Kærlighed og hykleri.

Indsendt af: ole bjørn

Kærlighed og hykleri. - 31/07/2014 03:00


En af de vigtigste ting, jeg lærte i mit studie i psykologi, var at man ikke kan bruge sig selv i forståelsen af andre menneskers følelser. Mennesker er nemlig følelsesmæssigt vidt forskelligt indrettede.

Begrebet empati som normalt opfattes som medfølelse med andre mennesker, skyldes en særlig funktion i hjernen som kaldes spejlneuroner. Det er dem, der reagerer på de udtryk, vi ser hos andre mennesker, og som får os til at tro, at vi føler på samme måde som dem. Men udseendet kan bedrage. Der findes mennesker som er blottet for medfølelse med andre. Vi kender dem som psykopater, der i ekstreme tilfælde kan udvise en grusomhed mod andre mennesker, som virker ufattelig på de fleste. Krigens bødler og seriemordere er typiske eksempler på en sådan følelseskulde.

Hvad der er mindre kendt er, at mange af de mennesker, der omgiver os, også kan lide af en sådan følelseskulde. Anders Breivik fra Norge var et typisk eksempel på en tilsyneladende pæn og venlig ung mand, der bag facaden var ekstremt følelseskold, men han hører til ekstremerne. Følelseskulde kan selvfølgelig også optræde i mindre grader, og det hænder oftere, end man tror.

For en trænet psykolog er det ikke svært at genkende mennesker, der lider af denne mangel, for de afslører sig gennem deres handlinger. Selv om de kan virke meget overbevisende i deres udtryk og tale, så lærer man snart at se gennem bedraget. Deres reaktioner på omgivelserne røber dem, for følelseskulden er jo en uadskillelig del af deres personlighed.

I forskningen omkring intelligens betegner man også lidelsen som en mangel på "social intelligens", en egenskab som dækker evnen til at omgås andre mennesker. Typisk er den følelseskolde person en enspænder, ofte med en udtalt foragt for autoriteter af enhver slags.

De elektroniske sociale medier har medført en opblomstring af følelseskolde handlinger, dels på grund af muligheden for anonymitet, og dels fordi der ikke finder en direkte konfrontation sted. Vi ser det i børns mobning på mobiltelefoner, i sladderomtaler på facebook og twitter og især i internetdebatter. Det sidste er jo et område, som jeg selv i en årrække har forsket i.

De følelseskolde vil jo naturligt nok ikke indrømme denne mangel, og søger at skjule den ved en overdreven forsikring om, at de netop ikke er følelseskolde, men interesserer sig meget for andre menneskers følelser. Uden psykologisk træning kan det være svært at skelne mellem kærlighed og hykleri. Derfor vil jeg i denne tråd på basis af min og andres forskning give nogle enkle generelle regler, som enhver kan bruge til at afgøre, om en person er ærlig i sin hyldest til kærlighedsbudskabet, eller blot en hykler, der finder en glæde ved at manipulere med andre menneskers opfattelse.

Mvh

Ole Bjørn :o)



Indsendt af: ole bjørn

Kærlighed og hykleri. - 31/07/2014 10:47


Lad mig til en begyndelse slå fast, at hykleri er en overlevelsesstrategi, og som sådan kendes det også i dyreverdenen, hvor mange arter har udviklet forskellige former for kamuflage, der skal få dem til at fremstå som noget andet, end de er. Men i denne tråd skal vi kun se på på det bevidste menneskelige hykleri, som tjener samme formål. Nogle mennesker foregiver nemlig at have visse medmenneskelige følelser og egenskaber, for at blive accepterede af deres omgivelser, men i realiteten er det blot en falsk udmelding.

At kunne skelne mellem ægte medmenneskelige følelser og hykleri er vigtigt for ethvert menneske, hvis man vil undgå at få rystet sin opfattelse af virkeligheden. Næsten alle mennesker har oplevet ubehagelige hændelser af denne art, og er blevet skuffet i deres tillid til andre mennesker, men ved at følge ganske få og enkle regler, kan man undgå dette. Det simpleste tilfælde er at afsløre religiøse hyklere.

Hvis nogen søger at overvælde dig med religiøse formaninger og citater fra hellige skrifter, kan du være sikker på, at der er tale om hykleri. Ingen mennesker er i stand til at leve op til de religiøse idealer, så "missionæren" søger blot at overbevise dig om, at han/hun er kommet nærmere til idealet, og derfor har kompetance til at rådgive dig om, hvordan du skal leve dit liv. Det har de ikke, og det har de "hellige skrifter" heller ikke. De er nemlig talrige som sandskorn i ørkenen, og modsiger hinanden på masser af punkter.

Så hvis nogen ihærdigt forsøger at "omvende dig", er der tale om hykleri. Den, som virkelig rummer medmenneskelige følelser, vil ikke prøve at omvende dig, men blot leve i overensstemmelse med sin egen overbevisning, og gennem sit eksempel vise dig, hvad han/hun står for.

I mit næste eksempel ser vi på, hvordan man afslører "videnhykleri".

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: ole bjørn

Kærlighed og hykleri. - 01/08/2014 08:32


En særlig art af hykleri udgøres af hvad man kan kalde "videnhyklere". For at forstå dette begreb, må vi først fastslå, hvad begrebet viden dækker over. Enkelt kan det siges, at viden er summen af de menneskelige erfaringer, der stemmer overens med virkeligheden, d.v.s. de forståelige sammenhænge der findes mellem årsag og virkning til alle objektive fænomener i universet, her forstået som de begivenheder, der ville finde sted, selv om der ikke fandtes mennesker.

Viden er altså modsætningen til alle former for overtro eller religiøs tro, hvor der ikke objektivt kan påvises en sammenhæng mellem årsag og virkning på begivenhederne. F.eks. findes der ingen sammenhæng mellem eksistensen af universet og påstanden om, at det er skabt af et væsen med kraft til at styre materien efter behag. Derimod er der en tydelig sammenhæng mellem menneskelig "indbildningskraft" og troen på guder og troen på engle og dæmoner og andre fantasivæsener.

Den menneskelige hjerne er uhyre kompliceret, og den har vist sig at være i stand til på samme tid at rumme viden på nogle områder og erstatte den med tro på andre områder. Viden er, hvad der hjælper os til at overleve. Tro er, når hjernen ikke kan forstå, hvordan tingene hænger sammen. Det har gjort viden til den mest eftertragtede egenskab hos mennesket, og derfor er den også blevet genstand for hykleri, for det er jo naturligt at stræbe efter at blive anset for at være vidende.

Videnhyklere er alle, der påstår at forstå nogle sammenhænge, som ikke kan bevises. Det kan være svært at afgøre, om denne forståelse er til stede, især hvis videnhykleren citerer mennesker, som hævdes at være eksperter på det pågældende område, men der er alligevel visse tegn, der kan vise, om der er tale om videnhykleri.

Hvis nogen påstår, at forlængst afdøde personer er klogere og mere vidende end nutidens specialister, som klart mener noget andet, er der tale om hykleri. Hvis man f.eks. mener, at Freud eller Jung forstod sig bedre på psykologi end den nyeste forskning på området, eller at Karl Marx's økonomiske teorier var rigtigere end nutidens forklaringer, er der helt klart tale om en videnhykler. Den menneskelige viden øges nemlig hele tiden, og vi bliver derfor hele tiden i stand til at give mere præcise forklaringer på alt, hvad vi kan konstatere har virkelighedskvalitet.

Det betyder også, at fortidens filosoffer med garanti tager fejl i deres fremstilling af virkeligheden, for de havde ikke det kendskab, som vi har i dag. At påstå at gamle filosoffer og religiøse prædikanter forstod verden bedre, end vi gør i dag, er udpræget videnhykleri, så det er et af de bedste tegn på, at vi har at gøre med en videnhykler.

At blive klog på verden er en langvarig proces, og der findes ingen genveje til forståelse. Videnhykleren søger at lade som om, at han har denne forståelse, ved at dække over sine mangler med striber af fagudtryk og ved at citere udvalgte påstande af kendte forskere i det håb, at ingen af dem, han/hun vil imponere, kender til modargumenterne.

Det gør det let at gennemskue videnhykleren. Kun den, der forstår et problem, vil være i stand til at beskrive det, så det stemmer med erfaringerne i virkelighedens verden, og dertil kræves ikke byger af fagudtryk eller citater fra fortidens viden på området.

I mit næste indlæg skal vi se lidt nærmere på kærlighedshykleriet, og om hvordan man afslører det.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: ole bjørn

Kærlighed og hykleri. - 13/08/2014 02:26


Kristendommen bygger jo som den eneste religion på det såkaldte kærlighedsbudskab, der i sin enkleste form er udtrykt i kravet om "at man skal elske sin næste som sig selv". Denne ideelle fordring står overfor "den ideale fordring", som Henrik Ibsen i skuespillet "Vildanden" tillægger Gregers Werle, som kræver, at vi skal afsværge hykleriet, og se virkeligheden i øjnene. Hvilket af de to ekstremer har så klaret sig bedst i det normale menneskes livsopfattelse? Der må man jo desværre konstatere, at livsløgnene har den største udbredelse i de nominelt kristne menigheder. Man indbilder sig helst, at man søger at leve op til idealet efter bedste evne.

Værre er det, når kærlighedshykleriet udarter til missionærvirksomhed. Vi er alle udsat for kærlighedsmissionærer, der søger at lukke vore øjne for virkeligheden, og give os dårlig samvittighed over vores opførsel. Jeg tænker ikke bare på de hyklere, der slynger om sig med bibelcitater, for deres hykleri er let at få øje på, men det foregår jo også på mange andre områder. Politikere, moralprædikanter af alskens slags, ugebladsbrevkasser, teologer, samfundsfilosoffer og psykologer vil alle gerne vise os vejen til lykken. Forlagene udgiver stribevis af bøger med kærlige anvisninger på, hvordan vi kan leve et lykkeligt og harmonisk liv, og præster fra talrige religioner vil frelse os fra vantroen af lutter kærlighed til gudernes skaberværk.

Men ser vi på realiteterne, så har kærligheden trange kår overalt. Richard Dawkins skar igennem alt hykleriet, da han skrev om "det selviske gen". Selv "kærligheden" mellem de to køn er drevet af egoisme både hos mennesker og dyr.

Måske er det på tide, at vi definerer kærlighed på en ny og mere realistisk måde, der klart viser årsagen til denne følelse. Så kunne vi måske få mennesker til at forstå, at egoisme ikke bør betragtes som noget at skamme sig over, men som livets drivkraft, og at den bedste og klogeste form for kærlighed er symbiose, eller på almindeligt dansk, sameksistens baseret på samarbejde til fælles fordel.

I dag har vores opfattelse af kærlighed mere karakter af en livsløgn, som bliver brugt som religiøs undskyldning for drab og terror. Kærligheden til guderne er den største dræber mennesket har kendt til, og har medført utallige grusomheder igennem hele menneskehedens historie.

Tag blot et blik på debatterne her. Hvor meget kærlighed synes du, at de udstråler?

Mvh

Ole Bjørn :o)