"SYNER FRA GUD"

Syner fra Gud er jo nok ikke lige ateisters livret.
Det har det generelt heller ikke været i den vesteuropæiske kristendom, mens mystikere respekteredes i den østeuropæiske kristendom (og tillige i islam - i hvert fald dele af islam).

Kristendom.dk skriver i dag - i anledning af kvindernes internationale kampdag - bl.a. om Hildegard af Bingen - en benediktinernonne fra 1100-tallet.
http://www.kristendom.dk/artikel/410688:Indfoering--5-markante-kristne-kvinder

Hun citeres for:

Citat:

”I året 1141 efter at Guds Søn, Jesus Kristus, var blevet menneske, da jeg var 42 år og 7 måneder gammel, kom der et stort strålende lys som en ild ned fra den skyfri himmel. Det oplyste min hjerne og gennemglødede mit hjerte og bryst, ligesom en flamme, der ikke brændte, men varmede på samme måde, som når solen varmer noget med sine stråler. Og pludselig kunne jeg se meningen med Skriften, med Davids Salmer, med Evangelierne og de andre katolske bøger i Det gamle og Det nye Testamente.”

Og artiklen fortsætter:

Citat:

Sådan skriver nonnen Hildegard af Bingen (1098-1179) i sit hovedværk ”Scivias”, der betyder ”Kend Guds veje”. Heri skildrer hun sine visioner om Guds frelsesplan, en frelsesplan, der omfatter hele kosmos, naturen og menneskeheden. Ved verdensløbets afslutning er skabelsens mål nået: at alt er gennemtrængt af Guds Ånd, det vil sige af kærlighed.

Gud skabte alt af kærlighed og ved verdensløbets afslutning vil Gud blive alt i alle. Det er, hvad Hildegard så i sin mystiske skuen og denne tanke gennemtrænger hendes værker om natur, urtemedicin, musik og den store brevveksling, hun førte med tidens kirkefolk og magthavere.

Er det en løgnehistorie?
Nogle ateister vil nok ufortøvet svare: JA!
Andre vil måske hæfte sig ved ligheden med nutidens naturvidenskabelige forestillinger om universets skæbne om X milliarder år.
Og atter andre vil måske finde et andet begreb, der kan erstatte begrebet: Gud.

Men løgn eller ej, det er en vidunderlig smuk og inspirerende kærlighedshistorie, synes jeg

M.v.h. Arne.

Det er ikke bare en historie, men Sandheden. Alle vil blive berørt af Guds Lys. For de, der nærmer sig tiden for deres omvendelse, vil det føles som Ild - en rensende Ild. Dernæst som et Livgivende Vand.

Hej Arne.

Den stakkels hjerneforladte nonne fik ski nok solstik, det kan være den eneste forklaring,men sådanne røverhistorier skal der jo til for at holde fårene på stien, de skulle jo nødigt begynde at tænke selv, det er ikke meningen med religionerne.

Ja ah hvor det var smukt, alt med gud er smukt, for de frelste, vi andre kan grine af tåbelighederne.

Jeg forstår ikke at du kan falde for sådanne nogle billige tricks,men du tror måske også på skrønerne??.

Korrekt.

Gud er den højeste forstand og forstanden afviser al overtro og troldom.

Derfor er det så vigtigt at forstå sig selv.

Derved kan man også identificere al illusion og beskæftige sig med det som betyder noget.

Livet med alle dets virkelige genvordigheder som allesammen stort set hidrører fra vore indbyrdes forhold.

At se alting nøjagtig som det er, dette er den højeste forståelse og den højeste årvågenhed.

Denne klarhed ser altid alting som det er. At se alting som det er er ærlighed.

Denne klarhed fordømmer aldrig og retfærdiggør aldrig. Den tilgiver aldrig for den dømmer aldrig, bærer ikke nag og tager ikke sig selv højtideligt.

I brændpunktet mellem at se sig selv som maner i forbindelse med andre, livet og i at se andre som de er, bor den. Klarheden.

Man kan ikke nå den ved at stræbe efter den, man kan kun se den. Lige nu.

Altid at være vital og levende, altid at være vågen og opmærksom overfor det, som virkelig er fra øjeblik til øjeblik.

Det er at leve.

Og det er Gud.

Hej Treram.

Din replik er nok ikke overraskende

Men for mig giver "nonnens åbenbaringer" mindelser om noget, jeg selv har oplevet - omend i meget mindre format.

Lyset, som en flamme, der ikke brænder, men varmer. Det er en kendsgerning for mig. Det er noget, jeg har oplevet. Det er noget jeg ikke ærligt kan benægte (Husker stadig, at jeg undrede mig - og lynhurtigt sagde til mig selv: Gamle idiot hold dog op med at spekulere. Nyd det dog! Og det gør jeg stadig ).
Og det er navnlig noget, der afgørende ændrede min indstilling til tilværelsen.

Og ja, det var det billedlige kærlighhedsbudskab fra en Ikón af Kristus, der gjorde det - og stadig gør det.

Kristus, den salvede (hædrede).

For mig må du da gerne springe det guddommelige over.
Det er ikke dét, der for mig er det afgørende.

Inspirationen i mit sind er det afgørende.
Det er nu snart en hel del år siden - og inspirationen vokser sig stadig stærkere.

Jeg oplever nuet langt mere intenst. Jeg græder mere. Jeg smiler mere. Jeg oplever harmoni i mit sind, og jeg har masser af overskud til omsorg for andre mennesker og alt omkring mig.

Kort sagt, jeg er lykkelig.

Du må for mig gerne påstå, at jeg er "gak i hovedet"

Jeg ku' ønske dig den samme dejlige oplevelse

M.v.h. Arne.

Kære Arne

Jeg har bare lyst til at skrive til dig, at jeg helt ud til fingerspidserne forstår, hvad du skriver om her ... og hvor vigtigt det er at forstå med sit hjerte og hengive sig til den intuitive forståelse ... og nydelse, i stedet for at afkræve sin hjerne og sin fornuft forklaringer og "bevisførelse".

Og den hengivelse til tilliden og troen på mange områder i mit liv er min TRO og mit livs anker ... også når jeg er ude at svømme og egentlig ikke ved hvor dybt vand, jeg er ude på og hvor langt, der er til land

Tak fordi du vedholdende skriver herinde med DIN overbevisning ... også når det ikke ligefrem falder i go' jord

Mange go'e tanker til dig fra RoseMarie

Hej RoseMarie.

Tak for et dejligt indlæg

Du har jo helt tydeligt "noget på hjerte" her, og jeg synes, du udtrykker dig godt - så jeg håber, du fortsætter.

M.v.h. Arne.

Jo, jo, jeg bli'r her ... jeg har jo allerede været her længe