Urevangeliet

Jeg er flere gange blevet påduttet, at være tilhænger af Urevangeliet (klik), men jeg kender det ikke og er egentlig heller ikke specielt interesseret.

Der findes jo masser af skrifter fra tiden omkring kristendommens barndom (også gnosticismen, som vist nok allerede eksisterede på den tid), og da Kejser Konstantin i det Østromerske Rige gjorde kristendommen til en statsreligion, var det jo ikke uden omkostninger.

Man kan vel sige, at kristendommen mistede sin "jomfruelige mødom" allerede dér, og da biskoppen af Rom ca. 1000 år senere brød ud af enhedskirkens fællesskab, udråbte sig til pave og overtog strukturen fra det romerske kejserrige, blev magtkorruptionen efter min mening grotesk.
Martin Luther søgte ca. 500 år senere at rette op på råddenskaben, men det blev det efter min mening blot endnu værre af.

Bedst kendt af skrifter, som ikke fandtes værdige til at komme med i Bibelen. er jo nok Thomas Evangeliet, som nok er tidligere end Bibelens evangelier.

Historien om et Urevangelium er således ikke usandsynlig, selv om ophavsmanden, G.J.Ousely, synes at have opdigtet oprindelsen af dette (klik).

For mig er det historiske imidlertid ikke væsentligt her, vi ved jo end ikke om Bibelens Jesus, historisk set, overhovedet har eksisteret.
Det, jeg hæfter mig ved, er vi menneskers religiøse (og andre) idéer.

Dem kan man kassere - lige som man jo også kan kassere f.x. billedkunst (som Emil Nolde i Nazityskland).
Det gør jeg nu ikke, og det kan da godt være, at jeg en dag - uden snusfornuftige fordomme - vil sætte mig ind i, hvad "Urevangeliet" egentlig har at byde på

Arne.

Hvem har dog påduttet dig det, Arne? Ikke jeg, for selv om din holdning til dets ægthed i dit seneste indlæg er præget af uvidenhed og naivitet, har du mig bekendt aldrig givet udtryk for nogen tro på det.

Det har din ven Thomas derimod til overflod, og det er måske grunden til din tydelige "berøringsangst", for sæt han blev sur over dit svar, ikke sandt?

Din berøringsangst omfatter tilsyneladende også dine egne skriverier, siden du ikke vil fortælle os, hvad du mener med "mental livskvalitet"?

Mvh

Ole Bjørn :o)

Jeg gider ikke at svare på Oles "spam":

Hvilken interesse har Ole mon i:

Citat:

Det kunne være rart at få opklaret, om hans faste klakør, Arne, også anser "urevangeliet" som et "helligt" skrift -

som han skrev 01/10/2012 10:36 i "Den Evige Filosofi"?

Ole foregiver ikke at kunne forstå udtrykket: "Mental livskvalitet", hvilket dog ikke hindrer ham i at udtale sig herom - endda i en tråd han selv har oprettet.

Jeg skal ikke søge at gøre mig klog på Oles motiver, men hans handlinger her vurderer jeg (fortsat) som så underlødige, at de ikke er umagen værd at reagere på

Arne.

Mere vrøvl, Arne. Jeg har ikke foregivet ikke at forstå udtrykket "mental livskvalitet". Jeg har påvist, at det er et begreb, som du selv har fundet på, da det ikke kan findes andre steder, og jeg har derfor søgt at definere det ud fra meningen af de ord, som indgår i begrebet, og denne definition har så været udgangspunkt for min forståelse af begrebet.

Men det er jo ikke nødvendigvis din opfattelse, og da det er dig, som har "opfundet" begrebet, har jeg bedt dig forklare, hvad du mener med det. Det nægter du så at gøre med den begrundelse, at mine spørgsmål er "underlødigt spam". Men det er jo næsten en fast tradition, at du konsekvent nægter at svare på spørgsmål om, hvad du mener.

Mit motiv er ganske enkelt at påvise, Arne, at din mission kun er at udslynge (ofte falske) postulater, og derefter nægte at forklare dem, samt at udslynge skældsord mod spørgeren. På den måde bidrager vi begge til underholdningen, og de øvrige debattører kan så selv afgøre værdien af dine udtalelser.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. At du ønsker at holde os alle i uvidenhed om, hvad du mener, er skam helt i tråd med din tilbedelse af uvidenhed som et ideal.

Siden flere nu igen - og igen - omtaler Urevangeliet (klik) - ikke så meget for dets indhold, som for dets oprindelse - er jeg begyndt at læse det, og det synes jeg da, jeg har ganske megen glæde af, selv om det foreløbig kun er ret lidt jeg har fået læst.

Og hvor stammer Urevangeliet fra?
Ja, det er vel mest sandsynligt en gendigtning baseret på en noget bredere basis end, hvad der er kommet med i Det nye testamente, hvis oprindelse jo i øvrigt heller ikke er alt for klar.

Men den historiske side af sagen - når det drejer sig omkring religiøse skrifter - forekommer mig at være ret uinteressant.
For mig er det indholdet, idéerne, der er det spændende.
(Jeg spø'r jo heller ikke om, hvor Torneroses slot befandt sig eller nøjagtig hvornår, hun stak sig på tenen)

Så jeg vil da læse videre - i det tempo jeg har appetit til

M.v.h. Arne.

''Urevangeliet'' er et falsum, det er let at se.

Jeg vil anbefale dig at glemme det og gå en anden vej.

For eksempel det almindelige liv, som er lige foran os hele tiden, fyldt med mennesker der længes efter de, som ikke har behov for at modtage kærlighed, men de, som har behov for at give kærlighed. En simpel venlig handling i dagligdagen fylder både giver og modtager med glæde.

Og husk: Kærlighed kan aldrig modtages...

...kun gives.

Hej Michael.

Jeg fryder mig over dine ord:

Citat:

- det almindelige liv, som er lige foran os hele tiden, fyldt med mennesker der længes efter de, som ikke har behov for at modtage kærlighed, men de, som har behov for at give kærlighed. En simpel venlig handling i dagligdagen fylder både giver og modtager med glæde.

Og jeg frygter ikke at læse "et falsum"

M.v.h. Arne.

Kære Michael,

Jeg tænker lidt på dine ord her (jeg fremhæver):



Og (jeg fremhæver):



Hvordan skal det forstås?

Fred,
Thomas

Forstår du ikke dette og kalder dig alligevel vis?

Du ved ikke, at man aldrig kan stille et spørgsmål til en anden, man kan kun stille spørgsmål til sig selv.

Du har intet lært og fører dig stadig frem som om du var alvidende, førende alle i fordærv mens du opfordrer dem til at følge dig i din uvidenhed.

Kan du huske Anne med de blå øjne, hende førte du i fordærv fordi du udnyttede hendes menneskelighed og medfølelse. Hende elsker jeg og jeg tillader ikke, at du fortsætter med dit rædselsfulde lort.

Jeg tjener ingen gud, kun sandheden. En naturlig følge af denne tjeneste er den sande altruistiske kærlighed, at komme andre ved.

Jeg ved, at der er personligheder, som umiddelbart har kærligheden som egenskab men for alle os andre er kærligheden en afledning af den ubetingede sandhed. Der findes ingen kærlighed uden sandhed.

I stedet for at spørge mig bør du spørge dig selv om hvad den vise mente, som udtalte at ingen når til storhed uden at erkende sin egen usselhed.

Men selvfølgelig, der er så mange store mennesker, som du lytter til, hvorfor skulle du lytte til mig, som er ingenting.

Der er kun én ting, Thomas. At se og lytte.

Prøv engang at være stille i alle dine spørgsmål.

Se og lyt.

Kun sådan vil sandheden gå op for dig.

Du ved stadig ikke Hvem der har taget bolig i mig og du ved stadig ikke hvorfor jeg blot ved at være stille og lytte kan høre, at Han ikke har taget bolig i dig.

Jeg formoder, at der er ærligheden, sandheden og selverkendelsen til forskel.

Hej Michael.

Jeg har bestemt ikke lyst til at gå ind i debatten mellem dig og Thomas.
I stedet bliver jeg ved at glæde mig over dine ord:

Citat:

En simpel venlig handling i dagligdagen fylder både giver og modtager med glæde.

M.v.h. Arne

"Kan du huske Anne med de blå øjne, hende førte du i fordærv fordi du udnyttede hendes menneskelighed og medfølelse. Hende elsker jeg og jeg tillader ikke, at du fortsætter med dit rædselsfulde lort".

- Ofte er forklaringen jo såre enkel og forståelig, hverken kryptisk eller på nogen måde mystisk i sin grund. Det drejer sig som regel om manglende sociale kompetencer, udd. og deraf flg. dårligt selvværd.

Det skinhellige har tit en bagvedliggende forlorenhed der er ret svær at skjule, som oftest dækker det over et dybt utilfredsstillende liv i ensomhed, der så forstærkes i kontakt med mennesker med identiske problemer her og dér – deraf klammeriet mellem troende der indirekte flår håret af hinanden i en higen efter opmærksomhed med gensidig ringeagt og nedladenhed. Man ka’ både fremhæve og undgå at afsløre sig, ved netop at henvise til sin personlige forurettelse overfor en kritik af sine synspunkter, alias: ”først når du kæler for mit selvbillede, vil jeg forklare dig mine synspunkters forhold til virkeligheden”, hvilket naturligvis aldrig ser dagens lys, for debataktiviteten handler jo om noget ganske andet...;)

Først bagatelliserer man virkelige problemer, så identificerer man sig med en eller anden stor litterær og gerne afdød personlighed – det ka’ være en kendt teolog, evangelist eller filosof, bare én med nogle af de egenskaber man selv gerne ville have haft i det virkelige liv, gerne lidt mystisk i konturen, og for alt i verden ska’ man undlade logisk konsistente forklaringer med objektive referencer for ens synspunkter, de er hverken særlig mystiske og henviser opmærksomheden til kun synspunkterne, ikke til personen bag!
Derefter udgiver man sig så for at være identisk med identifikationsmodellens personlighed, naturligvis gennem dennes åndrige og vidtløftige menneskesyn, som altså skal være selve redskabet der skal få nogen til at udvise en lidt personlig interesse – husk på, at redskabet samtidig skal skjule et bagvedliggende mindre interessant levned, ja måske endog et ret tragisk. Virkeligheden spiller her ingen som helst rolle overhovedet, kun de søde små ord der jo skal agere krog, og altså skal hapse lidt af den opmærksomhed man higer efter - og nu har pludselig debat fået en helt ny mening, ser du nok...

Ind imellem sker der så bare det, at hjælpsomme mennesker som fx. netop Anne gennem personlige snakke lurer noget lidt alvorligere end bare de søde små ord, og af denne grund ønsker at være behjælpelig. Da kickstartes så et voldsomt udbrud af forloren stolthed og ondskabsfuldhed, en vrede der skaber en yderligere afstand, der så igen medfører nye vredesudbrud og tilmed medlidenhed, som ka’ være det værste at tackle, for den appellerer jo til personlig sandfærdighed, hvad der skjuler sig bag fiktive selvsyn.
Det er aldrig let at hjælpe ukendte mennesker, slet ikke hvis man pludselig føler sig ført bag lyset af historier der bygger på selvbedrag, og hvordan sku’ man også kunne se under huden på helligfranzerne? Så det ka’ være ubehageligt at blive udsat for forurettelser der bygger på den slags, og så meget desto mere er der grund til at fastholde synspunkterne som omdrejningspunktet for debat. Personen bag ka’ så for den sags skyld lege Bonaparte, Thomas-evangelist eller marxistisk Paulusfreudianer om en hals, det blir...pffft...perifert.

Mon ikke frøkenen du omtaler har det udmærket, efter sigende blev hun jo færdig med en fin eksamen og fik et lille embede, måske en ægtemand og en lille bæbse i tillæg, who knows. Men kritiser hellere synspunkter du ikke bryder dig om, der er masser at ta’ fra, og dér ka’ alle være med..;)

mvh
Simon

Kære Michael,

Sikken fjendtlighed og sikke et selvbillede, Michael!

Jeg takker for "venligheden" og svarer aldrig igen på dine indlæg.

Må du have det godt i støttende omgivelser.

Fred,
Thomas

Hej Thomas

Det nytter vel ikke at fortælle dig, at ''fjendtlighed'' er en projektion - jeg er ikke fjendtlig.

Ordet selvbillede forstår jeg ikke, men jer svagpissere ynder vist at give udtryk for en ''forståelse'', som i ikke er i besiddelse af.

Det er svært for jer, at forstå, at man blot ved at se og lytte kan forstå hvem I er.

Det glæder mig, at du ikke vil henvende dig til mig igen, hav et godt liv.

Det er mit arbejde her i din rædselsfulde verden, at hjælpe alle de som du ødelægger i din selviskhed og uvidenhed.

Om det man ikke har forstand på bør man tie, men kun de vise ved hvad de ikke har forstand på, mennesker som dig fremturer i uvidenhed i det uendelige, aldrig lytter de, aldrig bøjer de sig, men altid bør de tales midt imod.

Vil man spise skemad med Djævelen har man brug for en lang slev.

Så det glæder mig, at du ikke længere vil kommentere mine indlæg.

Ingen fjendtlighed, blot en vrede klar og dyb som universet selv.

Du bør tie og erkende at du intet ved.

Hej Michael og Thomas.

Jeg bli'r ked af det, når jeg ser, hvordan I to kommer på kant med hinanden - og jeg ka' ikke la' være at tro, at det mere er måden I udtrykker jer på, end det er indholdet, der fremkalder en falsk modsætning.

Vi har folk nok her, der synes at nyde at svine andre til.

Den slags mener jeg ikke, I tilhører.
Tværtimod er det mit indtryk, at I begge, hver på egen måde, er så godt funderede, at I magter - på Huxley'sk vis - at udholde andre måder end egne at opleve tilværelsen på.
Jeg tror også på, at der er basis for gensidig inspiration.

Udsyn i stedet for snæversyn kunne man måske kalde det

Håber, det ikke er for provokerende udtrykt - men i så fald: Undskyld at jeg blandede mig

M.v.h. Arne.

Kære Arne,

Tak for dine gode intentioner

Fred,
Thomas

Det er helt i orden, Arne.

Thomas og jeg er diamentrale modsætninger.

Der er intet han siger, som hører mig til.

Og jeg vil til enhver tid opfordre alle til at lytte til hans falsked, så at de selv kan erkende den.