Kære Ole Bjørn!Det var et rigtigt godt og spændende emne du har taget op i dit nye debatoplæg.
Især hæftede jeg mig ved denneher:
Selv vil jeg fremover i en række indlæg analysere Ipsopismens transcendentale evangelium og sammenholde det med, hvad vi ved om virkelighedens verden.
- det må vel betyde, at du stiler efter en debat fokuseret på argumenter frem for på personer?
Det skulle glæde mig hvis det lykkedes for dig at overvinde dine egne begrænsninger på ad hominem området, for som Albert siger, man begynder ikke at leve før man kan leve uden for sig selv.
("A person starts to live when he can live outside himself."). Men for min skyld, behøver du ikke ligefrem at gå ud af dit gode bjørne skind.
På en anden internetdebat, den for de gudløse, har vi for lang tid siden diskuteret sammenhængen mellem personlige karaktertræk/patologier og åndeligt tilhørsforhold.
For at kvalificere din gode tråd, bringer jeg mit bidrag til denne debat som blev sat igang af en ateist diagnostiseret med aspergers syndrom (en mild form for autisme), som havde gjort sig overvejelser over en mulig sammenhæng mellem ateisme og aspergers syndrom/autisme.
Det blev en yderst livlig og frugtbar debat. Her følger mit bidrag til analysen af de mulige korrelationer mellem fænomenerne:
"Bortset fra fejlen i første sætning, hvor min HYPOTESE om en mulig sammenhæng mellem ateisme og det autistiske spektrum omtales som en PÅSTAND - hvilket der selvfølgelig ikke er tale om - er det et fremragende debatoplæg, fra en der så at sige også kender problemerne indefra.
Til beroligelse kan jeg forsikre, at min hypotese intet har at gøre med min debataktivitet på dette forum.
Første gang jeg overvejede en sådan mulig sammenhæng var for omkring seks år siden og den oplevelse havde intet med internetdebat at gøre.
Tværtimod demonstrerede min første personlige erfaring med aspergers syndrom (a.s.) at sammenhængen ikke er så entydig som den vi begge har taget under overvejelse. Der var nemlig tale om en bekendt, som var sognepræst i den danske folkekirke, som fik stillet diagnosen
"højtfungerende a.s."Da du kender diagnosekriterierne tror jeg næsten at du selv kan regne sammenhængen ud i dette måske lidt atypiske tilfælde. Det er selvfølgelig trygheden ved ritualer kombineret med, at præstens hovedfunktion under gudstjenesten er rent monologisk der er hovedforklaringen. Den pågældende havde en fremragende god hukommelse og talte faktisk 6 sprog flydende. Men han var yderst formalistisk og manglede den naturlige glød og begejstring som mange præster ellers har for deres gerning.
Grunden til at præsten blev diagnosticeret var, at hans hustru - en ekstremt højtuddannet, intelligent og yderst empatisk kvinde - oplevede nogle atypiske reaktioner hos hendes mand, i form af ritualiseret adfærd og mangel på fantasi og empatisk indlevelse, samt i nogle situationer manglende driftkontrol. Faktisk var jeg den første der foreslog diagnosen a.s. Og efter at have sat sig ind i tingene var hustruen overbevist om, at jeg havde ret. Hustruen veg dog tilbage fra at fortælle manden om sin mistanke om a.s. fordi hun frygtede, at det kunne føre til et mentalt sammenbrud, idet selvopfattelsen måske krakelerede.
Der gik omkring et års tid efter mistanken om a.s. før hustruen under et skænderi i vrede fortalte manden om sin mistanke. Efter at gemytterne var faldet til ro krævede hun, at han blev diagnosticeret af en professionel, da hun ellers ville lade sig skille.
Nu kommer den morsomme del af beretningen. Præsten blev diagnosticeret med a.s. Oven i købet af en der kendte alt til lidelsen, idet psykiateren selv led af a.s. Men han forklarede præsten, at han tilhørte en højere udviklet del af menneskeheden, som han kaldte
"neuroatypiske", medens de såkaldte normale var
"neurotypiske" svagere udviklede eksemplarer af racen, idet de havde langt vanskeligere ved at kontrollerede deres følelser og derfor ustandselig bragte sig selv i vanskeligheder.
Så i stedet for en knækket mand med en diagnose vendte præsten godt kæphøj tilbage som et slags overmenneske, hvilket ikke just var hvad konen havde regnet med.
Det var efter denne oplevelse jeg begyndte at tænke i de baner, at der måske var en sammenhæng mellem a.s. og jobvalg, og efter nogle særprægede oplevelser på andre internetdebatter, slog den tanke ned i mig, at der måske også kunne være en eller anden sammenhæng mellem ateisme og a.s.
Der er nok en sådan statistisk sammenhæng, men som med alle komplekse fænomener, er den ikke entydig.
Fra mit arbejdsmateriale gengiver jeg nedenfor (i annonymiseret form) udpluk fra indlæg på en internetdebat, alle forfattet af en erklæret ateist, der debatterede på en religionsdebat. Han kaldte oven i købet sig selv for
"kommunikationsekspert" og må i givet fald have været en højt fungerende a.s.
Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke kan diagnosticere en person alene ud fra indlæg på en debat, men der er en hel del der tyder på a.s. i materialet.
Nu kan oplægsholderen og andre interesserede selv bedømme tingene ud fra materialet, - en debat om fri abort - idet jeg vil sætte pris på en tilbagemelding:
"Naturen har ingen moral.
Hvad er det egentlig, du anser for "heldigt" ved, at mennesker har moral?
Moral er et temmelig flydende begreb. Hvad der er god moral for den ene, er mangel på moral for den anden,
Den eneste "ret" vi fødes med, er retten til at kæmpe for at overleve.
Forudsætningen for at finde en praktisk løsning på verdens moralske/etiske problemer er, at man gør sig problemstillingen helt klar, og undlader at vurdere den moralsk.
Som jeg ser det, bør mændene holde nalderne væk fra abortlovgivningen. Her bør kun kvinder i den fødedygtige alder have noget at sige, for det er dem, der i givet fald skal lægge krop og liv til at opfylde kravene. Alt andet er et overgreb mod kvinden,
Nu forsøger du så at gøre provokeret abort til et etisk spørgsmål. Det er det måske for dig og andre teoretikere, men jeg kan forsikre dig, at det er ikke et etisk spørgsmål for den, der er i centrum for probleme
Er det etisk forsvarligt, at kvinden skal underlægges manden som en slave, eller skal hun have ret til at bestemme over sin egen krop og tilværelse.
Målet har jeg allerede angivet, nemlig overlevelse og formering, og selv dyrene forfølger disse mål på en hensigtsmæssig måde. Ligesom naturen ikke kender til menneskeskabt moral, så bekymrer den sig heller ikke om anden "legitimitet" end naturens egne love. Derfor forekommer bevidst selvmord ikke i dyreverdenen, mens drab på egne børn eller naboens jævnligt forekommer.
med den fede gang mandschauvinisme, du slutter din tirade med, er du komplet inhabil til at udtale dig om en abortpolitik, der vedrører kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.
Du får ikke de mandschauvinister til at svare på det, D, for så vil det vise sig, at de i virkeligheden er ynkelige superegoister, der er bange for kvinder, og uden forståelse for den belastning en abortafgørelse er for en kvinde.
Jeg ser at X i sit svar har udnævnt dig til at være enten dum eller nazist. Selv er jeg i hans seneste omtale af mig blevet blevet flyttet fra nazist-kassen til marxist-kassen.
Skønt jeg som ung to gange har været i den situation, at et barn, som jeg brændende ønskede mig, blev aborteret efter moderens ønske, så kunne jeg ikke drømme om at opfatte mit eget ønske som et krav til et andet menneske.
Moral og etik kan jo bruges på mange måder, også til at fastslå mandens gudgivne herredømme over kvinden.
i denne situation har vi mennesker kun et valg mellem to onder, og der finder jeg aborten som det mindste af dem. Den er hurtigt glemt af omgivelserne,
hvert tilfælde skal vurderes individuelt, og at man ikke skal lade rigide moralske regler afgøre et menneskes skæbne, selv om dette menneske "kun" er en kvinde.
Jeg mener, at ethvert menneske har ret til at bestemme over sin egen krop og sine egne handlinger i den udstrækning, de ikke skader andre levende mennesker.
Levende mennesker er dem, som du ser omkring dig og som spiser, drikker og giver lyde fra sig, uanset om deres argumentation er temmelig "hjernedød". ... der er ikke i fostertilstanden nogen veldefineret overgang, som kan bruges til at definere begrebet "et levende menneske".
Abortmodstand er intet andet end velbjergede egoistiske moralisters hykleri, som livet på denne klode ikke har råd til at praktisere konsekvent.
Hvis du vil sidestille abort med drab, så er det altsammen drab, og du medvirker således i din velbjergede tilværelse til at dræbe 20.000 børn hver dag på en pinefuld måde.
Hvis du bor i Danmark, er du selv som kontanthjælpsmodtager enormt velbjerget og priviligeret i forhold til størstedelen af verdens befolkning. Men den kan jeg forstå på dig, at du ikke interesserer dig så meget for, som for at fordømme kvinder, der ikke vil acceptere dine mandschauvinistiske synspunkter.
Det var ikke en antydning af, at du skulle være kontanthjælpsmodtager. Det var en klargørelse af, at selv de fattigste i dette land er priviligerede i forhold til størstedelen af verdens befolkning. Det glemmer de fleste mennesker.
Her i landet arbejder vi os hen imod en ligeret for mænd og kvinder,
Hvis du mener, at mandschauvinisme er en bedre moral, end min moral, der tildeler kvinderne ret til selvbestemmelse over deres liv, så er vi ganske klar over dine værdinormer.
Ligeret har man, når loven giver mænd og kvinder samme rettigheder, herunder retten til at bestemme over sin egen krop.
Der befinder sig mange hundrede millioner selvstændige individer i din krop, X, så ud fra din egen logik kan det jo næppe siges at være din krop alene."
Link til tråden på ateistdebatten:
http://debat.ateist.net/printthread.php?t=3965Det bliver jo spændende at se hvad den gode Bjørns analyser vil afsløre, men han skal da være velkommen til at skrive hvad han vil, når blot han holder sig inden for straffeloven.
Hilsen
Ipso Facto :whistle:
-------------------
"Weakness of attitude becomes weakness of character." - Albert Einstein
