Hvad er religion?

er religion ikke bare kort sagt: håbet på at det ukendte, er et sted hvor man har det godt, så som i døden?

selv om religion, har udviklet sig til, at det ukendte(døden) er stedet hvor man bliver straffet, hvis man ikke har opført sig godt.
efter nogle etiske regler, man har på den tid, hvor religionen bliv udviklet. som hvor jesus, skiller bukkende og fårende fra hinanden.

eller som man ser på film, hvor sct. peter står ved porten og afviser "onde" mennesker.
eller som man oplever i andre religioner, at hvis man ikke har opført sig efter disse moralske regler, så vil man blive genfødt som en flue, og har man gjordt det rigtigt godt, vil man opnå nirvarna.

så religion, har vel også udviklet sig til at være moral, og etik, og straf til dem der ikke vil høre.
men religion, sidder også fast i fortiden, den rykker sig ikke rigtigt fremad

vores etik idag er blivet klart bedre, bush mentalitet om at er du ikke med os, er du i mod os, modtog stor kritik, men var faktisk et citat fra bibelen, af, hvor jesus siger det til nogle af hans tilhører.

så er religion stadig den gode moral, vi så gerne vil gøre det til?
når den nu sidder så fast i fortiden, som den nu gør?

Hej Guldfisk.

" er du ikke med os, er du imod os", havde Jesus vist at Bush ville bruge dette og så tit, havde han nok ikke sagt det.

Jo de kristne samfund er kørt fast i religionen, det ser ikke ud til at de kommer videre, men på den anden side, så vil de nok ikke videre, der er jo kun de samme evig gamle historier de kan koge suppe på, og suppen bliver tyndere og tyndere.
Hvad kan teologerne gøre andet end at prøve med nogle nye fortolkninger af historierne, selvom grundsubstansen stadig er den samme, så det er et utaknemmeligt job at forny noget der ikke kan fornyes.

Og moralen indenfor de kristne rækker, skal vi vist ikke snakke højt om, de mange uhyrlige historier fra bl.a.den katolske kirke viser at her er moralen ikke i højsædet.

Religionernes hovedtema er jo gudsfrygten og synden, meget opmuntrende, vi er alle syndere, kirkerne spiller højt på dette, vi skal ikke være for lykkelige, det skal kirken nok bestemme-.

Hej Guldfisk.

Jeg tror ikke religion - eller rettere religiøsitet - alene er ønskedrømme, moral og guddommelig retfærdighed (hvis jeg kan tillade mig at forstå dig sådan).

Når jeg skelner mellem religion og religiøsitet er det fordi, de etablerede religioner alle synes at rådne op indefra (magtkorruption, pengegriskhed, stivnede dogmer).

Religiøsitet, derimod, er, set med mine øjne - og vist også en del religionsforskeres - mere noget, der er knyttet til oplevelsen af, at noget er helligt.

Og hvad er dét så?
Det tror jeg, ingen er i tvivl om, der har oplevet det, men skal det forklares nøgternt, bliver det straks sværere.

Der er vist bred enighed om, at hellig har at gøre med hel (fuldkommen) i modsætning til, hvad der er i stykker, og nok også har at gøre med heldbringende - uden at der er nogen som helst fornuftig forklaring på det heldbringende (Det kan f.eks. være oplevelsen at være elsket af Gud eller noget guddommeligt - i hvert fald noget, der er hinsides al fornuft).

Det kan man så selvfølgelig afvise, men har man først følt det, er det jo ikke så nemt at benægte denne særlige oplevelse, som jeg tror mennesker har haft helt tilbage i urtiden - og jo stadig oplever

Alt det andet: Moral - hvad der er efter døden - dogmerne, tror jeg, er noget, der bliver "klistret på" efterfølgende.

M.v.h. Arne.

Kære Guldfisk,

Jeg tror, at du har ret i, at religion - i hvert fald for mange - er et håb om et liv efter døden... eller måske en decideret sutteklud til strabadserne her i livet.

- Men det var ikke sådan til at begynde med. De personer, som religionerne er inspireret af, gav ikke en sutteklud. Jeg tænker især på Krishna, Buddha og Jesus. De gav sandheden. Og de pegede på uselviskhed som vejen til at gribe den. Og uselviskhed er ikke en sutteklud. Uselviskhed er en meget smuk stræben - og det er en svær stræben - men ikke svær på samme måde som de jordiske ambitioner, vi alle kender til. Denne ambition kræver noget andet. For denne ambition - at lære Gud at kende - kræver total overgivelse af os selv.

Jesus forkynder den fuldkomne overgivelse, kærligheden til vores medmennesker, ja til alle vores medskabninger.

Venlig hilsen
Thomas