jeg har læst mig til, at du bestemt ikke bryder dig om at blive mindet om din lidet glorværdige fortid, så du burde om nogen holde dig fra den slags paralleller!

Kære Cato!

Som det fremgik, var der tale om et CITAT. Da du åbenbart i lighed med Ole Bjørn ikke ved, hvad det implicerer, skal jeg gentage hvad jeg just informerede Bjørnen om:



Så jeg kan tilslutte mig første del af din indledende sætning, der blot peger tilbage på dig selv:



Hvad med et kursus i logik inden Cato og andre bevidstløst tonser derudaf? Hvem ved, der kunne måske ligefrem komme en fornuftig dialog ud af anstrengelserne?

Hilsen

Ipso Facto :whistle:


-----------------------
"Modallogik. Logisk disciplin, som med formelle metoder undersøger de argumenter hvis gyldighed afgørende beror på modalitetsudtrykkene for logisk nødvendighed og logisk mulighed. Problemet var, at modallogikken indtil Kai Sørlanders formulering af sin betydningsteori, der ikke bygger på axiomer, men på kontradiktionsprincippet, udover logiske konstanter tillige byggede på AXIOMER og slutningsregler ligesom systemerne kunne/kan udvides vilkårligt ved at indføre nye konstanter, axiomer og slutningsregler." - Ipso Facto.

Jeg gider snart ikke mere.

Du skrev under 'Citat'. 'Sangen om Larsen' – og så fulgte i citatet kun noget af sangen.

Og så tror du gud hjælpe mig, om du ikke med et eller andet autokreeret skriftsted kan sætte dine egne konditioner for at citere!


Så er blæret, der igen.

Skal vi prøve at lade den påstand analysere af en uvildig lektor i retorik og argumentation?

NEJ, vel! Han vil sgu anse dig for at være tumpe!

Horken vender tilbage:



Eftersom jeg på eget, og helt frivilligt, initiativ selv har offentliggjort ALT om mit fuldt legale samarbejde med udenlandske myndigheder i fodnoteperioden, har jeg hverken noget at skjule eller frygte, hvorfor Horkens halvkvædede vise må bygge på løse rygter eller rene fantasiforestillinger.

Hvad med om Horken og de andre magisk tænkende ad hominum debattører prøvede at skelne mellem fakta og ønsketænkning, hvis det altså ikke er for meget at forlange?

Til orientering sammenligner jeg den frådende propagandist Rune E. Larsen med hvem som helst jeg finder relevant - om det så skulle være Göbbels, Lenin eller Fandens Oldemor.

Hvis man er uenig i relevansen af min sammenligning, så må der argumenter på bordet. Det Horken præsterer i form af ren ad hominum placerer ham selv på debattumpe niveauet sammen med Ole Bjørn.

Men det havde jeg allerede gennemskuet da "geniet Horken" som en tyv om natten dukkede op her og på den alternative med sit forkølede ævl.

Så om igen Horken eller tag nogle flere af de sovepiller jeg anbefalede dig i nat.

Hilsen

Ipso Facto :whistle:


--------------------
"Vil I den totale krig" - sprugte propagandaminister Göbbels den tyske befolkning.

"... dette er ikke et oplæg til debat, men en krigserklæring." - fastslog Rune E. Larsen i et frådende udfald, hvor han anvendte den nazistiske racebiologiske organistiske analogi "metastaser" for at karakterisere de fjender Rune erklærede krig imod.

Kære Cato!

Når du engang når så langt i din logisk analytiske tænkning, at du indser, at tvetydige eller selvrefererende sætninger enten er paradoksale, intetsigende, ironiske, eller udtryk for SELVIRONI, kan vi måske tales ved igen.

Jeg gengav helt bevidst ikke hele SANGEN OM LARSEN, men havde selvfølgelig udvalgt de dele jeg fandt mest relevante for mit forrmål. Det hedder AT CITERE, hvilket tydeligt fremgik, idet jeg havde sat de tre vers ind i en CITATIONSBOKS.

Lad nu være med at gøre enkle ting mere komplicerede end de er, ved at forsøge at forvirre begreberne.

Hilsen

Ipso Facto :whistle:


-------------------------
"Everything should be made as simple as possible, but not simpler." - Albert Einstein.

Til orientering sammenligner jeg den frådende propagandist, Ipso Factorimus med hvem som helst, der absolut er relevant – og det er ethvert skvadderhoved, der som IP mener sig hævet over et krav om bare et minimum af argumenter som basis for tilsviningen af andre debattører.

Overmennesket IP anser sig placeret på et halvgudeniveau, hvorfor der ikke kan være tale om nogen reciprocitet i anstændighedskrav.

Og så kan du skrive, hvad fanden du vil. Du er for primitiv.

PS:

Tjah! Skriverierne her gør jo ingen invending.

MERE RUNERISTNING!

Som nævnt har jeg tidligere analyseret den frådende propagandist og magiske fejltænkning - som skiftede en djævledyrkelse ud my en ny, nemlig islam - rimeligt grundigt.

Da det kan tænkes at åndshistorikeren Rune ikke har læst mit indlæg på den alternative religionsdebat fra 10/11 2007: "HVAD HEDDER MEIN KAMPF PÅ ARABISK?" har jeg postet det til Runes almindelige orientering, ligesom jeg gengiver det nedenfor:

"De oplyste debattører kender selvfølgelig svaret, for de kender også deres fjende. På arabisk oversættes de tyske ord "Mein Kampf" til "Jihad-i" - der betyder "Min jihad".

At der her ikke blot er tale om et tilfældigt og pudsigt sammenfald mellem titlen på Hitlers ideologiske kampskrift og islams centrale guddommelige fordring om at føre hellig krig (jihad) mod de vantro indtil der kun er islam, fik vi en første forsigtig indikation af, da vor store litterære geni Karen Blixen i 1940, vel nok som den første, sammenlignede islam og nationalsocialismen.

Blixen fandt fællestræk mellem det unge islam der som en uimodståelig ørkenvind af religiøs underkastelse og fanatisk begejstring lynhurtigt erobrede Arabien og siden den halve verden, og nazismen, der netop havde slået verden med forbavselse og beundring, ved at erobre Polen i en blitzkrig.

Blixsen blev slået af nazisternes begejstring og erorme selvfølelse samt totale underkastelse under Førerens vilje, og det historiske fænomen hun uvilkårligt sammenlignede det med var det unge sejrrige islam. Den nazistiske hilsens oprakte højre hånd der betyder "Din i liv og død" mindede hende om islams hengivenhed for Guds lov og profeten Muhammad.

Blixen var ikke specielt negativ, hverken over for islam eller nazismen, der var et nyt vanskeligt begribeligt fænomen, som det var umuligt at indplacere i eksisterende politiske kategorier, og derfor sprægte hendes kreative intuition alle kategorier og det lykkedes hende at indfange nogle markante fællestræk bag de to ideologier.

Faktisk anså ingen vesterlænding dengang islam for en trussel, og Blixen sætter da også islam som religiøst fænomen der henvender sig til hele menneskeheden højere end ideerne som en overlegen race der skal beherske de andre racer. Islam blev almindeligvis betragtet som endegyldigt nedkæmpet og på alle punkter overhalet af Vesten efter første verdenskrig og den gjorde ikke meget væsen af sig i mellemkrigstiden. Efter Blixens opfattelse havde islam nu fundet sit modus vivendi blandt verdensreligionerne, som hun skriver.

Blot en uge efter at Blixen som krigskorrespondent for dagbladet Politiken, havde nedskrevet sine forholdsvis neutrale observationer om nazismens væsen og islam må hendes syn være blevet forandret, for da blev Danmark og Norge besat som led i den nazistiske krigsstrategi. Blixens "Breve fra et land i krig" kunne derfor først udgives efter nazismens nederlag, og faktisk skete det først et årti efter afslutningen af anden verdenskrig.

Siden er meget som bekendt forandret. Den islamiske vækkelsesbevægelse har i vor tid revitaliseret islam og genskabt den stolthed, selvfølelse og fanatisme som netop kendetegnede det unge sejrrige islam der umidståelig som en ørkenvind underlagde sig gamle kulturer indtil islam havde udtømt sin kraft og blev overmandet af en stærkere og højere udviklet europæisk kristen kultur, og næsten forsvandt ud af historien.

Således forstået er Karan Blixens sammenligning atter aktuel for salafismens bestræbelse er netop at genopvække de stærke religiøse følelser som var drivkraften bag islams forbløffende erobringer for mere end et årtusinde siden så islam kan nå sit ultimative mål om at underlægge hele verden islam. Det mål har aldrig stået til diskussion, for at anfægte det er at forkaste islams grundlæggende idé og guddommelige mission.

Uenigheden blandt muslimer i main stream islam har aldrig gået på målet, men på midlerne og hvornår og hvordan man kunne få revanche over for de vantro der havde afvist og nedkæmpet islam. Når man er svag forhandler man fred med fjenden og prøver at forvirre han og bilde ham ind at man ønsker fred, mens man planlægger hvornår og hvordan man skal sætte et nyt angreb ind, efter at have fundet fjendens svage punkter. Det var den strategi profeten benyttede når han var trængt og det lykkedes ham hver gang at overliste fjenden, fordi krig er bedrag (deception) og Allah og hans perfekte menneske Muhammad er ifølge Koranen de bedste bedragere.

Diskussionen blandt islams generalstab, de religiøse og politiske ledere, handler mest om hvilke jihadiske midler der i den nuværende situation fremmer islams sag bedst: Den langsomme jihad, hvor islam benytter ikke-voldelige metoder og søger at vinde tid for at opbygge sin styrke, eller den hurtige jihad, der er en modificeret form for traditionel jihad - det som Vesten qua frygt for de rasende muslimske masser har valgt blot at kalde "terror". I stedet for en krig mod ideologien islam, har så vi så fået en "Krig mod (uspecificeret) Terror" og det er i højeste grad politisk ukorrekt at sammenkæde islam som verdensreligion med terror, for islam er en fredens og tolerancens religion, forsøger de Vestlige ledere at bilde deres historieløse og forvirrede befolkninger ind.

Vi får at vide, at langt hovedparten af muslimerne er fredselskende og tolerante, hvorfor det er en utilstedelig generalisering, faktisk udtryk for en grov racisme kaldet islamofobi, at sætte lighedstegn mellem islam og terror. For deri ligger en anklage om, at islam som religiøs lære og politisk ideologi skulle indeholde elementer som pålægger muslimer at føre hellig krig mod vantro og en sådan antagelse strider mod den almindelige opfattelse af hvad religionsbegrebet indeholder. De muslimer som begår terrorhandlinger må derfor have misforstået deres egen religion og man søger med lys og lygte efter andre forklaringer på den omsiggribende vold og terror begået af muslimer.

Socialisterne henviser til deres ideologiske standard forklaring, at al vold udspringer af økonomiske uligheder mellem mennesker, samt kapitalismens og imperialismens undertrykkelse og udnyttelse af muslimer gennem århundreder. I denne optik er de jihadiske muslimer blot frihedskæmpere der anvender midler, som nok er kritisable, men som forsøger at skabe en mere retfærdig verden. Udover islams historiske ydmygelser skulle en yderligere motiverende faktor angiveligt være, at den muslimske massetilvandring til Vestlige samfund har fremkaldt negative holdninger og racisme samt en islamofobi, som driver de stakkels rodløse muslimer ud i vold og kriminalitet. At Koranen og islams helligskrifter skulle have noget som helst at gøre med muslimernes opførsel afvises på det bestemste som udtryk for at højrefløjen blot forsøger at skabe et nyt fjendebillede efter den kolde krig ved at gøre muslimer til de nye syndebukke, som kan forklare al ondskab i verden.

Hvis nogen i dag vover at sammenligne det fredelige og tolerante islam med nazismen eller andre totalitære ideologier får de læst og påskrevet af islams apologeter, aka. islams nyttige idioter, der kæmper en kamp for det utopiske multikulturelle paradissamfund som skal få bugt med alle uligheder ved hjælp af en ekstrem antidiskrimineringsideologi og bringe os ind i det nye jordiske paradis - frihedens og lighedens rige. Disse frelste nyreligiøse apologeter synes af have skiftet den pseudoreligiøse marxistiske ideologi ud med en ny frelselære som de forsvarer med samme stærke nidkærhed og blinde tro som de "troende" marxister i sin tid gjorde, indtil korthuset brasede sammen.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti begik forrige sommer den helligbrøde at ophæve skellet mellem islam og islamisme, hvorefter han modtog en irettesættelse og belæring fra den allestedsnærværende humanist og religionsekspert, islamofilen og partistifteren Rune E. Larsen, hvis Minoritetsparti levede op til navnet, ved at få det færreste antal stemmer ved et folketingsvalg, som hidtil er overgået noget politisk parti.

Da Espersen også havde formastet sig til at henvise til Karen Blixens sammenligning af islam med nazismen samt til den uforfærdede apostat Hirsi Alis kritik af islam, modtog han følgende dogmatiske belæring fra eksperten i politisk filosofi og religion, Rune E. Larsen:



I overensstemmelse med Espersens logik må svaret jo så være: Ja.

2) Espersen: "For Karen Blixen, som kendte islam, var der heller ingen skelnen."

Udsagnet er meningsløst i denne sammenhæng: Hun kendte slet ikke til begrebet "islamisme".

Espersen forklarer så indirekte via Blixen, hvad islamisme tilsyneladende er i hans optik: "Det var selve religionen islam, hun [Blixen] sidestillede med nazismen."

"Islamisme" er altså "nazisme"?

Nu var Hitlers antisemitisme bl.a. inspireret af Luthers anti-judaisme, men som ideologi er det selvfølgelig kategoriforvirring at gøre nazisme til religion.

Noget andet er så selve påstanden om Blixens nazificering af islam. Som mag.art. og cand.mag. i dansk og religion, Ivan Z. Sørensen har gjort opmærksom på i en kronik, er en isoleret henvisning hertil i politiske sammenhænge et velkendt misbrug af Blixens betydeligt mere nuancerede tilgangsvinkel:



Alligevel er det altså denne kæphest, Espersen trækker af stald.

Z. Sørensen, der er tidligere museumsinspektør ved Karen Blixen museet, uddyber imidlertid og henviser bl.a. til en brevveksling mellem Blixen og hendes søster i 1946:



Hvilket naturligvis i høj grad også er overgået kristendommen og flere andre absolutistiske religioner og ideologier.

F.eks. skrev Blixen også om kristendommen i et brev til Thomas Dinesen (Breve fra Afrika): "At missionærernes Indflydelse er meget slet, ses bl.a. deraf at ikke ét Menneske vil have en Arbejder fra Missionsskolerne; alle siger de lyver og stjæler. Hvordan har dog Kristendommen nogensinde faaet saa stor Magt, - da den dog i hvert Fald er ubrugelig og egentlig anerkendt som saadan?" (1914).

Kristendommen kan absolutiseres (og bliver det i vide kredse) - men skal Espersen så tale om "kristianisme" som en politisk farlig ideologi?

Næppe.

I begge tilfælde kan man da også blot konkludere, at der selvfølgelig er masser af kristne, som fortolker kristendommen på en måde, der absolut ikke er forenelig med nazismen, ligesom der er masser af muslimer, der fortolker islam på en måde, der absolut ikke er forenelig med nazismen.

Det sidste 'gælder bare ikke' i Espersens optik - for Espersen og Ayan Hirsi Ali véd, hvad islam(isme) er, og hver eneste muslim eller religionsforsker, der modsiger det, ved det ikke.

Espersens logik i en nøddeskal.

Min kommentar:

Det er vel snarere Rune E. Larsens logik i en dogmatisk politisk korrekt nøddeskal der her kommer tiludtryk.

Selv om ikke alle tyskere var nazister og meget få tyskere var direkte involveret i de ugerninger som gjorde nazismen berygtet og forbandet - folkedrabet på jøderne, de uprovokerede angrebskrige og forbrydelsen mod freden - så bakkede langt hovedparten af den tyske befolkning op om den nazistiske ideologi, som de selv havde stemt til magten.

Hitlers Mein Kampf var udkommet i millionoplag og Hitler og de ledende nazisters massive propaganda havde hærget landet gennem et årti før magtovertagelsen. Så folket burde vide hvad de gik ind til. Ved det eneste valg der blev afholdt efter den nazistiske magtovertagelse stemte langt hovedparten af tyskerne for Hitler og nazismen. "Vil I den totale krig" sprugte propagandaminister Göbbels den tyske befolkning efter overfaldet på Polen - og den begejstrede tilslutning til en totalt hæmningsløs racekrig mod undermenneskene var øredøvende.

Der var selvfølgelig undtagelser fra den almindelige koncensus, men efter kritikerne var underkastet regimets "særbehandling" ved at blive henrettet, interneret i KZ-lejre eller flygtet ud af landet, lærte de overlevende kritikerne at holde deres kæft. På samme måde med islam der ikke tolererer kritik af dens absolutiske dogmer og ideologi. Sådanne kritikere klassificeres som apostater og det er enhver muslims pligt at dræbe dem - det siger Koranen - og sådan har det været gennem 14 århundreder.

Hvis man vil kritisere islam må man enten gøre det anonymt eller først flygte et sted hen hvor man kan opnå beskyttelse, hvilket blandt andet Salman Rushdie og Hirsi Ali er eksempler på. Rune E. Larsen er selvfølgelig ligeglad med hvad muslimer deres kender islam indefra og på egen krop mener om fænomenet, for ifølge hans dogmatiske opfattelse er der forskel på islam og islamisme for ellers hænger hans politiske utopi og verdensbillede ikke sammen: Hvis muslimer griber til vold, så har det intet med islam at gøre, men må skyldes andre faktorer. Øvelsen består så blot i af finde disse andre faktorer.

Larsen prøver i det skjulte at bilde læserne ind, at islam skulle give den enkelte muslim en fortolkningsret som bygger på samme individualprincip som har kendetegnet kristendommen siden Luthers Reformation, hvor gudsforholdet er privat og personligt - kort udtrykt i sætningen: Vi er alle præster. Her overser den gode humanist Larsen, at islam er en kollektivistisk religion, med uhørt stærk social kontrol, som samtidig er en politisk ideologi. Ingen af islams førende retsskoler har nogenside benægtet, at det forholder sig sådan. Der findes således ingen fortolkningsfrihed for den enkelte muslim, som i kristendommen. En vis fortolkningsfrihed gør sig gældende blandt islams præsteskab og retsskoler, men her er skismaet centreret om de ideologiske og historiske forskelle mellem sunni og shia muslimer udløst af en ældgammel magtkamp mellem forskellige klaner efter Muhammads død. De reelle teologiske og ideologiske forskelle mellem sunni og shiamuslimer er dog langt mindre end den er mellem to beslægtede evangeliske konfessioner som f.eks. babtister og luthersk evangeliske kristne.

Det giver efter min opfattelse mere mening at karakterisere forskellene i islam og blandt muslimer som en uenighed om hvilke jihadiske midler der med størst fordel i den nuværende situation bør bringes i anvendelse over for de vantro - den hurtige jihad som Al Qaeda og deres tilhængere går ind for, eller den langsomme jihad, der satser på anvendelse af de mindre voldelige elementer i jihad spektret. Målet er der ingen uenighed om, og det har der aldrig været i hele islams historie. ..."

Hilsen

Ipso Facto :whistle:

Mere blær!
Der findes ikke i dine duplikker hverken 'tvetydige' eller 'selvrefererende sætninger'!

Jeg må som Horken opgive dig. Du er, som han skrev, for primitiv!

Jeg er ikke voldsomt tilbøjelig til at komme ind i den pågående Rune E. L. debat.
Men da jeg tidligere har fulgt den, vil jeg stille det spørgsmål, om følgende citat fra Ipso Facto's indlæg også har skriftlige forlæg som kilde, eller om citatet kun er et udslag af Ipso Facto's eventuelle idiosynkratiske tilstand over for alt fra Rune E. L.

Citat

Kære Cato!

Det er ikke mig du opgiver, men logikken. I stedet for at påkalde "overdommere" i form ukendte autoriteter, som du bilder dig ind skulle kunne afsige endegyldige domme, skulle du hellere anvende den logik du trods alt besidder gennem viden om korrekt sproganvendelse.

Når jeg henviser til hvad der foregår i begrebsfilosofiens frontlinie så er det jo ret indlysende, at der ikke findes andre "eksperter" end de som personligt er involveret i denne banebrydende tænkning.

Vi debatterer primært for at lære af hinanden, så her forspilder du blot med din surhed en mulighed for at lære noget nyt på filosofiens felt.

Min henvisning til selvrefererende eller tvetydige sætninger var selvfølgelig en hentydning til min nye signatur, som står nederst på alle mine indlæg.

Horken er en provokatør sendt af og i ledtog med Ole Bjørn. Han dukkede op midt om natten tidligt i morges, næsten samtidig med, at jeg havde hængt den latterlige Bjørn ud til spot og spe ved at analyse og citere hans eget vås. Han syder nu i sit eget fedt - helt velfortjent. Hverken Bjørn eller Horken har nogensinde fremsat så meget som eet eneste konsistent argument for noget som helst. Det eneste Horken har drevet det til er, at fremsætte en ad hominum trussel mod mig, nok fordi hans opdragsgiver havde fejlinformeret ham, eller han havde misforstået baggrundorienteringen, inden han blev sluppet løs mod mig.

Hvis det er dét selskab du vil identificere og solidarisere dig selv med, så siger jeg blot vel bekommen!

Hilsen

Ipso Facto :whistle:


----------------
"Great spirits have always found violent opposition from mediocrities. The latter cannot understand it when a man does not thoughtlessly submit to hereditary prejudices but honestly and courageously uses his intelligence." - Albert Einstein, ud fra egne bitre erfaringer.

det kunne være sjovt at kende Sandheden.

Hedder det hominum eller hominem.

Kære Tros!

Der er tale om min vurdering på baggrund af en række fakta som i givet fald kan dokumenteres.

Som altid når det gælder vurderende udsagn, kan deres sandhed ikke bevises, blot sandsynliggøres. Herunder ved at pege på, at en vurdering er mere velunderbygget og konsistent end en alternativ vurdering.

Modsat kan jeg så anmode dig om, at redegøre for på hvilket grundlag du finder det godtgjort og relevant, at anvende betegnelsen "idiosynkrasi"?

Du må fremkomme med din egen holdning, dens grundlag, og lægge den frem til åben fri debat, som jeg har gjort, hvis du ønsker at nogen skal tage det du siger alvorligt.

Hilsen

Ipso Facto :whistle:


-------------------
"Believe nothing, no matter where you read it, or who said it, no matter if I have said it, unless it agrees with your own reason and your own common sense." - Buddha

Kære Michael!

Det store spørgsmål på debatten:



Spørg eksperten Ole Bjørn som demonstrerer begrebets praktiske anvendelsesmuligheder hver eneste dag på debatten. Hvis ikke han sku' vide det, er der sgu ingen som ved det.

Hilsen

Ipso Facto :whistle:


-------------
I den formelle logik er der nogle forskellige fejlargumenter med latinske navne:

ad hominem = efter manden
ad opponens = Det kan du selv være
ad misericordiam = appel til medynk (fx arbejdsgiveren, der siger: "tror du jeg synes, at det er sjovt at fyre dig?")
ad verecundiam = appel til irrelevant autoritet, fx
Neptun virker, for det siger Jimi Hendrix! Han er ikke en astrologisk autoritet, men musikautoritet.
ad baculum = stokkemetoder (ellers får du ikke lov til at skrive her mere!)
ad populum = appel til følelser

Hvad hedder "jeg er ligeglad" på latin?

Endnu en fra BLÅ STUE ?

Hvis du er ligeglad, hvorfor spilder du så både din egen og andres tid med at stille spørgsmål og kommentere indlæg?

Det hedder mangel på konsistens, for nu at sige det med et pænere ord end du ellers fortjener.

Så dig kan jeg altså roligt ignorere i fremtiden, ud fra mit tanke- og debatøkonomiske princip: Ignoranter bør ignoreres!

Hilsen

Ipso Facto :whistle:

tjah, det er dit valg. At du ikke ønsker at undersøge hvad alle europæiske filosoffer gennem tiderne har givet op overfor.

Hvad der gemmer sig bag ordet "ligeglad".

Ikke det du tror eller projicerer min ven.

Det er sand yoga.

Nej, og derfor er det nærliggende at tænke på, om udsagnene (de 'vurderende udsagn') kan være udsprunget af en idiosynkrasi.

Så skulle jeg måske sige det samme, at du ikke interesserer mig fordi du ikke kan sætte dig udover tankens modsætninger. Ja, du har måske aldrig hørt om fænomenet.

Men det er ikke kærlighedens og forståelsens væsen at ignorere en sjæl i nød.

Jeg tror at Jesus sagde noget lignende, citeret fra hukommelsen: Tak kære Fader fordi du har skjult dette for de store intellekter og kun åbenbaret det for de svage i ånden. (mit fejlcitat).

Hej Ipso Facto, der findes andet end et kollosalt intellekt.

Og du kalder dig selv for agnostiker?

Kære Cato!

Du svarer følgende på min konstatering af, at vurderende udsagns sandhedsværdi er ubevisbar:



En seriøs og rationel debattør ville have krævet primæsserne (fakta) på bordet, således at han selv kunne efterprøve konsistensen, eller om "the dots" kunne forbindes på en mere konsistent måde, evt. ved selv at inddrage nye fakta i overvejelserne.

Noget sådant er udtryk for seriøs diskussion. At hæfte nedsættende adjektiver på andre får først en vis relevans efter at analysen er gennemført og alternative forklaringer fundet mindre konsistente.

Det er sjældent, at jeg møder opponenter, som formår at diskutere på et sagligt niveau, i stedet for et retorisk eller Blå Stue-ævle niveau. Men når det endelig sker, så lærer begge parter faktisk noget ved at diskutere deres uenigheder sagligt.

Du burde overveje at prøve det!

Hilsen

Ipso Facto :whistle:

Lige hjemkommet fra en lille ferie læser jeg bl.a. dette (svar til cato):


Mit spørgsmål til det Ipso factoriske ophav er da: "Hvad Fanden vil du her?"
Du bliver jo slet ikke værdsat, som din hjernekapital berettiger til. Vi små mentale bøvsehoveder er henvist til tænkernes skammekrog, hvorfra vi kun kan vende tilbage for at få en fornyet henvisning.
Skal man dømme efter gængs opfattelse af 'konsistens' i tænkning, vil dine produkter næppe få nogen præmie. Du vil derimod nok kunne få rosende omtale, når det skal dreje sig om at bedømme antallet af ligegyldige og meningsløse copy and paste bidrag.