Dagens humør, spirit/gejst, begejstring.

Indsendt af: Hanskrist

Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 09/04/2014 14:46

Dagens humør spirit/gejst, begejstring.

Hej folkens, håber I har det godt, håber humøret er strålende hos jer og der findes forhold i jeres liv der interesserer jer og rykker jer, griber, henrykker, forrykker og begejstrer jer.

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.

På facebook slog en af mine venner den her op:

"The person who takes medicine must recover twice, once from the disease and once from the medicine." - William Osler.

Og jeg skrev hertil:

"jeg har kun Kristus som medicin, det er så rigeligt"

og det skal forstås i den ovenfor beskrevne Badiou forståelse, Kristus som den i mit liv sandheds begivenheds proces den er, nøjagtig som hos Paulus, som nøjagtig både Badiou og undertegnede uafhængig af hinanden kom på sporet deraf.






Om mit dagens humør skal lyde:


A):

der er lige et par dage her, tirsdag og onsdag hvor jeg lever og ånder for fodbold, så jeg er højtids -ramt, eller for mig er vi igang med årets vigtigste højtid (begivenhed), nemlig forårets afgørende Champions League kampe.

efter tirsdag aftens 2 sindsoprivende spændende kvartfinaler i Champions League, Chelsea imod Paris St og Dortmund imod Real Madrid, skal I vide at jeg er spændt idag og har sommerfugle i maven såvidt de to sidste kvartfinaler iaften, Atletico Madrid mod Barcelona og Manchester United mod Bayern München.

Jeg er et inkarneret fodbold tosse hoved, og siger gerne på aftner hvor der er Champions League fodbold, at det er de aftner hvor vi mænd kan undvære kvinderne.

Jeg er kendt for at råbe vildt højt, så engageret er jeg. Jeg er hyper adrenaliseret og spændt og enhver fiber i min krop deltager i en sådanne fodboldkampe som jeg sætter højere end højtider som fx juleaften.

Mine evner for 'affektfuld arousal henrykkelse og begejstring' (begejstrings glæde) er stor i alle livets situationer, og kommer fuldt til sin ret på disse Champions League fodboldaftner.

Denne lidenskab for fodbold deler jeg heldigvis med en lang række mennesker, ikke mindst min gamle far og mor, og nu også 'sviger' -far -mor (Jonna's forældre). En af mine venner bor i Skibbild udenfor Herning og han kører gerne til Nørresundby for at vi kan se en afgørende Champions League kamp sammen.

B):

jeg er flyvende, eller ihvertfald godt løbende for tiden, hvilket gør mig lidt stolt som det gir mig en fysisk tyngdekrafts grounding eller centrering uden lige (læs fx min Neuro-theology - spiritualitet)

skal igang med dag nr 831 i træk hvor jeg har løbet, bare som minimum gennemsnitligt 18 km pr dag. Altså jeg har et minimums ugegennemsnit på 120 km/ugen.

C):

intellektuelt korresponderer eller kommunikerer jeg godt i øjeblikket, formår at formulere mig, som at mine studier i øjeblikket er fyldt med nye indsigter

ja jeg er meget talende og kommunikerende (som skrivende) for tiden, hvilket jeg mener er den cognitive enkeltfunktion der har størst betydning for vores humør


Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18

at være kulturelt engageret i en lang række af verden 3 (Popper; Habermass) diskurserne er vigtig for vores åndelige intellektuelle integritet som sundhed, det holder os åndsfriske dersom det stikker dybt og man forstår eksistentielt set hvad der tales om i de forskellige verden 3 diskurser:

”I mennesket er intet ”blot biologisk” eller ”blot åndeligt”. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed.” Paul Tillich; Mod Til Livet.

D):

jeg kommer godt ud af det med folk for tiden, både dem fra mit netværk in real life, og dem fra facebook, religions -debatten og trosfrihed -debatten. Har et udbytterigt og uanstrengt forhold til folk der, og et par gode personlige korrespondancer i den sammenhæng.

Jeg er fri af personforfølgelser, mine følelser, primitive følelser, til at blive et offer for denne vores evolutionsbiologiske ophavs tilbøjelighed, stammende fra at vores intelligens for en stor del er opstået ud fra de vores hyperkomplekse socialpsykologiske primat hierarkiske samfunds eller gruppe relationer (primitive syn på hinanden). Fonagy er god at læse i den sammenhæng.

Det må antages, at den evolutionære udvikling af evnen til at repræsentere den anden som et væsen med en psykisk funktion indebærer, at de interne repræsentationer af primære objekter undergår gennemgribende forandring. Fonagy.

Og sker dette ikke, da har får man trolde i hjertets og hjernens hvælv som man projicerer ud på sine omgivelser, medmennesker, påstår Fonagy. Og sådan skal Ibsen's vers her forstås:

At leve er kamp mod trolde
i hjertets og hjernens hvælv.
At digte, det er at holde
dommedag over sig selv.


et par debattører har tydeligvis uorden i deres theory of mind struktur, de er på trolde stadiet

mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

dagens humør er en tråd alle selvfølgelig må deltage i, hvor emnet netop er tænkt at skulle ha at gøre med dagens humør og hvorfor denne er i top, ihvertfald har jeg tænkt mig selv at følge op herpå, måske ikke lige hver dag, men dog dagligt, som en daglig foreteelse eller aktivitet fra min side.

Nu er det jo ikke et krav at man, som jeg selv, kun må skrive om humøret når det er tip top højt

Men selv mit eget humørs bundniveau er utrolig højt, jeg oplever en sindsligevægt og godt humør uden lige, selv når jeg rammer mit bundniveau er det godt, har ingen off day haft i flere år nu. Så bjørn, i den sammenhæng kan du ikke kalder mig Hans -bundskraber.

Indsendt af: Hanskrist

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 10/04/2014 12:03

Dagens humør, dagens begejstring, dagens solskin, dagens lykke.

morgenmad og

Francoise Hardy til morgenkaffen

spændstighed, kroppen der spænder op, retter sig op

så fyldt med spændinger og forventninger til

hvad jeg finder på at byde mig selv idag

indslag, hvilke indslag, hvilke påfund, hvilke nye begyndelser

hvordan skriver (ikke beskriver, men skriver) jeg min dag idag:


Det vigtigste råd, jeg 'øretæve indbydende Hans-i-Kristus eksalterede ude af mig selv mand' kan give til alle jer dødelige mennesker, såvidt vores humør er følgende:

Bliv aldrig passive og føjelige i jeres liv (nemlig er den værste synd et menneske kan begå at blive passiv tilskuer til sit eget liv (ofte er en neurose en patologisk tilbøjelighed for føjelighed (at ville være som de andre (som man er), ligne de andre i forbindelse en underordning og indordning sig selv hovedgruppens konventioner, sædvaner og traditioner, som floskel og klichee snakken)); husk at lige netop du er hovedpersonen i dit livs drejebog (vi skriver os selv, som Sartre sagde), det er dig der via en fremtidsaktivisme formår at forme og skabe dit liv, så det netop bliver et drømmeliv, ønskeliv. Hvorfor ingen mennesker skal være i NU'et, da vi alle tilhører vores egen fremtid, fremtidige livsprojekt, hvor vores skabende livsvilje (det modsate af passivitet og føjelighed) der er koblet sammen med vore drømme og ønsker som de er i god kontakt til vores følelsesliv, kan betegnes som viljen der er evnen til spontant at påbegynde et forløb i tiden, en forandringsproces, en personlig udviklingsproces.

Du kloge Hansimandsi dreng, hvordan kommer man så den der konventionelle floskel og klichee snakkeri til livs der sylter og døder os?

Nu ville det jo være nemt om jeg sagde, man siger fra overfor den, men dette er for billigt sagt. Nej kunsten er at finde sin egen stemme som engagement (person og stemme hører sammen), hvor man taler fra hjertet af om det livsprojekt man har kørende som netop udspringer fra hjertet af, fordi det er bygget op på hvad man, føler, ønsker og drømmer om for sig selv og sine nærmeste, det man projekter med, fremtidsprojekter med.

Mennesker uden person, er mennesker der ikke har fundet deres stemme, de taler ikke ud fra hjertet (sjælen deres) der er engageret i et fremtidigt livsprojekt med grund i følelser, som motiveret af deres ønsker og drømme om fremtiden, deres meningsfyldte intentionalitet og rettethed.

Det er på høje tid vi kommer ud af tidsåndens depressive pessimistiske Nu og væren fra østens religiøsitet, vi skal flyttes over i tiden, fremtiden og optimismen igen, som vi finder den indenfor den vestlige kristne paulinske spiritualitet og den eksistentialitiske spiritualitet som denne blomstrede især på det europæiske kontinent (især tyskland og frankrig) i mellemkrigstiden, hvor vi finder åndelige fyrtårne som Bergson; Berdyaev; Tillich; Jasper; Heidegger; Sartre; Mounier; Marcel; og hvor de moderne afløser og fortolker for dem er Yalom; Rollo May; Erikson; Maslow; Medard Boss; Frankl; Binswanger; mmfl..

Det er mange år siden jeg spåede en renæssance for eksistentialismen som reaktion på New Age, tidsåndens østlige religiøse inspirerede depressive, pessimistiske og passive væren til i NU'et, skyldende at man ikke længere tør drømme og ønsker sig noget af livet, tro på at TIDEN, fremTIDEN har noget væsentlig at byde på.

At overgive sig til NU'et er resignation og neurose, tegn på at man ikke kan finde rundt i tiden/livet, som består af hoved-eksistentialet fremtiden, så fortiden og så det nye vi på en heroisk kairos -skabende vis skal manifestere her og NU, ud fra fremtiden, altså vores fremtidsvisioner og fremtidsprojekten med os selv. Vi skal ikke træne mere i at være i NU'et, for vi tilhører dagen imorgen som Paulus siger og som Heidegger har bygget sin tidsforståelse op på.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Låner lige fra min facebook ven Jacob G:

Fuglene synger ude i haven
Synger solen ned
Men det er ikke en svanesang
Snarere er det et løfte om en god i morgen og alle de andre gode i morgener, der er i vente
Derude - et sted...
Indsendt af: Hanskrist

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 11/05/2014 12:24

vågner i skønt humør (måske efter fantastisk grand prix aften oplevelse igår), med følgende tanker der bare af sig selv eller i flow rammer tastaturet:::


at ville; at ville; at ville; denne vores iboende drive og intentionalitet, rettethed imod participation og engagement med naturen og vore medmennesker som kulturlivet,

kendetegner det sunde raske menneske og jo mere vi har af dette, jo mere vitale er vi.

Fornuften alene vil ikke kunne få mennesket til at forlade sig selv, her forbliver man selvkredsende, ja fornuften vender altid tilbage til sig selv.

Men i troen eller i forbindelse ekstatisk fornuft, hvor hjertet er en naturlig del af vores fornuftsliv, der formår vi at forlade os selv, blive os selv løse og frie, gå ud over os selv, transcendere os selv uden at miste os selv.

Uden ekstatisk fornuft (hjertelivet med i hovedlivet) ville vi ikke kunne transcendere vores normale hverdags bevidsthed og fornuftighed som logiske sans. Transcendensen ødelægger og fortrænger ikke vores hverdagsbevidsthed og fornuftighed som logiske sans, men tværtimod tilføjer den noget nyt da den åbner os som mennesker for hinanden, for naturen, universet, vore storslåede omgivelser, såvel som for menneskehedens kulturelle frembringelser, lige fra religion, til filosofi til naturvidenskab.

Hovedet alene, eller fornuften alene, vil ikke kunne bringe os ud af os selv, for kun takket være hjertetlivet med i hovedlivet (ekstatisk fornuft), kan vi forlade os selv, blive os selv frie og løse, i et lidenskabelig kærligheds engagement og participation med hin-anden, som naturen, som kulturlivet.

Ekstatisk fornuft er vores mystical mind, uden hvilken mennesket ikke ville kunne denne transcendens og forladen os selv, der skal til for at vi bliver forenet, hin-anden, naturen og kulturlivet (føler os hjemme i menneskehedens historie), hvor vi opnår denne mystiske samhørighed og forening.

Fornuften alene vil altid være passiv skuende og erkendende, ja der findes ingen organisk ekstatisk affektfuld kraft her til transcendens og forening med hvad der ligger ud over os selv eller findes udenfor os selv, subjekt objekt spaltningen dominerer fornuften (syndefaldet for Hegel; Tillich og Berdyaev), og syndefaldet, subjekt objekt spaltningen overvindes først hvor hjertelivet og hovedlivet forenes. Det er netop via hjertet (hjertelivet og hovedlivet forenet) at vi bliver forenet med universet (de kosmiske følelser kommer i stand), naturen, biologisk eksistens, som det netop er via hjertet vi kan forenes sexuelt i kærlighed med et andet menneske (uden forelskelse og kærlighed ville en forening ikke kunne finde sted).

Alt dette foregår ikke udenom fornuften, udenom tænkningen og forstandens arbejde.

Citat:
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18.


Også netop først i den sammenhæng det giver mening at forstå Spinoza's (intellectual love of God) og Einsteins natur og kosmiske 'mystik'. Som ikke er prærationel eller ren irrationalitet, tværtimod må man sige, men det transcenderer venstrehjernet trip trap træske diskursiv logisk tænkning uden at ødelægge denne form for tænkning og logik (som man altid kan vende tilbage til), og det skyldes at højre hjernehalvdel er beskæftiget med abstrakt tænkning der er forskellig fra diskursiv sproglig tænkning.



mange kærlige hilsner HansKrist
Indsendt af: ole bjørn

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 11/05/2014 12:29


Mere usammenhængende vås og misforståelser fra brøleaben. griner

Indsendt af: Hanskrist

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 28/05/2014 12:45

hvordan I kan orientere jer:

under punkt for det første noget om og til michael, under punkt for det andet svarer jeg Bjørn og Ove, og under punkt for det tredie reagerer jeg på T. thomas, og for det fjerde er min reaktion på have digtet fra mellemrummet som jeg tilfældigvis faldt over.



Efter ca 3 dage væk fra debatten, der begyndte med at Real Madrid vandt Champions League lørdag aften (og jeg er stadig hæs) og i min have i Nørresundby søndag, sluttede med mit Århus besøg mandag, vendte jeg tilbage til debatten og chatten igen igår tirsdag og skulle lige orientere mig, men

for det første konstatere at michael ikke er kommunikerende med nogen af os, det bekymrer mig, fordi jeg ved at et skifte fra et glødende passioneret religiøs engagement og temperament til erklæret, ja endda tilsyneladende afklaret, ateist, ikke må være den letteste sag i verden. Disse opgør, selvopgør, hvor man pludselig ikke vil kendes ved en side af sig selv, af den ene eller anden grund, bevirker ofte efterfølgende en stor tomhed, savn, sorg, der kan udvikle sig til en depression. Freud fortæller hvordan dette at miste en teori, som en eller flere inspirerende ideer og tanker, kan udløse en eksistentiel krise af tomhed og meningsløshed som idefattighed (man fattes de ideer og den inspiration man havde før), tabet af dette kan udvikle sig til alvorlig sorg der endda kan gå over i usædvanlig sorg, altså depression. Nå, altså jeg bekymrer mig for michael, hans ve og vel og da ikke mindst humør og gåpåmod og i den sammenhæng ser jeg helst at han er lystig kommunikerende med alle os andre. Jeg har ikke noget imod at han skulle være nået frem til at være afklaret ateist, blot bliver jeg lidt nysgerrig efter at vide hvor hans tidligere glødende religiøsitet, religiøse ildhu, et blevet af (ikke fordi ham og mig var enige om ret meget såvidt de religiøse spørgsmål, nej tværtimod har vi stået meget langt fra hinanden igennem de 11 år vi har debatteret de samme to steder).



For det andet, næst min bekymring michael, skulle jeg orientere mig i debatten, om der var sket noget jeg burde vide noget om, fordi jeg på den ene eller anden måde var involveret.

Igår (hvor jeg var lidt meget ukoncentreret, distræt og optaget af andre gøremål) anede jeg noget, men det er først her til morgen at det går op for mig for alvor, at jeg er, eller et af mine indlæg, er blevet genstand for debat i kommunikations tråden (kursus i sprogforståelse). Jeg har nydt i lang tid nu at Bjørn og Ove taler, debattere, kommunikerer så godt med hinanden (og guderne skal da vide at jeg er misunderlig, også jeg ville gerne have en fair samtale, dialog, debat, fra tid til anden; men i mangel heraf, har jeg bare nydt at se hvor godt tingene udfoldede sig mellem Ove og Bjørn).


Den situation at jeg mildest talt er så upopulær som jeg er og det regner ned over mig med øgenavne og skældsord, og med personforfølgende intimideringer som beklikkelse og belyvning min person tror jeg at man desværre vænner/'venner' sig til.

(fra en bestemt person har det stået på i over 10 år, og han påstår endda at jeg er hamrende uinteressant og at jeg misforstår al den filosofi jeg er beskæftiget med, ja alt jeg skriver er vrøvl fra a - z og ingen forklaringsværdi har, set i det lys er det godt nok utroligt at han manisk er kravlet på nakken af mig igennem så mange år, og endda bruger sin nattesøvn på at det er hans (ham der ovenikøbet er ateist) version af kristendommen, hvad kristne tror og ikke tror, der skal dominere en tråd om kristendom. Gud hvor må den mand føle sig truet, føle at den 'version' han har om alt, og ikke mindst hvad de kristne tror og ikke tror, som hvad kristendommen er, kan blive modsagt eller korrigeret. Ja jeg kender ingen der er så angst for andre perspektiver og virkelighedsbilleder end lige den han holder for sand ud i enhver hjørne af alle tilværelsens eksistentielle dilemmaer (men det er så også den mand der efter grundige Heidegger studier påstår at alt hos Heidegger drejer sig om det værende, så tror jeg ligesom I andre er klar over på hvilket niveau vi befinder os)).




Nu noget mere positivt; jeg er ovenud tilfreds med at Ove vurderer at han har forstået 60 - 70 % af hvad jeg forsøger at sige.

Bjørn skriver til Ove:

Citat:
Bravo Ove.

Du har formået at gøre et uforståeligt indlæg forståeligt, og samtidig korte det ned til en trediedel. Nu mangler det så kun Hanskrists godkendelse af, at det er, præcis hvad han mente med det.



For det første så vil jeg straks kunne godkende Ove's forståelse hvad jeg skriver. Og det er langt over hvad jeg har ambitioner om når jeg sætter mig til tastaturet, så jeg er ovenud tilfreds og lykkelig over at Ove formår at associerer så kreativt og syntetisk meningsfyldt omkring mine analyse grundbegreber. Det er jo her vigtig at forstå at begreber ikke er statiske, men at de udvikler sig (begreber og begrebsdannelse taler vi om eller at forståelse udvikler sig over tid takket være begrebstænkning) og at de tar del i den måde vi begriber virkeligheden som tilegner os en virkelighedsforståelse (hvorfor selv og verden er uadskillelige begrebspar indenfor teologien og filosofien).

Jeg har sagt i alle de nu 11 år jeg har debatteret; jeg er her som et alternativ. Altså forstået som en helt tredie mulighed i forhold til de to positioner vi får når skyttegravskrigen mellem ateister og de religiøse opstår. Noget Kræn-p både offentligt på debatten og personligt til mig har påpeget, at min kristendoms forståelse er for moderne tænkende mennesker, fordi ens intellektuelle integritet (ikke mindst naturvidenskabelige moderne verdens eller virkeligheds -billede) ikke lider nogen last, ødelægges, ja endda fordres som hos Paulus, tænkningens skytshelgen ifølge A. Schweitzer. Hvis nogle har læst med bevågenhed nogle af mine indlæg, vil de også se hvor meget jeg har tematiseret dette forhold i forbindelse min præsentation af fornuft og ekstatisk fornuft som vi finder dette hos Paul Tillich (ud fra Tillichs Paulus teologiske forståelse).


Jeg skriver ikke nødvendigvis for at blive forstået, men mere for at inspirere andre og vidne om min egen inspiration, gejst, begejstring og entusiasme i det daglige (vidnesbyrd om Kristusvirkeligheden min, mit Gud i Kristus inkarnations -liv; i Kristus væren og ny virkelighed), altså den Åndens ny virkelighed som ny væren, ind i verden med inkarnations begivenheden Kristus som den opstandelsesbegivenhed den er i hvert vores liv takket være Guds kraft som Ånds åbenbarings Kairos Tidens eskatologiske ekstase over vores liv (vores Kristus participerende eksistensforvandlende ny natur, ny virkelighed og ny væren, hvor vi har livets ånds love; Åndens Nye virkelighed (»Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner.« (Joel 3, 1f.) at vandre i og profetere i, som tænke i (altså en ny handlingsbasis i Gud, en ny noumenal handlingsbasis), hvor Gud er kommet os nær og føder os påny (1)* udaf Gud (vores theonome autonomi), og vi har Helligånden givet immant, og vi har hele guddomsfylden i kød og blod (bestemt ikke nogen legems forskrækkelse hos Paulus, han bruger iøvrigt legemlige metaforer overalt (altså hans kød og ånd begrebspar står ikke i modsætning til vores fysiske legemlighed, men til "kødelig sindethed" grundet det loven uheldigvis har gjort ved os (Lacan og dermed eleven Zizek's læsning af Rom 7 er her vigtig, Rom 7 der er prologen til det helt store Rom 8, et af Pauls absolut store kapitler sammen med 1 Kor 2 og 2 Kor 3).

Nogle gange råber Jonna fremragende skrevet Hans, hvis jeg fra tid til anden viser hende mine facebook skriverier, og så tilføjer hun; lixtallet er kun 85, i afsnittet ovenfor et det nok endnu højere. Jeg har med fuld overlæg, gjort afsnittet ovenfor, til avanceret teologisk begrebstænkning og der er nok kun Ove der har de nødvendige associations kompetencer (via de begrebsdannelser han har gjort sig) til at forstå en sådan tekst, der ellers for mig er nam nam (fx hvis jeg har dage hvor jeg føler mig uinspireret, da snupper jeg de tungeste bøger jeg har på engelsk indenfor filosofi eller teologi ned fra hylderne, og allerede efter en times læsning er min forhjerne oppe i omdrejninger igen).


(1)*:

Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus. 2 Kor 5, 17 - 18.

Troen er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.




Som noget tredie opdagede jeg at T. thomas havde skudt mig de mest absurde tåbelige og ja direkte usande, påstande i skoene. Uden at han nogensinde i de mange mange år han har været vidner til at jeg præsenterer Paulus i indlæg efter indlæg, har været i debat med mig, springer han pludselig op som trold af en æske og skyder mig i skoene en masse usandheder, som han tydeligvis heri ikke aner hvad han selv taler om, og han afslører at han aldrig har læst mig eller forstået mig, men det passer jo også med at han kun vil høre sig selv og ikke vil debatten men blot klistrer vores sider, trosfrihed debatportalen, til med kopier og afskrift, uden nogen debat overhovedet (hvilket kræn-p, borad, bjørn, jenle, jerry, arne, og undertegnede, mfl andre debattører var mildest talt forfærdet over, men manden fortsætter fanden galemig på 6. år med at spamme på den vis (på religionsdebatten må man ikke skrive indlæg med kun kopieret eller afskrevet tekst, mener ej heller vi må her).

Jeg vil måske, måske, ikke svare thomas, eller gå i debat med thomas såvidt Paulus, som han påstår han gerne vil drøfte med mig, efter at have skudt mig en lang række usande og ja helt tåbelige påstande i skoene. Jeg mener debat begynder med at man læser hvad hinanden skriver, og tar udgangspunkt i noget tekstnært i den sammenhæng, hvorfor skal debatten dog konstant bestå af projicerede fordomme og fordummeligheder om hinanden (her må vi alle udøve selvdisciplin).



For det fjerde så jeg tilfældigvis et digt om hvad en have kan give et menneske. Dette var meget synkront, at jeg netop lørdag og søndag, påpegede overfor Jonna en lang række af de forhold også dette digt kommer ind på.

Jeg vil gengive digtet herefter og blåstemple det jeg stort set ordret fik sagt, beskrevet, til Jonna om hvor meget min have i Nørresundby betyder for mig og rødstemple det der intet siger mig overhovedet eller som jeg finder problematisk eller måske direkte afskyeligt dekadent i henhold til min egen opfattelse som forståelse af livets æstetik såvidt en hengivelse naturen, her haven.


Min lille Kollenihave

Min Have er ej stor, til Gjengæld er den lille
idylleriske Plet for mig et Paradis,
med ingen fornem Park jeg ikke bytte vilde,
og derfor synger glad og gjerne jeg dens Pris.

Dèr er mit Sind saa let, dèr føler jeg mig munter,
og dèr er Fred og Ro, Katofler og Aspas,
af Jorden skyder op, og skjønne Rhondidronter
og Roser staar i Flor – dèr kort sagt er først class.

Mit Lysthus er ej flot, men derimod forfærligt
fornøjeligt og fixst og yderst orgenalt.
Dem er der, at der si’er og mener det vist ærligt :
Tak skal De ha, nu har vi alder set saa galt !?!


Fassaden den er smuk, naar jeg da selv skal si’et
af ægte indviteret Bindingsværk og Blik
dertil et smagfuldt Torn, men Prikken over i’rt
er dog det smukke Spir, jeg sat paa Gavlen fik

Det lille Ærtebed en Hvile er for Øjet,
som Trine vander tidt og gaar og graver i,
mens jeg faar Piben tændt og gasser mig fornøjet;
hvor er det skjønt og se saa megen Energi!?!

Her er jeg glad og fri, al Ærkelsen er borte,
som Uro voldet har og alskens Udbehag,
saasnart jeg sidder her i luftig Sommerskjorte
- jeg glad den smøger af i gode Venners Lag.

En herlig Skat jeg i min lille Have ejer,
det vil jeg absolut ej andet nægte end.
Rejs I kuns ud, nej jeg vil hell’re ha’ en Bajer
her paa min egen Jord i Sol og Maaneskind.

Ved Haven ligeglad jeg er i begge Ender,
stolt ser jeg Trinemor det gamle Rivejern
haandtere raskt og flot trods Mangelen paa Tænder,
og Digtertanken gaar til nær saavelsom fjern.

O, blot jeg maa i Fred min lille Have have,
forlanger jeg ej mer
– men lad mig føje til:
Til Hoje bore man saavelsom Lave have
en fredfyldt Plet, hvor hver kan gøre, hvad han vil.

P. Sørensen Fugholm


Som medicinstuderende (nøjagtig som Peter Lund Madsen) der i dessektionslokalet på anatomi har stået med friske lunger i den ene hånd og kol ryger lunger i den anden hånd, jeg er indædt modstander af rygning (og hader enhver forherligelse denne aktivitet som vi ser i digtet ovenfor), for det er intet mindre end forfærdeligt hvad det gør ved vores helbred og da især følelsesliv der har fysisk sæde i lunge hjerte -regionen. Jeg har set på nærmeste hold blandt mine naboer og de rygere der var i min forældres generation hvor forfærdeligt pinefuld en sidste tid på jorden disse mennesker får og hvor mange år før ikke rygerne de falder bort. Nu er jeg selv 58 år og denne forskel på om man er ryger eller ikke ryger i mit netværk af jævnaldrende, slår igennem på sundhedssiden allerede nu i rystende grad. Jeg fatter ikke mennesker der ødelægger deres helbred med rygning, jeg står fuldstændig uforstående overfor det forhold. STOP FOR HELVEDE DET ER DØDSENS ALVORLIGT FARLIGT DET I GØR, en hån imod livet, livets ånds love, som om noget er knyttet til hjerte lunge kredsløbs systemet, åndelighed er fysisk konkret, for nemlig har vi i Kristus hele guddomsfylden i kød og blod, og hjerte lunge og kredsløbs systemet er om noget her vi via nervus vagus opnår vores legemlige skønhed.

Også derfor digtet ovenfor, til trods mine blåstempling visse afsnit, altid for mig vil stå for dekadence, old school agtigt af værste slags (jeg forbinder digtet med en mand der ikke er frisk og rask, som mangler frisk sund vitalitet og spiritualitet som spontanitet i sit liv (hvilket man også fornemmer, den manglende åbenhed for verden, haven er et tilflugtssted, ikke så meget et sted til fornyet mod og inspiration at gå ud i verden (digteren beder om fred og ro, grundet aftagende vitalitet, sundhed og begejstring)). Og det med rygning beskæmmer så meget at jeg aldrig vil kunne blive glad for digtet som helhed.


mvh HansKrist
Indsendt af: ole bjørn

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 28/05/2014 13:12


“Dikteren” P. Sørensen Fugholm og hans “Dikte” har tusindvis af fans over hele landet. Det er et pseudonym for journalisten og forfatteren Viggo Barfoed, og han regnes for en af Danmarks store litterære humorister.

Men det kræver selvfølgelig humoristisk sans at forstå hans "Dikte", og det har alle mennesker jo ikke. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Hanskrist

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 02/08/2014 10:06

I need to learn how to make this life work
My running goes hand in hand with who I am
I really dont want to much


http://sploid.gizmodo.com/the-surprising-reason-wh...dium=socialflow



Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Paulus


I need to learn how to make this life work
My running goes hand in hand with who I am
I really dont want to much



At gå fra den ene kunstige snyde sundhedsskadelige drug abuse addiction til den anden ærlige naturlige sande sunde, nemlig naturens egen løbeforordninger i forbindelse det paradoksale 'spill over' samspil vores autonome nervesystem har mellem vores sympatiske og parasympatiske funktioner (se senere).



30 december 2011 beslutter jeg mig for at løbe hver eneste dag. 7 km var okay i begyndelsen, men 1. marts 2012 OCD -beslutter jeg ;) at jeg minimum skal løbe 10 km hver dag. 7 x 10 km er 70 km ugen, men hvorfor ikke 100 km/ugen, så i løbet af sommeren OCD aftaler jeg med mig selv at jeg minimum skal løbe 100 km/ugen. Men på en eller anden måde bliver det til minimum 120 km/ugen og der har jeg kørt siden, hver eneste fucking day smiler no life before running, som om morgenen, no life before coffee. Idag 947 dage hver eneste dag, med et gennemsnit mellem 18 - 20 km pr dag. Hver måned et minimum på 550 km og minimum ca 6500 km om året.

Ren hjernekemi -terapi, runners high, som hjerte lunge ilt kredsløbs følelsesmæssig beruselse og lethed igennem 'ophævelsen' af den tyngdekraft (min vægt) eller jordkraft som hele tiden er i spil. Har alle dage påstået at det fysiske sæde, chakra, for vore følelser er lungerne og hjertet.

Det fedeste ved løb er transcendensen, at blive sig selv løs og fri, at være ude af sig selv, i ekstatisk exalteret flow. Nogle gange er det for vildt, især om vinteren eller i dårligt vejr har jeg let ved at opnå runners high, hvor jeg oplever en ubeskrivelig magi i forbindelse med at jeg pludselig ikke er mig selv længere fordi jeg er fuldstændig gået/løbet ud af mig selv, gået/løbet fra forstanden min (nogle vil måske mene det ej heller kræve den store anstrengelse i mit tilfælde eller spørge mig om tilstanden er gået hen og blevet kronisk).

Hvad er der sket her, jo midt i løb der er en ekstrem form for sympatisk funktion, altså kamp flugt stress funktion, der indfinder der sig åbenbart paradoksalt nok en parasympatisk højaktivering. Der er altså sket en parasympatisk højaktivering midt i den sympatiske aktivitet løb primært er.

Endorfiner udskilles fra hjernen og kommer fra den del der kan beskrives som ”lykke-centeret”. Når endorfinerne udskilles, skaber det en følelse af at være ”høj” eller påvirket.

Vi kan tale om at løb guder os. At løbe her bliver til at gude. Ihvertfald vi står overfor at løb bliver guddommeligt, en salig guddommelig aktivitet fyldt med en ubeskrivelig parasympatisk fred ro og skønhed, samtidigt med at vi er sympatisk grebet og beruset, begejstret og be-åndet; en livgivende, livsbekræftende adrenaliseret spiritualisering finder sted, og hjernens niveau for vågenhed og bevidsthed er forandret, hverdagsbevidstheden er overvundet, transcenderes i forbindelse den hyper ekstreme fysiske præstation løb er i dette øjeblik, i denne tilstand.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 14/08/2014 14:48

Se lige den trailer eller video klip,

stærke ord der går lige ind på mig

http://sploid.gizmodo.com/the-surprising-reason-wh...dium=socialflow

Min statusopdatering på facebook igår:

Om formiddagen masse af tennis. Om eftermiddagen, først et kvarters svømning langt ude i Limfjorden alene (gå ikke alene i vandet Hansi) i stærk strøm (godt jeg opdagede det ret hurtigt) og så 17 km løb i regn på 1 time 13 - 14 minutter. Ja den gamle kan endnu. Tror grunden til at jeg løb så forholdsvis hurtig var at jeg frøs og var stiv i hele kroppen, hvorfor mine ben gik som trommestikker.
Jeg fik også en god snak med Kim Jensen som jeg mødte på min løbetur (Ulrik Wilbeks assitenttræner fra kvindelandsholdet), han var imponeret af mit løb.

Om aftenen havde jeg Jonna inviteret på middag her i Nørresundby.


Nå men det er lykkedes endnu engang i mit liv at løbe fra alt og alle, endda fra mig selv, mit forklarede afklarede Selv, kun min skygge formår at følge med. Skyggen driller, Skyggen til ham den fanatiske langdistanceløber.

Mit humør er godt, igår var det fantastisk godt, idag er jeg lidt mere i "blue". Nej Hansi, kan det nu også være rigtig, tænk at skulle opleve dig indrømme det, at du kan have en dag hvor du er i mindre godt humør. Wauu det ligner ikke dig.

Knus og kærlige hilsner HansKrist.

'knus' til hvem Hansi???


til mig selv, drengen/knægten behøver det, for jeg kører mig selv for hårdt
Indsendt af: ole bjørn

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 14/08/2014 16:17


For at bruge dit eget sprog, Hans, hvad rager så din facebook opdatering om, hvad du får dagen til at gå med, os andre debattører på trosfrihed.dk.

Du har ikke, og har aldrig haft, noget af værdi at tilføre debatterne her. Dit løfte på chatten om at lade os være i fred, er så blot en ny løgn oven på alle dine andre løgnagtige påstande.

Når det kommer til stykket, er dine daglige tyve kilometer nok også bare en løgn for at forsøge at imponere andre debattører, lige som dine påstande om at have været den dygtigste på Århus universitet. Jeg har mødt forskere fra AU fra de samme årgange som dig, og ingen af dem har nogensinde hørt om dig. griner

Ole Bjørn :o)




Indsendt af: Hanskrist

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 14/08/2014 17:00

Nå men det er lykkedes endnu engang i mit liv at løbe fra alt og alle, endda fra mig selv, mit forklarede afklarede Selv, kun min Skygge formår at følge med. Skyggen driller, Skyggen til ham den fanatiske langdistanceløber. Mit langdistanceløberi, langdistancefanatismeløberi, kaster en skygge af sig så lang ind over mit liv. Jamen Hansi der vil jo altid opstå en Skygge-problematik til en så bevidst villet sætten sig igennem uden hensyn til dig selv såvel som andre. Det har Jung jo forklaret dig. Vær nu voksen, det er jo en pris du må være villig til at betale. Ja du er jo parat til at betale med dit liv, din sundhed, såvel som normale omgang med andre mennesker. Hvorfor løber manden, et led i hvad? Ja for der er vel en dybere mening med galskaben eller bagvedliggende motiv? Hvad var tanken, den oprindelige ide, motiv, dermed??? Det har jeg vist glemt. Nåh nej, det var at jeg ville være Herre over eget liv, min natur, mit sind, mine tilbøjeligheder, humør og luner. Skabe en Kongelig karakterstruktur bygget på vilje alene ind i min personlighed. Intet skal kunne stoppe mig i mit herredømme over mig selv, såvel som alt og alle. Jeg vil være Herren i mit eget liv, ikke ved list, visdom og klogskab, men gennem alene min rå VILJE'sKRAFT. Indrømmet ikke særligt klogt, ikke megen livs -visdom og -filosofi gemt deri Hansi. Nej for helvede da, jeg er dobbelt -Vædder, jeg er mere fysisk end fysisk. Ren VILJE, ren VILLEN. At løbe er en opøvelse af viljeskraft, kontrol og herredømme over eget liv og biologi, natur.





Det er da ikke lykkedes dig at løbe fra al din filosofi og filosoferen, tænken. Nej disse er to sider af samme sag. At løbe er for mig det samme som at filosofere, altså jeg filosoferer når jeg løber. Jeg filosoferer over livet, for i mit liv er der så meget at filosofere over. Uudgrundelige spørgsmål. Som hvad sker der hvis man tiltusker sig herredømmet over sig selv, sin egen natur og biologi, såvel som tilbøjeligheder, luner og humørsvingninger. Ikke at være afhængig af noget eller nogen, men bygge alt op ud fra et Sartre løbeeksperiment og gøre mit liv til det jeg selv gør det til. Ikke tro på lægerne, ikke tro på psykologerne, men byde dem alle trods, ja trodse alle naturlovene. Jamen mand da, er du fuldstændigt ligeglad med hvad der er normalt og passende for en mand i din alder. Har du slet ikke fået visdom fra Gud af, mål og normer som menneskelighed og naturlighed. Ja er du ikke igang med at ødelægge din mandighed, din visdom og modenhed? Du puer aeternus, enhver psykiaters gåde. Tænk ikke at kunne modnes, hvilken frygtelig skæbne, men i dit tilfælde virker det nu selvforskyldt.



He he Hansi, nu når du er blevet så stor en gåde for dig selv, er det da rart at konstatere at du morer og fornøjer dig dermed.



Du vil ikke lytte til fornuft og visdom, men du vil eksperimentere. Har du virkelig råd til at gøre livet til et eksperiment? At eksperimentere med sig selv og sit liv. Det er i orden, bare du ikke laver eksperimenter med os andre. Vil du påstå vi mennesker ingen natur har, ingen essens har? Arrgh vi har natur, men vi er ikke natur. Naturen er en del af os, men vi er ikke en del af naturen. For den bestemmer vi selv over. Det er fuldstændig op til os hvilke gener vi slår til og fra.

Er det din livsfilosofi og hvad dit eksperiment går ud på?
Indsendt af: Michael

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 14/08/2014 21:46

Ja, du er et helt fænomenalt menneske, så helt ulig os andre almindeligheder.

Og det er ikke kun mig, der siger det...

...det gør du også selv.

Konstant.

smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. - 15/08/2014 01:20


Samfundsnassere vrimler det med overalt, men hvad de mener om deres egen begavelse kan ikke gøre deres hykleri interessant for andre. Personligt respekterer jeg kun de mennesker, der har viljen til ikke at ligge samfundet til last.

Ingen kan gøre for, at de ikke har evnerne til at forsørge sig selv, men derfra og til at gøre en dyd ud af sine manglende evner er der et stort spring. Psykologisk kan jeg godt forstå behovet hos samfundsnassere for at kompensere for deres utilstrækkelighed med en pralende herremenneske attitude, for det er svært for svage sjæle at erkende deres personlige fiasko.

Vi kan være lykkelige for, at vi bor i et samfund, der både har råd og har den fornødne medlidenhed til at forsørge selv de for samfundet overflødige individer. I islamiske lande bliver de simpelthen henvist til at tigge sig frem for at overleve. Der giver det kun respekt at give almisser, ikke at modtage dem.

Mvh

Ole Bjørn :o)

__________________________________________

Det har aldrig været guds mening, så det er kun Hanskrists,



Indsendt af: Simon

Re: morsomheder.. - 15/08/2014 18:12

Ohøj Ole..

”Når det kommer til stykket, er dine daglige tyve kilometer nok også bare en løgn for at forsøge at imponere andre debattører, lige som dine påstande om at have været den dygtigste på Århus universitet. Jeg har mødt forskere fra AU fra de samme årgange som dig, og ingen af dem har nogensinde hørt om dig.”

- Typisk er det kun mennesker med særlig lavt selvværd, der må skryde sig selv opover bakkekammen, som adfærden der ka’ observeres hos hønsemand dér. Hos mennesker med selvværd, er denne adfærd jo ikke nødig, idet behovstilfredsstillelse forekommer i virkelige sociale lag. Adfærden ses mange steder, den holdes bare bedst ude fra virkeligheden på internet eller i små sociale lag, hvor mennesker ligefrem overtager andres identitet og igennem denne søger bekræftelse og ofte med økonomiske formål. Men selve den sociale mekanisme blev flot beskrevet af Patricia Highsmith i 1955 med bogen The talented Mr. Ripley, der senere blev til flot film med Matt Damon i hovedrollen.
Her er der nok udelukkende tale om at skabe en imaginær identitet med rent sociale formål i bøssen, men mekanismen er i grunden identisk, for bedraget handler typisk om netop at konstruere et imaginært selvbillede, og få helt ukendte mennesker til enten direkte eller indirekte at bekræfte det. Sandsynligvis er der ikke engang en gymnasial udd. bag, men pointen er jo at det er komplet ligegyldigt på debatten her, for hvis han har behov for at fantasere om sig selv som en storslået, om end lidt miskendt for ikke at sige ukendt forsker og blandt mennesker der ikke kender ham, ja så fortæller det jo i sig selv en lille historie, som idet mindste det observante menneske vil studse lidt over, og siden bare ryste lidt på hovedet og lade det passere. At afdække det imaginære, er i sig selv en del af selve mekanismen for behovstilfredsstillelse, altså går du bare indirekte hans ærinde.

Mvh & god weekend dér..
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: morsomheder.. - 16/08/2014 13:25

så meget behøver I nu ikke gøre ud af det, for det var blot en redegørelse for min evneprofil som er ret speciel og nørd'et i en bestemt retning, andet var det ikke

men det er måske lidt svært for jer at forstå

Nu sagde jeg jo ikke noget om at være den dygtigste på Århus Universitet, men påpegede det forhold at da året var omme var jeg den eneste på hold og årgang, der havde magtet at løse samtlige opgaver i biofysik og kemi vi fik udleveret (dette var til stor forundring for min 'læsegruppe', studiegruppe, da de kendte min studentereksamen 6,9 og dem jeg var i gruppe med havde alle over 11 i snit og hende den kloge 12,7). Der er ikke mere i det, men velbekomme om I kan få en masse mere ud af det.

at det opfattes som pral, sådan tænker jeg ikke selv på det, her på mine gamle dage (58 år) når jeg reflekterer over det hoved der sidder på mig, som viste sig at være speciel ud i en bestemt retning såvidt skolekundskaber, og ganske ordinær hvad alt andet gjaldt,

iøvrigt er det stort set det samme hoved der sidder på mig den dag idag og som jeg må lære at leve ved eller med. Og da jeg så Good Will Hunting forleden aften, kan jeg se at jeg endnu ikke har forstået som taget forholdet til mig. Der er bare nogle ting jeg har nemmere ved end andre, som der sørme er rigtig meget mere som jeg har så meget sværere ved end andre.



jeg må ha gjort jer meget ondt eller være jer til stor Kain Abel misundelse og jalousi

og ja jeg kan da også se at jeg kan noget I ikke kan

som at jeg ikke er bange for at gå op imod jer og undsige jer I jeres debatadfærd som er under al kritik

Og I kan rotte jer sammen lige så meget I vil, men mig får I ikke bugt med (ned med nakken) og jeg vil alle dage kunne magte 2 spor;

1): seriøs debat hvor jeg holder skruen i vandet som jeg kontinuerligt har gjort siden 2003 fordi jeg har noget på hjertet og

2): fra tid til anden holde jer op på jeres ødelæggende debatstil med så grove personforfølgelser som tilfældet er (hvis I da ikke en dag bliver så kloge at I kommer på bedre tanker)


mange kærlige hilsner HansKrist

og go weekend til jer der magter at gennemskue og se igennem Ole Forskning Bjørn's dagsorden som hans tro væbner i samme stil simon og lakaj'en michael (alle 3 debattører dybt sårede personer, men på et tidspunkt må de da komme over deres nederlag for åben skærm)

Selv om HansKrist tydeligvis har sat sig på tværs i jeres univers, er det så ikke på tide vi kommer videre???

Jeg er jo blot en debattør blandt andre, og ovenikøbet, ifølge jeres opfattelse, en uinteressant og ubetydelig og uden værdi af slagsen, så jeg har lidt svært ved at forstå I er gået i stå omkring min person.

En mand der har løbet hver eneste dag siden 30 december 2011 med et minimum uge gennemsnit på 120 km/ugen, ham kan I næppe stoppe. Her står I overfor al for megen karakter og viljes -styrke og således kan I ikke ændre en tøddel på mine intentioner så vidt min debataktivitet. Så I kan lige så godt lære at leve med mig såvel som andre, Arne fx..




http://open.spotify.com/track/5066JxlAbFLJHZ83FhNOO8
Indsendt af: ole bjørn

Re: morsomheder.. - 16/08/2014 18:01


Det kan være svært at forstå Hanskrists "kæmp-til-det sidste-mentalitet", efter de stribevis af nederlag han har måttet konstatere i sin debataktivitet. Hans benægtelse af virkeligheden og beskyldninger mod alle andre debattører har efterhånden antaget helt groteske dimensioner.

Men Monty Python har givet en rammende beskrivelse af syndromet i scenen med den sorte ridder. Andre kommentarer til Hanskrists selvbillede behøves ikke. smiler

http://www.youtube.com/watch?v=ikssfUhAlgg

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Simon

Re: morsomheder.. - 19/08/2014 10:56

Du er hverken nogen større eller mindre plattenslager end den vi så på religionskanalen, men stadig afviser jeg altså at stimulere dette abnorme opmærksomhedsbehov, for øvrigt duer det ikke du gir den i rollen som forfulgt uskyldighed, for uanset dine fantasier i den retning, ja så har du altså aldrig skrevet noget der hos mig ku’ honorere en sådan interesse, og Arne tog desuden den rolle på sig længe før du fik bukser på.

Det er det originale og ikke plagiaterne, der har min interesse, også hvad angår det helt personlige, der jo helt fortrænges til fordel for dine private små skærmydsler, som udover at være mig fremmed også er ganske underordnet på en debat som denne. Mich mangeårige snak om det at være sig selv, er jo netop så elementær en del af den psykologi du altid gerne snakker om, men hvor du i kraft af en sådan selvindsigt for længst ville ha’ indset dine ”knibeøvelser” som spildt ulejlighed og altså praktiseret selvforståelsen, også i skrift – en skrift der ikke blir spor suffisant fordi du foregiver et stort drama med dig i hovedrollen, for heller ikke det er tilfældet. Der er ikke noget drama nogen steder her, folk hverken kommer eller går fra debatten på grund af dig, dramaet findes m.a.o. kun i din egen indbildning, som du så til gengæld gerne måtte se at få lidt styr på!

Virkeligheden har jo den fordel at den er konkret, den er der når du vågner op af fantasier og drømme om en anden verden, og foruden en noget dybere selvforståelse, må man også ha’ en god kontakt med sig selv, hvis man skal leve af at vejlede og hjælpe andre mennesker med virkelige problemer. Så alle de små fantasier med dig selv som psykologen, lægen, teologen, filosoffen osv. støder jo slet ikke på virkeligheden, og i grunden er det jo bare det du blir så vred over at nogen påpeger.
Så heller ikke jeg ka’ støtte dig i forvanskninger af virkeligheden, hvorimod jeg sagtens ka’ anerkende måder hvorpå man udtrykker sine indtryk af den, det er bare så sjældent du begrænser dig til dét. For netop du, er den der irriteres så overmådeligt over en hudløshed der såmænd bare er produktet af din egen selvoptagethed, og det er nu engang dén og ikke din personlighed nogen her anbringer i et komisk lys, og sikkert lige indtil du selv en dag sætter en parentes omkring den. Vi andre er m.a.o. ikke skyld i dine problemer, for øvrigt ser børn jo altid mere på skammen end på selve skyldkomplekset, og du må jo på en debat behandles som en voksen der evner at styre sig – forestil dig nu du havde børn, og derfor måtte udsætte dine behov til fordel for deres, bare for en stund… ;)

Nu er du selvfølgelig ingen stor tragedie, selvom du sikkert har mange forestillinger om dig selv i den retning, men Oscar Wilde skrev noget ret interessant om netop mennesket med det særlig forstørrede selvbillede, og dertil, at ”det er en meget udbredt misforståelse at antage at mennesker der bliver årsag til eller giver støtte til store tragedier, også har følelser af samme dimension som tragedien”. Og som du nok ka’ ane og måske ligefrem indse, tænker han her på mennesker med stor indvirkning på mange menneskers liv i historiske brydningstider, ikke mindst på de forestillinger vi gerne danner os om deres følelsesliv. Imidlertid ved vi jo du strutter af følelser, ja du ka’ jo slet ikke snakke om andet, og du aner derfor nok selve forholdet og den morsomme vinkel mellem dig og mennesker der ka’ flytte stor virkelighed.
Så hvad dig angår, tja, du arrangerer dig jo altid i små komedier, og slår gerne en bestyrtet mine op når nogen undrende spørger til meningen, svaret må de imidlertid altid selv gætte sig til. Selv har jeg nu altid gættet på at du bare keder dig, men er egentlig uinteresseret i grunden, nøjagtig fordi det jo ikke har min interesse at blie rullet ind i et ukendt menneskes privatliv, og det er jo det komedien altid handler om. Jeg har det nok med det som andre debattører, er bare en tilskuer, der endnu ikke rigtig har set noget der gav mig anledning til at klappe, og synes ærlig talt du er lige så pinlig som førhen. Så jeg forstår altså udmærket Oles harme, han har dog medvirket til at skabe portalen og føler nok et vist ansvar for dens virke som egentlig debat, den debat du behandler som var du i gruppeanalytisk praksis ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: morsomheder.. - 19/08/2014 11:00

;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: morsomheder.. - 19/08/2014 12:41

jeg læser sjældent dine indlæg simon (ej heller det her, som ej heller det forrige som det ved en fejl kom til at se ud som om jeg svarede dig (men det var blot at jeg kom til at skrive mit indlæg som svar til sidste indlæg i tråden, som tilfældigvis var simons, men det var ikke tiltænkt ham, mere dette at nogle kredser så meget om min person)).



Det her indlæg du lige har skrevet, snupper og skimmer jeg lige de første linier og så kender jeg resten af dit vrøvl og står af, du er useriøs og du skriver blæret og opstyltet (ikke min stil) og altid nedladende om andre debattører, fordi du aldrig fanger substansen i noget (du er og bliver sproglig student og ord er nok for dig, forståelsen som hvad sagens kerne drejer sig om glider du af på og det af den simple grund at dit hoved aldrig har været beskæftiget med noget konkret (fag du altid undgik i skolen)). Og ja jeg har før prøvet at have en sproglig student siddende på nakken af mig i årevis. Blot var jeg god nok når han fik sit navn med på de mere naturvidenskabelige opgaver studiet også bød på. Du forstår ikke engang evolutionsbiologi selv om du er svoren tilhænger af Dawkins. Jesper Hoffmeyer har din bevågenhed (nok mest fordi du læser Information og her møder ham og hans artikler fra tid til anden) men du kender ikke Hoffmeyers kritik af Dawkins.

At du er så svagt begavet og kørende på de områder du gerne vil "stor skryde" med om, som det også var tilfældet med Heidegger, gør mellemrummet egnet for dig (for der skal vel også være plads til en type som dig der ikke kan skelne sprog og litteratur fra virkelighed).



Om simon ville have skrevet mindre eller anderledes, om han havde været klar over at jeg slet ikke læser den slags indlæg fra hans hånd skal jeg være usagt. Et par linier og jeg kan genkende pladen og rillen den sidder fast i, og jeg afbryder.





Og bjørn du kan godt stoppe din løgnekampagne, for jeg har aldrig benægtet virkeligheden (måske været kritisk overfor din beskrivelse af virkeligheden (som din mangelfulde viden om hjernen (hvor du stadig vader rundt i 50 år gammelt stof)) og din ide om at vi kan undvære filosofferne, netop den faggruppe der når de er beskæftiget med virkeligheden skal tænke mennesket med, endda dem selv med). Filosofi er ikke omsonst og der er ingen naturvidenskabelige landvindinger der gør filosofi forældet, for der vil altid være brug for et nogenlunde samlet verdensbillede hvor vi selv er tænkt med. Naturvidenskaberne (hvis vi ser bort fra psykiatri, psykologi, og videnskaben om hjernen) er ligeglad med om vi mennesker tænkes med i ligningen, ja de har endda som mål at fratænke os, vores liv og eksistens for at kunne få et objektivt billede helt uafhængig af subjektet, af os. Selv de nævnte videnskaber i parentes glemmer 1. person perspektivet, noget Heidegger har forsøgt at råde bod på med sit begreb om dasein (tilstedeværen), og tilstedeværens væren (eller 'i væren'), et formalt eksistentialt udtryk for tilstedeværens væren, der væsensmæssigt har forfatningen i-verden-væren.

Hermed er det lykkedes Heidegger, som filosofisk tænker (gennem sine fremragende eksistential ontologiske analyser), at give impulser til en eksistentiel psykiatri og ja psykologi (især klinisk psykologi), lige så vel. De mest kendte er Medard Boss; Viktor Frankl og Ludwig Binswanger.

Da du ikke forstår hvad filosofi er bjørn, du tror filosofien står i konkurrence med de naturvidenskabelige verdensbilleder, derfor tror du konstant at en beskæftigen sig med filosofi er omsonst og ja forældet, noget der ikke gælder længere grundet det moderne naturvidenskabelige verdensbillede.



Dog er den måde michael taler med om filosofi på ikke altid lige heldigt, hvor begrebers gyldigheds områder ikke bliver defineret og dermed bliver forskellige begreber som ikke har en dyt med hinanden blandet sammen i et stort rod, noget der burde være slut. Altså filosofi er ikke at tænke som man har lyst til, altså at hugge de forskellige fagvidenskabers begreber og rode dem rundt i en stor pærrevælling, sammenblande og forvirre disse begreber. Jeg må se om jeg får tid og lyst til at rette op på forholdet i tråden: at tænke med og imod de store. For her er da godt nok et oprydningsarbejde at gå igang med for ham der forlanger eller ønsker filosofisk redelighed og klar tale.



vh HansKrist.
Indsendt af: Simon

Re: morsomheder.. - 19/08/2014 17:23

Du skriver til én der gennemskuede dig efter allerede få af dine meddelelser på religionskanalen, husk lige det hønsemand!
Rent faktisk kopierer du alt og alle som ka’ generere lidt af den opmærksomhed du ikke får privat, m.a.o. læser du netop hvad man skriver, men forstår i grunden meget lidt af det, netop fordi du aldrig har været stud. og derfor slet ikke er vant til systematisk læsning, hvorfor du hverken forøger viden og overblik, hvilket enhver kan registrere ved at lægge mærke til hvor ofte du gentager dig selv i hvert indlæg.
Der er som Ole siger ikke for at diskutere at du befinder dig på debatten, kun for at søge bekræftelse på imaginære selvbilleder du skaber hist og her – havde du oplevet anerkendelse af din person i privatlivet, havde du naturligvis opført dig aldeles anderledes på debatter, en tanke enhver ka’ gøre sig, og som måske ka’ medvirke til bedre at forstå dig.

Folk på debatter vil jo hovedsagelig helst diskutere virkelige forhold der har betydning for liv og levned, samfundet, kort sagt sager med virkelighedsforankring, og har altså ikke satans stor lyst til at medvirke i små skuespil alias dem du skaber hønsemand. Tænk lidt over det – og undskyld venligst at det ikke ku’ siges på en mere nænsom måde.. ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Michael

Re: morsomheder.. - 20/08/2014 21:17

Jeg kender fornemmelsen. Klik.

Forleden, da jeg spillede Derby med min bror og hans drenge, gjorde jeg dem opmærksom på hvor dum jeg er. Det meste i folks samtaler går hen over hovedet på mig og jeg kan kun misse venligt med øjnene. Klik.

"Men derfor er jeg, som menneske, ligeså god som alle andre", udtalte jeg, det bedste jeg har lært. Klik.

"Nej", sagde min yngste nevø. Klik.

Husk nu, at du ikke behøver at svare for jeg læser ikke dine indlæg. Jeg kan imidlertid godt lide at tale om mig selv, så selvfølgelig vil jeg af og til fortælle en lille historie til dig til din oplysning og begejstring. Klik.

For mange år siden, når vi var et stykke inde i den traditionelle søndagsmiddag og havde fået et par sild med dertil hørende snapse, sagde min morfar "Axel lillidreng" altid: "Michael er nu god nok - alligevel."klik.

Jeg fik aldrig spurgt ham om hvad han mente med det. Klik.

smiler

Indsendt af: Hanskrist

Re: morsomheder.. - 21/08/2014 15:03

super michael

lad os få Dagens Humør, spirit/gejst, begejstring tilbage på sporet, det som tråden var tiltænkt.

Måske vi også kunne tilføje Dagens stemning, ja måske ligefrem spænding og spændtheder (hvad vi er spændte på og opspændte på (spændt op på) fra morgenstunden af, når en ny dag venter os). Fx kommer en Afroditte og skal der elskes yeah

Er der nerver og rastløshed (altså masse af energi (masse af Kristus)), virkelyst og foretagsomhed, lidenskabelig engagement? Ja vågner vi engagerede og spændte på dagens gøremål. Eller har Buddha gjort os uengagerede og uden sindsbevægelser, uden psykisk energi. Sidste afsnit her polemisk drillende tidsånden.

Vågner vi til endnu en dag i Nu'ets helvede, hvor vi ikke aner hvor vi skal hen, hvad vi skal med os selv og vores liv, tid, livstid. Den var også lidt drilsk.

Mange kærlige hilsner HansKrist.
Indsendt af: Hanskrist

Dagens humør -vejr -udsigt heroppe i nord - 27/08/2014 12:45

Jeg oplever for tiden en "Værens -fylde" eller "Værens -tæthed" uden lige.


I forbindelse kontakten til underbevidstheden finder vi at der er noget ved alt (før syntes vi måske at der var mange ting som der ikke var noget ved, som var uinteressant og tidsspild). Men i forbindelse kontakten til underbevidstheden opnår vi en "værens -fylde" og tæthed uden lige, som jeg har udtrykt ovenfor som at der er noget ved alting, ved alt.

Vi finder også at vi altid er ved noget, i færd eller igang med noget. Underbevidstheden er intentional, meningsfyldt rettet og motiveret. Underbevidstheden er fyldt med en visdom der rækker ud over vores forstand, altså meget mere omfattende end det vi forstår med vores bevidsthed. Kontakten til underbevidstheden åbenbarer intuitivt en dybere mening med vores 'affærer' her i livet. Det er vores bevidsthed der tager fejl, ikke vores underbevidsthed. Underbevidstheden kan ikke tage fejl, men dog vi kan fejltolke fortolke vores underbevidsthed. Alt liv for homo sapiens vedkommende, det tænkende menneskes vedkommende, bør være dialogisk mellem bevidstheden og underbevidstheden. Aldrig må vi leve kun ud fra vores bevidsthed, beroende på vores bevidsthed, for så går vi galt i byen.

I forbindelse den "værens -fylde" eller tæthed som underbevidstheden er så rigt udstyret på, på det grundlag, underbevidsthedens grundlag, udspringer vores spontanitet sig uvilkårligt, som fx de suveræne livsytringer Løgstrup har redegjort for.



I forbindelse underbevidsthedens "værens -flyde" eller tæthed, må vi opgive at skelne mellem kroppen og psyken, såvel som subjekt og objekt, da begge disse måder at være til på, er forårsaget af bevidstheden eller er et resultat af bevidsthedens egenrådighed. Denne bevidsthedens neurose, subjekt objekt spaltning, er syndefaldet i teologisk forstand (Paul Tillich og Nicolas Berdyaev (Schelling og Hegel med flere)).

To moderne tænkere der har forsøgt at komme fri af denne det moderne menneskes bevidsthedens neurose, subjekt objekt spaltningen, syndefaldet, er Heidegger og Jung. Hvor Heidegger er den virkelighedstro forankrede tænker som det kommer til udtryk i hans eksistential ontologiske undersøgelser af vores tilstedeværelse, som en i verden værens tilstedeværelse og Jung har en større vægtlæggen på vores intuitive og spontane kreative natur eller dynamikker, muligheder/potentialer qua arketyperne. Underbevidstheden er da også et centralt Jung begreb, som han dog forlod til fordel for blot betegnelsen det ubevidste, dog har underbevidsthed, Jungs tidlige begreb, overlevet Jungs senere foretrukne begreb det ubevidste. Underbevidstheden må så lige siges at skulle dække også højere former for bevidsthed.

Nå to sidste afsnit var et sidespring.



Tilbage til den Værens -fylde eller Værens tæthed, jeg oplever for tiden. Denne er fyldt med kropslighed, min eksistens er en kropslig udfoldelse. Jeg udfolder mig kropsligt, lever kropsligt. Selv min bevidsthed skyldes min kropslige verdens relation, ja mine tanker udspringer af min kropslige verdens relation, mine kropslige verdens relationer. Hvordan jeg udtrykker og udfolder mig fysisk kropsligt i verden. Altså Værens fylden eller tætheden åbner mig for verden, eller det er en verdens åbenbaring, med nye horisonter for måder at være kropsligt konkret virksomt til på i verden.

Jeg har opdaget at der ingen spildtid eller tomhed findes, der er altid noget at tage vare på, varetage, fra jeg står op til jeg går i seng. Der er noget at gøre, varetage eller røgte (ens arbejde) fra morgen til aften. Min i verden væren, som er en konkret kropslig tilstedeværelse, hvor jeg er kastet ind i flere former for mellemværende som jeg på forhånd er engageret i såvel som kastet ind i, på en stemt og spændt, såvel som til tider spændt og ja endda anspændt måde. Dette forhold kan man ikke flygte fra (da vi er kropslige i verden værens eksistenser) og skal man ej heller flygte fra (så flygter vi fra vores kropslige udfoldelse og eksistens), hvorfor vi mennesker naturligt lever stemte og spændte i forhold til de vore verdens væren mellemværende og relationer vi er kastet ind i, altid står i. Således kan vi ikke i en flugt afstresse os selv, afstemme og afspænde os selv, fra vores i verden værens engagement og vore mellemværende her, som er så naturligt fyldt med angst og stress, stemtheder og spændtheder, spændinger. Stress skyldes nærmere manglende spænding og angst i forhold til vores i verden værens engagementer og mellemværende, hvor vores kropslige eksistens udfoldelse, vores kommen frem i verden, fordrer at vi røgter og varetager de tilhørende ansvarsområder vi har rodet os ud i, kroppet os frem til. Således taler vi ofte om at stress kan medføre en depression, men måske oftere er det depressionen der medfører stress, altså vores manglende motivationelle og emotionelle spændtheder og stemtheder (humør og opstemtheder såvel som angst (altså for lidt angst (for lidt hjerte i halsen))), manglende spænding og tonus, som tænding, der medfører stress. Angst er ikke problemet, men løsningen, ofte både ved depression såvel som stress eller som der hvor begge forhold bider sig selv i halen.

Hvad ind i helvede har en novellepsykolog eller lommefilosof som dig forstand på de her forhold.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Dagens humør -vejr -udsigt heroppe i nord - 07/10/2014 10:58

Fra en inkarneret langdistanceløbers dagbog.

Lidt vanvid fra en gal løber.


Citat:
"En løber, en skribent, en gejst af rang!! Sikke en stamina!!"





Marcus Aurelius, den berømte romerske kejser og filosof (sjælden kombination; kejser for et imperium og filosof også). Nå men han skriver:

Min filosofi betyder, at du skal holde den livsvigtige gnist inde i dig fri for skade og fornedrelse og bruge den til at overskride smerten og nydelsen, at du har et formål med alt,,,.

Så kom jeg ikke længere i læsningen. Den med at holde den livsvigtige gnist inde i mig fri for skade og fornedrelse, er jo lige mig i en nøddeskal (det jeg tænker på som min SPIRITUALITET eller "ekstatiske karismatiske begejstrings -struktur", som jeg også kan finde på at kalde/benævne/betegne som min "ekstatiske fornuft" (mennesket der består af fornuft og ekstatisk fornuft (hvilket jeg kunne skrive en hel bog om))). Lyder lidt pinse Helligånds Kirke agtig Hansi; ja jo, dog jeg vil mere betegne det som min Paulus Nietzsche JA TIL LIVET mod og ukuelighed, "ekstatiske karismatiske begejstrings -struktur". Ja til affekterne og lidenskaberne, viljen og de stærke følelser (ikke sentiment); ja til mig selv, forstået som den evindelige trang til at overgå/overløbe mig selv, nå (gå og løbe) ud over mig selv, uden at miste mig selv i denne transcendens, overgåelse, overskridelse, overløbelse mig selv.

Alt, hvad der skal kunne gøre sig gældende som en Magt i os, må ytre sig "på ekstatisk vis" som Affekt og Lidenskab. Den blotte Fornuft er afmægtig overfor det virkelige Sjæleliv, hvor det stedse er Følelser, der kæmper med hverandre. Harald Høffding citat (minus det i citationstegn som er min egen tilføjelse).




Nå længere væk fra Marcus Aurelius kan vi vist ikke komme nu, men alt dette ovenfor var lidt et sidespring, det med den livsvigtige gnist inde i os som vi skal holde fri for skade og fornedrelse, som jeg kun kan tilslutte mig fuldt ud.

Det jeg egentlig ville gøre opmærksom på, eller det der standsede min læsning, var at han hævder vi skal have et formål med alt.

HJÆLP, et formål med alt. Følte straks at jeg var kommet i forlegenhed. For hvad er formålet dog med alt mit langdistanceløb, mit løbevanvid (26 september 2014 var det 1001 dags løbeeventyr, 143 uger i træk, hver eneste eneste fucking day (uanset hvad; vejret, dagens program, eller Hansis humør eller fysiske tilstand, influenza eller influenza ikke, skovflåt blodbetændelse etc etc), med et ikke under 120 km/ugen i distance).

Er det at stramme den en tand i forhold til blot at gå fra forstanden, nemlig at løbe fra forstanden (stop stop Hansi, det er lykkedes dig for mange dage siden).

Nej pjat til side, og tilbage til min forlegenhed, som består i at jeg ikke sådan lige umiddelbart kan finde et formål med alt mit langdistanceløberidt (mareridt), mit daglige (hver -dags) løbevanvid, som jeg ikke lige fornemmer jeg har et mål med, formål med.

Men i forbindelse en nøjere granskning og gennemtænkning forholdet, så kommer det mig i hu, at det hele udspringer af at jeg ikke kunne løbe, fordi jeg ved en ulykke, havde flækket mit venstre knæskal hele vejen over og fuldstændig smadret mit korsbånd. Så mens jeg var total skadet (i flere uger med voldsomme smerter kunne jeg kun sove i min lænestol, da jeg ikke kunne strække mit ben) og ja i månederne efter kunne jeg kun gå besværet og haltende og med store smerter. Og det var på en af disse mine haltende og smertefulde gåture ved Limfjorden at jeg så den ene løber efter den anden komme forbi, at jeg besluttede mig for at dersom jeg nogensinde ville blive i stand til at kunne løbe igen, så ville jeg løbe hver eneste dag resten af mit liv.

Så altså det er en beslutning, ovenikøbet en beslutning der er taget i en periode hvor jeg var langt nede, slået ud af kurs ret for alvor. Altså en edsvoren sammenbidt, indebrændt, beslutning om at dersom jeg en dag igen ville være i stand til at kunne løbe, da ville jeg løbe hver dag resten af mit liv, det lovede jeg mig selv. Husker ikke om jeg også forpligtigede mig selv på (hængte mig selv op herpå) at gøre det hver eneste dag i al fremtid.




Nu, idag, er det blevet en tvangs præget besættelse, hvor intet, ihvertfald i øjeblikket, kan få mig til at afvige fra at løbe disse mange km hver dag. Selv om en mand kom og smed 10 millioner foran mig på køkkenbordet, og sagde, disse penge er dine om du springer dit løb over idag, da ville jeg ikke droppe mit løb for at modtage disse mange millioner. Hvis en sexet smuk kvinde skabt som kun guderne kan gøre det for at irritere os mænd, kom og tilbød mig alle de dage og nætter jeg kunne ønske mig med hende som min villige elskerinde, ja ville afslå tilbuddet. Jamen vi skal ha sex Hansi, måske nok, men jeg skal ihvertfald ha løbet mine mange km også. Så en hel dag i sengen, eller ved stranden, eller bare en ferie fridag til hvad man lige har lyst til, det er alt sammen utænkelig at jeg vil give efter overfor disse fristelser; som måske den endnu større fristelse, bare at have lov til at dovne og dase en hel dag uden at skulle noget bestemt.

Som sagen står lige i øjeblikket er der intet der kan stoppe mig (ikke engang den forfærdelige fristende dødssynd, dovenskabet til at springe løbet over bare for i dag). Hansi, man må sige der er gået SPORT i forholdet for dig.

Måske mere end det, måske vi ligefrem kan tale om en sygdom (eller en usædvanlig psyke og viljes liv), ihvertfald godkender jeg selv til enhver tid, en form for besættelse. En besathed af ikke at bryde det jeg lovede mig selv (da jeg var ramt af en ulykke og ude af stand til at gå bare normal, for slet ikke at tale om at løbe), hvor jeg lovede mig selv at om jeg en dag ville blive i stand til at løbe da ville jeg løbe hver dag resten af mit liv. Føj for pokker at jeg kom til at sige "hver dag resten af mit liv", hvilket jo virkelig er så dramatisk som kun Hansi drengen kan finde på at gøre det. For dermed er det jo blevet forbundet med liv og død for mig. Man må sige at der kommer noget dødsens alvorligt ind i billedet, ihvertfald noget skæbnesvangert, du har ligesom beseglet din egen skæbne. Jeg kender en der ville sige: "jeg kunne finde sjovere måder at ødelægge mit liv på".




Ud over at det hele altså udspringer af den aftale jeg indgik med mig selv, om at dersom jeg igen en dag ville være i stand til at løbe, da ville jeg løbe hver dag resten af mig liv. Her har jeg svært ved at tilbageholde alt min absurde humor; som at det måske er meningen at jeg skal løbe ud foran en bil eller et tog; eller at det måske er meningen at jeg skal løbe til jeg segner, falder død om; ja måske jeg skal løbe mig selv, ikke bare halvt ihjel, men helt ihjel. Jamen det er dog gyseligt at tænke sig en mand med så stålsat en jernvilje, en rigtig Jern-Hans, og med så mange kræfter og nul sygedage, at han bruger sig selv som menneske, på at løbe livet af sig selv. Ja det gyselige består i at det ikke er lykkedes dig af finde et mere ædelt, nobel, såvel som en højere mening og formål med dit liv, det du gør, laver, her på jorden, i det korte tidsspand af enestående unikt liv, du har fået som gave (vugge fødselsdags -gave), hvor du ovenikøbet er godt begavet på næsten alle områder. Det virker ikke intelligent som fornuftigt det du gør der Hansi.

Hvorfor kan du ikke bare omgøre den beslutning du tog i en fornedret, trist og uheldig for dig, tilstand, hvor du lovede dig selv at dersom du en dag ville blive i stand til at løbe, da ville du løbe hver dag resten af dit liv (og sagde du virkelig 'resten af dit liv'?). Ja kunne jeg ikke bare omgøre den beslutning? Nej det tror jeg faktisk ikke, for som der blev skrevet ovenfor, der er gået SPORT i den, i lortet, foretagendet. Dog ikke bare det, der er også gået videnskabelighed i foretagendet. Jeg er begyndt at more mig over, fornøje mig med, mit vanvid's løbe -eventyr -afsindighed, -besathed/besættelse. For nemlig er jeg begyndt at betragte det som et eksperiment (godt nok med mig selv og mit liv, sundhed og sind, humør, og ja sociale relationer og karriere (tænk alle de filosofibøger og alt det skriveri jeg ville kunne overkomme om jeg ikke skulle løbe så langt hver dag)) sat på spil, som indsats). Ja virkelig, jeg tænker på det som et eksperiment, ovenikøbet lidt sådan videnskabelig, som jeg nu selv kan gøre det.

Jamen Hansi, for det første vil jeg sige, et eksperiment plejer sgu da at have en begyndelse og en slutning, ikke? Men mit løbe vanvid's eksperiment, adskiller sig netop i den fremførte sammenhæng, ved at det er meningen at jeg (forsøgs rotten) som hovedaktøren skal løbe hver eneste dag resten af mit liv og vi (jeg og mine rotter på loftet) så skal følge med i hvad der sker. Intet mindre end åndssvagt Hansimandsi, for så kommer du jo ikke selv med til at udfærdige de konklusioner eksperimentet kunne tænkes at kaste af sig.





Eksperimentet evalueres løbende (ha ha, very funny Hansi). I vil en af dagene høre nærmere om hvad vi (mig og mine rotter (dæmoner og ånder) på loftet) allerede på nuværende tidspunkt kan sige at eksperimentet har kastet af sig af resultater og data.

Og til din begravelse vil man høre: "min bror valgte desværre at løbe sig selv ihjel, men det var hans valg og vi må håbe at det i løbet af hans meget lange liv lykkedes ham at finde stor fornøjelse og glæde i at løbe livet af sig selv". På din gravsten vil vi dog ære dig Hans, ved at skrive: "I det mindste gik han aldrig" eller bedre "I det mindste gik han aldrig i stå" (førend han segnede død om). Sørme en mand der holdt sig selv igang (øh, iløb) må man sige. Med hvad; at løbe fra alt og alle, sig selv inkluderet. Måske det første menneske der ikke endte med at gå til grunde i sig selv, men døde ude af sig selv (på en løbetur), som han levede ude af sig selv i et sandt løbevanvid. Ganske i ånd og overensstemmelse med hans ide om at vi mennesker skal overgå os selv, overløbe os selv, overvinde os selv.

Livet er et løbeeksperiment for os moderne mennesker; et Hans-Christian Andersen eller Hindkjær eventyr LØB, forLØB (running high flow forløb), et langt fantastisk forløb, eventyrforløb er livet; godt fyldt op med med den hverdaglige religiøse ritualer trædemølle løbetrummerummen rutine og gentagelse af vores arkaiske forfædres løb i forbindelse jagt og strejf i naturen. I dag et eksperiment, den gang pine død nødvendig overlevelses strategi; for at kunne opretholde livet som at holde os selv oprette vertikal løbende mere end gående (altså nærmere running strong end going strong) på to stærke ben og fødder, lette rappe fødder, med livet som indsats og døden som eneste afslutning og mål i vente. Jeg har modsat mange moderne mennesker der løber, som har et mål, en målstreg de kan passere, og løbe over og så sige, nu er det slut, det var det, at indvillige i at det mål jeg har, den målstreg der er for mit løberi, er at fuldende det her liv løbende, at løbe hver dag ikke bare til verdens ende, men til min sidste time og dag indfinder sig. Jeg løber for livet, i livet, og med livet som indsats, hver eneste eneste fucking day, til døden sætter en stoppe for dette mit livsforløb, dette mit livs løb, som også er mit livs kors taget op, den arkaiske urløber, the perfect runner, som jeg genoptar som mit livs kors og den forbandelse og velsignelse der hviler over mit liv hvori jeg ingen ro kan finde, og derfor må løbe, ja endda løbe mig selv ikke bare halvt men helt ihjel.



Mange kærlige hilsner HansKrist