Gentag venligst efter mig

Sandheden, sandheden - og intet andet end sandheden.

Du er jo gået helt i selvsving - og alligevel er der ingen klokker der ringer...;)

mvh
Simon

Jeg vil gerne være venlig og gentage efter dig.

Sandheden, sandheden - og intet andet end sandheden.

Og hvad så?

Hvilken sandhed taler du om ... for sandheden er vel blot en fastlåst tanke/beslutning?

Var det ikke Pontius Pilatus som stillede det samme spørsmål?

Det må være mærkeligt ikke at vide hvad sandhed er, men man ved det vel næppe selv, at det er mærkeligt.

Tanken er ligegyldig, den er blot fortidens reaktion.

Ikke at vide at der findes andet end tanken må være som at gå rundt i et indelukke og kun lejlighedsvis få et glimt af noget andet udenfor.

Dette andet er uendeligt stort og sikkert skræmmende. Det er universet, det uendelige univers.

Du kan starte med at lade din hånd glide gennem det dugvåde græs og vide at du lever mens den ubetydelige tanke skræller af og falder til Jorden.

Du ved at når man vil gå op af en trappe må man starte ved det første trin. Måske der ikke er flere.

Hej Michael.

Det er ikke så nemt, vil jeg mene, at få tankerne til at gå i stå og alene at være.

Men når det en gang imellem lykkes, er det vidunderligt, synes jeg

M.v.h. Arne

Tak for dit svar … her er mit til dig i håb om det giver mening.

¨¨¨
Michael: Var det ikke Pontius Pilatus som stillede det samme spørsmål?

Det må være mærkeligt ikke at vide hvad sandhed er, men man ved det vel næppe selv, at det er mærkeligt.

Tikka: Hmm … sidestiller du mit spørgsmål til dig med Pilatus’s sarkastiske spørgsmål til Jesus, da han sagde: ”Hvad er sandhed?”
… hvorefter han gik uden at vente på svar? … hmm … ??? ...

Jeg mener, Pilatus’s spørgsmål var en afvisning af Jesus som det sandhedsvidne Jesus selv forinden, hævdede han var.

Michael: Tanken er ligegyldig, den er blot fortidens reaktion.

Tikka: Jeg mener bestemt ikke, tanken er ligegyldig, da vi er/bliver det vi tænker.

Michael: Ikke at vide at der findes andet end tanken må være som at gå rundt i et indelukke og kun lejlighedsvis få et glimt af noget andet udenfor.

Dette andet er uendeligt stort og sikkert skræmmende. Det er universet, det uendelige univers.

Tikka: Det ”andet udenfor” kan du vel kun se/forestille dig gennem tanken som kommer efter det sete?

Det ”andet udenfor” er jo/vel blot at flytte fokus … At ta’ styringen over tankerne for en tid, så man ikke lader tankerne køre non stop på autopilot hvor man jo ofte … jeg er … i følelsernes vold.
… Men det da rigtigt, at når man lykkes med at være nærværende ser verden anderledes ud i al sin glans og afglans, men også dette opleves gennem tanken.

Michael: Du kan starte med at lade din hånd glide gennem det dugvåde græs og vide at du lever mens den ubetydelige tanke skræller af og falder til Jorden.

Tikka: Jeg er ikke i tvivl om jeg lever … det fortæller tanken mig, både når følelsen ”overdøver” tanken og når tanken er herre i ”eget hus,” men især når jeg opdrager på tanken, er følelsen stærk og livsbekræftende.

Michael: Du ved at når man vil gå op af en trappe må man starte ved det første trin. Måske der ikke er flere.

Tikka: Det er rigtigt, vi må ta et skridt for at kunne ta’ det næste, og også rigtigt det ikke er sikkert det næste trin/skridt kommer/er der, enten fordi vi dør eller eksempelvis fordi, vi er tilfreds med at stå på det ”første trin” … som der jo kan være forskellige årsager til.

Men jeg mener, vi er vores tanker, der lever i fortiden og fremtiden, hvorimod kroppen lever i nuet.

Det er jo helt fantastisk med vor hjerne. Vi ville være hjælpeløse uden tankevirksomhed.

Tanken … det at vi tænker er jo virkeligt nok, mens tankerne om fortiden og fremtiden ikke er virkelighed.
Det som kan blive til virkelighed er vore fremtidstanker hvis de kan/bliver realiseret.

Tanken er for mig vigtig, men den skal opdrages til være der, hvor jeg mener, den skal være, så den tjener mig og ikke omvendt, så jeg kommer i følelsernes vold.

Jeg forstår, på det du skriver, at du værdsætter følelsen … ( det jeg forstår, du kalder at se) … højere end tanken, men denne slutning er jo født af tanken som gør beslutningen/sandheden til en fastlåst tanke.

Slut med venlig hilsen // Tikka

Hej Tikka.

Matthæus er nok ikke helt enig med dig:

Citat:

Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
(Kapitel 8, vers 3)

Som nyfødte har vi hverken sprog eller tanker - alene den direkte væren

M.v.h. Arne

Hej Arne.

Hvor i teksten ser du, der er tale om nyfødte?

Og hvordan mener du, en nyfødt kan være ydmyg og tro på Jesus?

I vers 2 står der: "Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem"


Verset i Mattæus 18 … ikke 8:3, men Mattæus 18:3 handler … når det læses i sin sammenhæng … mener jeg … om ydmyghed og tro … det der kræves for at komme ind i himmeriget, og ikke som disciplene tror og spørger til, hvem der er størst i himmelens rige.

Hej Tikka.

Beklager, at jeg mistede et 1-tal, hvorefter der fejlagtigt i mit indlæg stod "Kapitel 8" i stedet for "Kapitel 18"

I teksten stå der "børn".
Nyfødte er også børn.
Jeg tror ikke, at nyfødte kender til hverken "ydmyghed" eller "tro" - men at de kender lige så meget - og meget muligt rigtig meget mere - til væren end alle os andre

M.v.h. Arne

Vers 2: ”Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem”

Ved denne formulering, formoder jeg barnet selv gik.


Her i dets sammenhæng.

v1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?«

v2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem

v3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

v4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget;

v5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.


Ud fra denne tekst antager jeg, at det tillidsfulde barn selv kommer hen til Jesus, da han kalder, og derved har forstand til at forstå, at der bliver kaldt.


I vers 6 står der:

v6 ”Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb.”

Så der er tale om et tillids fuldt barn der selv går hen til Jesus i tro og tillid når der kaldes, og ikke om nyfødte børn.

Når det er sagt, forstår jeg ikke, hvorfor du har bragt dette bibelvers i spil i forhold til min tekst til Michael.

Hvad er det i min tekst til Michael, du ikke er enig med mig i?

Kan du måske tydeliggøre det.

Evt. ved at kopier den tekst du ikke er enig med mig i?

Hej Tikka.

Du protesterede mod Michaels ord:

Citat:

Du kan starte med at lade din hånd glide gennem det dugvåde græs og vide at du lever mens den ubetydelige tanke skræller af og falder til Jorden.

Det er her, jeg er enig med Michael i, at der findes en direkte langt dybere og helt basal - "tankeløs" - oplevelse: væren.
Det var derfor, jeg pegede på den oplevelse, vi alle har haft, da vi var nyfødte børn - og som er mulig for os også som voksne - at tankerne går i stå - ikke kværner løs i hovedet - sindets fulde opmærksomhed.

M.v.h. Arne

Man kan ikke vide en oplevelse uden tanken.

¨¨¨¨

Man kan da ikke opleve en: "langt dybere og helt basal - "tankeløs" - oplevelse væren” uden bevidstheden, ligesom man heller ikke kan opleve, man lever kun gennem følelsen.


Angående du skrev: ”Det var derfor, jeg pegede på den oplevelse, vi alle har haft, da vi var nyfødte børn …”

Tikka: Ved du … kan du huske, din oplevelse fra da du var nyfødt?


Angående Citatet: ”Sandheden, sandheden - og intet andet end sandheden. ” #13535 - 19/08/2012 05:30

Så forstår jeg på Michael's svarindlæg til mig i (#19984 - 04/12/2015 17:20) at denne sandhed har man mulighed for at vokse sig til at forstå, ved at starte med ”de nære ting” gennem nærværet hvor tankerne ikke styrer, da dette forhindre at ”se det hele” i sin måske skræmmende storhed.


Så ... Peace love and understanding som er bevidst handling.

Hej Tikka.

Citat:

Man kan ikke vide en oplevelse uden tanken.

Sandt nok, men viden er noget, der kommer efter oplevelsen. Det er ikke selve oplevelsen, hvor der ikke er plads til tanker.

Citat:

Man kan da ikke opleve en: "langt dybere og helt basal - "tankeløs" - oplevelse væren” uden bevidstheden, ligesom man heller ikke kan opleve, man lever kun gennem følelsen.

Jeg har da enkelte gange haft oplevelser så dybe, at jeg end ikke havde plads til at vide, at jeg havde en bevidsthed

Citat:

Ved du … kan du huske, din oplevelse fra da du var nyfødt?

Nej - men jeg fornemmer genkendelse.

Du har tydeligvis ikke haft sådanne oplevelser.
Jeg kan kun ønske for dig, at du får dem.
Alle tanker væk - fuldkommen ro - lysvågen.

Det er egentlig enkelt og ligetil - muligt for enhver - vil jeg mene.

M.v.h. Arne

Du kan da vel ikke mene, at sandheden …

”Sandheden, sandheden - og intet andet end sandheden”

er en tilstand af genkendelsen som nyfødt uden bevidsthed.

Hvis jo … Hvordan elsker du så din næste som dig selv i denne tilstand, og hvem skal så redde verden mener du?

Tikka.

Citat:

Du kan da vel ikke mene, at sandheden …
”Sandheden, sandheden - og intet andet end sandheden”
er en tilstand af genkendelsen som nyfødt uden bevidsthed.

Her pådutter du jo mig ikke alene sandhed, men sandheden!

Det er - som jeg ser det - mildest talt en falsk "opfindelse" - om mig!

Hvad er det mon, der motiverer dig til den slags?

Arne

Pådutter? … hmm … ??? ...

For mig at se består mit indlæg af 3 spørgsmål, hvis du svarer ja på det første.

Ellers er der tale om et spørgsmål.



#20017 - 07/12/2015 15:59
(Hvor jeg har glemt et ? efter bevidsthed.)

Tikka.

Dit spørgsmål hører jo hjemme i samme kategori, som:
"Tæver du stadig din kone, er er du holdt op?"

Jeg har jo ikke påstået noget om hverken sandhed eller sandheden.
Dét er noget, du pådutter mig!

Og oplevelsen, jeg søgte at beskrive, uden tanker, i fuldstændig ro og lysvågen, den interesserer dig åbenbart ikke.

Så glem det dog - i stedet for forgæves at søge at tilintetgøre noget, du alligevel ikke kan

Arne

Arne: Dit spørgsmål hører jo hjemme i samme kategori, som:
"Tæver du stadig din kone, er er du holdt op?"

Tikka: Ok … den indsigt har jeg ikke.

Arne: Jeg har jo ikke påstået noget om hverken sandhed eller sandheden.
Dét er noget, du pådutter mig!

Tikka: Trådstart lyder: "Sandheden, sandheden - og intet andet end sandheden."

Arne: Og oplevelsen, jeg søgte at beskrive, uden tanker, i fuldstændig ro og lysvågen, den interesserer dig åbenbart ikke.

Tikka: Hvis din oplevelse ikke har noget med sandheden at gøre, interessere den mig ikke i denne sammenhæng.

Arne: Så glem det dog - i stedet for forgæves at søge at tilintetgøre noget, du alligevel ikke kan

Tikka: Jeg forstår, du anklager mig for at forsøge at tilintetgøre din oplevelse.

Jeg har åbenbart helt utilsigtet ramt noget, du ikke vil miste. Bare rolig. Jeg tager ikke noget fra dig.

Men det er risikabelt at være på debat fora, hvor man let kan miste sin tro ...den fastlåste "sandhed"

Tikka.

Citat:

Jeg forstår, du anklager mig for at forsøge at tilintetgøre din oplevelse.
Jeg har åbenbart helt utilsigtet ramt noget, du ikke vil miste. Bare rolig. Jeg tager ikke noget fra dig.
Men det er risikabelt at være på debat fora, hvor man let kan miste sin tro ...den fastlåste "sandhed"

Mit svar:
Jeg har - ligesom Michael - forsøgt at orientere dig om de nævnte oplevelser.
Det enten kan eller vil du åbenbart ikke opfatte, og det ser ud for mig, som det er noget du ønsker at nedgøre.

I hvert fald godtager du det ikke, og det er så dér, du står.

Det kan du jo så bare fortsætte med.

For mig ændrer det intet, for de oplevelser, jeg kort har omtalt, er nemlig det største, det skønneste og det mest afgørende, der er sket for mig i mit liv.

Det kan ingen ændre

Jeg forsøgte at introducerede denne mulighed for dig.

Det ophører jeg så med nu

Arne

Jeg vil ønske dig en god nat Arne.