Venter dommedag?

Hvilken verden ønsker du?

Måske syntes du, det er fint nok, som det er ...

... eller måske tænker du på fred og sikkerhed, og helt almindelige dagligdags fornødenheder som mad og vand ect. til hele jordens befolkning som en selvfølge, både for nuværende og fremtidige generationer?

Her hvor jeg bor tales der om genbrug, madspild og energibesparelse og handles derpå.

Det syntes jeg er fint, men slet ikke nok til at gøre verden bedre for alle - trods det - der i "mit" område ikke er nogen "nød og fare."

Det er dog mit indtryk, at verden lider, og jeg ønsker dette kunne ændres ...

... men er det muligt, at finde en fælles løsning så verdens krige og rovdrift på jordens resurser ophører, så livet for dyr og mennesker ikke nødvendiggør flugt, hvis altså ikke døden indtræffer forinden – kort sagt.

Nogle mener, dette løses af sig selv ved guds indgriben, når menneskene kommer til at leve under guds styre – i teokratiet - hvor retfærdighed bor - som der står i bibelen ...

... men ikke alle tror på det, og mennesker gør sig forskellige tanker, til hvilken regering de ønsker.

Mange vil gerne ha’ demokrati – andre en "stærk mand" - kalifat eller andet …

... men kan noget af dette gi' hele verdens befolkning fred og de daglige fornødenheder og tryghed ...

... alle tænker vel på sig selv og sine først ...

... og hvad med religion som også giver anledning til meget ufred død og smerte ...

... man kan jo ikke forbyde folk at tro.

"Det hele" er måske også "godt nok," som det er, og derfor er det unødvendigt at tænke på en dommedag, fordi "paradis" på jord kun er en ønskedrøm, selv om jeg syntes, det ser sort ud for fremtiden uden en guds indgriben, eller andet der kan ændre menneskets bevidsthed og handlemåde til det bedre.

¨¨¨¨

Hej du..

Ak ja...om jeg fatter at man ikke bare lægger ned butikken, livet, systemet, bare overgir sig, flat på ryggen med ben og arme strakt mod hvælvingen i sit alfaderlige råb om frelse fra dette umådelige tidsfordriv, i håbet om at den sidste bøn så måtte resultere i denne indtræden i paradisisk evig nydelse; nåja, i tillæg måske lige et par jomfruer og en kold øl, hvis man nu har det sådan, for det ér da da uudholdeligt med vind og rusk og regn, for ikke at tale om den politiske uansvarlighed, og ikke en sjæl ser til ens kristne side, man er jo på det nærmeste kronisk misforstået, ak & vé! ;)

Forresten, her endnu et herligt indslag i en anden debat, der om muligt ku' ha' din interesse: http://debatt1.no/jesuiskatolikk-men-hvor-er-alle-de-andre/

mvh
Simon

Hej Tikka.

Det er et rigtig godt indlæg, du kommer med her, synes jeg.
Jeg vil snarest kommentere.

Min umiddelbare oplevelse er, at perspektiverne i dét, du skriver, nærmest er svimlende.

Ingen tvivl, du har fat noget væsentligt her!

M.v.h. Arne

Simon:Alle taler om vejret men ingen gør noget ved det.

*
Nu er vi jo yderst privilegeret ved at bo i Danmark, selv om vi nok kunne finde en del, vi ønskede at få ændret ... men vejret andre steder i verden berører også os, og jeg forstår, at vi er medskyldige på grund af vores forbrug og livsførelse.

*
Så du indslaget om kaffedyrkningen – eller manglende regn - den anden dag i TV?

... jeg mener, der blev sagt, at i år 2050 ville vejret ikke være til kaffedyrkning mere, på grund af manglende regn, de steder kaffen dyrkes – så ikke mere kaffe i fremtiden.

Og der tales også om at "vi" skal spise mindre kød – ja det talte man allerede om, da jeg var ung ...

... og det vurderes, der går ca. 80% af verdens landbrugsjord til at brødføde dyr – 80%!

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/lad-os-nu-faa-boeffen-paa-bordet-og-snakke-om-den

Alternativet til kød spisning som vi i Danmark kender det, kunne blive larver og andet, vi i vesten ikke er vant til at spise, hvis man ønsker kød.

¨¨¨¨

Arne: Ja der er nok at ta’ fat på, og jeg har forsøgt at formulere teksten, så alle kan være med uanset ståsted.

¨¨¨¨

Ak ja, Tikka…

du skr.: ”Det er dog mit indtryk, at verden lider, og jeg ønsker dette kunne ændres.
Mange vil gerne ha’ demokrati – andre en "stærk mand" - kalifat eller andet …men kan noget af dette gi' hele verdens befolkning fred og de daglige fornødenheder og tryghed.”

- Men bruges en sådan ”lidelseshistorie” ikke netop bare til at implementere overtroiske idéer i nærsamfundet, der jo ikke har det fjerneste at gøre med verden eller ”altet”, og er ikke lidelse netop en væsentlig del af biologisk liv, som vi vedvarende må forholde os til, og gør det?
Ville det ikke være bedre at begrænse sig til at forandre nærforhold med politiske visioner nogen logisk indser værdien i, og derfor må støtte op omkring, fx som inspiration til andre menneskers nærmiljøer – at underlægge kultursamfund politiske overbygninger der blot består af gamle teosofiske påfund om evig fred og harmoni, det er dog ingen naturoplevelse og en del af livet, så hvorfor sætte den slags øverst på dagsordenen?

Idealer må fremfor alt være opnåelige, dvs. ha rod i den virkelighed man ønsker at forandre, hvorfor de forandringer man ønsker jo må præciseres med konkrete idéer, og det gør man jo ikke ved at flytte årsagsforhold til livet og dets lidelser ud i det uforståelige (gud har forordnet osv.), livet er trods alt en meget konkret hændelse, og det er jo det du taler om, ikke sandt?
En af årsagerne til fx kommunismens fremdrift i det 19 og 20 århundrede skyldtes akkurat en objektiv forankring, der akkurat genererede reale forestillinger om det liv man ønskede at skabe med omfordeling af ressourcer osv. Også fred er en meget konkret sag der har rod i meget konkrete forhold. Jeg ville i stedet ønske, at man (og dermed du) ville præcisere hvad og i hvilken retning man ønskede at skabe forandringer, så det hele ikke netop bare endte i tågesnak om økosofier udenfor livets nærhed. Man ku’ fx starte med at anerkende staten Israel i Mellemøsten som en realitet, det ville være lidt af en specifikation! ;)

mvh
Simon

Hej Tikka

Et rigtig godt indlæg du har begået

Jeg vil give mit indtil videre bidrag og kommentar på en lidt alternativ sjov måde.

På facebook har jeg en ordveksling med Claire Khaw (1)*


Claire Khaw:

Christianity was fatally compromised centuries ago because of the American idea of separation of church and state.

Because of this separation, there exists in the Western mind the idea that law need not conform to religious morality.

Islam is unashamedly honest about its belief in the idea that laws should be in harmony with morality and the morality in question should be Islamic morality. Christians are rather more reticent about expressing these sentiments because they have uncomfortable memories of the European Wars of Religion as well that of the Inquisition and the Reformation.

Islam is not as schismatic as Christianity because its more tolerant principles are expressed more clearly. Of course, this does not mean that Islamic principles are applied tolerantly by Muslims, but this can always be remedied, in theory. It is my view that they can be applied literally without offending against humanity and reason.

It is a great shame that no educated Islamophobe can bring himself or herself to discuss the defects of Christianity whose vulnerabilities Islam has patched.


-0-0-0-


Hans-Kristian Hindkjær:


Nej af frivillighedens og kærlighedens vej skal KRISTUS blive alt i alle og dette forhold skulle gerne kunne påvirke hvordan vi opbygger vores samfund. Det er KRISTUS, det religiøse moralske der skal vinde og gribe mennesker og den vej rundt det vil få disse mennesker til at arbejde på at udforme til stadighed mere frie kreative og menneskelige, humane samfund (som socialdemokraterne og kristendemokraterne gør det godt i forbindelse EU). Vores lovgivning skal ikke nærme sig noget religiøst moralsk, det vender omvendt, det er det religiøse moralske Kristus, der bygger på frivillighed og kærlighed, der gerne med tiden skulle blive alt i alle og på den vej vil disse mennesker bestræbe sig efter bedste evner, politiske lederskabsevner, at opbygge sunde frie humane (social retfærdige samfund)


-0-0-0-

Claire Khaw:

It is a tall order to expect a society who is predominantly atheist to pretend to believe that Christ is simultaneously God and His Son born of a Virgin Mother and obey the laws of God, without the law's compulsion.


-0-0-0-

Hans-Kristian Hindkjær:

At Gud er i Kristus, betyder at hvor Gud er, der er også frivilligheden og kærligheden rådende, gældende. Dette er Guds vej ind i verden. Ja det er GUD i verden. Gud kan vi aldrig påtvinges. Ej heller findes der noget religiøst en gang for alle givet vi skal tilpasse os eller underkaste os.


-0-0-0-


Med venlig hilsen HansKrist eller Hans-Kristian Hindkjær

PS:

Selv den ny ateistiske bannerfører R Dawkins mener tilsyneladende at KRISTUS memet er gavnligt til at dæmme op for radikal islam.


(1)*:

Claire Khaw:

Claire Khaw is an antifeminist who aims to establish a one-party Koran-based theocracy in the UK to eradicate the “matriarchy”. A political blogger, Ukip supporter and ex-BNP member, her goals include bringing back slavery, whipping ‘Slut Single Mums’ 100 times per ‘illegitimate’ child, and reintroducing public executions. Reportedly, Khaw counts many politicians including Mayor of London Boris Johnson as Facebook friends.

Jeg ser, du "svarer" på mit indlæg til Arne: #23130 - 30/04/2017 03:50 - og samtidig citerer mig fra trådstart.

Lidt rodet, men her komme et svar på din tekst: #23132 - 30/04/2017 13:57

¨¨¨¨

– Ak ja,

Jo, livet er en virkelighed, som mennesket tager del i på godt og ondt, og "lidelseshistorien" hører med til det at være menneske, men nogle lider mere end andre.

Jeg er ikke blind for, at "lidelseshistorien" også udnyttes, da der er penge i frygt ...

... og våben industrien er stor profit ...

... ligeså det at udnytte andre - deres jord og fiskeområder til egen fordel.

Mennesker kan også blive trælbundet i frygt af politikerne og religiøse ledere eksempelvis, eller af sig selv - måske via medierne ...

... men jeg tror på informationerne om; at den livsførelse – de handlinger og valg det enkelte menneske træffer har betydning, og påvirker andre/andet og mere end eget nærsamfund.

Den viden skal menneskene da ta’ med i sine overvejelser om fremtiden, så livsgrundlaget ikke ødelægges for fremtidige generationer og andet liv; selv om jeg godt har hørt og læst, at ikke alle tror på dommedagsbudskaberne, når der tales om klima ændringen.

Ang. krig så er der nogle, der ser dette som et nødvendigt onde for at opnå fred, og det forstår jeg da godt man kan mene, men jeg ser det som "skruen uden ende" - og så længe man ikke har en fælles forståelse af hvad retfærdighed er, bliver der aldrig fred, tror jeg …

... men svært er det, når nogle menneskers daglig kamp om et vandhul, betyder liv eller død.

*
Ang. idealer så mener jeg ikke, det gør noget, de er uopnåelige, det er idealer vel almindeligvis, eller også ændre de sig i processen alt imens man stræber mod målet, fordi "nye døre åbnes." (?)

Idealet mener jeg bør være som et forbillede; man planlægger, indretter og i hvis "ånd" man handler efter i det daglige, hvor man sætter sig mindre delmål der er opnåelige, alt imens det enkelte menneskes bevidsthed og valg i denne proces opdrages til gavn for det fælles gode.

Men med idealet som øverste fællesnævner skal der jo være en fælles forståelse af og vilje til, at underordne sig dette - og her står problemerne i kø, da mange ikke vil opgive det kendte, da især ikke hvis de skal undvære noget, som tidligere var en nydelse eller bekvemmelighed, for slet ikke at tale om diverse personlige guders degradering.

Selv om jeg kunne pege på ordet retfærdighed, vil andre ikke nødvendigvis forbinde ordet med min forståelse, da nogle retfærdiggør krig – og andre lever med den forståelse at Karma troen - og dermed deres egen livssituation er retfærdig. - Så nemt er det ikke.

Dog tror jeg, de fleste ønsker fred og daglig fornødenheder.

Spørgsmålet er blot, hvordan dette realiseres, når menneskene i verden ikke deler samme livssyn, men kommunikation og brug af teknologien til at bibringe viden, så magthaverne ikke kan fastholde befolkningen i mørke og undertrykkelse, vil jeg mene er en mulighed til at opnå et evt. fælles ideal.

¨¨¨¨

Hej Tikka..

Det var trådstart der var udgangspunkt for indlægget - lægprædikanten må du selv traktere med godbidder, han blev fint underholdt i en hel tråd, igennem hvilken han opgav at forklare sit ”verdensbillede” med guddommelig universel kærlighed som en agnostisk syssel, og sikkert som erstatning for astrofysik..;)

"Jeg er ikke blind for, at "lidelseshistorien" også udnyttes, da der er penge i frygt."

- Dommedagsprædikener ka’ kristne tilbagelænet sidde overhørig, skyldsspørgsmålet blev dem jo frataget på en lille høj i en tidligere fabel - selv teodicéproblemet får her lidt kant, med en himmelnisse der pludselig evner at gribe ind i skaberværket med ondskabsfuld ødelæggelsestrang, der i sig selv en sjov vinkel, når man tager i betragtning at troende her ikke har bestilt andet end at flytte deres himmelnisse udenfor menneskets erkendeevne..;)

"Mennesker kan også blive trælbundet i frygt af politikerne og religiøse ledere eksempelvis, eller af sig selv - måske via medierne."

- Det værste vi de sidste 30 år har oplevet er nok tillidskrisen, som de folkevalgte næppe selv vil ku’ løse – den skyldes ikke journalister, men ville befolkningen dog bare se med samme skepsis på tidens journalistik, og stille krav om en adskillelse mellem politiker/journalist fremfor mellem politiker/vælger, for dermed at forfægte pressetjenesten som et sandhedssøgende organ på befolkningens vegne. Netop idealerne er forsvundet i begge lejre, til fordel for en underholdningsindustri med de alvorligste følger, hvor bl.a. det at flytte beslutningsprocesser udenfor rækkevidde til et Bryssel man heller ingen tillid har til, har fået dette cirkus til med tiden at vise sin absurditet.
Frygten er, at befolkninger ikke længere har styr på sine politikere, der allerede er ved at lukke sig om sig selv som antikke oligarker med pressetjenesten under armen, og da er vi ikke langt fra det Sovjet vi tidligere tog afstand fra.
Her har du et exempel på et virkelighedsnært truende billede med trælbundethed, der i nogen grad overstiger ekskatologiske forventninger.

"men jeg tror på informationerne om; at den livsførelse – de handlinger og valg det enkelte menneske træffer har betydning, og påvirker andre/andet og mere end eget nærsamfund."

-
- Det her må du forklare. Meget tyder på, at valg i stigende grad er en hændelse man frit overlader til fjerne politikere at træffe afgørelse om, men det er vel ikke dét du her sigter til?

"Ang. idealer så mener jeg ikke, det gør noget, de er uopnåelige, det er idealer vel almindeligvis, eller også ændre de sig i processen alt imens man stræber mod målet, fordi "nye døre åbnes."

- Hvad er det du vil idealisere uden virkelighedsforankring – uvirkeligheden, jesusdrømme? ;)

Utopier er uopnåelige, men dem bygger vi ikke idealer for kultursamfund på, dem læser vi evt. om og kalder i mange tilfælde for drømme eller eventyr. Idealer på samfundets og kulturens vegne må ha forankring i virkeligheden, det skylder vi vore børn, altså en pligtetik der omhandler vore børns fremtid – litterære øvelser over Thomas More, evangeliet m.m. ka’ vi så nyde som hobby. Man ku’ også sige det på en anden måde: de forventninger vi stiller til en virkelig fremtid, må selvsagt ha’ virkelighedsforankring – idealer er m.a.o. ikke uopnåelige, men hensigtsmæssige for visionære ansvarlige mennesker.

”Idealet mener jeg bør være som et forbillede; man planlægger, indretter og i hvis "ånd" man handler efter i det daglige, hvor man sætter sig mindre delmål der er opnåelige, alt imens det enkelte menneskes bevidsthed og valg i denne proces opdrages til gavn for det fælles gode.”

- Jep. Man skaber idealer, men de forsvinder og nye skabes, når de har udtjent sig, er udbrugt – tænk bare på arbejderklassens idealer tilbage i 30’erne, med anstændige lønforhold osv.
På sin vis synes vi at være idealløse, uden visioner, at være nået dertil hvor økonomen/bogholderen har erstattet politikeren, et tilfredshedsspektrum hvor der blot er tale om økonomiske rokader. Tilfredsstillelse finder vi som bekendt i arbejdsprocessen, ikke i målet, vi ka’ derfor forekomme hinanden utilfredse.

”Dog tror jeg, de fleste ønsker fred og daglig fornødenheder.”

- Særlig når der er krig og fornødenheder er rationeret. I hvilken situation der opstår stærke bånd mellem mennesker, de får brug for og stiller forventninger til hinanden for fremtiden m.m.

”Spørgsmålet er blot, hvordan dette realiseres, når menneskene i verden ikke deler samme livssyn.”

- Et fælles livssyn er ikke afgørende for idealer. Et samfund ka’ funkle af forskelligartede idealer, dynamiske processer der ansporer og animerer samfundsgrupper til udvikling. De totalitære styresystemer er igrunden uinteressante, demokratiet indebærer store muligheder for det uensartede hvorigennem dynamiske processer skabes til stor inspiration. Et demokratisk samfundet ka’ for så vidt indeholde utallige livssynsanskuelser og drage fordel deraf, samfunds- og kulturudvikling afhænger jo ikke af om et folk har samme meninger om liv/død, man behøver ikke engang respektere indholdet i livsanskuelserne, så længe man respekterer folks ret til at efterleve dem – dermed sættes andre debatter i sving med udviklingspotentiale, for heller ikke vore livsanskuelser er af statisk karakter. Vi evner at flytte synspunktet. Misforstod jeg dig?

”…kommunikation og brug af teknologien til at bibringe viden, så magthaverne ikke kan fastholde befolkningen i mørke og undertrykkelse, vil jeg mene er en mulighed til at opnå et evt. fælles ideal.”

- Ja viden er i sig selv en selektiv proces, der ikke tåler politisk undertrykkelse, for så ender man let i et sovjetlignende styre – Rusland i dag er stadig det gamle Sovjet, med en fri markedsøkonomi, der sker dog en laangsom udvikling.
Et ideal at samles om ku’ være, at værge sig imod at gentage samme fejl, som fx at overlade beslutningsprocesser til en lille skare af levebrødspolitikere, men i stedet udskifte dem jævnligt og bruge dem som talerør for et folkestyre, hvor netop tiltagende viden er i højsædet (bl.a. hos embedsmænd), evt. indføre et direkte demokrati. Dermed reduceres også udgifter der mangler forklaring.
Man kan værne om særlige grundforhold der angår alle, hvis det var noget i den retning du tænkte på som fælles ideal? Men der er en særlig forløsning ved et samfund der udvikler sig på tværs af livssynsidealer, jeg har fx svært at se religioner som noget ideale, tværtimod er der en historisk lære at drage derfra..


Hvad jeg sigtede til, var holdninger og visioner for netop fremtidens/nutidens samfund, idealer for sameksistens (der indlysende ikke bare kan være kærlighed til jesus), tanker der angår og interesserer vore børn, idet jeg formoder at ungdommen har langt større interesse i den slags, fremfor nok så frugtsommelig snak om dommedagsprofetier. Det var jo bare lidt skældud, lidt brok – da man jo ikke ser andet end jesus- og bibelsnak ;)
mvh
Simon

Jeg har indsat mine svar med grøn skrift.

¨¨¨¨
- Dommedagsprædikener ka’ kristne tilbagelænet sidde overhørig,
skyldsspørgsmålet blev dem jo frataget på en lille høj i en tidligere fabel

Det mener jeg ikke, en kristen kan.

Det er jo guds skaberværk, - gaven til mennesket der misbruges og ødelægges, og medmennesket der udnyttes, så deres livsbetingelser forringes eller helt forsvinder, og de som mener sig kristne, er da i fremskridtet og begærets navn medskyldige i klimaændringen …

Synderne du skriver om, der fratages, er vel kun dem fra før man blev kristen.

- selv teodicéproblemet får her lidt kant, med en himmelnisse der pludselig evner at gribe ind i skaberværket med ondskabsfuld ødelæggelsestrang, der i sig selv en sjov vinkel, når man tager i betragtning at troende her ikke har bestilt andet end at flytte deres himmelnisse udenfor menneskets erkendeevne..;)

Ja underligt at sige gud er kærlighed, når denne vil udrydde alle de ugudelige – de som ikke vil tilbede ham – og grusomt at ofre sit barn for at han kan blive tilbedt af alle.

Det ER da egoisme så det batter! –


"men jeg tror på informationerne om; at den livsførelse – de handlinger og valg det enkelte menneske træffer har betydning, og påvirker andre/andet og mere end eget nærsamfund."

-
- Det her må du forklare. Meget tyder på, at valg i stigende grad er en hændelse man frit overlader til fjerne politikere at træffe afgørelse om, men det er vel ikke dét du her sigter til?

Informationerne jeg havde i tanke, var blandt andet det, at det vurderes, der går ca. 80% af verdens landbrugsjord til at brødføde dyr.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/lad-os-nu-faa-boeffen-paa-bordet-og-snakke-om-den

Valgene jeg talte om, er vores forbrugsvalg. Vores daglige valg fra de helt små ting til de store.

Vores forbrugsvalg = efterspørgsel kan ha’ større eller mindre indflydelse på klimaregnskabet og derved andre menneskers levevilkår, fordi andre lever af vores valg, hvorfra de skaber sig stor profit ofte gennem udnyttelse, undertrykkelse og underbetaling for at tilvejebringe den aktuelle varen – som i visse tilfælde reklameindustrien har skabt "behovet" for.

"Ang. idealer så mener jeg ikke, det gør noget, de er uopnåelige, det er idealer vel almindeligvis, eller også ændre de sig i processen alt imens man stræber mod målet, fordi "nye døre åbnes."

- Hvad er det du vil idealisere uden virkelighedsforankring – uvirkeligheden, jesusdrømme? ;)

Som jeg efterfølgende skrev: Idealet mener jeg bør være som et forbillede; man planlægger, indretter og i hvis "ånd" man handler efter i det daglige, hvor man sætter sig mindre delmål der er opnåelige, alt imens det enkelte menneskes bevidsthed og valg i denne proces opdrages til gavn for det fælles gode.

”Spørgsmålet er blot, hvordan dette realiseres, når menneskene i verden ikke deler samme livssyn.”

- Et fælles livssyn er ikke afgørende for idealer. Et samfund ka’ funkle af forskelligartede idealer, dynamiske processer der ansporer og animerer samfundsgrupper til udvikling. De totalitære styresystemer er igrunden uinteressante, demokratiet indebærer store muligheder for det uensartede hvorigennem dynamiske processer skabes til stor inspiration. Et demokratisk samfundet ka’ for så vidt indeholde utallige livssynsanskuelser og drage fordel deraf, samfunds- og kulturudvikling afhænger jo ikke af om et folk har samme meninger om liv/død, man behøver ikke engang respektere indholdet i livsanskuelserne, så længe man respekterer folks ret til at efterleve dem – dermed sættes andre debatter i sving med udviklingspotentiale, for heller ikke vore livsanskuelser er af statisk karakter. Vi evner at flytte synspunktet. Misforstod jeg dig?

Nej, jeg tror ikke, du misforstod mig.

Jeg kan bare ikke se, hvordan Islam eksempelvis skal kunne blive demokratisk, og har man ikke et fælles livssyn – har man sikkert heller ikke ens værdier og en fælles forståelse af nødvendigheden og viljen til at alle skal passe på jorden og hinanden.

¨¨¨¨¨

”Det er jo guds skaberværk, - gaven til mennesket der misbruges og ødelægges, og medmennesket der udnyttes, så deres livsbetingelser forringes eller helt forsvinder, og de som mener sig kristne, er da i fremskridtet og begærets navn medskyldige i klimaændringen…”

- For det første, må det være en temmelig afmægtig skaber der ikke griber ind i sit skaberværk med forandringer til det bedre, eller en meget ondskabsfuld skaber, der vælger ikke at gribe ind – så lad os bare udelukke skaberen fra debatter om naturen, der i sig selv er en diskussion om levefoden værdig.
Men delen af troende kristne som mener, at de først og fremmest ansvarer overfor guden deres, de er pr. def. uden ansvar overfor det fællesskab der med politiske og videnskabelige virkemidler forsøger at danne sig begreb om levefodens naturlige omkostninger i kulturformer med så mange munde. Man ka’ ikke påføre nogen et ansvar, kun påtage sig det – og sanktionere med love og retningslinjer overfor handlinger der medfører et ansvar. Problemet med guden, der pludselig blir et mellemled i den kollektive ansvarsfordeling, er jo ikke ny. Hovedsagelig indser mennesker flest jo også at de har deres ansvarsbyrde at bære, og en del bidrager så med grønne politikker der angiveligt skulle lede til bedre naturforståelse.
Selvfølgelig kan vi sige, at vi alle har vort medansvar for at overlade samme eller bedre livsbetingelser til vore børn end dem vi modtog, og anse dette for en livsvarig personlig politik, og det er dér det starter, ved hvert enkelt menneskes egen ansvarsfølelse, og i kraft af den viden om naturen der blir tilgængelig. Så uanset fag eller ”social status”, er vi politisk set så at sige alle i samme båd – om tanken så er betryggende eller ej. Arbejdet starter m.a.o. ikke i Bryssel eller på Chr. Borg, men i hjemmets tænketanke, altså i nærmiljøet, hvor levefoden fint ka’ stå mål med egentlig grundlæggende behov – det er fx unødvendigt at sende 210 sms’er dgl. og forny mb’en hver gang man ser en reklame, at skifte styresystem hver gang reklameindustrien laver aftaler med Microsoft, ha’ flere biler end nødvendigt osv. osv.
Det er m.a.o. muligt for hver enkelt at bidrage med sit, selv om man hverken får bonus eller oplever tak fra nogen kant. Kort sagt er det muligt, at bidrage med sit til betragteligt at formindske en overproduktion. Og det er her nærdemokratier er en betydelig bedre og for samfundet sundere politisk praksis, idet forskelle opleves som noget mellemmenneskeligt der kan brede sig som ringe i vandet, for i sidste ende at forandre en hel kulturs adfærdsformer skabt ved dårlige vaner af en mode- og reklameindustri.

”Synderne du skriver om, der fratages, er vel kun dem fra før man blev kristen.”

- Det var med kristendommen at syndefaldet indtrådte i nogens tankeverden, at fx små babyer skulle være blevet født med skyld osv. Førhen havde man ikke den slags, men masser af guder med forskellige attributter at kære sig om.

”Ja underligt at sige gud er kærlighed, når denne vil udrydde alle de ugudelige – de som ikke vil tilbede ham – og grusomt at ofre sit barn for at han kan blive tilbedt af alle.”

- Ja fx Men en gud der aldrig før har kunne gribe ind med forandringer, og som man pludselig forestiller sig skal rydde op i den ukristelige uorden, dét er i sig selv lidt af en forventning – der anskueliggør hvor det pers. ansvar placeres!
Man ka’ selvfølgelig tale om egoisme, men det at få nogen til at revurdere idéer om livet og den betydning det tilskrives, det er i sig selv noget af et arbejde. Og arbejdet starter givetvis i grundskolen, hvor man lærer børnene selv at tænke, og at bruge deres kundskaber til selv at søge viden som grund for deres handlinger – hvad der selvfølgelig ikke udelukker at man ka’ nyde et liv i kærlighed og samhørighed. Det er næppe ukendt at se troende tale om kold menneskelig logik osv. ;)

”Informationerne jeg havde i tanke, var blandt andet det, at det vurderes, der går ca. 80% af verdens landbrugsjord til at brødføde dyr.” & ” Vores forbrugsvalg = efterspørgsel kan ha’ større eller mindre indflydelse på klimaregnskabet og derved andre menneskers levevilkår, fordi andre lever af vores valg, hvorfra de skaber sig stor profit ofte gennem udnyttelse, undertrykkelse og underbetaling for at tilvejebringe den aktuelle varen – som i visse tilfælde reklameindustrien har skabt "behovet" for.”

- Point taken! Ja, landbruget er jo i mine øjne en af vore vigtigste bedrifter, men ikke på den måde vi med en opskruet eksportindustri – i kraft af EF (1972/73) – langsomt fik indarbejdet økonomiske strukturer efter, der intet forhold har til egnsområder og deres naturlige miljø. Hvis man vil se hvor galt det kan gå bysamfund p.a. rovdrift der ska’ stimulere økonomiske kalkuler i en eksportindustri, står visse områder i Kina og Rusland nærmest øde hen, som slående exempler derpå.

M.h.t. idealer/ideologier forstår jeg udmærket din pointe. Pointen jeg ønskede at fremme var kun, at idéer vi vælger at efterleve, må være forankret i den virkelighed der påvirker os. Det har sine indlysende årsager.

”Jeg kan bare ikke se, hvordan Islam eksempelvis skal kunne blive demokratisk, og har man ikke et fælles livssyn – har man sikkert heller ikke ens værdier og en fælles forståelse af nødvendigheden og viljen til at alle skal passe på jorden og hinanden.”

- Folk ka’ for den sags skyld tiltro livet at være skabt af hulepindsvin, og alligevel være istand til at leve i indbyrdes forståelse med mulighed for sameksistens i nærmiljøet, og simpelthen p.a. en politik man indbyrdes favoriserer. Vi behøver ikke at bekrige landområder med demokratiske bomber, nysgerrige mennesker vil altid anspores af noget der fungerer, og det gør demokratier. Hvad der ofte ikke fungerer, er den politik vi skaber, og måder vi indretter demokratier på, men det er en anden sag. Som styresystem betragtet, må mennesker der lever i teokratier selv revolutionere deres samfund imod et sådant, hvis hovedparten af befolkningen ønsker det. Det er jo en lang proces som skabes i samfundet selv.
Demokratiet har som idé selv undergået store forandringer, og har ved mennesketanken udviklet sig svært uforligneligt med det der eksisterede under Perikles, for 2500 år siden. Disse samfundsstrukturer er ikke særlig gamle, evolutionen ville ikke engang gide puste til dem. Det tar sin tid at skabe solide kulturer, som individer befinder vi os i en proces der for senere individer sikkert vil se arkæologisk interessant ud, det samme vil sikkert de himmelnissetilbedelser civilisationen opbyggede.

mvh
Simon

Det er jo netop det, jeg ser som problemet for ikke at kunne iværksætte en global politisk målsætning der standser klimaændringen; som jeg forstår, ikke venter på alle menneskers bevidstheds ændring til naturligt selv at ta’ ansvar.

Forbrugstoget kører derudaf ...

... og når klimaændringen og krige fremover fortsat vil skabe flygtninge, og vi må rykke sammen, på de tilbageblivende jordområder der kan brødføde dyr og mennesker, vil naturens resurser hastigt opbruges, så menneskene faktisk udrydder sig selv, tror jeg.

*
Angående mit udsagn om, jeg anser det for egoisme, at gud ofrede sin søn, for at han selv kan blive tilbedt som hersker af mennesket i verden - hvor retfærdighed bor - hørte jeg nyligt, at der ikke er tale om egoisme, men om praktisk kærlighed hvor gud får æren og tilbedes af mennesket, der til gengæld får evigt liv.

¨¨¨¨

Ohøj i natten Tikka..

”Det er jo netop det, jeg ser som problemet for ikke at kunne iværksætte en global politisk målsætning der standser klimaændringen; som jeg forstår, ikke venter på alle menneskers bevidstheds ændring til naturligt selv at ta’ ansvar.”

- Der er så mange forhold der dér spiller ind, forhold der også ka’ ha’ at gøre med udsigten til endnu en istid, men alt sammen viden det tar sin tid at skabe, for også på dette område forudsætter en fornuftig overordnet politik jo meget præcise problemformuleringer.

”Forbrugstoget kører derudaf...og når klimaændringen og krige fremover fortsat vil skabe flygtninge”.

- Historisk set lever vi i en meget fredelig tid.

”og vi må rykke sammen, på de tilbageblivende jordområder der kan brødføde dyr og mennesker, vil naturens resurser hastigt opbruges, så menneskene faktisk udrydder sig selv, tror jeg”

- Folkevandringer har altid skabt store problemer, og vil sandsynligvis gøre det fremover. Der er så mange forhold der naturligt regulerer organisk liv i kulturer, bl.a. virus og bakterier, en trussel der selvfølgelig øges med befolkningstætheden, for ikke at tale om fertilitetsproblemerne. Jeg tror ikke du behøver være urolig for at menneskeheden globalt set vil jokke hinanden over tæerne i nær fremtid ;)
Hvad energi- og fødevareressourcer osv. angår, forskes der jo ivrigt på masser af vigtige områder. Og udover hvad hver enkelt af os ka’ bidrage med ved fx at regulere vores adfærd i et større hensyn til naturen omkring os, da er det jo især vigtigt at så enorme økonomier som Kina, USA og Rusland når til politisk enighed om en omfattende ansvarlighed overfor kommende generationer; vel nærmest noget i retning af en filosofisk tænkning der burde indkalkuleres i økonomiske modeller. Fx har udsigten til hurtig rigdom og fjollet brug af penge skabt kolossale problemer. Det har rent faktisk noget at gøre med en decideret ansvarsløshed. Så der er masser af forhold der trænger til at reguleres, samtidig med at klimamæssige spørgsmål ligger os på sinde.

En anden sag man oplever mange steder i det politiske landskab, er vel det man ku’ kalde for nationalsocialismens ekko, hvad der måske burde prioriteres højere med oplysning, undervisning og masser af debat, så der reflekteres mere over disse ”kongstankers” sociale konsekvenser. Der er her masser af historisk materiale som viser noget om det menneskelige potentiale, når det hovedløst får mulighed for rigtig at rulle sig ud i umenneskelighed. Forøvrigt bruges såkaldte ”sociale medier” vist temmelig meget til at give en frygt/angst stemme, som måske nok ville ha’ haft bedre af at få afløb i egentlige og konkrete sociale relationer, hvorfor ”sociale medier” jo altså også ka virke tankeisolerende, fremfor det at lufte tanker – for nu at være lidt morsom. Hvad der jo slet ikke ér morsomt, for her sidder vi og taler om overbefolkning, men en overbefolkning der har den sideeffekt at den både skaber ensomhed og aggression, fordi mennesker for det første får hudirritation ved konstant at være mellem så mange mennesker i storbyer, men på den anden side frustreres, fordi det ikke får mulighed for at lære at tackle et aleneliv, for hvordan skulle det være muligt, i sådan en ballade?
Så der er masser af nærmere problemer vi kan og må forholde os til, uden derfor at resignere fra at der også findes forandringer i klimaet omkring os. For det er vel af en vis vigtighed, at vi uanset forandringer får os selv med i forløbet, uanset retningen, så vi bedre forstår at orientere os og fx ikke falder på røven, når nogen præsenterer os for dommedagsprofetier eller at russerne kommer i morgen, klædt som fanatiske muslimer…;)

Bedste hilsner fra skydækket
Simon

Simon:
Tak for din fine argumentation set fra et demokratisk ståsted.

Alt godt til dig.

¨¨¨¨

Samme til dig, Tikka ;)

mvh
Simon

P.s.:

Mens dommedag afventes, foreslår jeg en tirsdagskoncert m. legendariske Bill Evans trio(s) - måske det vil få solen til at skinne, forøvrigt var han en læsehest m. sans for østens tænkere med trav som hobby, samt den desværre dødelige white lady, god fornøjelse: https://www.youtube.com/watch?v=uco5FNbjqv0

mvh
Simon

Emmanuel Macron er og var min mand og jeg ønskede allerede i første valgrunde han ville klare sig igennem til top 2. Og i anden valgrunde det siger sig selv at han må og skal blive manden, Frankrigs næste præsident.



Protesterne vælter ind over at sammenligne Macron med Anders Samuelsen. Og der peges på Morten Østergaard, men eksperternes dom er nu socialdemokratierne, reformeret socialdemokrati, der ikke er bange for at få kigget på en uhensigtsmæssigt forældet stift fagforeningsmagt i Frankrig der ikke må sammenlignes med fx danske forhold på området.

Macron er langt fra Liberal Alliance i økonomisk politik (socialisten i ham er der stadig) og synet på staten som han på ingen måder ønsker at svække selv om han vil slanke den offentlige sektor i Frankrig.

-0-0-0-

Macron og Republik en Marche er et helt nyt svar på de udfordringer Europa står overfor, for første gang får vi et andet alternativ til de etablerede partier og deres sævngængeri end lige de reaktionære national konservative.

Dette har visse lande i Europa savnet at en mand kunne italesætte en hel tredje vej, der ej heller er naiv ukritisk neoliberalisme (ej heller så neoliberalistisk som New Labour (Macron har nogle spændende planer for økonomien)), hvorfor også Niels Ivar Larsen's sammenligningen med Anders Samuelsen slet ikke holder.

-0-0-0-


Esprit og personalisme bevægelsen, hvor de to helt store faderfigurer er Nicolai Berdyaev og Emmanuel Mounier, her indenfor har Macron arbejdet, virket. Hvilket også stemmer godt i overensstemmelse med indflydelsen fra Paul Ricoeur.


-0-0-0-


Frankrig eller Europa kan ikke løse problemerne for alle verdens ulykkelige stillede mennesker ved at tage imod dem.

Men vi skal stå fast på humanisme og de universelle principper frihed lighed broderskab (broderskab mellem folk af forskellig religiøs og etnisk oprindelse). Vi skal værner om vores institutioner på området der aldrig må forbene/stivne, men konstant skal forny sig selv indefra gennem en personliggørelse eller personlig tilegnelse af de universelle menneske rettigheder og principper som frihed lighed og broderskab.

-0-0-0-

Ikke så mærkeligt at Macron får især de unge vælgere med sig, unge der ikke kan identificere sig med de ældres fagforenings rettigheder, høje understøttelse satser for visse grupper og tidlig pensionering. Socialisterne har haft en mærkværdig opfattelse af dette med at gå på arbejde, være på arbejdsmarkedet, som om dette ikke kunne være lig med at trives som menneske. Vi må væk fra at betragte arbejde som en pestilens hvor vi har parkeret hjernen og vores engagement, hjerte og sjæl, derhjemme og først igen tage disse i brug når vi får fri fra arbejdet.

Det vigtigste ved arbejde er det sociale engagement hvorigennem vi personliggør og menneskeliggør arbejdet og vores jobsituation. Socialisterne har grundet deres mærkværdige syn på arbejde (arbejdstager og arbejdsgiver) ofte været skyldige i en usund fremmedgørelse. Dette, denne skisma, må høre op vi lever i det 21. århundrede.

Kan man så stadig arbejde for social retfærdighed og lighed? Ja selvfølgelig. Og her bliver Macron spændende at følge, såvel som den EU politik på området vi skulle kunne få. Kan vi bremse den sociale ulighed som jo vokser og vokser. Og ungdomsarbejdsløsheden?

-0-0-0-


Jeg har sagt at alle de europæiske lande skal sende deres socialdemokratiske kronprinser og kronprinsesser i Macron Republik en Marche træningslejr i Frankrig.

Macron kunne være den progressive revolution Europas lande og EU har brug for.

Slut med den form for neoliberalistisk globalisering der skaber fattigdom og svækket statsmagt og nationalstat og identitet.

-0-0-0-

Rune Lykkeberg og Emmanuel Macron gør mig lykkelig på mine gamle dage (okay 61 er måske ikke så høj en alder).

-0-0-0-

Når jeg kigger ud på Europa må jeg knibe mig i armen over hvor godt det går og EU er den helt store altafgørende faktor for denne succes.

Uden EU havde Europa nu været et stort blodbad. Når jeg siger sådan, så spørger DF folk mig, om jeg slet ikke har hørt om NATO. Men jeg siger at det er EU med NATO der er den store succes. NATO uden EU ville være en katastrofe.

Den folkelige utilfredshed med EU er netop en integreret del af EU's succes. EU må hele tiden kunne reformere sig selv og ændre politik efter de udfordringer vi står overfor.

Jeg tør slet ikke tænke på hvordan situationen i Europa havde været uden EU.

Er der en verden udenfor Europa Hans?

Ja rent geografisk selvfølgelig. Og ja også politisk og økonomisk. Men der er ingen, eller vil ingen god verden komme uden Europa eller udenom Europa.

Vi kan være stolte og det er nu vi skal stå fast.

Verden har brug for et stærkt Europa. Europa som rollemodel er det verden stadig har brug for at spejle sig i.

Og selv R Dawkins har indset at kristendommen her spiller en positiv rolle.

Paulus er af den overbevisning at (Kristus) de universelle menneske rettigheder som frihed lighed og broderskab ikke er tilknyttet nogen bestemt religion, ja et menneskes religiøse overbevisning er ikke afgørende her, ej heller etnicitet eller nationalitet. Sådan var de paulinske urkristne menigheder. Paulus implementerer social politisk engagement mellem mennesker af forskellig etnicitet og religiøsitet. Gang på gang skimtes hos pave Frans disse paulinske træk, som han gang på gang flot repræsenterer, hvor det dogmatiske specifikt kristne religiøse må vige for KRISTUS: det menneskelige i Gud, det universelle menneskelige.

Dette er stik modsat DF og de national konservatives ideer og tanker om, forståelse af, kristendommen. De tolker denne ganske anderledes og forkert ifølge NYE TESTAMENTE og da især Paulus. Ja det er Paulus meget dårligt læst og forstået.

Et andet altafgørende vigtigt forhold ved kristendommen er at vi ikke teologisk ret godt kan argumentere for voldsanvendelse og tvang og magt af nogen art på en offensiv måde, kun defensivt kan et og andet komme på tale i forbindelse nationernes myndigheder for at fungere, holde lov og orden, må bære sværd, og kan blive nødsaget til at bruge det.

Mange tak

¨¨¨¨

Jeg syntes, det er store forventninger, du har til en ung katolsk intellektuel fransk mand, men lad os håbe det bedste.

Jeg kender ikke Macron’s klimapolitik …

… og Trump vil ikke tage stilling til den internationale klimaaftales skæbne i USA før efter et G7-møde om 14 dage.

Det oplyser Det Hvide Hus. Topmødet i Italien mellem verdens syv store industrimagter afholdes 26. og 27. maj.

http://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-udskyder-skaebnedom-over-verdens-klima

… men - jeg mener, det er vigtigt, der globalt kommer - er tilslutning til en klimaaftale - så den øvrige politik kan tilpasses denne.
Kommer denne ikke på plads, er det på sigt lige meget - tror jeg - om Macron kommer til at gøre en politisk forskel, da USA er den næststørste CO2-udleder i verden.

*
Jeg forstår ikke, hvorfor du mener Europa skal stå fast – som en kristen rollemodel …

… og ej heller forstår jeg, at du mener, at forstår det nye testamente og især Paulus skrifter korrekt …

… og når du taler om rollemodel, oplever jeg, du fremhæver kristendommen som noget særligt, så der i dette indirekte er en forståelse af "dem og os," der kan være konflikt skabende.

¨¨¨¨

Macron er meget grøn og vil investere stort i grønne løsninger.



Jeg skrev jo at for Paulus (og i de paulinske menigheder) er hvilken religion (og etnicitet og nationalitet) folk har uden betydning.

Tænk på pave Frans! Er der noget "dem og os" her? Kristus er det menneskelige i Gud. Hvorfor alle mennesker har hellig ukrænkelig stor betydning og værdi vi aldrig må forsynde os imod og det ganske uafhængig af deres religion etnicitet og nationalitet og køn. Dette det menneskelige må vi aldrig gøre vold imod, men respektere. Der er en humanisme og universalisme forbundet med det "Kristus-lige" der gør at man kan være ateist og eller religiøs og det tilhørende hvilken som helst religion og stadig tilhøre Kristus, være KIRKE her på jorden.

R Dawkins har bemærket dette forhold, denne tolerance og mildhed hvorfor han mener denne mere eller mindre implicitte "Kristus gæring" eller indflydelse i samfundet kan være med til at dæmme op for radikal islam.




Paulus har jeg studeret i mange år og det er igennem disse studier at jeg skriver som jeg gør, så jeg står altså ikke alene i at mene som jeg gør.

Jeg støtter mig primært på Albert Schweitzer, Paul Tillich, Karl Barth, Alain Badiou, John H Yoder med flere. Men vigtigst har nok været de utallige læsninger af de ægte Paulus breve, hvor disse er studeret fordomsfri og uden tro som overtroiskhed, men hvor troen = Kristus = den Åndens Nye Liv der bæres ind i verden ved og med Jesus. For Paulus er det et spørgsmål om entusiasme og ekstase når vores spiritualitet er vores egen (noumenal autonom) og uden lovforordninger og begrænsninger udefra.

Hvis et menneske mener kristendommen er dette at rende rundt og tro noget, vil det aldrig nogensinde lykkes med at forstå kristendommens essens.

Hvordan ideen med at forbinde kristendommen med dette at rende rundt og tro noget er kommet ind i verden er en gåde. Paul Tillich er fremragende og ja Badiou er fremragende til at aflive disse tåbelige ideer om kristendommen som at være dette at rende rundt og tro noget.

Kristendom er LIV, og endda NYT LIV (1)* vi har gennem Ekstatisk Fornuft eller Ånden. Guds Ånd (Helligånden) og Livets Ånds Love er ikke noget der skal tro'es men leves, det er en tilstand og en spiritualitet vi kan undersøge og komme i kontakt med der giver os nye kræfter og forvandler os og hjælper os, det er Healing ind i verden (iøvrigt ifølge de skønmalerier vi har af Jesus også det første Jesus var optaget af, nemlig Healing)

(1)*:

Kristus = en social politisk revolutionær ekstatisk os gribende medrivende vertikal tidslighedens (og derfor også en Åndens) SANDHEDS BEGIVENHED ind i verden. Ny økonomi og ny etos, meget stærk prosocial engagement.


Tro er her defineret:

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.

Tro er at vi forsætter med at trofast overfor den ekstatiske omvendelse vi har erfaret hvor Ånden Kristus greb os.

Således er det Guds Ånd eller Livets Ånd vi er trofaste overfor og det har ikke en dyt at gøre med at vi render rundt og tror noget (ud fra fx hvad der står i Bibelen, bibelen peger ikke på sig selv, men kun på den Ånd (Åndens Nye Liv og bevidsthedsændring og udvidelse) og Kristus-lighed (menneskelighed humanisme og universalisme) og den tilgivelse og kærlighed hinanden der ved Jesus blev båret ind i verden eller bragt i spil (og Kirken er vores forsatte deltagelse i dette der blev bragt i spil).

Din kristendomsforståelse og den måde du forkynder den på er noget nær uforståelig for mig – og det jeg forstår, er så meget ulig min, at jeg opgir’ at kommenter på din tekst.

Men - jeg har forstået, du som social politisk kristen ønsker et stærkt kristent Europa hvor ikke alle verdens nødlidende kan få hjælp - og at du sætter dit håb til den nyvalgte franske præsident. (?)

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg har været syg og ude af stand til at deltage, men forsøger nu her at se lidt på emnet:

Citat:

Hvilken verden ønsker du?

Jeg ser det sådan, at vi i vores urtid lykkedes med nogle fantastiske udvidelser af vore livsmuligheder: Vi opfandt redskaber, vi lærte at håndtere ild, og vi lærte at dyrke jorden.
Det førte til at vi blev mange flere, at vi indrettede os som stammesamfund med hver vores territorium, og at vi bredte os fra Afrika til Mellemøsten og efterhånden til hele kloden - ikke mindst fordi vi var dygtige til at indrette os efter det på stedet herskende klima.

Religionshistorikeren Mircea Eliade fortæller om, at fortidens jæger - efter at have fortæret det nedlagte bytte - lagde knoglerne pænt til rette idet han udtrykte, at han kun havde taget (fra naturen), hvad han havde brug for.
Altså en vis ydmyghed overfor "Moder Natur".

Siden er vi vokset i antal til godt 7 milliarder og ydmygheden overfor naturen - kloden - universet er stort set forsvundet.

I stedet slås vi om religiøse og politiske idéer - alt imens vi med vores teknologi er godt i gang med at ødelægge vores livsgrundlag: Miljøet - og samtidig med at vi fortsat vokser faretruende i antal.

Så hvilken verden ønsker jeg?
Først og fremmest reel ydmyghed overfor for den natur, vi lever i - og selv er en del af.
Det betyder, at vi skal være færre mennesker på kloden, og at vi miljømæssigt skal gøre en langt mere seriøs indsats for at standse miljøsvineri.

Dernæst global accept af alles ret til egne ideologier og religioner, så længe de ikke fører til "stammekrige".

Og endelig at alle territorial-stridigheder afgøres ved forhandling.

Intet af dette er umuligt, men det kan vel kun gennemføres, hvis der opstår an global folkebevægelse, der vil disse mål.

M.v.h. Arne

Hej Tikka




Det tror jeg er en god ide.




ønsker et stærkt kristent Europa

Dette vil jeg kun sige ja til hvis man så på samme tid forstår hvad jeg skrev der kendetegner kristne eller Krist-lige samfund. Hvad vil det sige at KRISTUS er blevet alt i alle??? Det betyder ikke at der kun findes kristendom som religion, det betyder religionsfrihed og tolerance og også er der plads til ateisme.

Det sjove er at selv R Dawkins har opdaget at det Kristus-lige eller Kristi-lige i et samfund vil kunne dæmme op for radikal islam.

Europa hvor ikke alle verdens nødlidende kan få hjælp -

Arrrg måske ikke lige den måde det kan formuleres, men de europæiske lande har en smertegrænse for hvor mange flygtninger og immigranter vi forsat vil kunne tage imod.


og at du sætter dit håb til den nyvalgte franske præsident.

Ja vel ikke kun, men for EU som jeg mener er en ufattelig uovertruffen succes jeg har nogle forhåbninger knyttet til ham som præsident.

Hej Arne – jeg håber, du har det fint igen!

Din drøm om en forhandlingsverden opfatter jeg som urealistisk. For hvordan forestiller du dig denne globale folkebevægelses tanker om ydmyghed overfor jordens resurser - - og forhandling i stedet for krig - - samt alle menneskers ret til at praktisere deres religion/ideologi vil kunne realiseres?

For klimaændringens vedkommende før det er for sent.

Og hvordan forhandler man med mennesker der igangsætter krig? – for du forventer vel ikke, at alle deler bevægelsens ideer?

(Vil du nedlægge våbenindustrien - militæret og kriminalisere selvforsvar og selvtægt?)

I øvrigt vil jeg gerne vide, hvorfor du mener, vi er for mange – og hvordan du mener, befolkningstallet skal nedsættes.

Slutteligt mener jeg ikke, det er foreneligt, at acceptere diverse religioner/ideologier, og samtidig vil bestemme over om de må ihjelslå vantro, eller kæmpe for retten til eget land eksempelvis.

Det er jo det, nogle kristne forventer, gud vil gøre ved sin indgriben.
Han vil ihjelslå de vantro, og blive denne verdens retmæssige hersker, og den der alene bestemmer reglerne.

En løsning der er hurtig og effektiv, - og fremadrettet derefter vil en hvilken som helst illoyalitet resultere i udslettelse.

Så her foretages en befolknings nedsættelse straks, så de resterende tilbageværende kun er de, der opfører sig ordentligt som gud det vil i guds rige - fordi Kristus er alt i alle.

¨¨¨¨

Hanskrist:Det vil sige, der kun eksisterer mennesker, der gør guds vilje - fordi gud har givet dem af sin ånd - og dette vil først blive en realitet - ifølge skrifterne - i det kommende guds rige, når du taler om alle.

Men - der er jo også de, som mener, de nu har denne ånd, enten periodisk eller konstant.

***

Hanskrist:
og …
Hanskrist:
Hvis du ønsker et Fort Europa, hvor den herskende klasse er kristelige, bør de tage imod enhver flygtning, der har brug for hjælp.

Immigranter er der almindeligvis regler for, hvem man vil lukke ind.

Dog mener jeg, der ikke ville være alle de flygtninge, hvis ikke "vi" i teknologiens, profittens og begærets navn havde drevet rovdrift på jordens resurser ...

... og fordi nødlidende ikke som tidligere er uviden om vores levestandart, da selv meget fattige i dag har net forbindelse via mobil.

Så "vi ligger, som vi har redt" – også i forhold til det du kalder radikal Islam, som jeg forstår, "vi" selv har skabt.

*

Jeg mener, den industrialiserede verden må sadle om – vi har nu langt mere end vi behøver, som de fattige lande har bidraget til, nu må det være på tide, vi skruer forbruget ned og hjælper "de andre" til et værdig livsgrundlag, som de selv kan videreudvikle.

Der er en talemåde som lyder: Når krybben er tom bides hestene – derfor - hvis man ønsker at standse tilstrømningen af mennesker, så giv dem mulighed for at leve i deres egen kultur, der hvor de fleste helt vil være.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Tak for gode helbredsønsker.

Folkebevægelsen mod Atomkraft gik jo i sin tid godt, men det må jo indrømmes, at en global folkebevægelse mod krig, mod miljøskader, for fred og for, at vi mennesker ikke overfylder kloden - at en sådan folkebevægelse er et langt, langt større projekt, som vel egentlig burde udgå fra FN.

Men hvad hvis vi alle godt 7 milliarder mennesker blev rimelig godt orienteret om et sådant projekt, hvor mange af os ville så gå ind for det?
Mit gæt: Langt over halvdelen!

Lad FN iværksætte en global folkeafstemning!

Og er vi først dér, hvor et klart flertal tegner sig, så er der vel ganske mange muligheder, der åbner sig?

M.v.h. Arne

Herligt svar fra dig Tikka

Du er i super god form for tiden Tikka

De bedste hilsner HansKrist

Jeg er ikke nær så skarp for tiden. Er vist i en lille bølgedal

Men Emmanuel Macron har jeg hygget mig en del med. Så selv nede i en bølgedal har jeg dog haft et vist udbytte

Jeg tror ikke, der kan formuleres en tekst, halvdelen af verdens befolkning vil skrive forpligtende under på.

Og jeg tror slet ikke på, folk tør stemme ja til aldrig mere krig og kun ha’ forhandling som våben, vel vidende at den anden halvdel som ikke har stemt ja til den nye verdens grundlov kan/vil føre krig.

Jeg tror heller ikke på, at befolknings begrænsning for ja sigerne er en fordel, da nej sigerne blot kan sætte flere børn i verden, og dermed blive den største gruppe, hvis de kan få deres afkom på deres side.

Ej heller tror jeg, at de som sidder på magten nu og som ikke kan få nok, vil undvære profit og deres luksus tilværelse, for så var der jo nok sket noget for længst.

Ej heller tror jeg de tidligere fattige – de som er på vej frem nu - vil undlade at forsøge at skabe sig en tilsvarende tilværelse, som de har set, og ser vi lever nu.

Men der kan jo ske et mirakel
- Macron - den nyvalgte franske præsident kan forføre en sten , har jeg læst ... så måske han kan gøre en forskel - eller måske - er det hans kone, der forfører igennem ham, da hun skal være på lønningslisten som hans rådgiver.

¨¨¨¨

Tak - og i lige måde.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Du tror ikke på, at mine fire punkter hverken kan vinde gehør eller er gennemførlige (de kan reduceres til tre):
1. nul krig
2. nul forurening
3. nul overbefolkning

Vel, det er jo sund skepsis fra din side.

Men er du enig i de tre punkter?
Og er du enig i, at dét er, hvad FN burde søge at gennemføre?

Eller har du selv andre punkter som svar på dit indledende spørgsmål:

Citat:

Hvilken verden ønsker du?

Angående en dommedag, så har astrofysikerne jo et meget klart svar: Når solen løber tør for brændstof (brint)

M.v.h. Arne

”Macron - den nyvalgte franske præsident kan forføre en sten , har jeg læst ... så måske han kan gøre en forskel - eller måske - er det hans kone, der forfører igennem ham, da hun skal være på lønningslisten som hans rådgiver.”

- Han spiller ingen større rolle, ej heller gør det kristne livssyn, men nogen ville måske nok studse lidt hvis stenen begyndte at græde. De fleste husker nok hvor det svingede og sang i US da Obama kom til, og erkendte kun langsomt hvor lang tid det tar at vende store skuder. For tiden har en nationalromantik godt med vind i sejlene, og EU-projektet rystes af samme grund på sine vaklende ben.
Men folk bevæger sig jo altid 10 cm. over jorden, når særlig deres åndslys just har vundet et valg, og husker ikke straks fortiden. Med tiden indser de dog at heller ikke dette åndslys skinnede med nogen generende styrke, og begynder gradvist at genkalde sig oplevelser hvor uigendrivelig argumentation heller ikke fik politisk tilslutning, for dernæst atter at måtte erkende, at tidens bogholdere siddende på skattekisten er betydelig mere interesseret i retoriske fraser end i egentlig politik – også når den gir gode lunser. Og ved kommende valg vil tidens ”levebrød” atter bekende for befolkningen hvor trist det alt sammen er, men at der trods alt glimter et håb for enden af tunnellen, håbet indeholdt i samme retorik som før, nu ikke længere husket, hvorefter vælgerne med disse sidste ord vil sætte et kryds ved dette håb, måske særlig hvis de har udsigt til en tur i den grønne skov..

mvh
Simon
P.s.: måske en gruppe tilhængere digtede Macron ind i Forførerens Dagbog, som er vældig populær i Frankrig, at det var dér du læste det, og at samme tilhængere først efter næste valg vil indskrive ham i Øjeblikket – stensikkert til Pens glædestårer, Macronen derimod får sig et vaklende ben i Bryssel? ;)

Arne:
Jeg tror ikke, nogen verdslig instans kan gennemføre dine 3 punkter kun ved forhandling, selv om der vil være opbakning til det, men punkt 1 og 2 kan begrænses, og der kan man passende starte med sig selv og sit nærmiljø …

… samt vælge politikere der deler samme synspunkter, hvis ikke man tror og venter på guds indgriben.

Angående punkt 3 forstår jeg ikke, du mener, jorden er overbefolket. Der er da plads nok, og jorden kan sagtens brødføde alle nulevende mennesker, nu hvor vi har viden og teknologien.

Desforuden viser det sig også, når vi kigger tilbage, at folk får færre børn i takt med velstand.

Så vil de, der har viden og velstanden, dele med de som ikke er i samme situation; så de kan få et livsgrundlag - vil disse efter en eller to generationer få færre børn, tror jeg …

… men jeg mener også man må se på den information, at det vurderes, der går ca. 80% af verdens landbrugsjord til at brødføde dyr – for her kan der frigives en masse jord til menneskeføde ved at nedsætte kødspisning.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/lad-os-nu-faa-boeffen-paa-bordet-og-snakke-om-den

Så i stedet for "nul overbefolkning" vil jeg mene der skal stå "nul sult" - som jeg mener, kan realiseres.

***


Angående trådstart så opstod den som en indre dialog, fordi ordet dommedag er flertydigt for mig.

Der er den dommedag bibelen taler om, og så benyttes ordet også verdsligt i forhold til klimaændringen.

Jeg har i mange år levet i et bibel univers og set verden derigennem, og forsøger nu at se verden med verdslige briller.

Det er ikke helt nemt, for det jeg ser og læser i nyhedsmedierne svarer til bibelens tegn om de sidste tider.

Jeg ville derfor gerne tale og især høre om hvilke håb andre har for verden når man ikke sætter sin lid til guds indgriben.

¨¨¨¨

Fortsættelse:

Vi kan selvfølgelig være uenige om mangt og meget, men jeg synes stadig, det er imponerende, at vi mennesker her på kloden er lykkedes med at gå ind for FN's mål:

Citat:

•At bevare fred verden over;
•At skabe fredelige relationer mellem landene;
•At samarbejde om at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, bekæmpe sult og sygdomme og afskaffe analfabetisme. Desuden at fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder;
•At være et forum for alle nationer, hvor de kan prøve at nå deres mål.

Og hvad er FN?:

Citat:

De Forenede Nationer - eller FN - er den eneste organisation af sin art i verden. Den består af selvstændige stater, der af egen fri vilje har besluttet at gå sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Organisationen blev oprettet den 24. oktober 1945 med 51 medlemmer. I dag er medlemstallet steget til 193. Ingen stat har nogensinde meldt sig ud af FN. Midlertidigt forlod Indonesien FN i 1965 i forbindelse med en strid med nabolandet Malaysia, men Indonesien vendte tilbage til organisationen det følgende år.

Den store succes har FN jo ikke været, men hvordan havde verden set ud i dag uden FN?
Mon ikke betydeligt værre?

Dét, jeg synes, der mangler, er jo så egentlig kun at beskytte miljøet, og at undgå at vi bliver alt for mange mennesker.
Det sidste er jo en del af miljøbeskyttelsen, så det er primært miljøet, det handler om - respekt for naturen.

I vores vestlige verden er vi overbeviste om, at demokrati kombineret med privat ejendomsret er det eneste rigtige, og vi fører krige rundt om i verden for at gennemtvinge denne samfundsorden og udradere politisk og religiøst diktatur samt stammesamfundenes indretning - som jeg ikke ved ret meget om.

Men er det ikke sådan, at den private ejendomsret har gjort verden til blot at være én stor markedsplads, hvor det eneste, det handler om, er at købe og sælge.

Og er det ikke sådan, at alles lige ret til at bestemme giver "landsbytosserne" urimelig stor indflydelse.

Kunne vi mon forbedre vort repræsentative demokrati ved at stille langt skrappere krav til de, der vil vælges som magthavere (såsom folketingsmedlemmer og regeringsmedlemmer), så det ikke blot er de oratorise (demagogiske) evner, men også deres egne hidtidige præstationer i samfundet samt beviser for en høj samfundsmoral, der afgør deres valgbarhed?

Og behøver vi at påtvinge resten af verdens godt 7 milliarder mennesker vores måde at indrette samfundet på?

M.v.h. Arne

Simon:Det tror jeg heller ikke, men ingen ved hvad fremtiden bringer - og med de verdensledere vi pt. har, kan alt ske.


Her er link til min udtalelse:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/38-aarig-fransk-praesidentkandidat-kan-forfoere-en-sten // En artikel fra 17. nov. 2016 kl. 10.53

En lidt underlig udtalelse når den står i sammenhæng med - hvorfor Macron især har succes hos kvinderne.

… men er der noget om snakken, at han kan forføre en sten, så kan han blive en farlig leder, hvis den magt han målrettet er gået efter, stiger ham til hovedet.

¨¨¨¨

Æv for da noget pjat, det I to skriver, det er da godt nok useriøst fra jeres side af og giver ingen god mening overhovedet:



Der findes masser af artikler og gode dokumentar udsendelser om manden og hans politik og visioner. Og masser af dygtige politiske eksperter udtaler sig om manden dagligt, og de er ikke i nærheden af at mene som I gør, tværtimod.

Han er måske farlig for Erdogan og Putin og Trump, men ellers overhovedet ikke farligt, ja kan kun identificeres med noget positivt for demokrati og den frie verden.

Alle er enige om at han kommer til (er kommet til) at spille en stor rolle både for EU og Frankrig.

Valget til parlamentet vil være afgørende for hvor godt han vil kunne gennemføre sin politik.

Der er da godt nok virkelig tale om noget nyt og spændende. Tiltrængt fornyelse og oprør på venstrefløjen i fransk politik og ja højrefløjen og "La République En Marche" er et spændende progressivt moderne midterparti, der forsøger at bryde "den sociale arv" (at de snobber opad) hos den privilegerede middelklasse eller borgerskabet, gøre dem deres sociale ansvar bevidst. Noget jeg personligt har talt meget om i nu mange år efterhånden. Efter min mening er det nøjagtig hvad vi har brug for.

”men er der noget om snakken, at han kan forføre en sten, så kan han blive en farlig leder, hvis den magt han målrettet er gået efter, stiger ham til hovedet.”

- Fantasier skabt af partisekretærer, det er deres job at hæve chefen til skyerne, i vished om at nogen derude sikkert vil tro historierne og fortælle dem videre. Og det er jo hvad folk også gør..;)

Det samme sker hvad freden angår, men man blir nu altid lidt beklemt ved at se troende folde hænderne og tale om fred i verden, en fred skabt i en forestillingsverden så langt fra virkeligheden man kan komme, og sikkert tilbedt under aftenbønner i sødmefyldte små soveværelser med engle og keruber der pryder tapetet. Men den sidste naivitet forsvandt nok under sidste verdenskrig, hvor mennesket for alvor trådte ud af drømmen og viste verden hvad det faktisk er istand til, på godt og ondt naturligvis. Eftertiden har næppe den slags forventninger til verden, altså fredfyldte fromme fantasier om mennesket og verden, men om mennesket i dag stiller mere realistiske krav til politikere i deres samtid, det ka’ diskuteres.
Ind imellem er det nu alligevel ubegribeligt at hele det politiske skuespil ikke i større grad præsenteres i sin ironiske og satiriske virkelighed i dagens aviser, at man virkelig tiltror læsere at være så blåøjet. Journalister vælger selvfølgelig at vise hvad de præsenteres for, og overlader til læser selv at forvilde sig ud i fantasier derom – og dér ka’ nogen velsagtens ha’ brug for en gud som censor, i al fald ser det ud til at en del har brug for guden som modvægt til den politiske virkelighed, der indrømmet, også tit ligner tegneserien Rejsen til Saturn ..;)

mvh
Simon

Hej Tikka.

Når du skriver:

Citat:

Angående punkt 3 forstår jeg ikke, du mener, jorden er overbefolket. Der er da plads nok, og jorden kan sagtens brødføde alle nulevende mennesker, nu hvor vi har viden og teknologien.

så tror jeg godt, at jeg forstår dig - også selvom der advares - f.eks. her.

Du har jo tillige ret i, at vores mange tusinde år gamle jægerkultur nu er udviklet til et husdyrhold, som beslaglægger enorme græsningsarealer, og som er noget, vi kunne ændre på.

Alligevel kan jeg ikke komme væk fra en fornemmelse af, at det er forkert af os at være så mange af vores dyreart her på denne klode, hvor mange andre arter uddør for altid, fordi vi breder os så uhæmmet.
Du kan meget muligt kalde det en religiøs følelse, der nok især handler om ikke at skade det for mig hellige: Moder Natur.

Var vi færre, ville der jo heller ikke være så meget at slås om - og verden ville være mere vidunderlig - for ikke at sige guddommelig

Den voldsomme befolkningstilvækst i u-landene er jo ikke de menneskers ønske (udover, at de har behov for unge, der kan forsørge deres ellers hjælpeløse gamle).
Skaffede vi dem ældrepleje og hjalp dem med at undgå graviditet, ville de nok kun få de børn, de ønsker.

Så hvorfor hjælper vi dem ikke?

M.v.h. Arne

"Var vi færre, ville der jo heller ikke være så meget at slås om - og verden ville være mere vidunderlig - for ikke at sige guddommelig."

- Nåh ja, den "mystiske væren" viser os jo også, at man i oldtiden med langt mindre befolkningstal nærmest elskede hinanden ihjel, ikke sandt hr. lægprædikant...;)

mvh
Simon

Arne: Man har jo altid byttet til andre varer som man ikke selv havde …
… men køb og smid væk kulturen er syg og handler om begær og profit -

Arne: Jeg ved ikke, hvem du tænker på – Trump?


Arne: Jeg tror ikke, jeg er demokrat – demokratiet er for langsommeligt og for dyrt – for meget snak og for mange der skal aflønnes …

… men folket har vel de politikere, som de selv vælger i et demokrati.

Jeg syntes dog, politikkerne gennemgående er for unge – og at politikkerne sidder for længe.

Arne: Hvilken norm for høj samfundsmoral tænker du på?

Arne: Jeg ved ikke helt, hvad du tænker på, men vi er selv blevet tvangskristne.

¨¨¨¨

Hanskrist: Vi kan kun håbe det bedste, og se tiden an – ingen ved hvad fremtiden bringer - der er jo meget, der kan spille ind; om han kan gøre en positiv forskel, men jeg tror ikke, du skal regne med ham som frelser.

Han er intellektuel og går efter magt.

¨¨¨¨

Arne: Så hvorfor hjælper vi dem ikke?
Det er der jo også nogle, der gør på forskellig vis, men ang. prævention så er det ikke lige velset alle steder …

… og den katolske kirke er imod prævention.

Skaffede vi dem ældrepleje
Gratis ældrepleje? - Hvordan?

Jeg er ikke tilhænger af, at man opdeler menneskene i isolerede aldersbestemte universer, så man bliver fremmedgjort for hinanden - og jeg tror også, det er svært at indføre i nogle samfund.

Jeg syntes snarere man kunne oprette lokale centre med social og sundheds personale – hvis befolkningen tillader det - og så satse på undervisning - især af kvinderne der så også skal støttes og ha’ hjælp til en levevej, hvis ikke de har det.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Du har da ret i, at den romersk-katolske kirke er imod prævention, men det er da bestemt ikke et argument, jeg bøjer mig for.

Jeg er ret sikker på, at u-landenes kvinder får mange flere børn, end de ønsker, samt at de stort set er uden muligheder for at ændre dette.

Dertil kommer, at vi i i-landene holder u-landene i fattigdom.
Se f.eks. her.

Det er den slags vi lader som om, vi ikke ved - og lukrerer på.

Det er tidligere regnet ud, at den ulandshjælp vi i de rige lande giver kun er ca. 1/10 af, hvad vi stjæler fra de fattige (ved at presse ulandenes råvarepriser samt opretholde egne høje færdigvarepriser).

Så når du spørger, hvordan jeg ønsker verden, så skal der i hvert fald sættes en stopper for den globale kapitalismes forarmelse af de fattige lande, gives adgang til prævention og indføres en FN-styret global folkepension i de lande, der overlader de gamle og hjælpeløse alene til deres børn - hvis de har nogen.

M.v.h. Arne

Arne: Da du ikke havde defineret, hvilke lande/samfund du tænkte på, da du skrev u-lande, må man også medregne den katolske kirkes holdning og eventuelle påvirkning imod prævention.

Udover den katolske kirkes modvilje imod prævention – som jo sagtens kan være tilstede i de samfund du påtænker skal/bør ha’ fri adgang til prævention, skal man også kende det pågældende samfunds traditioner mm. hvor man påtænker at nedsætte børnefødslerne når vi taler prævention - og så skal de selvfølgeligt selv ønske denne hjælp.

Så det er ikke bare sådan lige at uddele prævention.

Arne: Nu er det nok de færreste børn i verden, der er ønskebørn, men det er en kendsgerning, at når velstanden stiger falder fødselstallet.

Men mange af disse kvinder vi taler om er undertrykte i deres egne samfund af mændene, og det er ikke ualmindeligt at kvinderne og piger ned til 12 år voldtages.

Når vi taler prævention, er det nemmest at få kvinderne til at bruge dette … så det er kvinderne man skal hjælpe først, og det gør man nemmest ved at oprette et social og sundheds center – og dette kan godt være et team der kommer til området jævnligt og tilser børnesundheden, hjælper med fødsler og underviser kvinderne, samt hjælpe dem til at igangsætte en levevej for dem selv og deres børn.

Arne: Ja, det jo ikke nyt - det er jo også derfor, der skal ske en bevidstheds ændring i de velstillede lande, til gavn for miljøet/klimaet og de mennesker og deres jorde som vi udnytter.
Derfor skal de også ha’ hjælp til at komme på fode igen, så de selv kan klare sig, der hvor de bor.

Arne: Ang. en FN-styret global folkepension så tror jeg ikke, jeg er enig.
For hvem skal betale, og hvordan finder man ud af hvem der skal ha’ - de er jo ikke registreret, som vi er i Danmark.

I øvrigt forstår jeg ikke, du mener, det skal, være FN der udfører denne opgave, når du i et tidligere indlæg skrev: Den store succes har FN jo ikke været, #23181 - 13/05/2017 14:46

¨¨¨¨

Lige et lille sidespring.

Når du mener, der er for mange mennesker på jorden, og du ønsker at uddele gratis prævention til kvinder i u-lande – hvordan forholder du dig så, til alle de som får hjælp til at få et barn eller flere, som man jo i dag kan få på forskellig vis?

¨¨¨¨

Jeg betragter ham ikke som specielt intellektuel, selv om han er usædvanlig højt begavet og akademisk godt uddannet, og måske derfor kan betragtes som at tilhøre en intellektuel elite. Han ligner et menneske med en IQ omkring de 180, måske højere. Manden virker til med lethed at udmærke sig på alle områder og jeg tror da vi skal være glade for at et geni og et ganske usædvanlig talentfuld og godt begavet menneske, ovenikøbet et menneske med en moralsk uangribelig integritet, vælger at gå ind i politik.


Hvis han har store visioner for fremtiden, for EU og Europa og Frankrig så må han nødvendigvis forsøge at opnå politisk magt og indflydelse gennem et demokratisk valg til præsident og det lykkedes ham jo (kan nogen af os have noget imod noget så demokratisk?), og næste vigtige skridt på vejen er parlamentsvalget. Og hvor styrket han der bliver vil have en vis betydning især i fransk politik, måske mindre såvidt EU politikken.

Han forsøger at afmontere den politiske magt hos og omkring politikere og gøre det mere demokratisk. Så at beskylde ham for at gå efter magt vil være forkert.


Han giver sine politiske modstandere indflydelsesrige poster, som lovet. Og halvdelen af dem han/de opstiller til parlamentsvalget kommer ikke fra et politisk virke og arbejde, men er fundet udenfor politik. Og halvdelen er kvinder.

Og kigger vi på bevægelsen "La Republik en Marche" så finder vi her en levende demokratisk græsrodsbevægelse.


Han er mere chokerende/overraskende demokratisk end hvad vi nogensinde har set før.

Så er det ikke lidt groft at påstå han går efter magt i den forstand du gav udtryk for det?

Måske også fordi han tilhører personalisme bevægelsens tænkere som Nicolai Berdyaev og Emmanuel Mounier, to af mine store helte, jeg er Macron så positivt stemt.

Nu får vi se om jeg på et tidspunkt finder ham lidt for højre orienteret, men han siger jo at han mener den bedre stillede middelklasse har glemt dets sociale ansvar og det vil jeg fandeme holde med ham i. Og kan han knække denne den uheldige sociale arv hos den privilegerede middelklasse dette vil glæde mig.

Den privilegerede middelklasse gør ikke andet end at tage afstand fra folk der frister en tilværelse i samfundets bund. Der spores ingen solidaritet den vej, noget som Berdyaev og Emmanuel Mounier's filosofiske tanker ihvertfald forlanger.

Jeg har generelt ikke den store tiltro til politikere.

Det er mit indtryk de "kæmper" mere eller mindre på kryds og tværs for deres egen "kæphest" - og at de sjældent holder, hvad de lover.

Når du mener, Macron giver udtryk for at være helheds orienteres i sin politik, så han ønsker, at ændre forskelligt og gøre en indsats for det fælles gode, så er det da fint hvis din antagelse holder.

Men gode visioner er ikke nok, da det politiske cirkus har mange alliancer for og imod alting – og Macron - han skal jo ha’ andre til, at udføre det han ønsker, ellers kan han ingenting.

Når dette er sagt, er han en katolsk kristen – og i mit univers går kristne ikke ind i politik, da de jo har valgt, at stå på guds side og tjene ham og vente på hans indgriben – man kan ikke tjene 2 herrer …

… og da Macron har ladet sig hylde stående på et militær køretøj og i en spritny og endnu ikke udkommet fransk luksusmodel af en bil, som han har valgt som transportmiddel i sin præsident tid, virker han bestemt ikke ydmyg på mig, men både som tilhænger af militæret - nationen og luksus.

Men jeg håber da det bedste. For det er de, der leder os – politikernes bevidsthed - der skal ændres, så deres vilje kan arbejde for det fælles gode, men hele det kapitalistiske system arbejder imod, da det ikke tilgodeser det fælles gode, og jeg har læst, Macron vil vækste trods landet store gæld – større end EU reglerne tillader, forstår jeg - så man kan jo spørge, hvis penge han vil vækste for, og hvor stor en indflydelse han kan få i EU.

Som Trump siger Amerika først - siger Macron Frankrig først – så han er nationalist, og disse briller vil han jo kigge igennem, når han skal lede og regere i det fælles godes navn, men da han åbenbart mener sig istand til det – dette at lede og regere - frem for at forblive i sit gamle parti, så må han jo går efter magten, ellers kunne han jo bare ha’ været blevet, hvor han var – men han vil bestemme, og så må han jo så se, om han kan få andre til at betale for sine visioner – hvad jeg regner med, han må ha’ en vis tiltro til lykkes, ellers ville han jo nok ikke ha’ stille op til præsident – så i mine øjne går han efter magten for magtens skyld, fordi han har høje tanker om sig selv.

¨¨¨¨

Peter Kemp om Macron


he he Tikka,, vi to svinger rigtig dårlig sammen her omkring Macron,, og jeg tror jeg vil sige at som du opgav at forstå mig og min kristne tro og spiritualitet,, så tror jeg også det er bedst vi to dropper at drøfte Macron. Du virker for fundamentalistisk på mig, som her hvor du skriver:



selv en pacifist (og kulegraver af usa's krig i vietnam) som Bertrand Russell han var tilhæger af militæret fordi det på den lange bane ville kunne sikre freden,, nemlig hvis sovjet så vi var dem militært overlegne og vi til trods herfor ikke angreb dem, ville de over tid blive venlige og samarbejdsvillige (at være tilhænger af militæret kan være en nødvendig fredsforanstaltning, den rigtige måde at sikre freden på)


Du bliver ved med at påstå han går efter magt,, uden at du overhovedet har forholdt dig til alt jeg skrev der beviser det stik modsatte

de bedste hilsner Hans-Kristian

PS:

men måske det også er spændende nok ikke at svinge godt sammen og være på kollisionskurs

er du ikke meget religiøs (absolut) i hovedet Tikka ;) ;) smiler smiler,, som om det multikulturelle og multireligiøse, det brogede farverige og spraglede samfund med modsætninger og uorden (men dog frihed) dette ikke rigtig tiltaler dig, som ej heller en pragmatisk tilgang til tingene,, straks et menneske arbejder seriøs politisk, så kan det ikke være kristen,, det fatter jeg ikke en skid af,,, mærkværdig opfattelse af kristendommen, at det udelukker mennesker fra at være borgmester, minister eller præsident

nå men dygtig og interessant og lidt special eller speciel er du sgu

Hanskrist: Det er bestemt ok.

Tak for dine svar/indlæg.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg er ikke rigtig klar over, hvor det er, du vil hen med denne tråd, som du kalder: Venter dommedag? - hvilket jeg tror er en "præste-opfindelse", og som jeg derfor ikke tager alvorligt, men du har jo så tillægsspørgsmålet: Hvilken verden ønsker du? - og dét vækker - for mig - fantastiske perspektiver.

Jeg kan ikke få øje på, at du selv har noget budskab her, men har nærmest det indtryk, at du indsamler forslag/ønsker fra os andre - og derpå stort set kasserer dem alle.

Det er naturligvis din gode ret, at handle sådan, men det undrer mig.
Den eneste forklaring, jeg kan komme i tanker om, er, at du har forladt/kasseret "det bibelske univers" og nu leder efter et nyt.

Da jeg stort set er i noget nær samme situation - i hvert fald i den forstand, at jeg tror, der er megen falskhed i de religiøse skrifter (men også en masse smukt, sandt og vidunderligt), så giver det mig lyst til at svare dig - vel vidende, at du sandsynligvis kasserer det, jeg skriver - men det hindrer jo ikke, at din invitation i mig skaber nye tanker og perspektiver

Hvor mange millioner år vi mennesker har eksisteret, har jeg ikke lige rede på, men vi har i hvert fald været jægere i mindst 2 millioner år - altså foruden samlere af urter m.m., som vi kunne spise, også har levet af de dyr, vi har kunnet slå ihjel vha. vore tekniske evner: bue og pil m.m.

I denne lange periode har vi stort set ikke ændret verden, og der kan nok ikke være megen tvivl om, at vi har vist den stor respekt.
Vi har uden tvivl været helt klar over, at vi ikke selv havde megen magt, men at det var naturen, der havde magten, og jeg tror, at det netop er dét, der er oprindelsen til en religiøs følelse af, at naturen er hellig.

Med ild og med agerbrug begyndte vi at "tage magten fra naturen" og vores oprindelige ydmyghed blev mere og mere til hovmod - alt imens de forskellige religioner udviklede sig, etablerede sig - og tog magt over deres menigheder.
Døden var jo det oplagte emne, for den kan vi jo ikke "tage magten fra", og idéen om "evigt liv" var jo oplagt lige som den enkeltes skæbne - "skæbnens magt" - jo ikke kunne besejres vha. vore tekniske triumfer.

I almen økologi er det en grundsætning, at alt levende udvikler sig til det maksimale, der er mulighed for/plads til.

Det er vi jo også godt i gang med - samtidig med at vi "kultiverer" den oprindelige natur - gør den til "et spisekammer for husdyr og mennesker" - samt "forgifter atmosfæren" med vores ild o.a.

Det er så her, jeg mener, vi kunne bruge vores forstand og vores kærlighed til at tilbede/ære/respektere "skæbnens gud - "naturens gud" - eller hvilket udtryk man nu foretrækker.
For min skyld kan vi godt slette ordet "gud", for vi ved jo alligevel ikke rigtig, hvad det ord betyder

M.v.h. Arne

”For det er de, der leder os – politikernes bevidsthed - der skal ændres, så deres vilje kan arbejde for det fælles gode, men hele det kapitalistiske system arbejder imod, da det ikke tilgodeser det fælles gode.”

1) ku du ikke lige def. dette ”fælles gode”?
2) hvad er det for meningsindhold du her forestiller dig kapitalismen sku’ udtrykke af værdisæt, der ydermere sku’ stride imod dette fælles gode?

mvh
Simon

Et og andet sted det er en spændende tråd Tikka har fået begyndt (også en tur omkring Macron har gjort tråden spændende og aktuel).

Tikka har formået at skabe tråden og holde den kørende. Arne har bidraget på en eminent måde, ved at tale som de store tænkere (Bertrand Russell fx) på en enkel måde om de store udfordringer vi som menneskehed står overfor at skulle løse for at fremtiden bliver human, menneskevenligt og miljøvenligt på samme tid.




Bill Gates er enig med dig Tikka og han påstår en form for socialisme er nødvendigt for os som menneskehed hvis vi skal formå at løse de problemer vi står overfor.

Hvis vi saver den gren over, hvorpå vi sidder - os privilegerede - ved fortsat at udpine og udnytte "alt og alle" så profitten hele tiden maksimeres, så forstår jeg på "de" som advarer om klimaændringen – at vi ødelægger og minimere livsbetingelserne for alt liv på jorden og derved forøger krig, sult og flygtninge –

¨¨¨¨

Jeg kan ikke se, hvad du vil med dit indlæg, - vil du begynde forfra?

¨¨¨¨

Hanskrist: Ja der skal en bevidstheds ændring til, så vi der har nok, ikke lader et umætteligt begær være vores gud.

¨¨¨¨

Tikka, du skriver - om mit sidste indlæg:
Mit svar:
Jeg forsøger blot at fremstille et samlet overblik over vi menneskers tilværelse her på jorden, en vurdering af, hvordan vi har været - samt nogle idéer om, hvad jeg synes, vi kunne bruge vores intelligens og kærlighed til.

Vi har, hvad der skal til, for at skabe en global paradisisk tilstand - både for denne klode, men også for os mennesker - og vi har et overnationalt organ, FN, der kan gennemføre det - forudsat tilstrækkelig enighed.

Det eneste, vi mangler, er at blive enige om, hvad vi vil.

Det er derfor, jeg mener, din tråd her burde op på et globalt plan - i håb om at vi, verdens mennesker, kan nå frem til en fælles fornuft

Det er dét, jeg vil med mit indlæg

M.v.h. Arne

Arne: Jeg forstår jo ikke, du tiltror FN at kunne løfte denne opgave, når du i tråden her har skrevet: Den store succes har FN jo ikke været...

... og det med tilstrækkelig enighed er jo slet ikke nok, hvis viljen til ændring ikke er til stede.

Jeg mener, det er let nok at tilslutte sig dit og dat, men vil man selv gå forrest - og måske mod strømmen?

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Det eneste verdensorgan, vi mennesker har, er jo FN.
De har ikke præsteret mirakler, men ingen vil vel benægte, at de har skabt særdeles værdifulde resultater.

Så hvis vi vil forbedre verden - og det er jo her, jeg foreslår forebyggelse af krige, reduktion af forurening og forebyggelse af vildtvoksende populationseksplosioner i u-lande - så er FN jo det eneste organ, som kan påtage sig de opgaver, og som allerede er i gang med flere af dem.

At FN ikke har præsteret mirakler er da ikke et argument for at opgive - tværtimod mener jeg, det er et argument for yderligere at intensivere støtten til denne organisation af samtlige verdens nationer (minus Vatikanstaten).

Og hvorfor skulle Trosfrihed.dk ikke gå forrest?
Kan vi her på Trosfrihed.dk blive enige om de vigtigste mål, kunne næste fase vel være at gå til de danske politiske partier, og kan vi få dem med, er det jo EU osv.

Hvad mener du selv?

Skal vi bare sidde med hænderne i skødet - og jamre?

Har verden i dag ikke brug for nogle store og klare mål, der kan skabe håb - og handling?

M.v.h. Arne

Spm. lød på det du skrev:

”For det er de, der leder os – politikernes bevidsthed - der skal ændres, så deres vilje kan arbejde for det fælles gode, men hele det kapitalistiske system arbejder imod, da det ikke tilgodeser det fælles gode.”

1) ku du ikke lige def. dette ”fælles gode”?
2) hvad er det for meningsindhold du her forestiller dig kapitalismen sku’ udtrykke af værdisæt, der ydermere sku’ stride imod dette fælles gode?

*

Nu skr. du: ”Hvis vi saver den gren over, hvorpå vi sidder - os privilegerede - ved fortsat at udpine og udnytte "alt og alle" så profitten hele tiden maksimeres, så forstår jeg på "de" som advarer om klimaændringen – at vi ødelægger og minimere livsbetingelserne for alt liv på jorden og derved forøger krig, sult og flygtninge.”

- Som du ser, besvarer du ikke spm.: Hvad ér det for værdisæt du ser indeholdt i den kapitalistiske model, og hvor strider disse imod et ”fælles gode”, som jeg også ber dig def.?
Hvad du skr. må anses som en politisk konsekvens, men berører ikke spm.

mvh
Simon

”Tikka har formået at skabe tråden og holde den kørende. Arne har bidraget på en eminent måde.”

- Der er hverken hoved eller hale, men minder påfaldende om lægprædikantens egen gentagelse i utallige tråde.

Forøvrigt sku’ du måske selv læse Macrons Revolution, fremfor aviser og netsider, for derudfra at indse, hvordan der som populister flest bare fiskes i begge sider af vandløbet, hvor fx centralisering- og decentraliseringstanker flyver som svaler uden at rede over en politisk virkelighed – i hvilken forbindelse jeg måske nok ville sænke armene lidt, i og med at hans idé om harmonisering af sociale udgifter (v. EU) sandsynligvis også indebærer nivellering af statslige pensionsordninger. Kort sagt er opskriften på makroner for længst opfundet, hvorudfra man selvfølgelig frit ka’ bygge videre ..;)

mvh
Simon

Det kapitalistiske system berører os politisk og socialt – og skaber ulighed i samfundet.

Det er ødelæggende for familielivet, miljøet og liv i al almindelighed, men det er også det, der dækker menneskers basale behov … hvis man har penge.

¨¨¨¨

Lad mig her præcisere: Hvor i kapitalismen ligger der en politik, der strider imod din grundopfattelse, hvorfor kapitalismen er et anstød mod (men hvilke) fælles værdier?

”Det er ødelæggende for familielivet, miljøet og liv i al almindelighed, men det er også det, der dækker menneskers basale behov … hvis man har penge”

- Kapitalismen som økonomisk model er m.a.o. ødelæggende for familielivet, for miljøet og selve det biologiske liv – har jeg forstået dig ret?

mvh
Simon

Arne:
Jeg tror ikke, jeg kan påvirke politikerne, og vil heller ikke forsøge, da jeg ikke interesserer mig for eller bryder mig om det politiske univers, men det kan jo være, det kommer.

Jeg handler dog i overensstemmelse med de anvisninger jeg hører - så som – spar på lys, vand og varme – køb energivenligt, økologisk og gerne lokalt – kør i offentlige transportmidler samt minimer kød spisning – køb genbrug – og genbrug alt hvad der genbruges kan eller indlever det til rigtig affalds sortering mm.
Kunne også gå i seng med solen og afskaffe pc ect. - men dertil er jeg endnu ikke nået.

… men når du anser FN som egnede til opgaven – en opgave de allerede er i gang med at løse, skrev du, så er den ged vel barberet.

Tak for dine svar/indlæg.

¨¨¨¨

Jeg indsætter mine svar med grøn farve.

¨¨¨¨
Simon: Lad mig her præcisere: Hvor i kapitalismen ligger der en politik, der strider imod din grundopfattelse, hvorfor kapitalismen er et anstød mod (men hvilke) fælles værdier?

Kapitalistens hovedformål er at skabe profit -

Udnyttelse, undertrykkelse og rovdrift på resurserne tilgodeser ikke det fælles gode, men minimere/forringer eller i værste fald fjerner livsgrundlaget som er vort fælles gode.

”Det er ødelæggende for familielivet, miljøet og liv i al almindelighed, men det er også det, der dækker menneskers basale behov … hvis man har penge”

Simon: Kapitalismen som økonomisk model er m.a.o. ødelæggende for familielivet, for miljøet og selve det biologiske liv – har jeg forstået dig ret?

Ja mere eller mindre - det afgøres af hvilken produktion og ansættelses forhold, der er tale om - og hvor bæredygtigt kapitalistens virksomhed er.

¨¨¨¨

Så her forklares vi hvad du mener med ”fælles værdier”, samt hvor i den kapitalistiske model en politik findes der skulle bestride disse ”fælles værdier”…? ;)

mvh
Simon
p.s.: profit er skam nødvendig i også planøkonomiske modeller, forøvrigt har frikonkurrencesystemet genereret økonomi og bl.a. til udvikling af naturvidenskabelige områder – til forskel fra forholdet i Sovjettiden, med rovdrift af naturressourcer du ikke ka’ gøre dig nogen forestilling om! ;)

Simon:
Der skal en bevidstheds ændring til, så vi der har nok, ikke lader et umætteligt begær være vores gud, og derved ødelægger det fælles gode, som vi alle er afhængige af.

Vil vi ikke ændre holdning til vores overforbrugs påvirkning af miljøet, så vores samvittighed handler i overensstemmelse med indsigt, må vi leve videre med klimaændring, sult, krig, flygtninge og elitens undertrykkelse og udnyttelse af medmennesket og jordens resurser.

… men … nu har jeg jo lige lært, at FN arbejder på sagen – fred og sikkerhed mm. - og frelseren Macron vil i kristen ånd skabe et fort Europa, og investere i grønne løsninger og vækste – vækste - kapitalistens mantra …

… SÅ det er da fortrøstningsfuldt!!! - selv om man må påregne – DET må man huske - at "ting tar’ tid" i et demokrati …

… så måske …

… hvem ved hvad fremtiden bringer … om "de" når det, før det er for sent …

… men ellers kan menneskeheden – de udvalgte med kristen ånd, vil jeg tro – i stedet flytte til en anden planet engang ud i fremtiden, når de har ødelagt livsgrundlaget på jorden – og så kan jeg jo filosofere over, hvilken samfundsøkonomi de vil have et sådan sted.


*
Og gad vide hvilken samfundsøkonomi man forestiller sig i det - ifølge skrifterne - kommende teokratiske guds rige på jord efter guds indgriben - for der skulle det jo være slut med krige, sult, sygdomme, udplyndring og ødelæggelse af jorden.

¨¨¨¨

Hej Tikka du skriver:





Det vi har brug for er en holdningsændring, fordi en bevidsthedsændring (eller den nødvendige bevidsthed og forståelse) mener jeg har været der i lang tid ja en videnskabelig velunderbygget forståelse af de udfordringer vi som menneskehed står overfor såvel som hvad der er nødvendigt at gøre, har vi længe haft.

Men der mangler en holdningsændring og der mangler om noget politisk vilje til at turde drive politik, og sætte ind politisk overfor vores kapitalistiske økonomiske system (også derfor Bill Gates gang på gang går frem og påpeger en form for socialisme er nødvendigt hvis vi skal løse de alvorlige problemer vi som menneskehed står overfor (det kapitalistiske økonomiske system kan så få lov at virke indenfor andre områder)). Netop vil det kapitalistiske system aldrig af sig selv løse nogle af de største udfordringer vi står overfor, som Arne har præsenteret os for på glimrende vis i et klart sprog, nøjagtig som vi skal tale om tingene, det er jo ikke rakatvidenskab (Einstein, Russell og Gates og Hawkins taler netop også klart enkelt og forståeligt om disse problemer, kun økonomer og politiker og den økonomiske magtelite har det med at forvirre debatten for at mele deres egen kage).

Det kapitalistiske system har ikke værdier, som den rene evolutionbiologiske udvikling ej heller har værdier. Så som Simon at tale om værdier i forbindelse kapitalismen giver ingen god mening overhovedet.

Værdier hører til indenfor politik, hvor der opstår politisk mod og vilje og mandat, til at sætte ind overfor det kapitalistiske system vi nu har og regulere dette i den ønskelige retning for at håndhæve de værdier vi vil værner om; kultur og menneskelighed (bekæmpe fremmedgørelsen) og sikre en vis social lighed (eller tilgodese de svageste samfundsgrupper og deres levestandard og livskvalitet), og værne om miljøet og sikre fx bæredygtighed her indenfor.

-0-0-0-



At du skriver sådan, forstår jeg ikke. Her lufter du dine egne religiøse fordomme og laver en karikatur ud derfra. Dette dit JV træk skinner sjovt igennem når du tænker og formulerer dig. Nogle gange kan JV bibel livssynet og tankegangen og verdensforståelsen giver anledning til udmærkede spændende filosofiske drøftelser, andre gange går det galt fordi der mangler en anerkendelse af alt det positive i sekulariseringen, som den ikke sekteriske men 'ægte' kristendom (eller ikke sekterisk fanatisk kristendom) altid har fremmet og styrket, derfor vesten (civilisation og kultur) ser ud som den gør, ja selv Dawkins fremhæver kristendommen i den forbindelse.

Frelseren Macron vil i kristen ånd skabe et fort Europa

fake new's Tikka og useriøst løs snak. At skrive sådan gavner ikke debatten, men desværre har vi i dag en meget underlødig måde at skrive og berette om tingene, udtrykke vore holdninger på.

At vækste indenfor økonomi behøver ikke være dårligt, ej heller pr definition tegn på noget ikke miljørigtigt, ja det kan som vi ser talrige eksempler, og da ikke mindst for Danmarks vedkommende, på være tegn på netop noget miljørigtigt og bæredygtigt fordi det sker indenfor avanceret miljøteknologiske udvikling

En forudsætning for debat, er jo, at man faktisk forsøger at besvare spørgsmål der stilles, og det går jo an at sige, at man ikke ved...osv.

Men ok. Kapitalismen ka’ indrettes nøjagtig efter den favoriserede politik, der også ku’ være en økosofisk model, men kapitalismen indeholder altså ikke i sig selv en politik der ville stride imod mere naturhengivne ønsker, og det var jo dette din påstand rettede sig imod.
En alvorlig sag der har ramt os alle er jo landbruget, med det svineri storbrug skaber, og her ku' det nok være værd at genskabe meget af det gamle landbrug, med en økonomisk ramme der muliggør at små bedrifter hænger sammen, så de ka' levere de kvaliteter der kan brødføde os. I dag ser det jo næsten ud til at landet og jorden er ved at blive solgt til udenlandske selskaber, men det vil ende i en katastrofe der får DONG-salget til at lige en juleaften i Socialdemokratiet!

”Og gad vide hvilken samfundsøkonomi man forestiller sig i det - ifølge skrifterne - kommende teokratiske guds rige på jord efter guds indgriben - for der skulle det jo være slut med krige, sult, sygdomme, udplyndring og ødelæggelse af jorden.”

- I en teokratisk planøkonomi indskriver man bare de forventninger man har pålagt guden at mene, hverken mere eller mindre, politikerens fordel her er så, at han ka’ pålægge guden ansvaret for egne beslutninger – en stilling mangt en demokratisk politiker kun kan drømme om i mødet med forklaringskrav, hvor det eneste håb er, at hukommelsen ikke rækker og at bortforklaringer drukner spørgsmålene i retoriske kneb.
I teokratiet er det intet problem at bygge paradiser med de jomfrueligste drømme, de korrelerer bare ikke med den observerbare natur og er uanvendelige som forklaringsmodeller nu og for fremtiden. I flere teokratier er guden jo også olieproducent, og er altså med ved forhandlingsbordet af rent økonomiske årsager. Når sikkerhed under transport af olie tages med et gran salt, skyldes det netop ofte at naturkatastrofer hører under gudens ansvarsområde.

Men hvordan man derimod skaber en politik der implicerer naturen omkring os i forbruget, det handler i vesten om at justere festlighederne, en økonomisk justering der langsomt afvikler uheldige omkostninger fra merprofit-generationen, måske ligefrem om at opgradere nå-generationen til nu-generationen, for dermed at inkludere de fremtidige generationer i eget ansvarsområde. Det betyder ikke, at staten ikke igen ku’ varetage nogle af de opgaver man udliciterede i det private, for dermed bedre at holde praksis og idealer bedre knyttet. Fx har vi i årevis oplevet hvordan private aktører i erhvervslivet satte merprofit foran ansvaret for idéen om at få det fælles samfund til at fungere optimalt. Det handler bare om at tage ved lære af erfaringerne, uden dermed at udelukke at det private erhvervsliv er en vigtig del af samfundsøkonomien. Her er det også en stor fordel at man tænker i udvikling og netop ikke er begrænset af megalomani og selvkærlighed med gud som sparingspartner. Men det største problem vi alle står overfor er som tidligere nævnt nok, at de færreste ka’ ha’ tillid til politikere der jo reelt fraskriver sig ansvaret for beslutninger der rammer alle.

mvh
Simon

Det gjorde jeg, fordi jeg ikke tror på ham som frelser, - og fordi din lovprisning af Macron har givet mig dette billede af manden, som han selvfølgelig ikke er – han går som så mange før ham efter magten.

At han og andre vil indføre grøn energi er fint, da det gavner miljøet, men grøn energi standser jo ikke, et umætteligt begær.

Tvært imod giver vedvarende energi muligheder for at kapitalisten kan vækste og fortsætte med at producere i en uendelighed og skabe unødvendige behov, som kan sælges dyrt til de som har råd - - og denne gruppe der kan betale vil i takt med udbredelsen af vedvarende energi og teknologiske fremskridt, blive mindre og gøre gruppen af arbejdsløse på globalt plan større, tror jeg.

¨¨¨¨

Det er dig der har gjort Macron til en frelser af bibelske dimensioner, og det giver for mig ingen mening og da slet ikke som kristen giver det mening, hvor frelsen er i at Kristus bliver alt i alle.

Sjovt nok har du overhovedet ikke kommenteret på alt det jeg skrev om at Macron netop gør det modsatte af at gå efter magten.

Du forstår ikke det med magt i politik, men Erdogan og Putin gør det, går efter magten i forbindelse de svækker demokratiet, Macron gør det stik modsatte. Lidt sjovt du ikke har fået øje på det. Men smut nu tilbage til det indlæg hvor jeg skrev herom, som du ikke med et ord har bemærket eller kommenteret på.


Simon du skriver:



Jo kapitalismen indeholder en masse der strider imod naturhengivne ønsker og andre menneskelige værdige forhold. Det er et system der blindt følger sin egen indre logik hvis vi ikke tør drive politik overfor dette økonomiske system.

Visse alvorlige problemer vi som menneskehed står overfor kan kun en form for socialisme (økonomiske stærke stater (1)* gennem skatte fx) løse eller verdensregering, hvor vi bliver enige om at sådan og sådan må og skal vi gøre. Her drives politik og kapitalismens logik må vige på disse områder, ja den må nødvendigvis ekskluderes eller indrette sig på den politik der vælges.

(1)*:

Uden at disse stater er blevet økonomisk stærke gennem rå kapitalistisk ført politik som sovjet og måske lidt Kina i dag.

Hanskrist:
Det er din lovprisning, der har givet mig billedet …

… jeg har jo selv mit eget, som jeg har fortalt dig om.

Hanskrist:
Politikere siger så meget og gør noget andet – de vil gerne beholde deres taburetter.

Vi må se tiden an om din lovprisning holder, men selv ønsker jeg ikke et stærkt kristent Fort Europa, det smager af ensretning af de som er indenfor, og signalerer afvisning for de som er udenfor.

Og din tro på at frelsen er, når Kristus bliver alt i alle - er i mit univers rent vrøvl – ønsketænkning og en utopisk tanke, da Islam stormer frem - og den kan man ikke sætte hegn op for eller på anden måde forbyde i et demokratisk samfund, hvor den i øvrigt har været længe, og som nemt om et par generationer er den religion, der sætter reglerne i Europa.

Hanskrist:
Demokratiet giver også adgang til magt, til de som er i systemet, men det er et yderst tungt, langsommeligt, og dyrt system, hvor der ikke rides samme dag som der sadles – hvis der overhovedet sadles – for dette skal der jo og snakkes vidt og bredt om her og der, men det er klart, at magten viser sit ansigt på forskellig vis - også gennem manipulation.

Hanskrist:
Ja ja skyd nu bjørnen før du sælger skindet.

Hanskrist:
Smut!?

At skrive sådan gavner ikke debatten, men desværre har vi i dag en meget underlødig måde at skrive og berette om tingene, udtrykke vore holdninger på.
#23238 - 23/05/2017 12:07

Og så manglede du link, men jeg mener at ha’ svaret på dit indlæg – og det lød:



¨¨¨¨

Ha ha griiiner





Du forsætter dine mistolkninger og fordrejninger og gider åbenbart ikke forholde dig pragmatisk til noget her i verden

Nå men hverken hvad jeg har givet udtryk for eller hvad Macron står for kan betegnes som "et stærkt kristent Fort Europa"

At Kristus bliver alt i alle er en sejr for tolerance, humanisme og sekularisering (dette er hvad jeg mener med kristendommen der står stærkt i Europa), selv R Dawkins har opdaget forholdet og mener dette vil kunne have en præventiv effekt imod radikal islamisme.

Vi to opfatter kristendommen så forskelligt at vi ikke meningsfyldt kan føre en fornuftig samtale herom med hinanden. Som du selv siger, så forstår du ikke hvordan jeg opfatter kristendommen, hvilket hvad du skriver som svar til mig også tyder på er tilfældet. Fred være med det.

Hilsen Hans, der vil møde de muslimer (der stormer frem som du skriver) med Kristus, "Kristi-lighed" = tolerance (stor frihed) og menneskelighed. Og som ateisten Dawkins jeg tror det kan have en præventiv effekt overfor radikal islamisme. Merkel og Pave Frans linjen overfor de fremmede muslimer kan jeg sådan set godt lide. Dette er jo ikke det samme som at vi tillader en islamisering der krænker den vores tolerance, store frihed, demokrati og sekularisering som kristendommen har det så fint med, fordi det er en del af urkristendommens DNA.

Der må da gerne være religion i Europa, om dette er hinduer, buddhister, muslimer eller kristne eller andre religiøse og spirituelle retninger fx evt New Age mindfulness, der forsøger at være i overensstemmelse med neurovidenskaberne og moderne psykologi.

Vi skal ikke være religionsforskrækkede, for der gemmer sig så meget godt i det religiøse spirituelle hos moderne mennesker. Og disse vil afmontere tror jeg over tid forældet arkaisk autoritær religiøsitet.

Ellers må myndighederne, den udøvende magt der værner om vores demokratiske institutioner og konstitutionelle demokrati jo sætte grænser for umenneskelig autoritær religiøs fundamentalisme der krænker "os", frihedsberøver vores garanterede menneskerettigheder, borgerrettigheder og friheder.

At udtrykke ønsker om en politisk frelser eller frelse, er absurd som kristen og det er det eneste vi ihvertfald ikke går og ønsker, da frelsen jo er at KRISTUS bliver alt i alle (hvilket du ikke forstår betydningen af, hvorfor jeg vil nøjes med at glæde mig over at en ateist som Dawkins dog kan ane hvad jeg og andre kristne taler om og står for der dag for dag skal vinde frem).



PS:

Nå mente nok at jeg politisk var meget på linje med Simon. Ihvertfald vil jeg gerne tilslutte mig hans politiske synspunkter som de kommer frem i indlægget ovenfor.

Læs følgende artikel Tikka og forstå sekulariseringen som mange eksperter mener er en del af "Kristi'ligheden", under alle omstændigheder forenelig med kristendommen, hvor personen (dette at være i KRISTUS) står over identitet i det religiøse og etniske. Paulus siger flere steder at det religiøse er underordnet.


Europa Danmark Frankrig

"Læs følgende artikel ..."

- Ok ... Jeg kigger på det.

¨¨¨¨

"Paulus siger flere steder at det religiøse er underordnet."

- Har du henvisninger, så jeg bedre kan forstå, hvad du mener?


¨¨¨¨

Hans hvis jeg siger EUROPA, hvad tænker du så?

1):

Græsk oldævl og Romerriget og Kristendommen.

2):

St Paul eller Paulus: Kirken og kristendommens grundlægger. Paulus har iklædt os europæer Kristus, åbnet op for Gudmennesket, som mennesket der lever i en jeg-du eller fader søn kreativ i Ånden (i frihed) dialog med Gud, ved Gud og i kraft af Gud (vores noumenale spontanitet og kreativitet).

Kristus Spiritualiteten er ekstatisk hvidglødende entusiasme, fyldt med social engagement og stor passion, store affekter, stærke følelser, motiver og billeder (billedforestillinger) som det er tænkende forstandigt, meget ordrigt, talende og skrivende på den ene side og fyldt med musik og sang og højlydt passion på den anden side. Om noget det er kendetegnet af store sindsbevægelser eller ekstatisk fornuft, uden at dette må ødelægge fornuften, ja tværtimod er det ekstatisk fornuft der fuldfører det fornuften har erkendt.

Den Paulinske Kristus Mystik og Spiritualitet som beskrevet ovenfor kendetegner mere Europa end noget andet. Ja Europa er gennemsyret af Kristus Mystik, den Paulinske Kristus Mystik og Spiritualitet. Europa er gennemsyret af Kirke = af Kristus = af Musik og Sang.

Ja Europa er gennemsyret af KRISTUS = humanisme tolerance og rummelighed (sekularisering) der går hånd i hånd med Helligåndelighed forstået som intelligent skabende kreativ frihed i forbindelse vores sociale engagement og samfundsengagement.

Europa er denne blanding af Fornuft og Ekstatisk Fornuft, hvor det er takket være Ekstatisk Fornuft = Kristus Spiritualiteten at vi formår at gennemføre hvad Fornuften har indset er det rigtige at gøre.

Vi europæer er gennemsyret af Kristus Entusiasme og Passion og Kærlighed; en meget varmblodig ekstatisk åndelig ukuelig begejstrings struktur og vitalitet har vi arvet eller fået tildelt gennem Kristus = Kirken = vores Kristi Helligåndelighed.

Paulus faderen til os alle i KRISTUS, Paulus som ham der har iklædt os Europæer KRISTUS, hvorfra vi har vores menneskelighed og ideen om de universelle menneskerettigheder og friheder, men også forpligtigende broderskab mellem alle mennesker uanset religion og etnicitet og stand (Herre eller træl = rigmand eller fattigmand).

Vi kan og må takke Paulus for at han har implementeret KRISTUS i kultursfæren, i verden 3 ideernes sfære (Karl Popper).

Paulus (faderen gennem ideen eller memet Kristus, til den moderne sekulære vestlige civilisations stærke universalisme med indbygget pluralitet, stridigheder (modsætningsforhold og uenigheder der drøftes (Paulus der søsatte kristendommen tænkende gennem sine uenigheder med Peter og Jerusalem)) og kompleksitet der sikrer multikulturaliteten og tolerance overalt).

Fornuften enerådende dræber, hvorimod vores Kristus Entusiasme med dens passionerede vitale og kreative frie åndelige ekstatiske begejstrings struktur gør levende, er lig med ny skabelse, Healing og Nyt Liv.

Tro contra videnskab eller ekstatisk fornuft contra fornuft alene:

Europa bygger mere på Kristus end den græske filosofiske arv, men Kristus Spiritualiteten ekskluderer ikke filosofi, men underordner filosofien og tænkningen på en sådan måde at den ikke tager livet af os, eller pippet (humøret fra os). Filosofi og tænkning bliver et hjælperedskab for os, hvorimod vores Kristus Tro og Spiritualitet; Entusiasme og Passion og Håb og Kærlighed fører styrende an.

Europa vil at Kristus bliver alt i alle, hvilket ikke er lig med at buddhismen, New Age, eller jødedommen eller islam, endsige ateismen ophæves eller forsvinder, tværtimod. Kristendommens poly - kulturelle og - etniske og polyreligiøse islæt er ikke til at komme udenom.

At Kristus bliver alt i alle går imod til stadighed større og større pluralisme (og ja sekularisering) og tolerance. Mere end alt andet er dette EUROPA (er KRISTUS den surdej der gennemsyrer den europæiske befolkning) og vi bør være stolte heraf. Selv nyateismens bannerfører R Dawkins har erkendt forholdet og mener det over tid vil kunne dæmme op overfor radikal islamisme.

Punkt 4) 5) 6) 7) etc vil jeg spare jer for i denne omgang og straks springe til sidste punkt, såvidt hvad jeg kommer til at tænke på i forbindelse EUROPA skal italesættes og forstås ret.

Sidste punkt):

ruinerne af anden verdenskrig Fugl Fønix moderne Europa, todelt i sin begyndelse: østeuropa og vesteuropa, Berlin øst og vest, Berlinmuren.

Sovjet og dermed Rusland ikke bare inkluderet i østeuropa, men også magtcentrum i mange år for østeuropa.

I dag efter Berlinmurens fald og sovjets kollaps og tidligere østeuropa landenes optagelse i EU har Rusland en langt mere perifer stilling når vi taler Europa (hører Rusland med til Europa? ihvertfald har vi (EU) indført økonomiske sanktioner imod Rusland pga grænseoverskridende dårlig opførsel, såvel som styret er for totalitært og udemokratisk, nøjagtig som Erdogans Tyrkiet, til at vi indtil videre kan indlemme dem i moderne EU Europa, der nu pga et ørige i atlanterhavet og en Trump i USA skal til at være meget mere kontinental selvbesindende og selvfunderet, stående på egne ben, end nogensinde før (yderst spændende).

Det Macron Merkel Europa vi er begyndt på i dag, grundet Brexit og Trump (ingen store garantier for at USA gennem Nato forpligtiger sig militært til at komme "os" til undsætning og hjælp i forbindelse eventuelle grænsestridigheder i østeuropa, og nej til Paris klimaaftalen) må besinde sig på sin egen autentisk styrke og for alt i verden undgå at der opstår et kynisk storpolitisk spil, hvor USA tillader, passivt ser til, at Putin Rusland begynder på noget i østeuropa der kan eskalere til en altødelæggende krig i hele europa, endda med atomvåben.

Vesteuropas meget succesfulde projekt er EU som vi kan takke for at nationalstaterne i østeuropa genopstår som forholdsvis demokratiske frie og suveræne og kun den vej over er blevet opdragende inkluderet i Europa, mens Ruslands Putin skubbes lidt væk fra Europa som Erdogans Tyrkiet. Vi kan også takke Nato og vesteuropas EU for at sovjet gik i opløsning uden de store blodsudgydelser.

EU er en ufattelig stor historisk succes. Og vores skæbne står og falder med at EU består. Verden har brug for Europa som forbillede.

EU er vores bedste værn imod totalitarisme, totalitære nationalstater. Som EU dog også er vores bedste værn imod nationalstaternes opløsning (nøjagtig hvad vi har set ske i Østeuropa efter murens fald, sovjet imperiets opløsning sig selv). EU har ligeledes altid garanteret at forskellige befolkningsgrupper bliver tilgodeset indenfor de forskellige nationalstater såvel som indenfor EU. EU er befolkningernes demokratiske polykulturelle projekt, der garanterer de forskellige befolkningsgruppers interesser og overlevelse på det europæiske kontinent.

De kræfter der homogeniserer og forfladiger og sjofler, som gør os kultur og åndløse, gør os umenneskelige, stammer på ingen måder fra EU men skyldes uhæmmet kapitalisme, at vi ikke længere tør drive politik, men lader os styre af en usund spekulations finanskapitalisme og tåbelig kasino kapitalisme der ikke længere har noget at gøre med egentligt skabende samfunds goder produktionsøkonomi.

-0-0-0-

Moderne Europa, hvor EU udgør hovedhjørnestenene, er den sande katolicisme = den sande KRISTI-lighed = menneskelighed i verden. Derfor tolerancen og rummeligheden overfor islam fx.

Islam kan aldrig være kristendommens fjende, og i samme øjeblik vi opfatter tingene således vi amputerer kristendommen og afslører vi ikke har forstået en dyt af den universalisme der er en naturlig følge af KRISTUS eller "KRISTI-ligheden" i verden.

Igen at KRISTUS bliver alt i alle, betyder ikke et homogent samfundslegeme, det betyder ikke at nu findes New Age Videnskabelig Buddhisme og islam og jødedommen og ateisme ikke mere. Jo mere KRISTUS vinder SKIKKELSE i os alle, jo større pluralisme eller mangfoldighed og broget en menneskehed eller samfundslegeme vil vi gå imod.

Europas KRISTI-lighed, tolerance og rummelighed kan vi aldrig afvikle uden at vi så i samme omgang afvikler alt det EUROPA står for og har skænket verden.

DET ER NU VI SKAL VÆRE KIRKE i verden.

KRISTUS og KIRKE nu mere end nogensinde!

Vi må besinde os med den gode pave Frans.

Populismens forskrækkelige fordrejede kristendomsopfattelse må vi klart sige fra overfor. Det drejer sig om folk som Søren Krarup, Marie Krarup, Iben Tranholm, Sørine Gotfredsen, Mikael Jalving, Søren Hviid Pedersen mmfl.

Det betyder jo ikke at alt hvad de siger er nonsens, men blot skal vi have en samtale med dem om hvor langt fra kristendommen og KRISTI-lighed de har bevæget sig og at de ikke repræsenterer Europa på bedste vis som rundet af St Paulus og den ægte KRISTUS MYSTIK og SPIRITUALITET: KIRKE-lighed og HELLIGÅNDE-lighed.

At IS radikal terroristisk islamisme angriber kristne Kirker og dets folk skyldes at deres modbillede i verden er KRISTUS og kristendommen. Hvilket driver dem ud i psykotisk vanvid fordi de ikke tør se deres egne ugerninger i øjnene. De frasiger sig deres egen menneskelighed, de nægter at se sig selv og de fremmede i øjnene som deres broder når alt kommer til alt.

Intet forarger og driver moralsk ufærdige folk mere ud i sindssyge og psykotisk adfærd end at blive konfronteret med dets modbillede. Dette gælder i alle vore menneskelige livsforhold. Er vi onde tåler vi ikke de gode; er vi syrede tåler vi ikke de ædruelige; er vi løsagtige tåler vi ikke de vel funderede eller forankrede. Er vi løgnagtige tåler vi ikke at blive stillet overfor de der taler sandt; er vi griske tåler vi ikke at blive konfronteret med mådehold og format Etc.