Troen på Ånder og Guder

Jeg har i nogen tid tænkt på hvordan troen har været - og har udviklet sig - hos os mennesker gennem tiderne.
Jeg stødte så på en ikke helt ny bog herom på internettet.
Det er åbenbart et eksemplar af bogen , der er affotograferet og lagt på nettet.
Og at det kan lade sig gøre i dag, det var man jo nok ikke klar over, da bogen blev udgivet - i 1897

Men hvis man vænner sig til den tids retskrivning - og at man f.eks. dengang godt måtte skriver "neger" - så forekommer den mig forbavsende frisk i sin beskrivelse af troens udvikling gennem tiderne rundt om på kloden.

Centralt - ser det ud til at være - at vi menneske oprindeligt - og i en dengang særdeles farefuld tilværelse - opfattede at både mennesker, dyr og planter havde en sjæl - en sjæl som levede videre efter døden.

Et andet punkt ser ud til at være, at efterhånden som vi mennesker udviklede civilisationer, ændredes troslivet tilsvarende - helt frem til bl.a. nutidens monoteisme.

Jeg er ikke færdig med at læse og "tygge på" bogens 60 sider, men jeg begynder allerede at spekulere på min oplevelse af det guddommelige i miraklet: Verdens Væren - hvordan det passer ind.

Jeg spekulerer også på, om der findes en nutidig sagkyndig gennemgang af menneskehedens trosliv gennem tiderne.
Det har jeg foreløbig ikke kunnet finde.

M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed

Hej Gerth.
Jeg har svært ved at få mening og sammenhæng i dine tre indlæg i denne tråd, der jo handler om et 125 år gammelt overblik over vi menneskers forhold til "det overnaturlige".

Det ser ikke ud til, at det er dét, du forholder dig til.
I stedet skriver du om din egen tro og om din kontakt til andre mennesker.
Din egen tro, mener jeg at have forstået, er noget med det guddommeliges, Helligåndens og menneskets forening.
Og hvad du beretter om dit forhold til andre mennesker, siger mig ikke rigtig noget.
Så jeg spekulerer over, hved din hensigt egentlig er med dine skriverier - her i denne tråd - og på Trosfrihed.dk i det hele taget.
Hvis din hensigt er et omvende os andre til din tro, så tror jeg ikke du kommer ret langt - allerede af den grund at det, du skriver, er vanskeligt at forstå.
Så mit håb er, at du bliver mere klar og forståelig i dét, du skriver her på Trosfrihed.dk.

Mit indtryk er, at du har haft en meget stor og vidunderlig åbenbaring.
Den skriver du - desværre - ikke meget om, synes jeg.
I stedet ser det for mig ud til, at du fokuserer på din egen position i verden.

Min oplevelse af miraklet: Verdens Væren giver mig taknemmelighed over at få lov at eksistere - og en anelse om det guddommelige - samt lyst til at fortælle derom - men jeg respekterer, at andre tror og mener noget andet.

M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed

Dit problem Gerth er at du ikke lever i virkeligheden men i din egen subjektivitet og eller forestillinger - bevidsthed.

Hvad sker ude i virkeligheden?

Jo her tager folk en uddannelse og et arbejde. Folk klarer sig selv pga arbejdsevne og dygtighed.

Folk bøvler/arbejder med at holde hus - købe ind og lave mad og ja at gå på arbejde - hvorfra pengene kommer. Og folk almindeligvis er ret så gode hertil og de fleste opdrager også børnene deres. De skal have et liv en hverdag til at fungere - de er ikke overhovedet interesseret i dine langt ude i hampen religiøse abstrakte vildfarelser - folk eller mennesker i almindelighed giver ikke fem flade ører for dine religiøse skriverier - fordi du ingen jordforbindelse overhovedet har - ja alt hvad du skriver viser at du lever skizofren nemlig i din egen subjektivitet bevidsthed - helt uden nogen erfaringer med den virkelighed vi ellers alle som sunde raske mennesker føler os naturligt involveret med/i.


-0-0-0-

Jeg har aldrig hørt dig skrive noget der viser at du har travlt har pligter og et stykke arbejde du skal have udført.

Du skriver som om du keder dig - som om dit liv er lediggang - og tiden bare skal slås ihjel - det kan være med alkohol - masturbation og homoseksuelle fantasier og lyster og kontakt annoncer --- eller dine religiøse skriverier der blot er opdigtet subjektivitet - hvor du lever i din egen private bevidsthed.

Den bevidsthed sunde og raske mennesker har - har noget at gøre med virkeligheden som Karl Marx på enestående vis fik os til at forstå. Og efter Karl Marx ændrede det religiøse spirituelle åndelige sig radikalt - kristendommen ændrede sig radikalt og ingen har vrøvlet lige siden eller ihvertfald ingen kan længere tillade sig at vrøvle omkring det religiøse spirituelle åndelige.

-0-0-0-

Måden jeg skriver om tingene kan alle mennesker få et udbytte af:

Det være sig:

Teologen psykologen videnskabsmanden - den almindelige lønarbejder - sportsmanden etc etc - ja alle kan blive inspireret af at læse hvad jeg skriver - få et udbytte - der hjælper og gavner dem i deres hverdag.

Og hvorfor det så?

Jo fordi jeg skriver forståeligt og fordi alt jeg skriver har noget at gøre med virkeligheden - jeg er altid i samtale med alle de videnskabelige fag discipliner der findes.

Man kan være uenig med mig - men ingen kan beskylde mig for at gøre det religiøse spirituelle åndelige til noget enten overtroisk eller noget kun privat bevidstheds mæssigt - noget der kun har med vores tros forestillingsliv (spekulative tvivlsomme tros forestillingsliv) at gøre - nej for mig hænger det religiøse spirituelle åndelige uløseligt sammen med vores i verdens værens tilstedeværelse dasein eksistens.

Selv og verden hører uløseligt sammen. Og hvis selv og verden ikke hører sammen - fx hvor selvet løsriver sig fra omverdenen virkeligheden - ja så er det tegn på skizofreni - noget psykotisk.

Du mangler i den grad at få forbindelse med/til virkeligheden Gerth.

Håber for dig du en dag dropper at leve i henhold til dine religiøse forestillinger men mere begynder at leve i forhold til at holde hus (indkøb og madlavning inklusivt) og have (køkkenhave) og passe et arbejde og en sund fritidsinteresse og at du begynder at koncentrere dig om hvad du drømmer om her i livet. Noget må du da drømme om.

Har du helt mistet din evne til at klare dig selv og kunne stå i forbindelse med den virkelighed vi alle er stillet i - hvor vi almindeligvis magter at være selvhjulpne - at kunne stå på egne ben - klare os selv uden kommunen - uden offentlig hjælp.


Du vurderer dig selv ud fra dine religiøse spirituelle åndelige skriverier (ingen mennesker overhovedet kan få et udbytte af) - men prøv istedet for at vurdere dig selv ud fra din evne

Til at holde hus

Købe ind og lave mad

Studere eller gå på arbejde

Sætte en kurs her i livet der har at gøre med at du når frem til hvad du drømmer om (hvor er du på vej hen?)

Være rask og sove om natten og tale og skrive så andre mennesker forstår dig uden at du hele tiden blander Bibelen og Helligånden og det religiøse ind i hvad du skriver

Kan du slet ikke tale/snakke/skrive som almindelige forstandige mennesker gør det???


Kunne du tage en dag eller to ud af kalenderen hvor du hjælper en i familien eller en kammerat med at flytte fx? Så vil de måske hjælpe dig den dag du flytter ind i en by bolig lejlighed du har drømt om uden forstyrrende naboer der støjer om natten.


Gider du eller kunne du have lyst til at fortælle os hvordan du bruger døgnets 24 timer?

Hvad får du din dag til at gå med Gerth?

Hvordan ser din hverdag almindeligvis ud?

Et menneskes arbejde eller virksomhed - måde at være aktivt arbejdende kreativ tilstede i verden på - skaber os og adler os.


-0-0-0-0-


Håber du tør og magter den her kritik og gider svare tilbage på dansk - ikke svare mig i bibelske religiøse vendinger - men tale det sprog alle mennesker bruger når de drøfter tingene med hinanden.

Måske det var en idé, om du, Hanskrist, startede med at præsentere, hvad du selv præsterer.
Arne.

WHÅT TU FÅG har du gang i

At tid og rum ikke er virkeligt - har jeg nogensinde sagt det? Nej

Jeg har talt om at tid og rum må tænkes sammen

"hvor inde og ude ikke eksisterer, når alt er et" --- jeg har ALDRIG talt om at alt er et (men det har du derimod)

At jeg lyder som om alt er Gud kan du ikke finde et eksempel på i mine tekster - men tværtimod er dine tekster fyldt med en sådan tankegang


-0-0-0-

Og iøvrigt stjæler du tanker og ideer fra mig som en anden debattør her på stedet også gør det.

Hvis man bliver inspireret af hvad en anden har skrevet så tager man et citat heraf og redegør for hvem der har udtrykt disse tanker - hos hvem man har fundet disse tanker udtrykt.

-0-0-0-

Man kan umuligt snakke med dig fordi:

Du lever ikke i samspil og udveksling med virkeligheden - men du lever i din forskruede sære bevidsthed om tingene

Vi andre må gøre os erfaringer med verden omverdenen virkeligheden og os selv for at forstå tingene - men du gør dig ingen erfaringer med hverken dig selv eller virkeligheden omverdenen eller med dig selv i samspil og udveksling med virkeligheden omverdenen.

Du opdigter bare - bygger bare en opdigtet forestillingsunivers op inde i dig selv.

Hvorfor betyder ERFARINGER og studier og lærdom og undervisning uddannelse ikke noget for dig?

Fordi du lever i din egen subjektivitet bevidsthed og opdigtede forestillingsverden.

Hvordan kan vi mennesker komme fri af vores små psykotiske måde at erfare virkeligheden på? Jo gennem at vi gør os erfaringer med noget og nogen i vores omverden. Altså vi skal omgås og bøvle og arbejde med tingene for at vi gør os de nødvendige erfaringer vores forståelse tingene bygger på.

Som om du er blevet glad for din psykose - hvordan du har det og oplever tingene i dit eget hoved (bevidsthedsliv) og så nægter du at ville lære nyt - tage imod nye erfaringer gennem uddannelse studier eller arbejde der kunne modne dig og give dig forstand så andre mennesker kunne få et udbytte af at lytte til dig.

Det kan ikke være korrekt at almindelige forstandige mennesker skal bruge krudt på at forstå dig der lever i din egen subjektivitet bevidsthed. Dette er en opgave for psykiatrien psykologien og ja dine kontakt personer at holde øje med hvornår alting smelter sammen inde i hovedet på dig.

-0-0-0-

Du vil have at vi (kollektivet) skal forstå dig

Men sådan vender tingene ikke - det er dig der skal forstå kollektivet (hvad vi igennem årtusinder ved fælles anstrengelser og dyre købte erfaringer er nået frem til) og du kan ikke bidrage med noget før du har forstået hvad kollektivet har forstået - derfra kan du måske hvis du er godt begavet og har stor erfaring indenfor et område bidrage med noget.

Men du gider bare ikke trække i arbejdstøjet og gøre en indsats med os andre.


Kunne du ikke godt lade være med at ødelægge alle tråde/emner med dine lange lange religiøse skøre tekster der ikke har noget at gøre med trådens emne.

Kan du ikke være i samtale og debat med andre?

Hvis du har brug for at komme ud med - af med - dine skøre religiøse ideer kunne du så ikke oprette et nyt emne. Som det er nu fylder du for meget - husk de fleste kan ikke finde hoved og hale i hvad du skriver - det er meningsløs og intetsigende religiøs snak hvor du har givet dig selv en hovedrolle som den helt store åbenbaring verden behøver. Det er iøvrigt et kendt symptom blandt psykiske syge at de tror de er noget ganske særligt i religiøs sammenhæng.

Men det religiøse spirituelle åndelige er en videnskab - et fag - som alt andet og man kan ikke bare sådan udnævne sig selv som noget særligt - om man er noget særligt afhænger af om det man skriver siger taler og gør - giver mening og har en værdi eller nytte for kollektivet.

Prøv at skriv en bog - du får ingen læsere hvis det du skriver er som det vi læser af dig og som det du skriver på Facebook - det er nemlig religiøs langt langt ude tågesnak.

Jeg troede på dig i starten - at her var et eksempel på RECOVERY - hvor Helligånden havde formået at hjælpe dig - du havde oplevet hendes HEALING POWER - helbredende kraft.

Men som tiden gik blev det tydeligt at du intet anede om Helligånden. Og det tydeligvis var noget helt andet privat i dig selv primitiv energi der dækkede over dit ord begreb helligånd.

I fortsættelse af mit første indlæg i denne tråd, hvor jeg omtalte en bog på internettet om ånder og guder, dette:

Citat:

Kort sammendrag af bogen: Troen på Ånder og Guder fra 1897:
Bogen er på 60 sider, og den starter med at søge svar på spørgsmålet:
Hvorledes er Troen pa Sjæle og Ånder opstået?
Det første den fastslår er:
Vilde og barbariske Folk har aldrig lært rigtig at skelne drøm fra virkelighed.
Alt levende har en sjæl som ikke forsvinder med døden.
I drømme kan sjælen forlade en og være aktiv, men vender tilbage når man vågner.
Sjæle, der har mistet deres legeme kan tage et andet legeme i besiddelse.
Sjælevandring er derfor ganske naturlig.
Man kan blive besat af en fremmed ånd som kan uddrives af ”medicinmanden”
Også solen, månen, ilden i naturbrande, storme, floder osv. er besjælede væsener.
Al virke og bevægelse i Naturen må være udslag af levende Sjæle.
Citat på nudansk:
Vi har nu set den ganske naturlige og logiske oprindelse til antagelsen af de mange sjæle, der fæster bo i legemer af mennesker og dyr, i planter og ting, men ofte forlader dem for kortere eller længere tid (i søvn, besvimelse og død) for at vandre frit om eller tage bolig i et andet legeme – set at vi ikke har med noget overnaturligt at gøre, men med en barnlig videnskabelig hypotese, der virkelig forklarer en masse sjælelige foreteelser fyldestgørende, så længe man ikke har lært at skelne mellem subjektive og objektive sansefornemmelser, men mener, at drømmebilleder, mareridt, hallucinationer og visioner fremkaldes af ting i omverdenen og er lige så ”virkelige” som den vågne og normale tilstands sansningsbilleder. Ganske på samme måde har de sjæle, der skydes bag om naturforeteelserne, deres oprindelse ikke i nogen som helst mystik – men i barnlige kulturtrins trang til forståelse og forklaring.
Ret ejendommeligt er det at se, hvorledes sjæleteorien og de deraf afledede forestillingsgrupper – der løste fra deres sammenhæng ser så absurde og regelløse ud som noget – indeholder den simpleste og mest nærliggende forklaring på spørgsmål, der til alle tider vil tvinge sig frem og fordre svar. En forklaring så nærliggende, at den med en naturlovs regelmæssighed og ensartethed har formet sig ganske på samme måde i hjernerne på de forskelligste folkeslag hen over jorden.
Citat slut.
Min kommentar:
Jeg er enig med forfatteren i, at det jo egentlig er ganske naturligt – når man ikke ved andet – at tildele alt omkring sig en sjæl som ens egen. En sjæl: Dét man opfatter som sig selv som andet end legemet.
I det primitive menneskes verden, hvor der er al mulig grund til frygt, er det så selvfølgelig vigtigt at stå sig godt med alle de andre "sjæle".
Når jeg tænker tilbage til min egen tidlige barndoms opdagelse af verden omkring mig, var det vist egentlig lidt på samme måde.
Og når jeg tænker på, hvordan vi mennesker i dag behandler "klodens sjæl" giver det jo stof til eftertanke.
Slut på første del.

M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed

Ved fortsat læsning af den gamle bog afklares det, at de fleste sjæle eller ånder er ”onde”, men som vi mennesker begynder at udvikle helt små samfund – stammer og landsbyer – der senere bliver stadigt større og teknisk udviklede, bliver vi bedre til at beskytte os mod ”åndernes ondskab” – ja vi begynder at stifte forbund med ånder.

I åndeverdenen begynder der at komme et hierarki, og det fører til at de øverste ånder bliver til guder, som man kan ofre til.

Bogens forfatter konkluderer:
Guden er overalt kun en videre udviklingsform af den beskyttende Sjæl.
Og blandt guderne kommer der også et hierarki.
Forfatteren skriver:
Udviklingen af kongeguder og verdensguder er i almindelighed et produkt af gentagne politiske sammensmeltninger, der ender i et verdensmonarki.
og
I den profetiske litteratur ser vi gradvis landsguden Jahve forvandle sig til en verdensgud, der er de fremmede Guder ganske overlegen eller endog den eneste eksisterende gud.
og
Medicinmændenes, digternes og kunstnernes billeder af åndeverdenen er altid afspejlingen af kendte Forhold her på Jorden — i Almindelighed fantastisk forstørrede og vilkårlig kombinerede.
og
Hvis okser og løver havde hænder og kunde danne billeder ligesom menneskene, ville de fremstille deres guder som okser og løver.

Min kommentar:
De dominerende verdensreligioners Gud er almægtig og god.
Alligevel oplever vi dét, vi kalder ”det onde”.
Er mon ”det onde” en snæversynet egoistisk illusion?
(Kristendommen katolske præster uddriver stadig onde ånder)

Universet (siden Big Bang) menes at være godt 13 milliarder år gammelt, og vi mennesker (Homo sapiens) menes kun at have eksisteret her på denne klode i ca. 300.000 år – altså kun i et glimt af denne verdens historie.

Jeg har ofte tænkt på, hvordan det mon er at være et træ. Jeg ved meget om dets biologi, men jeg erkender, at jeg aldrig lærer dets væren at kende.

Jeg har fornemmet det guddommelige i Sandhedens Mirakel: Verdens Væren, men hvordan det guddommelige er, det ved jeg jo godt, at dét får jeg aldrig at vide.
Og hvorfor søge sådan viden? Det er jo ikke dét, min væren handler om 😉

M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed

Efter at have "tygget" i nogen tid på indholdet i den gamle bog, som jeg linkede til i denne tråd (se link her) om Ånder og Guder kommer de gamle græske myter om Narcissos og Sisyfos ind i billedet for mig.

Narcissos så ned på en vandoverflade - og hvad så han?
Sig selv!
Er det egentlig ikke det samme, vi gør, når vi tildeler alt omkring os en ånd, der ligner os selv.
I religionerne er guder ofte af hankøn - men i matriarkalske (kvindedominerede) kulturer er guderne af hunkøn.
Og det væsentlige er vel, at det påstås, at de ligner os.

Det er så dét, der får mig til at tænke på Sisyfos, der igen og igen - men forgæves - søgte at bringe klippeblokken til bjergets top.
Kune det mon være menneskehedens fælles religion, der aldrig bliver til noget.

Og hvorfor skal vi mennesker på denne klode i dette univers også bilde os ind, at vi magter den slags.

Hvorfor ikke i stedet være taknemmelig over at være en lille bitte del af det ufattelige mirakel: Verdens Væren - og i stedet for religiøse spekulationer bruge alle egne kræfter bedst muligt - på livet - her og nu - så længe det varer

M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed

Hej Gerth.
Jeg har respekt for dit standpunkt, det er blot ikke mit.

Jeg kan ikke - og finder det heller ikke rigtigt af mig - at søge at karakterisere det guddommelige.

Men oplevelsen af det guddommeliges væren siger mig, hvordan jeg skal leve

M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed