Strøtanker

Indsendt af: Tikka

Strøtanker - 15/02/2019 00:01


Der er større glæde ved at give end at modtage …

¨¨¨¨
Det er saligere at give end at få. Apostlenes gerninger 20:35
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/20


Ord af Paulus der sagde, han citerede Jesus ord …

Jeg tjekkede lidt op på det og kan ikke finde dette citat af Jesus i bibelen … har Paulus mon brugt Jesu navn for at give egne ord større vægt.

*

Jeg er gennem årene blevet konfronteret med dette skriftsted uden at være bevidst om ovenstående – altså - at jeg ikke i bibelen kan finde dette citat som Jesu ord.


Jeg har i øvrigt aldrig været enig i denne påstand, som det almindeligvis forstås, at: Det er saligere at give end at få

Jeg mener, der er to givere og modtagere i en - gi og modtag situation.

Faktisk mener jeg, det er modtageren, der er den egentlige giver ved at modtage –

for hvis ikke han modtager, kan der jo ikke gives –

og ej heller kan han bibringe glæde til den som normalt opfattes som giver …


¨¨¨¨