Hjælp til funktionelle analfabeter.

Funktionel analfabetisme er et begreb, der dækker en manglende evne til at fortolke en læst tekst korrekt. Det er langt mere udbredt, end man tror, og viser sig især ved, at man ved gengivelse af teksten digter sine egne fordomme ind i meningen med teksten, og ofte kommer til det stik modsatte resultat af, hvad der rent faktisk står. Det har intet med skoleuddannelsens længde at gøre, for det forekommer også hos mennesker med en såkaldt akademisk uddannelse.

Det kan ikke sammenlignes med dyslexi (ordblindhed), for den funktionelle analfabet (herefter kaldet FA) kan ofte stave fejlfrit, men forståelsen af det læste er mangelfuldt, og det samme er måden at udtrykke sig på. Den resulterer typisk i meningsløse spørgsmål og konklusioner som f.eks. "Hvad er vigtigst, stjernerne eller universet?" eller "Troen på noget overnaturligt kan bidrage til videnskaben."

Når børn udforsker sproget, kan de drille hinanden med spørgsmål som, "Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald?" eller "Kan Gud skabe en sten, der er så stor, at han ikke kan løfte den?" Det kan virke som rent pjat, men faktisk kan en FA anse spørgsmål af den art som vigtige at få besvaret. Det er f.eks. ikke mange århundreder siden, at teologer ivrigt diskuterede, hvor mange engle, der kunne stå på spidsen af en knappenål.

For mig selv som sprogforsker, har det været interessant at undersøge den psykologiske årsag til denne læsevanskelighed, som nutidens sociale medier har styrket udbredelsen af, men hverken jeg eller andre forskere har fundet nogen kur imod den. Men "smitten" (det ser nemlig ud til, at det er smitsomt) ser ud til at kunne begrænses gennem optræning af den logiske sans allerede i barndommen. Det er således en opgave for skolerne og for ansvarlige forældre at forhindre, at "overtro" af enhver art får fodfæste i barnets påvirkelige sind.

Men også voksne er udsat for denne smittefare, og mange er lettere smittet af FA. Vær derfor på vagt overfor meningsløse spørgsmål som "Hvad er vigtigst? At forstå musikteori eller at nyde musikken?" eller "At forstå videnskab, eller at nyde livet?" Det er meningsløse spørgsmål, for det er jo blot forskellige sider af den samme sag. Der er vel ingen, der vil påstå, at berømte dirigenter ikke nyder musikken, fordi de har et omfattende kendskab til musikteori, eller at store videnskabsmænd ikke nyder livet. Det er lige så meningsløst som at spørge: "Hvor mange æbler er 2 pærer + 3 jordbær?"

Mennesker med et langt liv som FA'er står ikke til at redde, men alle andre kan ved at bruge deres sunde fornuft hindre denne malfunktion i at udvikle sig hos dem selv. Så lad dig ikke provokere til at svare på meningsløse spørgsmål eller overhovedet beskæftige dig med dem. Lad den spørgende FA'er kløjs i det selv, mens du nyder livet som både rationelt tænkende og følelsesmæssigt harmonisk menneske.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Funktionel analfabetisme

Arne

Det største problem for de funktionelle analfabeter (FA'er) er, at da de ikke forstår de tekster, som de læser, kan de heller ikke forstå, hvorfor de må betegnes som "læseretarderede" omend ikke i samme forstand som almindelige analfabeter eller dyslektikere. Men diagnosen er ellers enkel og tydelig. Hvis man ikke forstår, hvad teksten betyder, og andre i almindelighed forstår meningen, så skyldes det en brist i opfattelsen.

Teoretisk set kunne årsagen så være, at den skrivende udtrykte sig dårligt (manglende beherskelse af sproget), men hvis alle andre får næsten den samme mening ud af teksten, kan det jo ikke være grunden. Ideen med sproget er jo, at det rimeligt præcist skal kunne viderebringe de bagved liggende tanker og holdninger. I så tilfælde må misopfattelsen jo skyldes den læsende, som dermed afslører sig som funktionel analfabet.

Det er forholdsvis let at spore en FA'er. De bruger ofte udtryk som; "Du mener altså, at ..." efterfulgt af et postulat, der er i modstrid med den omtalte tekst, eller "vi kan hermed fastslå, at ...", hvor det efterfølgende postulat overhovedet ikke fremgår af den omtalte tekst. Den normale læser vil i tilfælde af uklarhed snarere formulere en manglende forståelse som et spørgsmål som f.eks.; "mener du, at ...?" eller "skal det opfattes som ...?" for at give den skrivende lejlighed til at bekræfte eller afkræfte opfattelsen.

Men når FA'eren ikke selv er klar over sine læsevanskeligheder, vil han stædigt fastholde, at hans version er den rigtige, og at han selv ved bedre end den skrivende, hvad vedkommendes holdning er. Selv en konfrontation med det ulogiske i denne påstand, vil sjældent få ham til at ændre mening. Enhver, der ikke accepterer hans version, er enten småt begavet eller løgner set fra hans synspunkt.

Det kan virke uforståeligt for udenforstående, at en hjerne kan slå klik på sådan en måde, men når fordomme møder logik, sker det ofte, at fordommene går af med sejren. Fordomme har jo rod i følelser og ikke i rationel tænkning, der jo nærmest virker afskyvækkende for følelsesdominerede mennesker. Så længe vi ikke ved præcist, hvordan processerne foregår i den menneskelige hjerne, kan vi ikke give en tilfredsstillende forklaring på fænomenet. Vi må bare acceptere, at misopfattelser findes, og dem må vi leve med.

Heldigvis er det ikke den funktionelle analfabetisme, der er farlig. Det er fordommene, der truer menneskene, som man ser af begivenhederne verden over. Det er dem, vi skal bekæmpe, hvis vi vil overleve.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hvordan kan man finde ud af, om man er FA, og kan man i givet fald "helbredes"?

Gode spørgsmål, for problemet kan meget vel være opstået allerede i barndommen, og er tæt knyttet til begrebet "social intelligens", som dækker over evnen til at omgås andre i harmonisk ligeværdighed. Generelt kan man sige, at hvis man ofte er på kollisionskurs med andre mennesker, har det formentlig udviklet sig til en kronisk "lidelse", og chancerne for at slippe ud af tilstanden er ikke store.

Tydelige tegn på, at man lider af FA, er, hvis man anser andre mennesker for at være fjendligt indstillede mod en selv, blot fordi de har en anden livsholdning. Det ytrer sig typisk som en stridbarhed i diskussioner, kværulanteri, en arrogant holdning og spydige bemærkninger, som kan gå over i deciderede moralske fordømmelser ledsaget af en paranoid opfattelse af at være forfulgt. FA'eren vil derfor søge at inddrage udtalelser fra selvvalgte "autoriteter" for at dokumentere sine påstande, hvilket kan virke komisk, da FA'eren samtidig nægter at anerkende andre autoriteter, som er uenige med ham.

Tilstanden grunder sig selvfølgelig på en dybtliggende menneskeforagt, som får FA'eren til at føle sig hævet over andre mennesker, og blot betragter dem som noget, man kan manipulere med, enten ved at snakke dem efter munden, eller at finde noget i deres liv, som kan bruges til at miskreditere dem. Den direkte følge er så, at FA'eren har meget få venner, og ofte føler sig alene mod hele verden.

Ensomheden kan blive så stor, at det ender med en "religiøs vækkelse", For alle mennesker har et grundlæggende behov for at føle sig som medlem af en gruppe. Selv om gruppens øvrige medlemmer er døde eller lever et andet sted i verden, hjælper det på ensomheden at tro, at man ikke er alene. Man kan jo altid finde noget på skrift, der kan tolkes som en "hellig" forening.

Man kan jo diskutere, hvilken gavn det gør for FA'erne, for menneskeforagten er der jo stadig, og "vækkelsen" afholder dem jo sjældent fra at angribe andre, men det kan dog forekomme, som f.eks. EKIM har demonstreret. Men en "helbredelse" kan man kun tale om, hvis FA'eren når til at opfatte sig selv som lige så lidt betydningsfuld som alle andre mennesker.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Projektion?

Arne

Ja, selvhøjtidelighed er nok en af de værste dræbere for relationer af alle slags, og jeg tror desværre, at den er meget svær at komme til livs, hvis den først er opstået. Den er nok værst, når den gemmes under en "omsorgsfuld" overflade, hvor der så kan høstes anerkendelse og måske endda beundring. Men inde under overfladen, lurer selvhøjtideligheden, og ja, ikke så sjældent som en agressiv kommunikationsform og fornærmethed.

Meget ofte kan selvhøjtidelighed spottes både i stemmen og i kropssproget. Ja, man kan vel nærmest sammenligne det med en gås, der puster sig op ved at "sprede vingerne ud" enten ved siddende at læne sig bagover med armene spredt ud, eller også stående med armene i siden.

Men hvor må det være udmattende altid at skulle være på vagt i al mellemmenneskelig kontakt ... og i bund og grund nok også ødelæggende for selvværdet.

Eftersom funktionel analfabetisme er en følelsesbetonet malfunktion, bliver en rationel selverkendelse en nødvendig forudsætning for en helbredelse. Det vil en FA selvfølgelig for enhver pris prøve at undgå, og vil derfor desperat lede efter en bortforklaring af tilstanden, f.eks. ved at anklage omgivelserne for at være årsag til den manglende forståelse (projektion). Men dette argument kan jo let afvises ved at påpege den manglende logik i FA'erens argumentation.

Når følelserne går ind, går forstanden som bekendt ud, og det kender vi jo fra både forelskede mennesker, fanatiske religiøse og overtroiske mennesker. Uanset hvor ofte man påpeger, at der er en logisk sammenhæng mellem alle de fænomener i virkelighedens verden, som vi som mennesker kan konstatere, vil FA'eren hævde, at "vi jo ikke ved alt", så den følelsesmæssige forklaring kan være lige så god som den logiske. At man ikke kan finde nogen holdbare beviser for, at følelsesmæssige forklaringer er bedre end logiske, gør ingen forskel for en FA.

Menneskets erfaringer gennem hele den historiske tid har vist os, at følelser ikke kan bruges som grundlag for forklaringsmodeller af virkeligheden, og at alle menneskelige fremskridt er baseret på rationel tænkning og fornuftsmæssige ræsonnementer. Så længe en FA ikke kan anerkende dette indlysende faktum, vil han rode rundt i fantasiens vildveje og bilde sig ind, at han forstår livet bedre end mennesker, der skifter opfattelse i takt med videnskabens øgede indsigt. En FA vil derfor typisk fastholde samme synspunkt i år efter år, ofte i en religiøs kontekst.

Det for nutiden uforståelige er ikke en menneskelig begrænsning, men en udfordring til at finde brugbare forklaringsmodeller gennem rationel tænkning og praktiske erfaringer. Den videnskabelige forskning er i dag så omfattende, at ingen kan overskue den fulde sammenhæng, så enhver, der hævder at kende "sandheden" helt eller delvist, har blot en stærkt begrænset forståelse af virkeligheden. Alt, vi kender til, er forklaringsmodeller. Følelser, autoritetstro og religion er uforenelige med moderne videnskab, men de er kendetegnende for funktionel analfabetisme.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Citat:

Men hvor må det være udmattende altid at skulle være på vagt i al mellemmenneskelig kontakt

ja det er synd for dig, og jeg håber du en dag slipper fri som gidsel

for ingen har da fået mere mundkurv på end du har fået ("altid at skulle være på vagt")

Som det er nu, er du jo ikke fri, men engang kunne du frit tale/skrive hvad du mente og følte for, hvilket gjorde at du ofte gav udtryk for at du fandt Arne's synspunkter interessante og relevante.


Ligeledes skrev du om kristendommen fra tid til anden, hvad det var du her fandt væsentligt for dig.

Og undertegnede kunne du også tale/skrive frit med, rose og kommentere, såvel som komme med kritiske forslag til korrektion.


Jeg spør bare, hvad er sket???? Og jeg holder med dig i følgende:

"hvor må det være udmattende altid at skulle være på vagt i al mellemmenneskelig kontakt"


Du må selvfølgelig selv bedst vide i hvilken forbindelse du mistede din frihed til at være dig selv RoseMarie.

At blive taget som gidsel og få mundkurv på, det må ikke være sjovt.

de bedste hilsner HansKrist

der virkelig ønsker at du en dag formår at gøre dig fri af den mentale eller åndelige kontrol du er blevet offer for, der hviler over dit hoved og som gør at din virkelighed ser ud som du selv fornemmer det:



Det er udmattende, og ingen burde finde sig i det forhold, alle har ret til at gøre sig fri af forholdet.

Du kunne jo fx støtte op om os der seriøst har arbejdet for at nu må den der OS IMOD DEM (troldene (FA (funktionelle analfabeter etc etc))) højt italesatte/iscenesatte, evindelige personforfølgende automatisme hetz og intimidering visse debattører, der konstant skal ringeagtes og latterliggøres, beklikkes og belyves, høre op.

I gode gamle dage, dersom en debattør voldsomt overfaldt en anden debattør, gik solide kræfter ind, og påpegede dette forhold, hvilket oftest var nok til at der blev rettet fornuftigt ind igen. Men det var dengang vi var flere debattører og nogle debattører med den etisk moralske integritet, såvel som deres intellektuelle integritet (dømmekraft og "sunde fornuft"), i behold.

Der kunne være synspunkter der delte folk op, men som mennesker og personer var der ikke nogen opdeling (ingen blev latterliggjort i et væk, og der var slet ingen italesat OS IMOD DEM (troldene; FA) personhetz progrom erklæring, for vi havde minimum af mellemrums respekt for hinanden som personer/mennesker uanset om vi havde forskellige synspunkter og perspektiver på virkeligheden. Men det skyldtes en interesse i det vi debatterede med hinanden, modsat nu hvor en ondsindet højt italesat OS IMOD DEM personforfølgende dagsorden er totalt dominerende stedet her, fyldt med personlige intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse, som beklikkelse og belyvelse, visse andre debattører.

Jeg har ikke så meget andet at sige end at jeg ikke kan udholde det forhold længere og at jeg igen igen igen, vil bede til (bønfalde om), som arbejde på at dette må stoppe.

Jeg vil påpege denne slette og under al kritik debatstil, indtil det hører op. I det forhold kan I stole på mig, og min utrættelighed. Jeg gider ikke læse simons konstante latterliggørelse alt hvad arne skriver (og her undrer det mig virkelig at ikke en og anden går ind og siger STOP til simon), som jeg ikke gider læse bjørns FA tråd, "Hjælp til funktionelle analfabeter", som er ren ondsindet personfnidder (konstant latterliggørelse andre), ingen kan være i tvivl om hvad det er han har gang i, og det er trættende dag efter dag, at være vidner til (og da især nu hvor det skal pakkes ind i pseudovidenskabelig teflon fernis gavepapir (det gør det hele så meget mere ondsindet, som at se hvordan visse debattører hoppe med på vognen frem for at sige STOP til manden (bede manden om at stoppe))).

Jeg kunne sige det på godt jysk; "det er godt nok træls at se hvad det er der foregår på trosfrihed".



Er der da overhovedet ingen der vil være med til:

at bede om, bønfalde om (uden at dette skal forstås religiøst, men blot forstås på common sense hverdags -dansk måde) at nu må den der OS IMOD DEM personforfølgende intimiderende hetz høre op (ingen skal have fornøjelsen af at blive forfulgt, intimderet, latterliggjort og ringeagtet som beklikket og belyvet konstant pr eller ud fra en højt italesat OS IMOD DEM progrom erklæring der hviler over deres hoveder).




Jeg må indrømme at dette igen igen får mig til at tænke på at det vi her oplever i lille uskyldig skala, er meget lig med hvad der op gennem 1930 -ernes tyskland skete i stor alvorlig skyldig skala. Det viser rigtig meget om den der svinehund der åbenbart findes i alle mennesker og som pludselig før vi får set os om har taget fuldstændig magten fra os, fordi at fodre den (mætte og tilfredsstille den), bliver vores eneste store fornøjelse, eller det eneste der kan tænde os (hidse os op), vække os, få os op af stolen. Pludselig er der opstået en afhængighed vi har svært ved at gøre os fri af igen.

At opdage denne fanatiske besættelse og afhængighed ens indre svinehund, hvor man skader andre mennesker (ihvertfald ikke gør andre mennesker godt), må være første skridt til et selvkritisk opgør med denne sin egen delvis bevidste såvel som ubevidste vane og tvangsadfærd, ja fanatiske besættelse og afhængighed, fordi det er det eneste i ens liv der kan få en op af stolen, vække en, ophidse en. Der burde kunne findes andre mere ædle bevæggrunde og motiver til, at få taget hul på dagen som, ens engagement, medmenneskelige engagement og indsats.

Hej RM..

”Ja, selvhøjtidelighed er nok en af de værste dræbere for relationer af alle slags, og jeg tror desværre, at den er meget svær at komme til livs, hvis den først er opstået. Den er nok værst, når den gemmes under en "omsorgsfuld" overflade, hvor der så kan høstes anerkendelse og måske endda beundring. Men inde under overfladen, lurer selvhøjtideligheden, og ja, ikke så sjældent som en agressiv kommunikationsform og fornærmethed.

Meget ofte kan selvhøjtidelighed spottes både i stemmen og i kropssproget. Ja, man kan vel nærmest sammenligne det med en gås, der puster sig op ved at "sprede vingerne ud" enten ved siddende at læne sig bagover med armene spredt ud, eller også stående med armene i siden.

Men hvor må det være udmattende altid at skulle være på vagt i al mellemmenneskelig kontakt ... og i bund og grund nok også ødelæggende for selvværdet.”

- Så enkelt og klart ka’ det siges ;)
Det forunderlige ved børn er jo udviklingsevnen, glæden i kontakt med nye udsigter der forøger erfaringssummen, og som står i kras modsætning til gammelkloge ældre børns statisk-aggressive kommunikation, der netop beskriver et selvværd der er udsat p.a. devaluering. Billedet med gåsen er flot set ;)

mvh
Simon

Vore lokale trolde demonstrerer konsekvent, at de stadig ikke har forstået, hvad denne debat handler om.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Altså, på cd’en ”Hønsemand & de andres skyld” ér der kun plads til offerrollesangen, nøjagtig som lydsporet på cd’en ”Arne & verdensbilledet”.
Der er bare ikke plads til andre informationer, hvorfor man altså kun ka’ forvente et genhør, der så desværre skråles ud hvor som helst . Måske det for Arnes vedk. er en renselsesproces, du ved, jesus som buddhist og alt det dér ;)

mvh
Simon

Man kan jo ikke ønske sig en mere overbevisende demonstration af funktionel analfabetisme end Hanskrists seneste konklusion, at når vi morer os over hans årevise gentagne misforståelser, så skyldes det, at vi er nazister!

Her må selv Arne se sig slået med flere længder i deres indbyrdes konkurrence om, hvem der er den førende FA'er på trosfrihed.dk.

Mvh

Ole Bjørn :o)

nej eksemplet med tyskland i 1930 -erne har intet at gøre med at I skulle være nazister,

men den OS IMOD DEM (troldene/jøderne) kampagne af løgne og stempling af andre mennesker

Det viser rigtig meget om den der svinehund der åbenbart findes i alle mennesker og som pludselig før vi får set os om har taget fuldstændig magten fra os, fordi at fodre den (mætte og tilfredsstille den), bliver vores eneste store fornøjelse, eller det eneste der kan tænde os (hidse os op), vække os, få os op af stolen. Pludselig er der opstået en afhængighed vi har svært ved at gøre os fri af igen.

hverken du eller simon kan nu få bugt med denne jeres delvis bevidste såvel som ubevidste (emotionelt styret) vane og tvangsadfærd, ja fanatiske besættelse og afhængighed af at personhetze, intimidere, latterliggøre og ringeagte, som beklikke og belyve bestemte andre (dem I har stemplet som trolde og mindre begavede), fordi det er det eneste i jeres liv der kan få jer op af stolen, vække jer, ophidse jer.

ja det stikker dybt (subcortikalt, emotionelt amygdala styret som det er hos jer), er det endt for jer i en fanatisme som I ikke formår at gøre jer fri af.

Og det er ikke mig der er i offerrollen, men det er trosfrihed I ødelægger. Trosfrihed bliver mindre og mindre interessant, fordi jeres OS IMOD DEM dagsorden er fuldstændig vanvittigt at høre på for udenforstående.

Jeg tror folk ønsker debat med "mellemrums -respekt" ("jeg-du" respekt, hvor man ikke intimiderer andre, men skaber nyt eller større rum, rummelighed som forståelse mellem mennesker), jeg tror virkelig ikke der er nogen der ønsker at blive en del af jeres (din og simons) OS IMOD DEM personhetz, hvor folk konstant skal intimideres, ringeagtes og latterliggøres, såvel som beklikkes og belyves.

Jeres disrespekt er simpelthen for meget, og sammenholdt med jeres stempling og løgnekampagne det hele bliver bare for meget, ja det er sygt det I har gang i.

Trosfrihed er offer i jeres spil. Men både du og simon er også selv blevet ofre for jeres egen indre svinehund, som I har leget for meget med, fodret og tilfredsstillet i alt for høj grad, og nu kan I ikke komme fri af dette det mest primitive OS IMOD DEM lystcenter i os mennesker.

Det er hverken arne eller undertegnede der er i offerrollen, blot synes vi det er fuldstændig ødelæggende for trosfrihed og debatten. Der er jo ingen debatter længere, der er jo intet sundt længere. Alt hvad I foretar jer er en latterliggørelse og ringeagtelse andre.

Dog det der undrer mig mest, er at det lykkedes dig og simon at få michael og RoseMarie med på denne OS IMOD DEM dagsorden. I min vildeste fantasi jeg havde ikke troet dette muligt. Havde hele tiden troet at der var sunde kræfter tilbage her på stedet (i etisk moralsk sammenhæng, når det kom til stykket). Og det er der vi er nu, ved vejs ende nu, hvor det her simpelthen må STOPPE, høre op. Folk skal ind og tilslutte sig, at nu må det her simpelthen høre op, STOPPE.

Det bedste ville være om det kunne ske af sig selv, selvjustits, og uden at nogen skulle høre for deres fortids synder.


Jeg mener det er sygt at vi ikke frit kan relatere til hinanden. Ja det er sygt at vi skal ha den der OS IMOD DEM trolde PROGROM hængende over hovedet på os.

Træk den tilbage! og er I ikke mænd nok til at beklage jeres uheldige debatadfærd, så lad den blot død, død ud, så skal I ikke høre et ord mere herfor.

Men det må simpelthen stoppe nu, for det er ikke sjovt mere. Og igen jeg er ikke et offer, det er ikke derfor jeg siger det. Det er når jeg kigger på trosfrihed med overordnede briller, set udefra, det dur slet ikke det der foregår her på stedet. Og det må som sagt ha en ende.

At det bliver en flad fornemmelse og en kold tyrker for dig og simon det siger sig selv, afhængige som I er blevet af denne stil, uheldige debatadfærd, hvor I kan få afløb for de mest primitive tendenser i jer, i mennesket. Alle kan blive afhængig heraf, så det er det eneste der tænder en, motiverer og vække en til dåd, dette lille amygdala kick af adrenalin aggressivitet, ja forholdet er en kendt sag indenfor psykiatrien, især mande-psykologien.

At handle i moralsk etisk forstand er at bryde med sine adfærds tilbøjeligheder; og mange videnskabsfolk mener at religion netop er dette brud med vores naturlige primitive adfærds tilbøjeligheder (amygdala 450 millioner år gamle neurontyper) til fordel for at handle moralsk etisk (ACC: 15 millioner år gamle neurontyper, væsentlige for theory of mind, forhjernen; bevidsthed og reflektion, som dette at bryde med vore primitive adfærds-tilbøjelighederne til fordel for at handle i moralsk etisk forstand).

Det er den ACC (kun 15 millioner år gl neurontyper) moralsk etiske bevidste handling vi står og mangler her og nu på trosfrihed. Der skal bryde med vores 450 millioner år amygdala primitive adfærds-tilbøjeligheder.




PS:

og til dig simon synes jeg du skulle overveje ikke at skrive når du er stresset og i tidsnød. Disse dine mange indlæg der kører i samme rille, fordi de er skrevet i en hulens hast, fordi du er bange for at noget skulle gå din næse forbi, synes jeg du skulle droppe. Ta det roligt du opmærksomheds hungrende simon, RM løber ingen steder, vær ikke så stresset og bange. Og dit imagepleje af din profil her på trosfrihed overlever nok at du nøjes med at skrive når du har omløb og reflektion i hovedet. Uden tvivl du har et liv ved siden af trosfrihed, men tydeligt er det at du har trosfrihed kørende i hovedet 24 timer i døgnet. Din maniske periode her på trosfrihed taler sit tydelige sprog i den sammenhæng. Hvad er det der gør at du er bange for at bruge hovedet, reflektion og omløb; rolig neocortical virksomhed hvor ACC vinder over amygdala; og din hippocampus, dit overblik og din hukommelse igen kommer til sin fulde ret? Du har godt nok været manisk stresset i en lang periode nu mand! Hvor lang tid er det siden du har været helt rolig og fattet når du har sat dig til tastaturet og skrevet trosfriheds indlæg??????

Og ja dette spørgsmål burde vi alle stille os selv, hvad er det jeg er optændt af (hvilken ild) når jeg sætter mig til tastaturet i forbindelse min trosfriheds engagement?

Ville det være muligt om vi alle selvkritisk overvejede dette spørgsmål?

Hvad er det der styrer mig, hvad er det der stikker så dybt at det sætter al dialog/samtale, mellemmenneskelig respekt, ud af funktion, til fordel for et inferno af personlige intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse andre, som det primære. Hvad er det der gør at jeg lader mig styre og køre rundt af primitiv aggressiv OS IMOD DEM amygdala stress adfærd; frem for at jeg formår at bevare roen, holde hovedet kold, til genopbyggelse af hippocampus min, via en styrkelse af ACC som mine forhjernefunktioner.

”Man kan jo ikke ønske sig en mere overbevisende demonstration af funktionel analfabetisme end Hanskrists seneste konklusion, at når vi morer os over hans årevise gentagne misforståelser, så skyldes det, at vi er nazister!.”

- Bare man ikke forventer selektivitet fra dén kant, nu hønsemand hellere vil knurre lidt over den forurettelse der blomstrer i maven, men dog skaber sysselsætningen i en for ham ganske uforståelig verden. I øvrigt hører det jo med til legen ”Paulusven” at rode sig lidt i navlen, du ved, gutten der altid skrev vrede breve til nær og fjern i ren forurettelse over ingen indflydelse at ha’ på noget som helst, og hønsemand synes sikkert den genealogiske linie passer mavefornemmelsen – det er nok det ”meditationer” drejer sig om ;)

”Her må selv Arne se sig slået med flere længder i deres indbyrdes konkurrence om, hvem der er den førende FA'er.”

- Altid moret mig over Arnes meninger, der ikke er nær så rodet som hønsemands hoved; næh, her har du et eksempel på hvordan man ka’ forsimple sit verdensbillede, med et: alt har en overnaturlig mening, finder du noget uden, ja da skaber du den selv og tilskriver den så verdensbilledet! Særligt morer jeg mig nu over, hvordan han hapser sine trosfæller her og dér, for altid sidenhen at opdage de sprang af krogen. Ak ja, det er altså heller ikke let at være en æblekæk glad troende, i en verden hvor folk vil vide hvad der foregår og ligefrem gider undersøge den, og ligefrem vurderer sandsynligheden af ens betragtninger ;)

Ellers en sjov tråd med mange tankebilleder – nyd endelig solens rester til os, jeg har fornemmelsen af kulden snart sænker sig nedover os som en russisk vinter – der jo altså også byder på solrige dage med høj himmel.

mvh
Simon

Arne gjorde ellers et "behjertet" forsøg i chatten på at demonstrere sin funktionelle analfabetisme og mangel på humor. Det viste sig, at han tog parodierne i Spademanns leksikon alvorligt, mens han hånede deres citater fra seriøse fagblade om psykologi.

Der stod ellers tydeligt, hvad der var ment seriøst og hvad der var en parodi på menneskers uvidenhed og autoritetstro, men det viste sig alligevel at være for svært for Arne, som ovenikøbet udnævnte det til "Oles leksikon".

Sådan kan det gå, hvis man både er FA og tilbeder af uvidenhed, og på toppen tillægger malede træstykker åndelige kræfter.

Mvh

Ole Bjørn :o)