Nogle tror

at de kan sætte ord på tro. Det kan man ikke.

Nogle tror, at alle kan omvendes og de studerer kloge ord og tanker som de tilegner sig og som så ødelægger deres egen forståelse.

Tro er meget eksklusiv, se blot på religionsdebatterne, alle udtaler sig om alt, ingen erkender, at de intet ved og bliver stille.

Denne verdens obskøne bevægelse må høre op. Så ti dog stille, menneske. Kom og besøg os, her i nuet, vi findes ikke andre steder, ikke for enden af din tanke.



Men du kan ikke tie stille vel? Hvad er du bange for, menneske. Stilheden - hvor du møder dig selv?

Hej.

Hej Michael

Du burde tie stille og erkende sandheden i det uendelige rum. Vær blot i nuet. Gå hen og græd, menneske. Græd. Og forstå dig selv.

Du bør ikke sætte alle dine ord på. Hvad er du bange for?

Stille. Stille.

Sålænge mennesker som dig, mennesker der ikke kender sig selv, prøver at forlede andre, vil jeg tale.

Hvad er dit indlæg udtryk for, du som ikke kender dig selv?

Det håbede jeg ville gå op for dig. Det gjorde du ikke. Så er ord utilstrækkelige.

Det fremgår af dit indlæg, at du ikke kender dig selv.

Overlevelse er døden, at dø fra fortiden er at gå ind til det levende liv.

lad høre michael. Hvad tror du på?

Jeg tror ikke på noget. At tro på noget er ikke sandhed.

Hvis vi vil forstå sandheden må vi først og fremmest forstå os selv og det gør vi ved at være opmærksomme på os selv og andre i alle vore forhold til omverdenen.

Det kan vel blive lidt træls i længden så selvfølgelig skal vi give os selv lov til at drømme. Når bare vi kan skelne mellem drøm og virkelighed.

Men sandheden kan aldrig meddeles én af en anden man må altid selv forstå den. Derfor er forståelsen af sandheden forlenet med den ypperste menneskelige værdighed.

Den sandhed man forstår er én selv og det liv man lever. Denne forståelse er derfor fuldstændig uafhængig af éns sociale rolle. Berømmelse og dyrkelsen af autoriteter er i virkelighedn kun forfængelighed.

Kun dér, i livets virkelighed hvor man står ansigt til ansigt med sig selv, finder man Gud.

Kun dér.

hej michael

jeg tror ikke helt jeg forstår dit svar. Er jeg selv og det liv jeg lever ikke nærmere en selvfølge fremfor en sandhed?

Der kræves vel heller ikke sandhed eller bevis for at 0x0 = 0. Det er en selvfølge at et tal ganget med nul = nul

Hvordan står jeg til ansigt med mig selv, hvis et spejl ej må anvendes?

Hvem siger, at et spejl ikke må anvendes? Man kan kun kende sig selv i forhold til omverdenen, så spejl er godt.

Når du betragter livet som en selvfølge, er du så ikke blevet sløv og har mistet din evne til at forundres over livets mysterium?

hej igen

Jo måske er jeg nok lidt sløv i optrækket, men jeg spørger fordi jeg er en søgende. Det er altid spændende at læse om folk der mener at have fundet sandheden, og om hvordan de fandt den.

Jeg ved ikke hvorfor det er spændende. Men interessant, at du er en søgende.

Er du klar over hvad du søger?

Jeg søger efter en dybere mening med livet. Livet er mere end en tur i netto efter varer på tilbud, eller at forsumpe foran fjerneren.

Det er spændende at læse om mennnsker der har fundet sandheden, for hvordan kan de virkelig vide sig sikre på at det er sandheden? Er det en åbenbaring eller en nærdødsoplevelse eller måske et eller andet mirakel der skal til for at møde Gud?

Næh. Selvkendskab er en dyb ro hvor al søgen hører op.

Man kan altid kende den, for den er uendelig venlig.

Tak for samtalen.

Man får helt lyst til at afslutte den med et klip hvor lille, tapre Jonathan næsten ikke kan skimtes.

Tak for videoen. Dejlig musik og selv tak for samtalen.