nye tider

Indsendt af: Anonym

nye tider - 24/02/2014 15:31

Når jeg skriver nye tider under emnet, er det fordi jeg netop p.t. er optaget af en bog:

Forfatter: Lissa Rankin (LR)- Din selvhelbredende kraft.

LR er en amerikansk læge - uddannet gennem 12 år - og arbejdende som gynækolog på en klinik. ...

Hun ser sig selv som ansvarlig for sine ptt.s helbred, men lytter til "korridorsnakken" om spontane helbredelser, som ikke kan forklares. ...

Hendes nysgerrighed driver hende til en meget omfattende undersøgelse af, hvordan krop, sind, følelser og overbevisninger er med til at afgøre menneskers helbredstilstand. ...

Spændende læsning, som dokumenterer, at også meget videnskabelig orienterede mennesker kan blive klogere på emner, som for dem ellers nok må betragtes som lidt diffuse og måske endda suspekte?, hvis og når de tør bevæge sig der-ud-af på uanerkendt område. ? ... smiler

LR udforsker hele tiden det, man ikke kan tage og føle på, og hun ender med at nå til en erkendelse af, at ethvert menneskes fundament består af en "indre ledestjerne", og på denne hviler så alle de andre faktorer, som er vigtige for at opretholde et godt helbred. ...

Desuden henviser hun til betydningen af 4 vigtige faktorer i et menneskeliv:

Taknemmelighed - Fornøjelse - Hjælpsomhed - Kærlighed. ...

På bogens cover står bl.a.: "Køb 2 eksemplarer af bogen - det ene til dig selv, og det andet til din læge". ... Et ikke helt ueffent råd, tænker jeg. smiler

m.v.h.
Zenia