Messerschmidt foreslår dansk nationaldag

Indsendt af: Tikka

Messerschmidt foreslår dansk nationaldag - 07/04/2019 16:33


Læste artikel om Morten Messerschmidt´s forslag om at gøre 15. juli til Danmarks nationaldag.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/messerschmidt-fo...-om-hvad-det-er

Jeg forstår ikke, han mener en nationaldag ikke er politisk.

Jeg ser hans forslag som både politisk og religiøst, når han begrunder en nationaldag med dét at være dansker - og myten om Dannebrog fra gud

Morten Messerschmidt:
Citat:
I en tid, hvor der er mere og mere, der river og splitter internationalt, har vi brug for at minde hinanden om, hvad det er at være dansker. Vi har brug for at minde hinanden om vores fælles historie og kultur, og det kan man på en nationaldag,


Morten Messerschmidt:
Citat:
I år - på Valdemarsdag - fejrer vi Dannebrogs 800-års jubilæum, da historien siger, at det var i 1219, at flaget faldt ned som et tegn fra Gud om, at danskerne ville sejre ved slaget i Lyndanisse. Den fest skal selvfølgelig fejres, og hvilken bedre måde at gøre det på end at kalde det Danmarks nationaldag.


For min skyld kan "de" godt indføre en nationaldag, hvis blot det er frivilligt at deltage, men jeg tænker, hvad det vil sige at være dansker?

¨¨¨¨

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Messerschmidt foreslår dansk nationaldag - 07/04/2019 18:02

Ja, "hvad det er at være dansker".
Hvad er dét?
  • fremmedhad eller pladderhumanisme eller global medfølelse?
  • alles kamp mod alle og voksende ulighed eller fællesskab?
  • ideologisk imperialisme eller respekt for andre kulturers værdier?
  • forbud mod assisteret selvmord eller ret til - efter ønske - "at sove stille ind"?
  • og - og - og - - -
lad os lige få dét afklaret, inden vi udover grundlovsdag også vil fejre en dansk nationaldag blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Tikka

Re: Messerschmidt foreslår dansk nationaldag - 07/04/2019 18:32


Indsendt af: Arne Thomsen
Ja, "hvad det er at være dansker".
Hvad er dét?
  • fremmedhad eller pladderhumanisme eller global medfølelse?
  • alles kamp mod alle og voksende ulighed eller fællesskab?
  • ideologisk imperialisme eller respekt for andre kulturers værdier?
  • forbud mod assisteret selvmord eller ret til - efter ønske - "at sove stille ind"?
  • og - og - og - - -
lad os lige få dét afklaret, inden vi udover grundlovsdag også vil fejre en dansk nationaldag

At være dansk er vel noget med gud, konge og fædreland, men også Jantelov, flæskesteg, brun sovs, rugbrød, smørrebrød, leverpostej, winerbrød, gymnastik, vi sejler op af åen, bajere, 1. maj, tipskuponer, jordbær med fløde og nye kartofler, kolonihaver, H.C. Andersen, andelsbevægelse, højskoler og ikke mindst, at kende sin plads – lige børn leger bedst … ej pjat - jeg ved det ikke smiler

Som barn følte jeg mig dansk. Det gør jeg ikke i dag.

¨¨¨¨